VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 13
15. SEPTEMBER 2009

INDHOLD: 

Pensioner centraliseres
S-gaver til pensionisterne
Fagforeninger kritiserer S-SF-udspil
DF positiv over for prisloft
R vil afskaffe efterlønnen
Ældre patienter svigtes – og genindlægges
Afskaf skattemæssig forskelsbehandling på sundhedsforsikringer
Ikke-troende læger mere for dødshjælp
Efterlønnere ved ikke, de må arbejde
Manglende håndhygiejne på plejehjem
Ældre afviser robotrengøring
Ulige vilkår for hjertepatienter
Lønfest til overførselsindkomster
Vigtigt skridt mod Alzheimer
Danskerne overlever pensionen
Virus sammenkædet med prostatatumorer
Mange ældre dater på nettet

Pensioner centraliseres

Regeringen ønsker at samle udregningen af folkepension, boligstøtte, børnebidrag og barselsdagpenge ganske få steder i landet. Måske kun i et enkelt nationalt center. Den plan huer hverken kommunerne eller de ansatte, som frygter stærkt forringet betjening af borgene. Analysen arbejder med flere modeller for centralisering – fra ét nationalt til fem regionale centre. Den store klump i ommøbleringen er folkepensionen.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 10.9.2009.

S-gaver til pensionisterne

Socialdemokraterne spiller i deres finanslovforslag ud med en ‘gave’ på en halv mia. kr. til de ældre. Hovedparten – 200 mio. kr. - skal gå til øget tilskud til tandbehandling. I dag kan folkepensionisterne alene få tilskud til de behandlinger, der i forvejen giver tilskud via sygesikringen, og det betyder, at de ikke har adgang til mange nyere behandlinger. Socialdemokraterne vil også udvide behandlingstilbuddene og endda opfordre kommunerne til at tilbyde folkepensionister med lav indkomst behandling i skoletandplejen.

Samtidig foreslår partiet, at det maksimalt må koster 45 kr. for at få et måltid kommunalt udbragt mad i eget hjem. På denne måde vil man udvide det prisloft, som regeringen og DF i fjor lagde over plejehjemsmaden. Prisen for et måltid kommunalt udbragt mad er ifølge partiets udspil steget med 46 pct. siden år 2000. Det er markant mere end de almindelige priser, som i samme periode er steget med 19 pct.

Gennemsnitsprisen for et måltid mad er ifølge udspillet 55 kr. Dyrest er Vesthimmerland og Gentofte med 77 kr., mens Randers er billigst med 42 kr. S-forslaget ligger altså en 10’er under gennemsnittet. Prisen for forslaget er sat til 100 mio. kr.

“Når vores pensionister har passet godt på os gennem et helt liv, skal vi også passe godt på dem. Derfor skal de hjælpes med billigere mad og bedre tænder”, siger partiets finansordfører Morten Bødskov.

Pengene skal bl.a. komme fra dyrere cigaretter, afskaffelse af fradraget på sundhedsforsikringer, færre erhvervstilskud, færre eksterne konsulenter i staten – hvortil der blev brugt 3,7 mia. kr. i 2008 – samt øget fartkontrol.

Kilder: Berlingske Tidende 7.9. og Information 8.9.2009.

Fagforeninger kritiserer S-SF-udspil

Flere store fagforbund – herunder FOA – kritiserer det fælles skatteudspil fra Socialdemokraterne og SF. De mener ikke, at de mange, dyre løfter om velfærdsforbedringer og et fortsat skattestop i kommunerne hænger sammen.

“Vi har haft en frygtelig tendens i de seneste år til de her firkantede programerklæringer, og det virker jo som en sovjetrussisk femårsplan”, siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen. Det siger han på baggrund af de to partiers løfte til vælgerne om, at hvis de kommer i regering, vil de gennemføre skatteudspil, der i alt hæver skatter og afgifter med 30 mia. kr. og omfordeler 25 mia. kr. til skattelettelser, velfærd og kollektiv trafik. Derefter vil der ikke blive ændret mere i skattesystemet før et valg. S og SF har også lovet, at de ikke vil give kommuner og regioner nye opgaver, uden at der følger penge med fra staten.

“Som jeg læser udspillet, vil SF og S bryde skattestoppet på samme måde som regeringen. Man laver en reform, og så kører man videre med det der meget stramme skattestop”, siger FOA-formanden Dennis Kristensen. Men det dur ikke med skattestoppet, når der kommer flere ældre og færre erhvervsaktive. For så vil serviceniveauet sænket, siger formanden og spørger:

“Er det en politisk pris, man er klar til at betale for ikke at have en angrebsflade i valgkampen om, at man vil skrue skatten på hvert andet øjeblik?”.

Kilde: Politiken 3.9.2009.

DF positiv over for prisloft

Dansk Folkeparti vil i deres finanslovsudspil give 750 mio. kr. til loft over ældremad, bedre ældrepleje og forhøjelse af ældrechecken.

Kilde: Tv-avisen 10.9.2009.

R vil afskaffe efterlønnen

De radikale foreslår i deres finanslovsudspil reformer for i alt 15 mia. kr. Efterløns- og pensionsalderen skal forhøjes ved en fremrykning fra 2019 til 2011, dagpengeperioden skal afkortes fra fire til to år, og der skal laves en reform af fleksjob og førtidspension.

“Jeg må konstatere, at både de økonomiske vismænd, Velfærdskommissionen og senest Arbejdsmarkedskommissionen mener, at de reformer, som vi foreslår på efterløn og dagpenge, er nødvendige for, at tingene hænger sammen. Derfor holder vi fast i den overbevisning”, siger partiets næstformand Morten Østergaard.

Kilde: Politiken 2.9.2009.

Ældre patienter svigtes – og genindlægges

“Den ældre medicinske patient står bagerst i køen. Det gælder både i regionerne og i kommunerne. Der er hverken pladser, personale eller penge nok. Den kronisk syge og de ældre patienter, der lider af flere sygdomme, taber let i kapløbet om ressourcerne. Yngre patienter – ofte med langt mindre komplicerede sygdomme – er nemlig for længst løbet i mål på et privathospital”.

Sådan skriver formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen. Og hun har mere på hjertet: Ifølge hende understøtter det udvidede frie sygehusvalg opbygningen af en privat hospitalssektor. Resultatet bliver, at de ældre og meget ældre kommer til at skulle slås om de penge, der er tilbage. “De bedre stillede patienter kan vælge, hvor de gerne vil behandles, mens de ældre med deres hofteskred og rygerlunger ikke har samme muligheder. De kommer højest sandsynligt bare bagerst i køen på hospitalsbehandling eller en tur ud på gangen at ligge, fordi deres kommune ikke er gearet til at tage imod dem og starte pleje eller genoptræning. Vi er godt i gang med at skabe et system, hor patienter med dårligt knæ rider på ryggen af de svageste ældre patienter”.

Storm Rasmussen peger på, at årsagen bl.a. skal søges i, at pengene ikke følger den demografiske udvikling, og at de ældre er en gruppe, der ikke råber højt nok. Følgen bliver, at medicinske senge bliver nedlagt, udskrivningerne sker hurtigt, til tider ukoordineret, eller også ligger patienten for længe på hospitalet i stedet for at komme hjem og f.eks. starte genoptræning. “De ældre oplever ofte, at de bliver tabt mellem to systemer – regionens og kommunens”.

Og regionsformanden fortsætter: “I vores iver for at bygge smarte nye akuthospitaler, skaffe de bedste ambulancer, helikoptere osv. tilsidesætter vi desværre elementære behov, som bør være i orden for de kroniske patienter. Det er uansvarligt”.

Politikerne i regionen har netop indgået et forlig, hvor kun Enhedslisten står udenfor. Det betyder, at der skal skæres knap 300 mio. kr. af sygehusenes budget. Alligevel er politikerne blevet enige om, at der skal bruges 11 mio. kr. på bedre vilkår for de medicinske patienter.

Ifølge en ny rapport - ‘Genindlæggelser af ældre i Danmark 2008’ – der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, ender hver femte udskrivning af ældre medicinske patienter som en akut genindlæggelse inden for en måned. Og langt de fleste genindlægges allerede inden for de første tre dage efter udskrivningen.

Sundhedsstyrelsen har gennemgået genindlæggelserne for 11 udvalgte sygdomme blandt patienter over 66 år. Generelt vender Region Hovedstaden og Region Sjælland den tunge ende nedad med et højere antal genindlæggelser end i de øvrige regioner, hvorimod Region Nordjylland i 2008 havde den laveste genindlæggelsesfrekvens på 8 ud af 11 sygdomme.

KOL er den sygdom, hvor flest genindlægges inden for en måned - her genindlægger Ishøj Kommune hele 51 pct. af kol-patienterne. På landsplan genindlægges godt 13 pct. af patienter med apopleksi inden for en måned efter udskrivelsen. Men to kommuner., Lyngby-Taarbæk og Hillerød, ligger langt over gennemsnittet med henholdsvis 26 og 25 pct. På landsplan genindlægges godt 18 pct. af patienter med hjertesvigt. Her er Holstebro med ca. 26 pct. en af de tre kommuner, som ligger markant over gennemsnittet.

Kilder: Dagens Medicin 4.9. og Politiken 9. og 15.9.2009.

Se også rapporten på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Afskaf skattemæssig forskelsbehandling på sundhedsforsikringer

Sundhedsøkonomen og professor på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, finder “det mere end svært at se nogen begrundelse for den skattemæssige forskelsbehandling” mellem på den ene side arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og de 600.000 medlemmer af Sygeforsikringen danmark, som har operationsdækning og de 100-200.000 som har tegnet en privat forsikring i et af de kommercielle forsikringsselskaber på den anden side.

For at undgå denne forskelsbehandling kan man ifølge Møller Pedersen gå to veje: Enten ophæve skattefritagelsen af de arbejdsgiverbetalte forsikringer, eller lave en skattefradragsordning for de privattegnede forsikringer. “Al logik peger på den første løsning. Herved lader man det være op til den enkelte selv at træffe valg om at forsikre sig. Det frie forbrugsvalg forvrides ikke af skattetænkning, og man undgår, at ikke-forsikrede via deres normale skat understøtter de forsikrede”.

I øvrigt påpeger han, at det ikke er arbejdsgiverne, men de forsikrede, der får skatterabatten, da de ikke indkomstbeskattes af værdien af forsikringspræmien. Afskaffelse af skatterabatten vil betyde, at de ca. 900.000 lønmodtagere skal betale mere i skat – ca. 700-800 kr. - hvis præmien er på 1.500. Såvel argumentet om, at arbejdsgiverne med skattefritagelsen fik et incitament til at påtage sig et yderligere socialt ansvar og argumentet om, at de afledte besparelser i det offentlige sundhedsvæsen opvejer skatterabatten afviser han som tynde – førstnævnte kalder han endog et “høkerargument”.

Kilde: Politiken 10.9.2009.

Ikke-troende læger mere for dødshjælp

Troende læger er betydeligt mere skeptiske over for spørgsmålet om aktiv dødshjælp end ikke-troende. Det fremgår af en spørgeskemaundersøgelse blandt læger, der har med døende patienter at gøre. Undersøgelsen er udført i syv forskellige europæiske lande, heriblandt Danmark. Tallene viser, at kun 20 pct. af de kristne læger i Danmark ville imødekomme en døendes ønske om aktiv dødshjælp, mens næsten dobbelt så mange ikke-troende læger – op mod 38 pct. - ville gøre det.

Speciallæge ved Københavns Universitet Michael Norup, som har stået for den danske del af undersøgelsen, siger, at det tilsyneladende er underordnet, hvilken tro lægen bekender sig til. Religiøse læger oplyser samtidig, at de har deltaget i færre livsafsluttende behandlinger, end det er tilfældet for læger, der ikke opfatter sig selv som religiøse.

Ved aktiv dødshjælp, der herhjemme er forbudt, forstås en handling, som foretages forsætligt med det formål at fremkalde døden. Ved passiv dødshjælp forstås undladelse af at iværksætte foranstaltninger, der må formodes at kunne forlænge patientens liv. Det Etiske Råd frarådede i 2003 at lovliggøre eutanasi (aktiv dødshjælp) - bl.a. med henvisning til menneskelivets ukrænkelighed. I Holland, Belgien og Luxembourg blev aktiv dødshjælp lovligt i henholdsvis 2001, 2002 og 2008. I Schweiz er aktiv dødshjælp ikke tilladt, men det er lovligt at yde hjælp til selvmord. I staten Oregon i USA er aktiv dødshjælp forbudt, men lægeassisteret hjælp til selvmord blev på visse betingelser tilladt ved lov i 1994.

Kilde: Kristeligt Dagblad 4.9.2009.

Efterlønnere ved ikke, de må arbejde

Kun få efterlønnere vælger at arbejde på nedsat tid ved siden af efterlønnen. Det kunne være mange flere, men en undersøgelse fra hovedorganisationen FTF afslører, at 4 ud af 10 kommende efterlønsmodtagere og arbejdsgivere ikke ved, at man kan arbejde eksempelvis 15 timer om ugen og få efterløn de resterende 22 timer. I FTF mener man, at der gemmer sig et helt uudnyttet medarbejderpotentiale, som samfundet går glip af.

Hvis de kommende efterlønsmodtagere valgte at arbejde 15 timer om ugen, samtidig med at de fik efterløn, ville det kunne skaffe 34.000 ekstra personer til både det offentlige og private arbejdsmarked, viser beregningerne fra FTF. Og det skal ses i lyset af, at mere end 8 ud af 10 i denne gruppe siger, at de helt sikkert eller måske vil arbejde ved siden af efterlønnen. I gennemsnit vil gruppen arbejde netop 15 timer om ugen ved siden af efterlønnen.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen drøfter man med forskellige a-kasser muligheden for at lave en landsdækkende kampagne, som skal udbrede og reklamere for den fleksible efterlønsordning blandt de 55-59-årige, der kan gå på efterløn, når de fylder 60 år. Også i Dansk Arbejdsgiverforening støtter man ideen om fleksibel efterløn.

Kilde: Politiken 9.9.2009.

Manglende håndhygiejne på plejehjem

Hvert fjerde plejehjem i hovedstaden har problemer med personalets håndhygiejne, fremgår det af embedslægens årsrapport 2008. I fjor foretog embedslægen i København 45 uanmeldte plejehjemsbesøg. I 84 pct. af tilfældene endte embedslægen med vurderingen “fejl og mangler”, og på en stor del af hjemmene handlede problemerne om hygiejne. Således var der på 26 pct. af plejehjemmene fortsat personale, der ikke fulgte reglerne for god håndhygiejne.

“Dårlig håndhygiejne kan medføre, at smitsomme sygdomme breder sig. I dette tilfælde vil det typisk være plejerne, der bærer smitten til andre mennesker. Ældre mennesker er svage mennesker. De bliver oftere mere syge, og de har sværere ved at blive raske. Nogle af dem dør sågar af deres sygdomme. Så de er mere udsatte end os andre”, siger embedslæge Elisabeth T. Hansen.

Omsorgs- og sundhedsborgmester Mogens Lønborg i Københavns Kommune oplyser, at forvaltningen er i gang med at revidere den officielle vejledning for håndhygiejne. Og i år skal alle medarbejderne på kursus. Endelig er man ved at indkøbe apparater, der med ultraviolet lys afslører, om man har vasket sine hænder ordentligt. Hvert plejehjem og plejehjemsenhed vil få et sådant apparat.

Kilde: Berlingske Tidende 27.8.2009.

Ældre afviser robotrengøring

Hovedparten af de ældre vil ikke udskifte hjemmehjælperens rengøring med ny teknologi, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen, hvor 728 ældre, der modtager hjælp til rengøring, har deltaget. 75 pct. af dem svarede, at det var en dårlig eller meget dårlig idé. Kun 12 pct. syntes godt om idéen.

Regeringen afsatte i fjor tre mia. kr. i den såkaldte ABT-fond – Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi. Både Ældre Sagen og Ingeniørforeningen IDA anbefaler, at en del af midlerne bliver målrettet mere direkte velfærdsteknologi. F.eks. til at oprette testhuse, hvor ældre og personale har mulighed for at afprøve og opleve ny teknologi.

Kilde: Kristeligt Dagblad 1.9.2009.

Ulige vilkår for hjertepatienter

Jo længere en patient bor fra et hjertecenter, desto ringere er chancen for at blive behandlet i tide, viser en opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed og hjerteafdelingen på Gentofte Hospital.

Patienter, der bor længere end 64 km fra et hjertecenter, har ifølge opgørelsen 20 pct. mindre chance for at få foretaget en undersøgelse af hjertet end dem, der har under 21 km til nærmeste hjertecenter. Mønsteret er det samme for de mennesker, der har gennemgået en forundersøgelse (KAG) og eksempelvis fået konstateret sygdom i hjertets kranspulsåre. Her får de patienter, som bor tæt på et hjertecenter, i langt flere tilfælde enten en ballonbehandling eller bypassoperation end patienter, der må køre langt til et center.

Det er læge og ph.d.-studerende Anders Hvelplund, der står bag undersøgelsen, og han siger, at forskellen er svær at forstå, da muligheden for at blive behandlet burde være den samme, uanset hvor i landet man bor.

Han har i 60 dage fulgt samtlige 24.910 danskere, der i perioden 2005-2007 blev indlagt på hospital med en akut hjertesygdom.

Kilde: Ritzau 2.9.2009.

Lønfest til overførselsindkomster

Pensionister, efterlønnere og dagpengemodtagere står til at stige mere i løn end ansatte i det private erhvervsliv. Overførselsindkomster fastsættes nemlig med to års forsinkelse, og derfor ventes reguleringerne i 2010 at blive de højeste i satsreguleringens levetid.

Kilde: Børsen 2.9.2009.

Vigtigt skridt mod Alzheimer

Der er taget et vigtigt skridt i kampen mod Alzheimer, idet det er lykkedes at finde varianter af tre gener, der spiller en rolle i udviklingen af sygdommen. Alzheimer fører til svigtende hjernefunktion og demens og rammer typisk ældre mennesker.

Ritzau 6.9.2009.

Danskerne overlever pensionen

De yngre seniorer sparer op til 10-15 års aktiv alderdom, men får i stigende grad 20-25 år som seniorforbrugere. Men pensionsopsparingen følger ikke med. Derfor frygter eksperterne, at vi i stigende grad vil løb tør for opsparing, før vores livsappetit er på retur.

Kun hver tredje pensionskrone spares i dag til livsvarig pension. Andelen af livrenter er faldet de seneste ti år, hvor vi i stedet har satset på ratepensioner med udbetalinger over 10-20 år og kapitalpensioner. “Mange danskere risikerer at komme til at leve i relativ fattigdom de sidste år af deres liv”, siger matematisk direktør Chresten Dengsøe fra ATP.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 9.9.2009.

Virus sammenkædet med prostatatumorer

Virus, der er kendt for at forårsage kræft i dyr, er nu blevet sammenkædet med prostatakræft hos mennesker, viser en undersøgelse foretaget af forskere ved University of Utah og Columbia University. Her fandt forskerne virus i 27 pct. af 200 kræftramte prostataer. Disse var forbundet med mere aggressive tumorer og kun fundet i seks pct. af prostatatilfældene, hvori der ikke var kræft. Der er tale om det såkaldte XMRV, der er et retrovirus som indsætter en kopi af sit eget dna i den inficerede celles kromosom.

Dr. Ila Singh, der forestod undersøgelsen, siger, at man endnu ikke ved, om virus forårsager kræft hos mennesker. Noget særligt ved dette virus er, at det vokser bedre i det mandlige hormon testosteron.

Kilde: BBC News 7.9.2009.

Mange ældre dater på nettet

120.000 ældre dater på nettet. “Vi ser et stigende antal ældre, der tager sagen i egen hånd og skaber deres eget liv. Blæs på stereotyperne. I dag vil de ældre have et godt liv”, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler.

Kilde: Jydske Vestkysten 7.9.2009.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden