Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Temaeftermiddag om god plejehjemsledelse
Videnscenter på Ældreområdet arrangerer
Danmarks bedste plejehjem var i fare Plejehjemmet Sjørup Ældrecenter ved Viborg, der i 2007 blev kåret til Danmarks bedste plejehjem, risikerede at skulle spare 1,7 mio. på deres 75 pladser i leve-bo-miljøet ved at omdanne dem til traditionelle plejehjemspladser. Denne besparelse er nu taget af bordet. At besparelserne overhovedet kom på tale skyldes, at Viborg Kommune inden kommunesammenlægningen ikke havde leve-bo-miljøet, og der var derfor oprindeligt hverken opbakning fra politisk hold eller embedsmænd. I stedet har socialudvalget nu besluttet at spare på maden til de ældre og kommunens hjemmehjælp, hvor sidstnævnte skal tildeles efter mere “reelle behov”. I 2008 skal der alene spares 36 mio. kr. og i 2009 hele 52 mio. kr. på området. Kilder: B.T. 23.6., DR Regioner 25.6.2008 samt egne oplysninger.
Hjemmehjælp uden forebyggende effekt Hjemmehjælp har tilsyneladende ingen forebyggende effekt, når man ser på ældres muligheder for selv at udføre en række daglige aktiviteter. Derimod synes den at have en positiv betydning for ældres velbefindende – dog kun for ældre mænd, viser en undersøgelse, der er foretaget af Anvendt Kommunalforskning, AKF. I undersøgelsen indgår ældre i alderen 67 til 77 år. Hvis hjemmehjælpen skulle være hjælp-til-selvhjælp skulle den forebygge, at evnen til at udføre en række daglige aktiviteter så som at komme udendørs, at gå på trapper, at klæde sig på, at vaske sig og klippe tånegle, forringes. Man undersøgte modtagere af hjemmehjælp, der mindst i fem år havde modtaget denne hjælp. Og resultatet var, at der ingen sammenhæng var mellem omfanget af modtaget hjemmehjælp og funktionsniveauet i daglige aktiviteter fem år efter. Grundene hertil kan være, at hjælp-til-selvhjælp-princippet ikke er særlig fremherskende i hjemmehjælpen, at den virker passiviserende eller det kan skyldes, at en lang række sygdomme har et fremadskridende forløb uanset omfanget og den måde, hjælpen ydes på. Mens hjælpen har en positiv effekt på mænds velbefindende, er det lige omvendt for kvinder - måske fordi kvinder føler sig mere uafhængige af hjælp, når det drejer sig om huslige opgaver. Med velbefindende måles, hvor ofte en person føler sig veloplagt, er bange for bestemte ting, er bekymret, er nedtrykt eller føler sig ensom. En af forskerne, cand.oecon. Eigil Boll Hansen konkluderer på baggrund af undersøgelsen på følgende måde: “Omfanget af hjemmehjælp synes således hverken at have en positiv eller negativ effekt på ældres funktionsniveau, hvilket kunne antyde, at hjemmehjælp i Danmark ydes, så den lige netop kompenserer for de daglige opgaver, som ældre ikke selv kan udføre. Resultaterne antyder, at der kan være behov for en supplerende indsats, hvis det er målet, at hjemmehjælp skal virke forebyggende, således at ældres evne til at udføre daglige aktiviteter kan blive holdt ved lige”. Læs mere i Egil Boll Hansen, Vibeke Tornhøj Christensen og Eskil Heinesen:’ Hjemmehjælp, udførelsen af daglige aktiviteter og velbefindende blandt ældre’, AKF, 2008. Kilde: AKF Nyt nr. 2, juni 2008.
Mere om hjemmehjælp Med udgangspunkt i SFI-rapporten ‘God kvalitet i ældreplejen’ fra i fjor mener konsulentchef Chris Enrico Petersen og udviklingskonsulent Martha Højgård Pedersen, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, at der er opstået en situation, hvor visitator visiterer hjemmehjælpen “efter andre kriterier end det, den ældre efterspørger og så må plejemedarbejderen nødvendigvis finde ud af at håndtere det skisma, det er, både at stille den ældre og visitator tilfreds. At plejemedarbejderen har nogenlunde samme opfattelse som den ældre selv af, hvad god ældre pleje er, kan måske betyde, at den ældre reelt får en anden hjælp end den, hun eller han er visiteret til”. På baggrund heraf mener de to konsulenter, at den ultimative konsekvens kan være, at man ikke har styr på opgaveløsningen gennem visitationen, “fordi der i ‘alliancen’ mellem frontmedarbejder og klient/bruger udvikles et særligt ‘sprog’ for, hvad kvalitet er”. Seniorforsker Tina Rostgaard, der har udarbejdet den ovenfor nævnte SFI-rapport, mener, at ældreplejen også fremover vil være en offentlig opgave, men de ældre ønsker langt mere indflydelse på, hvilke plejeydelser de får leveret. De ældre vil sandsynligvis få en pose penge, og derefter selv skulle bestille hjælpen, og afgøre om den skal være privat eller offentlig. Kilder: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 21, 2008, samt DR.dk/Nyheder og Politiken.dk 25.6.2008.
Bedsteforældres rolle i HIV/AIDS-områder Ældre er rygraden i AIDS-omsorgen, og ifl. tal fra FN’s børnefond, UNICEF, passes 40-60 pct. af forældreløse børn i alvorligt ramte HIV-lande af deres bedsteforældre. I et tilfælde var en bedstefar omsorgsperson for 40 forældreløse børn. Og i en række lande har dette tal været stigende i de seneste ti-år. Oveni det enorme ansvar – også af økonomisk karakter – som de ældre påtager sig, sker det på et tidspunkt, hvor de ældre burde forvente, at nogen tog sig af dem, og hvor risikoen for HIV-infektion blandt de ældre aldersgrupper forbliver og spredes upåagtet, fremgår det af International Røde Kors’ World Disasters Report 2008. Mange voksne vender tilbage til deres barndomshjem, når de bliver syge, især i det terminale fase af sygdommen. Når de skal passes samtidig med at der skal sørges for sørgende børnebørn øges bedsteforældrenes stress. Stigmatisering i forbindelse med AIDS kan resultere i, at de ældre omsorgsgivere mødes med social eksklusion. I ekstreme tilfælde medfører overtro og frygt beskyldninger om heksekunst og trolddom, der igen kan føre til udelukkelse, fysik vold og endog død. I Botswana er 21 pct. af de 50+-årige HIV-positive sammenlignet med 25 pct. af aldersgruppen 15-49 år. For ældre mænd og kvinder er lige så udsatte for smitte som yngre. Dertil kommer at ældre kvinder har en forøget risiko for seksuelt overført HIV, idet væggene i deres livmoder er tyndere som følge af overgangsalderen. For mange ældre gælder det også, at der diskrimineres mod dem, idet de ikke får den test og behandling som yngre, da deres liv vurderes som mindre værd, fordi de antages at være tættere på døden. Man har i øvrigt måttet revidere opfattelsen af, hvor gammelt HIV-viruset er hos mennesker. Tidligere har man antaget at de først opstod hos mennesker omkring 1960, men nu viser genetiske analyser, at virus har spredt sig i mennesker i måske 100 år. Når det først er gået stærkt med spredningen efter 1960, hænger det snarere sammen med urbaniseringen – og kan det tilføjes det øgede rejsemønster – lyder forklaringen. Læs mere på hjemmesiden for Internationalt Røde Kors, siderne 21-24. Kilder: Internationalt Røde Kors og og Science 25.6.2008.
Fagligt skænderi om strejken Knapt er konflikten på det offentlige arbejdsmarked slut, før flere fagforbund er røget i totterne på hinanden. Ifølge LO’s formand Harald Børsting, der skyder med skarpt mod formanden for Sundhedskartellet, Connie Kruchow, og formanden for FTF, Bente Sorgenfrey, er det “utroværdigt og respektløst”, når fagbevægelsen stiller ultimative krav og beder om politiske indgreb i en storkonflikt. Heri er FOA-formanden – der i sin tid støttede at Børsting blev LO-formand – enig. Han finder det “var en voldsomt ubehagelig oplevelse”. Det har fået Sorgenfrey til at opfordre LO-formanden til i stedet at skyde på FOA-formanden: “Dennis Kristensen har om nogen rendt gangene tynde på Christiansborg og bedt politikerne om at gribe ind og afsætte flere penge. Det vil være passende, hvis Harald Børsting begyndte at kigge lidt indad og så på, hvem, der i hans egne rækker arbejdede på et politisk indgreb”, siger hun. FOA-formanden afviser på noget tidspunkt at have bedt om et politisk indgreb. Til gengæld afviser Dennis Kristensen LO-bossens udfald om, at det ikke duer at forlange 15 pct. mere i løn uden at ville rokke sig ud af stedet. Det er ikke en opgave for LO-formanden at bedømme den måde medlemmer af Sundhedskartellet skal varetage deres interesser på, men alene medlemmerne, vurderer Dennis Kristensen. FOA repræsenterer knapt 207.000 medlemmer, hvilket er en fremgang på næsten 7.000 medlemmer på et år. Til gengæld er mange års fremgang klinget af hos Den Kristelige Fagbevægelse, der efter strejken har indledt en kampagne for at få flere medlemmer. FOA har brugt 300 mio. kr. på strejkeunderstøttelse, og dermed er strejkekassen svundet ind til omkring 700 mio. kr., men ventes at blive fyldt igen inden næste overenskomst i 2011, hvorfor det ser ud til at FOA-medlemmernes slipper for konfliktkontingent. FOAs formand har tidligere udtalt, at han ønsker at afskaffe den såkaldte reguleringsordning, der sikrer offentligt ansatte samme lønudvikling som privatansatte, men det går både HK og FTF imod. Kilde: Politiken 19., 24. og 27.6.2008.
Fogh: Uden enighed ingen lønkommission Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen er en forudsætning for, at en der kan ske en udredning af lønforskellene på det offentlige arbejdsmarked, at de faglige organisationer bliver enige om behovet for en lønkommission. “Det må være en klar forudsætning, at det har en tydelig opbakning fra fagbevægelsens side”, siger han, dernoterer sig, at “der er mildest talt delte meninger om det her blandt fagforeningerne”. Finansminister Lars Løkke Rasmussen har meldt ud og inviteret arbejdsmarkedets parter til en drøftelse af kommissionen i august. Også KL og Danske Regioner har erklæret sig interesseret i at deltage. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, vil regeringen næppe medvirke til en kommission, der ender med at komme med anbefalinger om store offentlige lønstigninger. Det er (heller) ikke på regeringens dagsorden at styrke det offentliges konkurrenceevne i kampen med private medarbejdere, siger han. Kilde: Politiken 18., 19. og 26.6.2008.
Mere ATP til offentligt ansatte I 1987 valgte en halv mio. offentligt ansatte at fastfryse deres ATP-indbetalinger mod til gengæld at få en ekstra lønstigning. Det skal der nu rettes op på. I stort set alle forårets overenskomster på det offentlige arbejdsmarked har parterne aftalt at sætte indbetalingerne ekstraordinært op, og dermed kan efterslæbet hentes hjem over en årrække. For hvor resten af arbejdsmarkedet lægger knap 3.000 kr. til side til ATP om året, har indbetalingerne kun været halvt så stor for de lønmodtagergrupper, der valgte pensionen fra for mere end 20 år siden. Det betyder, at hvis en 40-årig sygeplejerske fortsætter som hidtil, vil hun kunne se frem til en årlig pensionsydelse fra ATP på 7.700 kr. Til sammenligning har en 40-årig lønmodtager med fuld indbetaling til ATP i et helt arbejdsliv udsigt til en årlig livsvarig ATP-pension på 20.500 kr. Kilde: Politiken 1.7.2008.
Færre tandløse Antallet af ældre tandløse er faldet voldsomt fra 1987 til 2008. For de 65-74-årige drejer det sig om et fald til knap en fjerdedel, nemlig fra 51 til 13 pct. For de 75+-årige er faldet fra 66 til 34 pct. For dem med 20 eller flere tænder er der tale om en tilsvarende stigning. For de 65-74-årige, der i 19878 lå på 16 pct. steg andelen til 55 pct. i 2008. De tilsvarende tal for de 75+-årige er henholdsvis 7 og 27 pct., viser tal fra Dansk Tandlægeforening. Der er en klar sammenhæng mellem uddannelses- og indkomstniveau og ordentlige tænder. Der er således flere i de lavere socialgrupper med dårlige tænder. Tandlægeforeningen ser derfor gerne, at nogle grupper får større tilskud end andre. Eksempelvis til de fattigste og patienter med aggressiv paradentose. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen mener, at der i forvejen gives store beløb til tilskud til patienter med særlige problemer og behov, herunder pensionister. Op mod en mio. danskere har i dag en eller anden form for aftagelig tandprotese. Hos tandteknikerne har man erfaring for, at der er tre årsager til at folk i 40-50 års-alderen ønsker en protese. De finder det er for dyrt at gå til tandlæge, de lider af tandlægeskræk eller de har ikke været omhyggeligt nok med tandbørsten. Kilde: Annonceindstik i Politiken 29.6.2008.
Ældre føler mindst ansvar for familien Danske ældre føler mindre ansvar over for resten af familien end ældrebefolkningen gør i andre lande, fremgår det af en stor undersøgelse fra det britiske Oxford University, der bl.a. er foretaget i samarbejde med Ældre Sagen. Danmark ligger således i bunden sammen med Japan, og i den modsatte ende finder man Indien og Frankrig. Undersøgelsen viser også, at jo ældre man bliver desto større rolle får religion i ens tilværelse. Bare ikke for ældre danskerne, der i højere grad tillægger familien, venner og fritidsaktiviteter stor værdi frem for religion. Kilde: Kristeligt Dagblad 18.6.2008.
Rygning giver dårlig hukommelse Har man røget, siden man var ung, risikerer man at få en dårligere hukommelse end dem, der aldrig har røget. Det viser en undersøgelse, der er baseret på data fra en stor britisk befolkningsundersøgelse, hvor flere end 10.000 35-55-årige personer blev fulgt over en periode på 17 år. Deltagerne blev bl.a. udsat for en række kognitive test, og her fremgik det, at rygerne havde 37 pct. større sandsynlighed for at havne i den kategori af deltagere, der havde dårligst hukommelse, sammenlignet med aldrig-rygere. Midaldrende rygere havde også et betydeligt mere begrænset ordforråd end jævnaldrende ikke-rygere, og rygernes evne til at ræsonnere var også mærkbart nedsat. Forskerne kunne dog også se, at eks-rygere, der ikke havde røget i mere end 10 år, i stort omfang havde genvundet de tabte funktioner. I undersøgelsen kommer forskerne ikke med detaljerede bud på årsagerne til resultaterne. En mulig forklaring kan være, at den form for åreforkalkning, som rygning medfører, også kan påvirke hjernefunktionerne. For kvinder kan der dog være en anden grund til svækket hukommelse: Hedeture. For kvinder i overgangsalderen, som er ramt af fænomenet, har nemlig typisk 40 pct. flere hedeture, end de efterfølgende kan huske. Og når de ikke kan huske de 40 pct., er forklaringen, at hedeture og glemsomhed på en eller anden måde hænger sammen, konkluderer forskere ved University of Illinois i Chicago. Jo flere hedeture kvinderne havde haft, desto dårligere havde de klaret sig i hukommelsesprøverne. Kilder: NetDoktor 18.6. og Politiken 30.6.2008.
Kvinder taber i pensionsdelingen Det er få ægtepar, der har sikret ligedeling af pensionerne, viser en ny undersøgelse blandt medlemmerne af Pensionskassernes Administration, PKA, hvor 90 pct. af medlemmerne er kvinder. Kun lidt over hver 10. har lavet ægtepagt, selv om 7 ud af 10 ved, at det koster dyrt ikke at have indgået ægtepagt, hvis de skulle blive skilt. Den 1. januar 2007 blev reglerne ændret, så pensionerne ikke længere deles ved skilsmisse. Kilde: Ritzau 19.6.2008.
Danskere over 50 spiser sundest Danskere over 50 år spiser flere fisk og grøntsager end yngre aldersgrupper, viser en ny ph.d.-afhandling fra Anvendt Kommunalforskning, AKF. “Alder betyder overraskende meget for, hvor sundt vi danskere lever. Danskere over 50 år er meget bedre til at leve efter de officielle kostråd end dem under 50 år”, forklarer ph.d.-stipendiat Sinne Smed. Faktisk betyder alder mere end uddannelsesniveau. Det viser sig ved, at ældre med kort uddannelse oftere følger kostrådene end højtuddannede under 50 år. Og det overrasker ernæringsforsker Berit Heitmann, der er professor ved Institut for Sygdomsforebyggelse på Københavns Universitet: “Ellers viser studier generelt, at jo højere uddannelse man har, jo sundere vaner har man. Derfor er det forbavsende, at de ældre med korte udannelser på nogle områder lever sundere end yngre med lange uddannelser”, siger hun. Kilde: 24timer 25.6.2008.
God medicin tages fra syge Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V), vil nu afkræve sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) svar i sagen om, hvorfor ny og god medicin til personer med for højt blodtryk skal skiftes ud med gammel og tvivlsom medicin. “Vi skal under ingen omstændigheder eksperimentere med patienterne på den måde. Jeg bryder mig ikke om, at Lægemiddelstyrelsen begynder at skifte mellem blodtrykspræparater for at pleje kortsigtede økonomiske interesser og ikke patienternes interesser. Vi skal bruge den bedste medicin, også selv om den er dyrere”, siger Rudiengaard, der selv er læge. Det drejer sig om flere hundrede tusindvis af patienter, der risikerer at få medicin, der virker dårligere. Ved skift ved man, at der altid vil være nogen, som ryger ud af behandlingen, går rundt med forhøjet blodtryk og risikerer at få apopleksi og blodprop i hjertet. Men Lægemiddelstyrelsen afviser, at ændringen skal ske for at spare penge. Styrelsens folk fastslår, at de ikke kender til dokumentation for, at man ikke kan skifte de dyre præparater ud med billigere. Kilde: Nyhedsavisen 25.6.2008.
På kursus med børnebørnene Bedsteforældre skal være hurtigt ude, hvis de vil have børnebørnene med på et højskoleophold eller en sommerlejr. For næsten lige så hurtigt, som de særlige ferieophold for bedsteforældre og deres børnebørn bliver udbudt, bliver de fyldt op, og der er lange ventelister mange steder. Hos Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger i Sønderjylland er efterspørgslen så stor, at foreningen hver sommer nu arrangerer tre lejre i stedet for en. Kilde: DR.dk. 28.6.2008.
Ældre lokkes til køb af dyr vaccine Sundhedsstyrelsen skrider nu ind mod det private firma, Danske Lægers Vaccinations Service, der i personlige breve har tilbudt flere tusinde af sine ældre influenza-kunder også at blive vaccineret mod helvedesild for en pris af 1.600 kr. Styrelsen finder det er et “utilbørligt markedsføringstiltag”, der bør stoppes øjeblikkeligt, og har har truet med politianmeldelse, hvis det sker igen. Firmaet har navnene på de ældre efter tidligere at have vaccineret dem mod influenza på sundhedsmyndighedernes anbefaling og regning, men den nye vaccine er hverken blevet vurderet eller godkendt af Sundhedsstyrelsen. Også Den alm. danske Lægeforening har været kritiske, og påpeger på sin hjemmeside den “misvisende” anbefaling af vaccination. Firmaet angav nemlig på et tidspunkt, at sundhedsmyndighederne anbefaler vaccinen til ældre. Men det passer ikke, og den oplysning er nu fjernet fra firmaets hjemmeside, lige som firmaet har erklæret 100 pct. at ville efterleve budskabet fra styrelsen. Helvedesild er en skoldkoppevirus, der kan komme ‘til live’ igen og medføre udslæt i et afgrænset, halvsidet området i f.eks. ansigt, på hals, arme og ben. Kilde: Berlingske Tidende 23. og 25.6.2008.
Fuld svensker ville ro hjem En 78-årig fuld svensker, der ikke havde penge til færgen fra Danmark til Sverige, forsøgte at ro turen over Øresund i jolle stjålet i Helsingør. Nordsjællands Politi fik en anmeldelse om en jolle, der flød rundt ude i sejlrenden i Øresund. I jollen fandt politiet svenskeren, der lå og sov. Svenskeren blev sendt med færgen hjem til Sverige, og jollens ejer vil ikke lægge sag an. Kilde: Ritzau 29.6.2008.
Visuelt medicinkort Dansk Lægemiddelinformation A/S har fået knap 1 mio. kr. fra compliancepuljen til projektet med et visuelle medicinkort, der er en elektronisk service til den enkelte bruger. Oplysningerne kan printes og kan således tages med overalt sammen med medicinen som huskeseddel til, hvordan den ordinerede medicin skal indtages. På kortet indtastes den receptpligtige medicin, dosis og tidspunktet på hvilket medicinen skal indtages. Dosis vises eksempelvis med billede af tabletter, der skal indtages, inkl. halve eller kvarte tabletter, hvis dette er tilfældet, ligeledes vil tidspunktet, hvor medicinen skal tages, blive vist i overskuelig form. Kilde: Pressemeddelelse fra Lægemiddelindustriforeningen 19.6.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret