VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 12
1. SEPTEMBER 2009

INDHOLD:
Rettelse
Hvorfor lige 86 mia. kr.?
Satspuljen
Arbejdsmarkedskommissionens forslag afvist
S-SF’s skatte-udspil
Lidt mere om efterlønnen
Fokus på den medicinske patient
Den sidste tid
Rige ældre skal betale
Minister-uenighed om demens og udvisning
Modsatrettede oplysninger om kolesterolmedicin
Licitationer i blinde
Københavns priser alt for dyre
Flere ældre bliver skilt
Ældre opereres som aldrig før
Demens og blodtryk
Offentlige pensioner og ATP fortsat vigtigst
Ældre på fitness-bølgen
Stor forskel i brug af førtidspension og fleksjob

 

Rettelse

I forrige udgave af Aktuelle Noter kaldte vi forfatteren til bogen ‘Sorgsprog’ ved det forkerte efternavn. Det rigtige navn er Grethe Andersen. Vi beklager. Red.

Hvorfor lige 86 mia. kr.?

Finanslovsforslaget – og ikke mindst finanslovsforhandlingerne – danner bl.a. grundlag for, hvad der kommer af udgifter til de ældre. Kun dagbladet Information og Orientering på DR P1 har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor det lige er 86 mia. kr., som udgør underskuddet på statsfinanserne. Førstnævnte mener således, at hvis man er fiks på knapperne, kan man som ‘regnedrenge’ “inden for en relativ stor margen – få nogenlunde det tal ud af maskineriet, man ønsker”. Videre hedder det:

“Og nu til magien. For tallet kan have afgørende indflydelse på det folketingsvalg, der senest afholdes i 2011. Viser det sig, at underskuddet alligevel ikke bliver på 86 men adskillige milliarder mindre, så bliver ledigheden og alle andre dårligdomme heller ikke så omfattende. Regeringen kan i den situation nærmest  videnskabeligt vise, at den har handlet med rettidig omhu, og at det hele nu bevæger sig i den rigtige retning”. Det kalder bladet “forventningsstyring”.

På ganske kort tid har et rekordstort overskud i statskassen på 72,3 mia. kr. forvandlet sig til et underskud på 21,5 mia. kr. i år og 60 mia. kr. i 2010 – en forskel der svarer til seks Storebæltsbroer eller 22 helt nye sygehuse. På et enkelt år er udlandsgælden vokset fra 11 til 16 mia. kr.

Kilder: Information 24. og 27.8. samt Orientering DR P1 og Politiken 25.8.2009.

Satspuljen

Satspuljen for 2010 er på 936 mio. kr., men en del af midlerne er bundet på forhånd, så der kun er 767 mio. kr. som ‘frie’ midler.  Dog har regeringen foreslået, at bl.a. den såkaldte ‘Barnets reform’ samt forebyggende indsats for udsatte grupper samt til en styrket indsats i psykiatrien, herunder retspsykiatrien skal finansieres af puljemidlerne. Gruppen ældre er som sådan ikke nævnt i forbindelse med satspuljen, på trods af at størstedelen af satspuljens midler stammer fra pensionerne.

Kilde: Pjecen ‘Investeringer, velfærd og ansvarlighed – finanslovsforslaget 2010’.

Arbejdsmarkedskommissionens forslag afvist

Allerede dagen inden Arbejdsmarkedskommissionen kom med sine anbefalinger, blev disse skudt ned af finansminister Claus Hjort Frederiksen. Eller rettere “blev lagt ned i skuffen” og dog ikke i papirkurven. For det er timingen, den er gal med.

Kommissionen, der blev nedsat i 2008 med det formål at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet, kom med 44 forslag, hvor de, der virkelig batter er en gradvis afskaffelse af efterlønnen med et halvt år om året fra 2011, der vil give  18 mia. kr. om året, afkortning af dagpengeperioden fra fire til to år – i en lavkonjunktur kan dagpengeperioden dog forlænges med to gange et halvt år – hvilket vil give 6 mia. kr. årligt. Dertil kommer forslag om, at færre skal på førtidspension og i fleksjob, at fleksjobbene skal give mindre løntilskud til de højestlønnede, og at statens refusion nedsættes fra 65 til 35 pct. Endelig foreslår kommissionen, at folkepensionsalderen hæves gradvist til 67 år fra 2016 til 2019.

Alle partier undtagen de radikale og Liberal Alliance er enige om, at der pga. krisen ikke skal ske ændringer lige nu.

Kilder: Politiken og Information 20. og 21.8.2009.

S-SF’s skatte-udspil

Ifølge et fælles skatteudspil fra S og SF – kaldet ‘Fair forandring’ – skal pensionstillægget for folke- og førtidspensionister hæves med 5.000 kr. årligt, og folk på overførselsindkomst kompenseres med 2.000  kr. årligt. Samtidig skal der være et loft på 100.000 kr. for fradragsberettiget pensionsopsparing – et forslag som også de radikale støtter – samt højere afgifter på usunde fødevarer som slik, sodavand og cigaretter.

Skatterne på det usunde, der ifølge forslaget udgør 5,1 mia. kr., skal gå til sygehusbehandling af kræft og andre livstruende sygdomme samt til psykiatrien - og forebyggelse – herunder gratis tandkontrol til ældre.

De radikale vil også hæve prisen på cigaretter og forhøje pensionstillægget. Alle tre partier går også ind for, at virksomhedernes skattefradrag for sundhedsforsikringer ophæves.

Kilder: Pressemeddelelse fra Radikale Venstre 19.8., Information 24. og 29.8. og Politiken 27., 28. og 29.8.2009.

Lidt mere om efterlønnen

Uanset hvad kommission og politikere mener, så går færre rent faktisk på efterløn og efterlønnerne er mere nedslidte, viser to nye undersøgelser.  

SFI, Det nationale  Forskningscenter for Velfærd, mener, at færre i løbet af de næste 20 år vil gå på efterløn. Det skyldes, at satsreguleringen for efterlønnen ikke vil kunne matche den forventede udvikling i lønninger, og at den skærpede modregning af egne pensionsformuer som følge af efterlønsordningen fra 1999 vil have mindre betydning. Mht. det sidste mener SFI således, at for mange med gode pensionsordninger vil pensionerne overskygge effekten af modregningen, så flere vælger at gå på efterløn.

SFI har også påvist, at der er markant færre 40-årige, der er tilmeldt efterlønsordningen end der var efterlønsberettigede ved reformens ikrafttræden. Dog er andelen af unge mellem 30 og 34 år, der lægger penge til side til efterløn, steget fra 44 pct. i 2006 til 58 pct. i fjor, viser tal fra Danmarks Statistik og A-kasserne.

En undersøgelse fra LO viser, at mindst halvdelen af efterlønnerne fra A-kasserne 3F, FOA og NNF er nedslidte. Samlet er mellem 50.000 og 70.000 efterlønnere i den situation, og det er overraskende højt, mener næstformand i LO Lizette Risgaard. LO vil ikke afvise, at man i fremtiden kan blive nødt til at reservere efterløn til særligt udsatte grupper.

Ud over forslag om afskaffelse af efterlønnen er Arbejdsmarkedskommissionen kommet med to andre forslag om efterlønnen: Dels at alle danskere skal have deres efterlønsbidrag tilbage – uden at betale skat, hvilket svarer til ca. 5.000 kr. for hvert år, man har betalt, mod at lade være med at gå på efterløn. Dels at det skal være billigere at være medlem af en A-kasse og dyrere at betale til sin efterløn.

Samtidig med alle disse overvejelser og forslag går danskerne tidligere på pension. Ifølge en analyse fra Forsikring og Pension er tilbagetrækningsalderen faldet med ca. to år mellem 1992 og 2008.

Kilder: DR nyheder 19., 20. og 22.8. samt 24timer 20.8., pressemeddelelse fra SFI 24.8 og Ritzau 30.8.2009.

Fokus på den medicinske patient

I årevis har det været efterlyst at gøre en ekstra indsats for de ældre – ofte kroniske – patienter på landets sygehuse, der tit har været ‘svingdørspatienter’ på overfyldte afdelinger og/eller har måttet ligge på gangene. Det har regionerne nu også indset. Deres formand Bent Hansen efterlyser sammenhæng i indsatsen og den fornødne specialviden hos medarbejderne.

Bent Hansen foreslår, at sygeplejersker i den kommunale hjemmeplejeordninger i langt større udstrækning bør knyttes til de praktiserende læger, så den opfølgende indsats efter endt hospitalsbehandling forankres ét sted. Det er formanden for social- og sundhedsudvalget i KL, Tove Larsen, enig i. Der bør også ske en opkvalificering af hjemmesygeplejerskerne, så de bliver eksperter i f.eks. diabetes eller alvorlige lungelidelser.

Selvom de ældre ofte lider af mere end en lidelse, er der typisk kun fokus på en af dem under indlæggelsen på højt specialiserede hospitalsafdelinger. Konsekvensen er, at den samlede indsats risikerer at blive dårligere. Bent Hansen foreslår derfor, at alle hospitaler får tilknyttet en eller flere geriatere.

Ældre Sagen er enige i behovet for flere geriatere. Organisationen anbefaler en egentlig handlingsplan på området og vil om et par uger komme med forslag til politikerne herom. Ældre over 65 år er den største gruppe på sygehusene og forbruger mere end to tredjedele af de medicinske afdelingers sengedage.

På den baggrund anbefaler Ældre Sagen endvidere, at der kommer en garanti for kommunal støtte ved udskrivning fra første dag, at speciallæger er i vagt døgnet rundt, at ventetid på undersøgelser fjernes, at der lægges vægt på helhedssyn og sammenhængende patientforløb, og at der sker en målrettet indsats for ældre i kvalitetsarbejdet.

Kilder: Berlingske Tidende 26.8.2009 samt Ældre Sagens hjemmeside

Den sidste tid

De færreste læger ved, hvad de skal stille op, hvis patienterne er uhelbredeligt syge og skal dø. De lærer om alle mulige ekstremt sjældne sygdomme, som de aldrig ser, men smertelindring af alvorligt syge ved de intet om. Derfor ender mange af de knap 30.000 danskere, der hvert år slutter deres liv på sygehuset, med at få en uværdig død uden ro og lindring. I mange tilfælde ligger den døende side om side med andre patienter på firesengsstuer. Opgaven overgår til det der i journalen hedder “god og kærlig pleje”.

På Vejle Sygehus kører der for tiden et pilotprojekt med det formål at sikre lindring, ro og afklaring for de døende og deres pårørende. Overlæge på medicinsk afdeling Steffen Kristensen siger, at jo tidligere og mere tydeligt, man tager beslutninger om, at der kun er lindring tilbage, jo mere afklaret er både patienten, de pårørende og personalet. Til dette anvendes et engelsk program, Liverpool Care Pathway for Dying Patients. Det består af fem trin, der gør, at lægen hurtigt og præcist kan afgøre, hvilken form for palliativ hjælp, der er brug for og hvornår. Og som undgår, at døden ender i hænderne på sygeplejerskerne.

Kilde: Kristeligt Dagblad 28.8.2009.

Rige ældre skal betale

Otte ud af ti borgmestre vil af med ordningen, hvor alle pensionister over 65 år uanset indtægt og formueforhold kan udskyde betalingen af ejendomsskatter i årevis på både villa og sommerhus. Flere borgmestre kalder det em “umoralsk skattefidus” og “idiotisk”. Fra godt 2,2 mia. kr. i 2003 er kommunernes udgifter til udskudt ejendomsskatter steget til 5,5 mia. kr. i fjor. Pensionisterne låner til en beskeden  rente, men så er kommunerne tvunget til selv at låne penge til højere rente.

“Vi er en kommune. Vi skal passe børn og pleje ældre. Vi skal ikke fungere som en bank for velhavere. Slet ikke når banken giver garanterede tab”, siger  Allerøds borgmester Erik Lund. Ordningen var oprindeligt tænkt som hjælp til pensionister med lave indtægter.

Borgmester-enigheden kommer efter at KL’s formand Erik Fabrin har langet ud efter partifællen, skatteminister Kristian Jensen, for ikke at have gjort noget for at ændre reglerne.

Kilder: EPN.dk 24.8. og Politiken 31.8.2009.

Minister-uenighed om demens og udvisning

Den 72-årige iraker Hassan Gardi kan ikke få humanitær opholdstilladelse i Danmark, selv om han lider af demens, der ifølge en lægeerklæring “er sidestillet med en psykisk sygdom af meget alvorlig karakter”. Speciallæge i neurologi Bjarne Degnbol afslutter sin erklæring med følgende: “HG ville – hvis han var dansk statsborger – nu opholde sig på et plejehjem” og anbefaler en hjerneskanning af irakeren.

Men ifølge Integrationsministeriets afslag er demens ikke en sygdom af meget alvorlig karakter, selv om ministeriet anerkender, at Gardi er så dårlig, at han ikke kan tage vare på sig selv. Det har fået Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen til at stille sundhedsminister Jakob Axel Nielsen følgende spørgsmål:

“Er ministeren enig i, at demens kan være en sygdom af meget alvorlig karakter”. “Ja”, lød svaret fra sundhedsministeren.

Demens er da også opført på Verdenssundhedsorganisationen WHO’s system til klassifikation af sygdomme, ICD.10, som Integrationsministeriet selv benytter som praktisk vejledning. Men tildelingen af humanitær opholdtilladelse beror på et skøn. I et såkaldt praksisnotat fra 2008 fremgår det imidlertid, at alvorlige psykiske sygdomme kan udløse humanitær opholdstilladelse, og det fremgår endvidere, at ansøgeres alder bør tages i betragtning, og at tilstanden posttraumatisk stresstilstand, PTSD, “i kombination med andre omstændigheder kan begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse”.

Hassan Gardi lider ud over af demens af dårligt hjerte, forhøjet blodtryk og PTSD. Hans vægt er nu nede på 47 kg. Han kan hverken spise eller gå på toilettet selv. Hans kone, der hjælper ham, er analfabet og uden uddannelse og arbejdsmæssige kvalifikationer.

Enhedslistens ordfører mener, at afslaget om humanitær opholdstilladelse udstiller Birthe Rønn Hornbechs umenneskelige udlændingepolitik, som er en hån mod asylansøgere::

“Enhver kan regne ud, at man  ikke kan sende Hassan til Bagdad. Han har brug for pleje og stabilitet. Ingen af delene kan han få i Irak”, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Flygtningenævnet, der er et organ under Integrationsministeriet, har kun kompetence til at give opholdstilladelse til personer, der er i risiko for forfølgelse eller overgreb. Hvis andre årsager taler for det, er det ministerens ansvar at tildele humanitær opholdstilladelse.

Kilde: Information 31.8.2009.

Modsatrettede oplysninger om kolesterolmedicin

“Der er flere, der dør, når man gør det på den måde”, proklamerede ledende overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Kristian Korsgaard Thomasen. Han beskyldte Lægemiddelsstyrelsen for at presse lægerne til for 85 pct. af alle tilfældene at ordinere den mindst effektive og billigste kolesterolmedicin som standardbehandling. Hermed har over halvdelen af patienterne – svarende til over 100.000 – ifølge overlægen høj risiko for at få en blodprop. Lægemiddelstyrelsen afviser presset.

Den billige behandling med Simvastatin koster 28 øre for en standardbehandling, mens den nye, dyrere medicin koster 3 kr. og 60 øre pr. dag. Men ifølge overlægen er den nye medicin 30 pct. mere effektiv end den gamle.

Korsgaard Thomsen er leder af den danske del af Dysis-undersøgelsen, som medicinalvirksomheden Merck & Co. har betalt – og været med til at udarbejde. Virksomheden har samtidig patent på den medicin, som mange af de angiveligt fejlmedicinerede patienter skal skifte til.

Men der er kun en bagatelagtig gevinst, siger afdelingslæge Niels C. Heebøll-Nielsen ved Institut for Rationel Farmakoterapi, som hører under Sundhedsministeriet. At flere skulle dø er der ifølge ham intet videnskabeligt belæg for. Formand for Dansk Cardiologisk Selskab, overlæge Hans Erik Bøtker, siger til Information, at “der er en interessekonflikt, som man skal være opmærksom på”.

Kilder: Politiken 25.8. og Information 29.8.2009.

Licitationer i blinde

Mange kommuner sender opgaver i udbud uden at kende tilstrækkeligt til konsekvenserne af den øgede konkurrence – især når det drejer sig om  de bløde velfærdsområder, siger professor Carsten Greve, Copenhagen Business School. Og han fortsætter:

“Problemet er, at langt de fleste videnskabelige undersøgelser på området beskæftiger sig med de tekniske områder – som rengøring, snerydning og affaldshåndtering. Men når det kommer til velfærdsydelserne, er der meget begrænset viden”. Faktisk viser de få undersøgelser, der findes, at der ikke er særlig stor forskel på effektiviteten blandt offentlige og private ydelser – f.eks.  på tandplejeområdet. Resultatet kan blive, at man let kommer til at konkludere fra det ene felt til det andet.

“F.eks. kan et argument for den private konkurrence være, at hvis man sparer 20 pct. på rengøring, så må man også kunne spare 20 pct. på alle andre velfærdsydelser. Det er dér, kæden nogle gange hopper af i den officielle argumentation”, siger Carsten Greve, som efterlyser et fælles grundlag for diskussionen om de offentlige og private serviceydelser.

Heri er Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen ikke enig: “ Der er ikke brug for yderligere bureaukratisk skrivearbejde på det her område, for virkelighedens resultater taler for sig selv”, siger han.

Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Jens Blom-Hansen mener, at det begynder at blive knebent med erfaringer, når det kommer til udlicitering på de bløde områder som f.eks. børnepasning og ældreomsorg. “Vi vil ikke se kommunerne eksperimentere ret meget med udlicitering på bløde områder. For det første har de få kommuner, der har eksperimenteret med det, ikke haft gode resultater. For det andet er de bløde områder langt mere politisk betændte”.

Kilde: Information 28.8.2009.

Københavns priser alt for dyre

Skatteyderne i København kunne spare 1,3 mia. kr. årligt, hvis kommunen blev drevet lige så effektivt som Århus, Odense, Esbjerg, Aalborg og Randers, viser en intern redegørelse fra direktionen i kommunens økonomiforvaltning. Bl.a. koster det 18.000 kr. mere at passe en ældre københavner over 65 år end i de andre store byer.

Under kommunens budgetseminar blev den konservative sundheds- og omsorgsborgmester Mogens Lønborg fremhævet som en af dem, der står i spidsen for en uforholdsmæssig dyr ældreforvaltning. Borgmesteren kalder kritikken for “vildledende og misvisende” og begrunder det med, at sammensætningen af ældre i hovedstaden gør, at der er væsentligt flere i plejehjemsalderen, og at omkostningsniveauet generelt er meget dyrt i København.

Kilde: Politiken 27.8.2009.

Flere ældre bliver skilt

Antallet af skilsmisser blandt ægtepar, hvor begge er over 60 år, er mere end fordoblet på blot ti år.

608 ældre ægtepar blev skilt i 2008. I 1999 valgte kun 259 par at gå fra hinanden. I Danmark er antallet af opløste ægteskaber, set over en årrække, faldende. Men seniorskilsmisserne vinder frem.

Kilde: Berlingske Tidende 18.8.2009.

Ældre opereres som aldrig før

Antallet af operationer herhjemme af patienter over 65 år steg fra 1997 til 2007 med 70 pct., viser tal fra Sundhedsstyrelsen. Stigningen har været særligt høj hos de allerældste danskere over 85 år. De godt 100.000 ekstra operationer er særligt sket på hjerter og øjne, men også operationer i bevægeapparatet som operationer af hofter og knæ er steget kraftigt.

Det har flere årsager: At patienterne er i bedre fysisk form – de lever sundere og længere, og flere når operationsalderen, den faglige udvikling, hvor lægerne er blevet bedre til både at bedøve og operere skånsomt. Men også at aldersdiskriminationen i sundhedsvæsnet er aftaget, siger Kaare Christensen, leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet:

“I 1980’erne, hvor jeg blev uddannet læge, var det helt almindeligt at have aldersgrænser, så man ikke kunne få bestemte operationer, hvis man havde en vis alder. Men i dag er alder ikke det eneste kriterium. Det indgår selvfølgelig som faktor, men ikke nok til at diskvalificere på forhånd”.

Hvor de ekstra mange operationer af ældre finder sted, fremgår ikke. Men antallet af patienter, der behandles på privathospitaler på det offentliges regning, er seksdoblet, efter at det frie sygehusvalg er blevet genindført. Alene i Region Midtjylland blev der i sidste måned henvist 1.200 patienter fra det offentlige til behandling på privathospitaler.

Kilder: Kristeligt Dagblad 19.8. og Morgenavisen Jyllands-Posten 24.8.2009.

Demens og blodtryk

Måske kan man forebygge demens ved blot at sørge for, at ens blodtryk ikke bliver for højt. Det tyder en stor undersøgelse, gennemført af amerikanske forskere fra University of Alabama, på. De har nemlig opdaget en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og en højere risiko for at udvikle kognitive svækkelser som f.eks. forringelser af dømmekraft, indsigt, abstrakt tankegang, evner til at huske, regne, tale og tælle.

Det er især hviletrykket (de såkaldt diastoliske blodtryk), der er afgørende for tilstedeværelsen af kognitive problemer. For de 20.000 amerikanere over 45 år, der deltog i undersøgelsen, viste det sig, at for hver gang hviletrykket steg med ti pct., blev risikoen for at have kognitive svækkelser øget med syv pct. Det viste sig, at det høje hviletryk førte til en svækkelse af små arterier i hjernen, hvilket kunne resultere i opståen af små områder med hjerneskader.

Kilde: Neurology, 25.8,. her citeret fra Weekendavisen 28.8.2009.

Offentlige pensioner og ATP fortsat vigtigst

I ni ud af ti kommuner udgør den offentlige pension og ATP pensionisternes hovedindtægt. Her kommer mere end halvdelen af pensionisternes indkomst fra de to kilder. Det viser en ny opgørelse fra ATP, baseret på tal fra Danmarks Statistik. På landsplan kommer næsten to tredjedele - 64 pct. - af de penge, som pensionisterne lever for, fra offentlige pensioner og ATP.

I Bornholm og Lolland Kommuner kommer tre ud af fire kroner fra offentlige pensioner og ATP. I 50 andre kommuner fylder de offentlige pensioner og ATP mere end to tredjedele af indtægterne. I 35 kommuner er der tale om mellem halvdelen og to tredjedele af indkomsten. Kun i 11 af landets rigeste kommuner er de offentlige pensioner og ATP-udbetalinger samlet set en biindtægt for pensionisterne. Det gælder f.eks. i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm. I gennemsnit er det her kun en tredjedel af pensionisternes indkomst, der stammer fra offentlige pensioner og ATP.

I forbindelse med halvårsregnskaberne, der viste et overskud på 3,3 mia. kr., har ATP opdateret danskernes levetid. Især kvinderne har taget et spring op ad alderskurven. Det indebærer, at ATP hensætter yderligere 4,3 mia. kr. til at dække sine fremtidige pensionsforpligtelser.

Kilder: faktum, ATP’s nyhedsbrev nr. 71, august 2009 og Ritzau 26.8.2009.

Ældre på fitness-bølgen

Seniorerne har i dag overhalet de yngre generationer, når det gælder motion og fysisk træning. De 60-69-årige – og især kvinderne – er mere aktive motionsudøvere end de 30-50-årige, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, og det mærker man også på fitnesscentrene.

Selvom flere seniorer end nogensinde dyrker motion og nogle rigtig meget, er udviklingen i tidsforbruget for hele befolkningen faldet. Om de ældre siger Kasper Lund Kierkegaard, der er idrætsforsker og ph.d.-studerende ved Idrættens Analyseinstitut:

“Det handler om sundhed og om at se godt ud, og for de ældre fitnessbrugere er det også en mere attraktiv fortælling at dyrke motion på et center, hvor man bliver en del af ungdomskulturen end sammen med andre ældre på aftenskole”.

Kilde: Kristeligt Dagblad 28.8.2009.

Stor forskel i brug af førtidspension og fleksjob

Borgerne i Herning og Svendborg sendes langt oftere på førtidspension eller i fleksjob end borgere i Helsingør og Hjørring, viser ny AKF-analyse for Arbejdsmarkedskommissionen. Hvis alle kommuner gjorde som de ti kommuner, der mest sjældent sender borgere på førtidspension, kunne antallet af nye førtidspensionister næsten halveres (43 pct.).

Undersøgelsen viser, at København og en række hovedstadskommuner er blandt de mere tilbageholdende med at tilkende førtidspension og fleksjob – modsat Århus Kommune. Forskellen skyldes bl.a., at nogle kommuner har haft store sagspukler som følge af kommunalreformen. Desuden har den lægelige vurdering stor betydning ved tildeling af førtidspension.

“Vores undersøgelser tyder på, at forskellene mellem kommunernes tildelingspraksis bl.a. kan skyldes forskellen i den lægelige vurdering. Samtidig har nogle kommuner centraliseret kompetencen til at bevilge  fleksjob, og det fører typisk til en strammere bevillingspraksis”, siger docent Eigil Boll Hasen, som står bag undersøgelsen.

Generelt viser tallene på landsplan, at førtidspension i ca. 45 pct. af tilfældene tilkendes på baggrund af diagnosen ‘psykiske lidelser’, og tallet er stigende. Endvidere har kvindelige offentligt ansatte inden for administration, undervisning, sundhedsvæsen og sociale institutioner større sandsynlighed for at få tilkendt førtidspension eller fleksjob end andre faggrupper på arbejdsmarkedet. Og jo kortere uddannelse, man har, jo større er sandsynligheden for at ende på førtidspension eller i fleksjob.

Kilde: Pressemeddelelse fra AKF 20.8.2009.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden