VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 12
22. JUNI 2010

INDHOLD:
Videnscenteret fusioneret!
Ældres helbred og velbefindende
Thorning sætter efterløn på spil
Konservativ eksformand ‘skudt ned’
Flertal for tilkøbsydelser
Pensioner centraliseres
Lønnen i det offentlige
En ulykke kommer sjældent alene...
Sosu-er skifter ofte job
Plejeboliggarantien der blev væk
Film om den svære indflytning
Robot-mystik
Kræft og sukkersyge
Ældre og it
Hjemmerøverier skaber utryghed
Hvor blev SP-pengene af?
Rygoperationer skal begrænses
Ældre mænd bestemmer i Udkantsdanmark
Ældre bryder ensomheden
Ældre falder
Rejsehjælp
Borgerligt begravelsesritual
Pensionsalderen skal op i Syden

Videnscenteret fusioneret!

Videnscenter på Ældreområdet – Gerontologisk Institut (VpÆ – GI) bliver fra 1. oktober fusioneret med Professionshøjskolen Metropol i København, der er en uddannelses- og efteruddannelsesinstitution inden for primært social- og sundhedsområdet. Fusionen er et led i Metropols strategi om at styrke og synliggøre forsknings- og udviklingsområdet, hvor VpÆ – GI med særlig vægt kan bidrage med formidling og forskning inden for ældreområdet.

VpÆ – GI vil fremover være forankret i området Forskning og Udvikling på Sundhed, Pleje og Rehabliteringsområdet, som det ene af de tre videnscentre med fælles ledelse og administration. De to øvrige centre er Center for Urban Sundhed og Center for Sammenhængende Forløb. De tre centre har hvert sit overordnende fokus, men ældre mennesker er slutmålgruppen for flertallet af opgaver i de to eksisterende centre.

Læs mere på Metropols hjemmeside.

Ældres helbred og velbefindende

Ensomhed er ikke et kvantitativt stort problem for ældre, men det er et kvalitativt stort problem for det mindretal, det rammer, konkluderede seniorforsker Merete Platz den 8. juni på et velbesøgt gå-hjem-møde på Professionshøjskolen Metropol i København.

På mødet gennemgik Platz sin analyse af ældres helbred og velbefindende med de seneste tal fra 2007, hvor hun har fulgt udviklingen siden 1997. Hendes fremlæggelse blev kommenteret af den anden debattør, dr.med. og gerontolog Henning Kirk.

"Problemet med at være uønsket alene rammer ikke mange af de gamle, men problemet rammer ikke i flæng. Der er en sammenhæng mellem fysisk, psykisk og social svækkelse. Det er især gamle, som bliver alene, der er ensomme, men mange kommer ud af ensomheden igen, og andelen er mindsket over tid", fortsatte Merete Platz.

"Alderen er ikke noget problem – med mindre man får et problem", sagde Henning Kirk, som bl.a. påpegede høreproblemer, der kan marginalisere ældre.

Som et eksempel tog han fat på slidgigt, hvor cirka halvdelen af ældre vil have gener: Det giver relativt mange gener og opfattes som resultatet af normal aldring. "Det er imidlertid et eksempel på en sygdom, der ikke tages alvorligt".

Gigtforandringer kan til tider godt ses på røntgen, uden at det giver gener – det er tilfældet for op til en tredjedel af de ældre. Men slidgigt er ikke en statisk tilstand. Den vigtigste forebyggelse er at styrke musklerne omkring leddet", sagde han, der også påpegede, at det hjælper at tabe sig.

Merete Platz' rapport koster 50 kr. + 35 kr. i porto og eksp. og kan rekvireres hos videnscenteret tlf. 39 40 10 10 eller mail@aeldreviden.dk

Læs hele referatet og se fotos samt PowerPoint her.

Thorning sætter efterløn på spil

Hvis ikke fagbevægelsen leverer varen og skaffer 15 mia. kr. til statskassen ved at få danskerne til at arbejde mere, må pengene skaffes på en anden måde. Det siger Socialdemokraternes formand og nævner i samme sætning, at det i så fald godt kan gå ud over efterlønnen.

“Alle og enhver ved, at hvis man ikke skaffer de 15 mia. kroner, så betyder det enten velfærdsforringelser eller meget brutale reformer som f.eks. afskaffelsen af efterlønnen”, sagde Helle Thorning-Schmidt på vej ud fra fagbevægelsens demonstration mod regeringens genopretningsplan på Christiansborg Slotsplads.

For pengene skal skaffes, siger hun og lægger vægt på, at hun ikke har nogen interesse i at ændre på efterlønnen: “Fordi vi synes ikke, at det er rimeligt. Vi har ændret efterlønnen én gang”. Hun afviser dog at have givet nogen garanti for efterlønnens bevarelse.

SF’s formand, Villy Søvndal, ville ikke vove sig ud i spekulationer, om efterlønnen er i spil, hvis de ikke lykkes fagbevægelsen i tilstrækkeligt omfang at få danskerne til at arbejde mere.

S-formanden støttes af KL’s formand Jan Trøjborg og børne- og ungdomsborgmester Anne Vang i København. Men både De Radikale – hvor Niels Helveg Petersen siger, at efterlønnen er dyr og ikke kan opretholdes – arbejdsgiverne og de økonomiske vismænd har kritiseret S-SF-planen. Vismændene peger på, at ingen anden generation vil få så mange år på offentligt betalt pension som nutidens 40-60-årige. For velfærdsforliget fra 2006 sikrer mere end 22 år med offentlige ydelser i form af efterløn og pension. For nok gik tidligere generationer tidligere på pension, men de levede ikke så længe.

“Velfærdsforliget skaber en fordelingsmæssig skævhed mellem generationerne, fordi nogen skal arbejde mere end andre”, siger vismand Claus Thustrup Kreiner. Vismændene peger i deres rapport på, at det er nødvendigt at gribe ind med både besparelser og reformer af dagpenge og efterløn, hvis ikke økonomien skal bryde sammen.

I rapporten dumper vismændene både regeringens genopretningsplan og S-SF-planen. Vismændenes egen plan, der tager markant hårdere fat i dagpenge, efterløn og offentlige udgifter, vil medføre, at der først om 45 år – i 2055 – vil være overskud. Efterlønsperioden skal ifølge vismændene nedbringes med mindst to år, så den begynder ved 62 år i 2015, stigende til 64 år i overensstemmelse med velfærdsaftalen i 2022.

Nye tal fra Arbejdsdirektoratet viser, at der er sket et fald på 11 pct. i danskernes indbetalinger til efterløn. 137.000 lønmodtagere er stoppet med at betale de 400 kr. om måneden. Det begrundes med den stigende ledighed, der har gjort økonomien stram for mange. Mens en fjerdedel af de sundhedsprofessionelle i 2007 valgte at gå på efterløn, var det i 2009 kun en sjettedel. Og udviklingen ser ikke ud til at vende, viser nye tal fra Danske Sundhedsorganisationers a-kasse.

Kilder: Information 4. og 10.6., Weekendavisen og Politiken 4.6., Ritzau 8. og 10.6., Altinget.dk 16.6. og DR P4 Radioavisen 17.6.2010.

Konservativ eksformand ‘skudt ned’

De konservative måtte i sidste uge selv skyde deres tidligere formand Bendt Bendtsen ned, da han foreslog et opgør med alle danskeres universelle ret til folkepension. Ifølge Bendtsen skulle den være indkomstafhængig. Senere har justitsminister Lars Barfoed indvarslet, at danskerne selv skal betale for flere offentlige ydelser og der bør ske indskrænkninger i børnetilskuddene. Det er klare selvmål, der ikke gør andet end skabe usikkerhed i befolkningen og i sidste ende skade regeringen, siger DF’s næstformand Peter Skaarup. Han påpeger, at de konservative selv sad med ved bordet, da VKO besluttede at opgive at skære i børnetilskuddene til de rigeste.

Kilde: Information 17.6.2010.

Flertal for tilkøbsydelser

Flere havde ventet, at tilkøbsydelserne ville blive en del af den netop indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen, men det skete ikke. Men nu tegner der sig et flertal på Christiansborg for at lade kommunerne tilbyde ekstra service mod betaling, hvorfor KL opfordrer til hurtig lovændring.

Ifølge en meningsmåling foretaget af Zapera for ugebrevet Mandag Morgen går knapt seks ud af ti vælgere, svarende til 59 pct., ind for, at kommunerne skal kunne tilbyde ekstra hjemmehjælp til borgerne mod betaling. Næsten lige så mange (55 pct.) ser gerne, at folk får mulighed for at købe bedre mad fra den kommunale madudbringning.

Opbakningen er størst blandt de to regeringspartier og Liberal Alliance. DF er mere splittet. Blandt S og SF er der til gengæld en overvægt af modstandere mod generelt at indføre tilkøbsydelser. Hele 71 pct. af danskerne mellem 60 og 74 år går ind for at kunne købe ekstra hjemmehjælp. Kun 27 pct. er imod.

Undersøgelsen offentliggøres samtidig med, at nye tal fra Socialministeriet viser, at den tid, en ældre borger får praktisk hjælp i hjemmet, er faldet. Mens ældre i 2005 fik 0,72 timer om ugen i praktisk hjælp, får de i dag kun  0,63 timer om ugen pr. borger. Det svarer til et fald på 12,5 pct.

Kilder: Ritzau 6.6., Mandag Morgen 7.6. og Information 17.6.2010.

Pensioner centraliseres

Som følge af regeringens aftale med KL skal det meste af håndteringen af forskellige ydelser – herunder folkepension – flyttes fra kommunerne til tre-fem centrale, statslige centre, hvor man kun vil benytte sig af brev, telefon eller e-mail. Samtidig flyttes 1.000, svarende til halvdelen, af de kommunale sagsbehandlere med, andre 500 bliver på rådhuset, mens 500 rationaliseres væk. Den årlige besparelse på 300 mio. kr., får kommunerne lov til at beholde.

Det vurderes, at 110.000 borgere hvert år henvender sig til kommunen om folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og børnebidrag. Det skal de i fremtiden kun, hvis det er vanskelige sager, som fremover skal foregå på et almindeligt borgerservicekontor.

“Det er ikke rimeligt, at mennesker, der har det dårligt, skal stå i en skranke og udlevere personlige oplysninger ved siden af en borger, der kommer for at få skraldeposer til haveaffald”, siger fællestillidsmanden for socialrådgiverne i Frederiksberg Kommune, Klaus Andreasen.

Men sådan bliver det. Og det vil især gå ud over de svageste og de ældre, hvor mange ventes at holde sig væk. Ældre Sagen er dog positiv over for de nye centre.

Andre følger af den kommunale økonomiaftale med regeringen er bl.a., at der må bygges for 15 mia. kr. i 2011 (behovet anslås at ligge på 21 mia. kr.), hvoraf 7 mia. skal bruges til daginstitutioner, folkeskole- og ældreområdet. Hvis kommunerne ikke lever op til aftalen, skal der trækkes op til 3 mia. kr. fra deres samlede bloktilskud, og hvert halvår skal kommunen aflevere regnskaber til regeringen.

Kilde: Politiken 11., 14. og 15.6.2010.

Lønnen i det offentlige

På dagen for offentliggørelsen af Lønkommissionens rapport udsendte beskæftigelsesminister Inger Støjberg en pressemeddelelse, hvori hun konkluderede, at “kommissionen pointerer i rapporten, at de ikke ser behov for at ændre ligelønsloven, da den indeholder de nødvendige redskaber for at sikre, at der ikke sker lønmæssig forskelsbehandling på grund af køn”. Og det på trods af, at det tydeligt fremgår af kommissionens konklusioner, at der er en uforklarlig kønsmæssig lønforskel mellem ansatte i samme job, selv om forskellen er større på tværs af fag.

For det er ikke lykkedes kommissionen at sammenligne løn på tværs af forskellige fag, fordi der ikke findes en juridisk definition af, hvornår arbejde har samme værdi. Loven fastslår, at der skal være lige løn netop for “arbejde, der tillægges samme værdi”. Det fremgår bare ikke, hvordan ‘samme værdi’ defineres, og derfor siger loven ikke noget om, hvorvidt det er legitimt, at f.eks. en politimand og en pædagog ikke tjener det samme.

“Så ministerierne vildleder, når det påstås, at kommissionen blåstempler ligelønsloven”, siger ph.d. i ligeløn Byrial Bjørst.

I Sverige og Norges lovgivning fremgår det klarere, at arbejde af samme værdi skal bedømmes ud fra en helhedsvurdering, der både tager højde for kundskaber, ansvar, belastninger og arbejdsmiljø forbundet med stillingen.

Og mens vi nu er ved lønnen: Op mod 700.000 ansatte i kommuner og regioner står før næste års lønforhandlinger til at gå ned i løn. De er nemlig steget for meget i løn i den nuværende overenskomstperiode, så de skylder 1,2 pct. i lønstigninger ifølge tal fra det kommunale forhandlingsfællesskab KTO. Det svarer til, at f.eks. en sosu-assistent, der tjener 25.000 kr., om måneden, skal godt og vel 300 kr. ned i månedsløn. Den såkaldte reguleringsordning skal sikre, at lønningerne i det offentlige følger, men ikke må stige mere end lønningerne på det private arbejdsmarked. Reguleringen vil ske ved en modregning i de lønstigninger, der skulle være faldet til april næste år.

Mens de lavere ansatte skal gå ned i løn, har kommunernes chefer i de seneste 10 år i snit fået en lønstigning på 12,6 pct. hvert år. Plejepersonalet har fået et årligt løft på 4,8 pct. Så mens kommunaldirektørerne har fået 60.000 kr. mere om måneden i løbet af de seneste 10 år, drejer det sig for en dagplejer om 7.387 kr.

Kilder: Ritzau 10.6., Information 15.6. og Politiken 17.6.2010.

Se også Aktuelle Noter nr. 11 noten “Kommunalt ansatte dårligst lønnede”.

En ulykke kommer sjældent alene...

Mens BP kæmper med forureningen af den mexicanske golf, falder firmaets aktier i værdi. Det rammer fortrinsvis aktionærer, der sparer op til pensionen i USA og Storbritannien. Sidstnævnte sted stammede i første kvartal i år et ud af fire pund, som kom til udbetaling som aktionærudbytte, fra olie og gas. BP alene tegner sig for omkring 12 pct. af de britiske pensionsudbetalinger.

Kilde: Information 16.6.2010.

Sosu-er skifter ofte job

Op mod 35.000 sosu-ansatte skifter arbejdsplads i løbet af et år. Det svarer til hver tredje, og det er dobbelt så mange som resten af arbejdsmarkedet, viser en ny analyse, som AKF har foretaget blandt samtlige sosu-ansatte over en 10-årig periode.

Jobskiftene er betinget af utilfredshed med arbejdsmiljøet og dårlig trivsel. De adspurgte peger bl.a. på skæve arbejdstider, tidspres og problemer med at nå deres kerneydelser, utilfredshed med ledelse eller samarbejdsproblemer med kolleger. Langt de fleste skifter til et andet job inden for sosu-faget. 22 pct. af de ansatte bliver i en sosu-stilling og skifter f.eks. bare fra et plejehjem til et andet eller fra sygehus til hjemmeplejen.

Undersøgelsen er bl.a. baseret på registeroplysninger fra Danmarks Statistik for samtlige ansatte i sosu-stillinger i perioden 1997-2006. Der er desuden foretaget 30 dybtgående interview med sosu-personale fra kommuner og regioner samt en spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 offentligt ansatte, herunder ansatte i sosu-stillinger.

Kilde: Pressemeddelelse fra AKF 7.6.2010.

Plejeboliggarantien der blev væk

Det står sløjt til med regeringens plejeboliggaranti. Ældre Sagen offentliggjorde for nyligt en rundspørge, som indikerede, at 13 pct. af kommunerne ikke overholder garantien, hvilket fik Socialdemokraterne til at kalde socialminister Benedikte Kiær i samråd om sagen. Ministeren truer nu kommunerne med at pudse den kommunale tilsynsmyndighed Statsforvaltningen på sagen, hvilket i sidste ende kan betyde dagbøder for de berørte kommuner.

Regeringen udstedte for halvandet år siden en garanti om, at ældre maksimalt må vente to måneder på en plejebolig, men det lever kommunerne langt fra op til. En af forklaringerne er, at siger man nej til det første tilbud, fordi man f.eks. gerne vil bo tæt på sine børn, ryger man over på det, der hedder den specifikke venteliste, der er længere end to måneder. Dertil kommer, at antallet af boliger specielt indrettet til demente er faldet fra 5.739 til 5.600 på to år. Ældre Sagen vurderer, at ca. 25.000 demente har plejebehov, hvilket giver en manko på 19.000 boliger. Og problemet blot stiger og stiger, da antallet af demente ventes at stige kraftigt.

Kilder: Politiken 8.6. og Altinget.dk 16.6.2010.

Film om den svære indflytning

Filmselskabet Betania film er tilknyttet Betaniahjemmet på Frederiksberg, hvor man har lavet filmen ‘Den Sidste Station’ om tre gamle kvinders svære indflytning. De tre kvinder er i alderen 94-98 år, og den ene, den 94-årige Alma Brockdorff valgte efter otte måneders ophold at forlade plejehjemmet igen og atter flytte i egen bolig.

Kilde: Kristeligt Dagblad 19.6.2010.

Robot-mystik

FOAs RoboCare-annoncekampagne, der er et led i en større ligelønskampagne, vakte mystik, indtil fagforbundet selv afslørede sig som bagmænd. Kampagnen var perfekt illustreret med “effektive, ressourcebesparende og innovative robotløsninger til landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner” samt forsynet med egen hjemmeside og særskilt telefonnummer. FOA har brugt 15 kr. pr. medlem til denne kampagne. I 2008 brugte FOA ca. 25 mio. kr. til kampagneaktiviteter, men normalt ligger det på 1-5 mio. kr. Ifølge Gallup har de faglige organisationer syvdoblet deres reklamebudget siden 2002.

Men uanset FOAs kampagne giver tre ud af fire af landets borgmestre udtryk for, at øget brug af robotteknologi vil være et nyttigt redskab i fremtidens ældrepleje. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4. Det drejer sig om robotstøvsugere, gulvvaskrobotter, robottoiletter, vaske- og spiserobotter. Københavns Kommune tester løbende nye teknologier på forskningscenter Sølund. Også Ældre Sagen er positivt indstillet, blot må robotterne ikke blive brugt som et rent besparelsesmiddel i kommunerne.

Forth Valley Royal Hospital i Skotland bliver det første hospital i Storbritannien, der vil anvende en flåde af robotter. De skal bære klinisk affald og linned, levere maden, rengøre operationsstuen og uddele medicin.

Men teknologien rykker også ind på andre områder: Demensramte i Odense Kommune får som de første i landet mulighed for at låne den nyeste velfærdsteknologi som f.eks. gps’er, elektroniske pilleæsker og talende ure med hjem fra et særligt teknologibibliotek.

Kilder: Berlingske Tidende 3.6., Information 4., 9. og 14.6., Fyens Amts Avis 13.6., BBC News 17.6., Politiken 19.6. og Kristeligt Dagblad 18.6.2010.

Kræft og sukkersyge

De fleste diabetikere bor primært i de fattige kommuner, viser ny undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen. Langeland og Norddjurs er hårdest ramt. Begge steder har lidt over otte pct. af borgerne udviklet diabetes, og det er fire procentpoint over landsgennemsnittet. Forklaringen er sandsynligvis, at der her bor flere ældre end i de fleste andre kommuner.

Og hvis man har type 2-diabetes, har man tilsyneladende også større risiko for at blive ramt af 24 bestemte kræftformer, især kræft i bugspytkirtlen, viser en svensk undersøgelse. Forskerne mener, at forklaringen ligger i, at de metaboliske ændringer, som er forbundet med type 2-dabetes, kan danne grobund for udviklingen af kræft. Undersøgelsen viser dog også, at mandlige sukkersygepatienter har en lavere risiko for prostatakræft, hvilket menes at hænge sammen med, at de har et lavere niveau af kønshormonet testosteron.

Amerikanske forskere fra University Hospitals Case Medical Center i Cleveland har netop påvist en sammenhæng mellem en særlig type blodtrykssænkende medicin og en øget risiko for kræft. Medikamenterne, kaldet angiotensin receptor antagonister, bruges af patienter med forhøjet blodtryk, hjertesvigt og sukkersygepatienter.

Kilder: Dagens Medicin 3.6., Ritzau 9.6. og Fpn.dk 16.6.2010.

Ældre og it

Fire ud af fem ældre over 65 år bruger primært internettet til at sende og modtage e-mails. Tre ud af ti søger information om varer eller tjenester eller på offentlige myndigheders hjemmesider. Lidt over hver femte indsender blanketter mv. til offentlige myndigheder. Samtidig bruger tre ud af ti netbank, men kun marginalt færre læser nyheder online. Det viser nye tal fra undersøgelsen ‘Befolkningens brug af internet’, der i år er udvidet med aldersgruppen 75-89 år.

Det fremgår endvidere, at hver anden pensionist har computer og internet i hjemmet, og hver tredje over 65 år anvender internettet dagligt. Lidt flere, nemlig fire ud af ti over 65 år, bruger nettet mindst en gang om ugen. 53 pct. har aldrig prøvet at være på nettet. Andelen af de, som aldrig anvender internet, er højest i aldersgruppen 80-89 år, nemlig 80 pct.

Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 267, 16.6.2010.

Læs mere her på hjemmesiden.

Hjemmerøverier skaber utryghed

Når der begås hjemmerøverier skaber det utryghed og påvirker hele lokalsamfundet, viser ny forskning fra Københavns Universitet.

Undersøgelsen er foretaget af lektor ved det juridiske fakultet, Peter Kruize, og han har netop færdiggjort rapporten ‘(U)tryghed i Gørlev’, der er en spørgeskemaundersøgelse. Den er den første af tre i lokalsamfund på Sjælland, hvor forskeren analyserer trygheden i byer, hvor der har været begået hjemmerøverier.

Sammenlignet med nationale målinger af frygten for kriminalitet er utrygheden markant højere i Gørlev. Næsten 40 pct. af de adspurgte frygter at blive udsat for hjemmerøveri, og mange har sikret sig mod indbrud. Faktisk er beboerne i mindre byer mere udsatte end i storbyerne. København er således slet ikke med på en top 10 over de byer, der har været mest udsatte.

Ifølge den nye undersøgelse er 21 pct. af ofrene netop pensionister, men forskningschef i Justitsministeriet, Britta Kyvsgaard, påpeger, at risikoen for hjemmerøverier stadig er meget lille. Deres andel af alle røverier er steget, så de nu udgør ni pct. af alle røverier. I 2009 blev der begået i alt 359 hjemmerøverier i Danmark. Det er en stigning på 67 pct., siden Justitsministerier opgjorde tallene i 2006.

Kilde: Kristeligt Dagblad 18.6.2010.

Hvor blev SP-pengene af?

Ikke alene hævede danskerne stort set alle SP-pengene – de skyndte sig også pligtskyldigt at fyre mere end halvdelen af på forbrug: 60 pct. af pengene røg direkte ud i butikkerne. Det er ca. dobbelt så meget som Finansministeriet, der ellers bliver betalt for at vurdere regeringens politik mildt, selv havde håbet på.

Ved frigivelsen havde ministeriets økonomer forsigtigt skønnet, at kun halvdelen af os ville hæve vore SP-penge, og at kun en tredjedel af pengene ville gå til forbrug. Hermed løftede SP-frigivelsen forbruget med hele 2 pct. Den samfundsøkonomiske vækst blev dermed hævet næsten 1 pct., hvor ministeriet beskedent havde håbet på 0,3 pct.

De resterende 40 pct. af SP-pengene blev brugt til opsparing (23 pct.), nedbringelse af gæld (11 pct.) og pensionsopsparing (6 pct.). Tallene stammer fra den 5.000 personer store spørgeundersøgelse fra Københavns Universitet.

Kilde: Politiken 12.6.2010.

Rygoperationer skal begrænses

Antallet af patienter, der bliver opereret i ryggen, er næsten fordoblet på ni år. I fjor blev godt 12.000 patienter opereret for en diskusprolaps eller en anden lidelse i ryggen, og det var 5.700 flere patienter end i 2000. En del af forklaringen er, at der er blevet flere ældre og dermed flere rygpatienter, og at behandlingsmulighederne er betydeligt bedre i dag end for 10 år siden.

Men i lægekredse og blandt regionspolitikere er man af den opfattelse, at en del af operationerne kunne undgås, hvis patienterne ikke havde ret til operation inden for en måned. For ofte bedres en diskusprolaps efter seks til otte uger.

Som led i den netop indgåede aftale mellem regeringen og regionerne om fem mia. kr. mere til sygehusvæsnet, skal behandlingerne prioriteres strammere og behandlingsforløb gås efter i sømmene. I første række udtages fedme- og rygoperationer til et nærmere eftersyn. Der kan man bl.a. forestille sig andre behandlinger som eksempelvis fysioterapi.

Apropos regionerne: De konservative foreslår, at de nedlægges og erstattes af tre sygehusfællesskaber bygget op om universitetshospitalerne i København, Århus og Odense, men ikke Aalborg. DF tager pænt mod ideen, mens sundhedsminister Bertel Haarder kalder forslaget for “lidt drastisk”.

Kilder: Politiken 11.6., Berlingske Tidende 12.6 og Ritzau 21.6.2010.

Ældre mænd bestemmer i Udkantsdanmark

Syv ud af ti i de lokale aktionsgrupper i Udkantsdanmark er ældre mænd - i nye biler, siger forsker Annette Aagaard Thuesen, der har forsvaret sin ph.d.-afhandling ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. 71 pct. er mænd, og de minder om hinanden:

Det gennemsnitlige bestyrelsesmedlem er 53 år, har en lang videregående uddannelse og sidder typisk allerede i andre bestyrelser og organisationer. Kvinderne er også godt uddannet – faktisk bedre end mændene. Men de fylder ikke så meget. Det betyder, at det er de ældre mænd, der bestemmer udviklingen i landdistrikterne og kystområderne.

De lokale aktionsgrupper, også kaldet LAG, består af lokale borgere, foreninger, virksomheder og myndigheder i landdistrikterne. De har i gennemsnit ca. to mio. kr. til rådighed til at skabe liv og job i deres område. Pengene kommer fra EU og staten, der støtter med 50 pct. Aktionsgrupperne godkender de lokale projekter.

Kilde: Ny Viden nr. 6, juni 2010.

Ældre bryder ensomheden

Flere og flere ældreorganisationer og fagfolk oplever, at ældre i stigende grad melder sig til kurser om livsmod, sjælesorg og livsmestring, de flytter oftere i bofællesskab, og de går mere til psykolog. “De nye ældre er ikke mindre ensomme, de bør bare noget ved det”, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler.

Det er betinget af, at ældres traditionelle netværk i familien og i lokalsamfundet ikke længere kan tages for givet. Som en del af 68-generationen har de ældre en kampånd og har behov for at vise, at de ikke blot er en byrde. Det mærker såvel seniorhøjskoler som de traditionelle højskoler, der har haft succes med korte kurser til ældre, der har mistet eller af andre grunde har brug for at bryde ensomheden.

Kilde: Kristeligt Dagblad 11.6.2010.

Ældre falder

Hver dag kommer 123 ældre over 65 år til skade ved faldulykker, viser tal fra Ulykkesregisteret.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 16.62010.

Rejsehjælp

Firmaet Handi-Travel-Info hjælper mod betaling ældre og handicappede med de spørgsmål, de har, før de rejser ud. En database registrerer hoteller, feriecentre, sommerhuse og campingplader på 182 rejsemål i 15 forskellige lande. Her er oplysninger om adgangsforhold, lift mv. Alle ansatte er selv på pension og arbejder som frivillige. Hjælpen koster 250 kr.

Se mere på firmaets hjemmeside.

Borgerligt begravelsesritual

Pernille Rosenkrantz-Theil, der er folketingskandidat for S, efterlyser i en kommentar et borgerligt begravelsesritual:

“Kirkerummet er for mange af os fremmed, fordi vi aldrig er kommet dér. Salmer og lovprisning af Gud har fyldt rummet som forvirrende elementer, der sjældent har haft noget med afdøde at gøre. Men kirken kan tilbyde et velkendt ritual, som kan lede én igennem den vigtige del af sorgprocessen, som begravelsen udgør. Hvorfor ikke få opbygget sådant et velkendt ritual i verdslig sammenhæng og med tilbud om en øvrighedsperson, som kan lede familien igennem ceremonien? Lidt ligesom bryllupper, hvor kommunalt ansatte embedsfolk kan forestå vielsen i de smukke bryllupslokaler på rådhuset”.

Kilde: Information 11.6.2010.

Se også Humanistisk Debat, der tilbyder borgerlig bisættelse.

Pensionsalderen skal op i Syden

Spanien forbereder en pensionsreform, der vil sætte pensionsalderen op til 67 år. Regeringens plan er at spare 15 mia. euro, svarende til knapt 112 mia. kr.

Frankrig går lidt mere nænsomt til værks, idet regeringen kun vil hæve pensionsalderen fra 60 til 62 år. Det vil ske gradvist frem til 2018.

Kilder: Ritzau/Reuters 10. og 16.6.2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden