Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Uændret kommunal service Borgerne kan forvente et uændret kommunalt serviceniveau i 2009 – der er altså ikke plads til serviceudvidelser. Det er den korte version af den aftale om næste års kommunale økonomi, som KL mandag efter maratonagtige natteforhandlinger har indgået med regeringen. I aftalen med staten indgår, at kommunerne må anvende en mia. kr. mere end i 2008. Det svarer til budgetterne i år plus 350 mio. kr. til serviceforbedringer. Når KL er gået med til aftalen, skyldes det ifl. KL’s formand Erik Fabrin, at aftalen ikke direkte forringer serviceniveauet. Dertil kommer, at parterne gensidigt har forpligtet hinanden til at begynde en række initiativer, der skal frigive yderligere en mia. kr. til bedre borgerservice. Samlet får kommunerne 286,5 mia. kr. Umiddelbart så det ud til, at der var tale om en skæbnestund for aftalesystemet, idet der fra begge sider taltes om en alvorlig tillidskrise, der bunder i de mange løfter, regeringen udstedte op til og under valgkampen i efteråret. Eller som Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard, der selv er medlem af KL’s bestyrelse, siger om aftalen: “Der er ingen sammenhæng mellem løfteRne og de penge, der er stillet til rådighed”. For løfterne lægger i sig selv beslag på alt, hvad der er af ekstra penge i 2009, hævdede kommunerne. Dertil kommer, at regeringen ville udløse en mia. kr. mindre fra kvalitetsreformen end oprindeligt lovet. Og endelig ville kommunerne ikke finde sig i, at finansministeren disponerede over penge, som de skaffer ved effektiviseringer. Bedre blev det ikke af, at regeringen og DF truede med at diktere kommunernes fremtidige økonomi gennem lovgivning, hvis de ikke makkede ret. Samlet har kommunerne brugt en mia. kr. mere end aftalt. Udgangspunktet for Lars Løkke Rasmussens forhandlinger var derfor, at det skulle ske på grundlag af aftalen for 2008 og ikke i kommunernes budgetter for 2008. Hermed ville kommunerne miste mindst en mia. kr. til drift og en mia. kr. til anlæg. Denne ene mia. kr. røg dog tilbage i skuffen. Op til forhandlingerne har regeringen lanceret et sparekatalog med forslag til, hvordan kommunerne kan hente fem mia. kr. frem til 2013. Økonomen Henrik Herløv Lund, Center for Velfærdsanalyse og Samfundsøkonomi, oplyser, at den demografiske udvikling med flere ældre alene vil kræve merudgifter på 1,3-1,5 mia. kr. i 2009, mens de kommunale udgifter for at følge den almindelige velstandsstigning skulle stige med i alt 2-2,5 mia. kr. yderligere. Alt i alt mener han, at det vil betyde udgiftsstigninger på over 2 mia kr., hvor kommunerne tvinges til at spare på bl.a. velfærdsydelser som ældreplejen. Hele 72 pct. af landets kommuner er gået i gang med at skære ned i forhold til det oprindelige budget for 2008 for ikke at blive straffet økonomisk af staten, fremgår det af en rundspørge foretaget af FTF til landets kommunaldirektører. I mere end hver tredje kommune kommer nedskæringerne til at ramme bl.a. ældreplejen. Som led i regeringens aftale med Danske Regioner er den fire ugers behandlingsgaranti suspenderet indtil juli 2009 pga. ophobningen af ventende operationer som følge af konflikten. Hermed har sundhedsminister Jacob Axel Nielsen totalt ændret holdning. For en måned siden udtalte han, at en sådan suspension overhovedet ikke kunne komme på tale. Behandlingsgarantien blev indført i 2002. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 21.5., Politiken 1., 7. og 15.6. samt Information og Nyhedsavisen 17.6.2008.
Konflikt gav minimale lønforhøjelser Fredag og lørdag i sidste uge indgik sundhedskartellet forlig med henholdsvis KL og Danske Regioner. Mens sundhedskartellet har brugt ca. 800 mio. kr. på konflikten, fik medlemmerne kun 80 mio. kr. mere – eller en lønstigning på 0,5 pct. over det som KTO-medlemsorganisationerne accepterede. Dertil kommer, at sygeplejerskerne og de øvrige fagforbund i kartellet nu skal betale ekstra strejkekontingent på op til 3-400 kr. månedligt i de næste tre år. Ifl. flere arbejdsmarkedsforskere har fagforbundene fejlagtigt troet, at et politisk indgreb ville give et bedre resultat. Sundhedskartellets formand Connie Kruckow havde på sine medlemmers vegne krævet en 15 pct.s lønfremgang. Fra flere sider vurderes det, at staten er den store vinder af konflikten. Eller som samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet, udtrykker det, så er den danske model om aftaler på arbejdsmarkedet “en skuemodel,” der er undergravet af regeringen. “Regeringen har haft spandevis af is i maven og afholdt sig fra indgreb. Så den forventning, der opstod under valgkampen om ekstra lønforbedringer til lavestlønnede, den har altså ikke holdt stik. Regeringen har ladet konflikten køre frem til nu, hvor strejkekasserne er tømt, og fagforbundene derfor er blevet møre”, siger Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. I radioprogrammet Orientering blev der dog opsummeret nogle fordele ved konflikten. I korthed er det, at den har skabt viden om og anerkendelse for sosu-ernes arbejdsforhold samt givet flere medlemmer og skabt forståelse af, at man skal være medlem af en fagforening. Så konflikten har således været en investering i fremtiden. Kilder: Politiken 15.6., Information og Berlingske Tidende 16.6., DR’s Orientering 16.6. og P1 Morgen 17.6.2008.
Også FOA-forlig nr. 2 Fredag den 6. juni stemte 23.000 hospitalsansatte medlemmer af FOA ja til en ny lønaftale med sygehusejerne i Danske Kommuner. Aftalen gav 13,4 pct. i lønfremgang, hvilket FOA-formanden Dennis Kristensen betegnede som “rimeligt, men ikke et prangende resultat”. 61,2 pct. stemte ja, og stemmeprocenten var over 60. Ugen forinden havde 150.00 FOA-medlemmer stemt ja til den kommunale lønaftale, der gav 14.1 pct. Selv om stort set alle tager hatten af for FOA’s succes med resultatet af konflikten, har forbundet sat resten af fagbevægelsen i en vanskelig situation. Den lønmæssige skævvridning betyder, at nogen (andre) må betale herfor, og socialpædagoger og HK-ere kan næppe regne med FOA’s hjælp til at indhente det forsømte ved næste overenskomstforhandling. En af dem, der er bekymrede, er formanden for Akademikernes Centralorganisation Sine Sunesen: “Hvis vi fremover skal gennem en ynkelighedskonkurrence om, hvem det er mest synd for, kan vi ikke have et forhandlingsfællesskab. Nu er vi nødt til at få nogle grundige analyser af, hvem der egentlig har de alvorlige rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, for det er slet ikke sosu’erne. Pædagogmedhjælperne og sygeplejerskerne har større problemer”, siger hun. Også på anden vis er der strid i fagbevægelsen. For formændene for FOA, Dansk Sygeplejeråd og BUPL er trætte af, at de lønstigninger, de hiver hjem ved forhandlingsbordet, bliver ædt op af den reguleringsordning, som udjævner 80 pct. af forskellen i lønstigningen mellem private og offentligt ansatte. Normalt er ordningen en fordel for de offentligt ansatte, men hvis den afskaffes, kan de offentligt ansatte - modsat situationen i dag - være dem, der lægger normen for løndannelsen på arbejdsmarkedet. Og flere arbejdsmarkedsforskere spår intern splid i fagbevægelsen om en evt. ligelønskommission. For fagbosserne er ikke enige om, hvordan en sådan kommission skal skrues sammen, og om den overhovedet skal nedsættes. Også regeringspartierne vægrer sig nu ved tanken, og DF vil ikke aktivere det alternative flertal for en kommission uden om regeringen. Ifølge journalisternes fagblad har FOA sat nye standarder for kommunikation på alle platforme under strejken og tilkendes karakteren 11 (efter den gamle karakterskala), mens Dansk Sygeplejeråd og BUPL tildeles henholdsvis karaktererne 7-8 og 5. Kilder: Information 24.5, 10., 11. og 17.6., Weekendavisen 30.5., Politiken 24.5. og 7.6. samt fagbladet Journalisten nr. 9, 2008.
Befolkningens sundhedstilstand og sygelighed En lang række eksperter står bag ‘Folkesundhedsrapporten Danmark 2007’, som for første gang samler den eksisterende viden om danskernes sundhedstilstand og sygelighed. I rapporten ses frem til år 2020, og Danmark sammenlignes med andre lande på forskellige områder. Et kapitel om ældre indledes med, hvorledes “ældregruppen” defineres sprogligt, og der ses forskelle på, om ældreældre beskriver gruppen over 75 år eller over 85 år. Dernæst belyses faldet i ældredødeligheden med forskellige illustrationer. Et andet område, der behandles, er helbred og livskvalitet, hvor forekomst af langvarige sygdomme og deres hæmmende indvirkning på funktionsniveauet sættes i relation til aldersgrupper. Det understreges, at man må være varsom med fortolkninger af sådanne oplevelses-orienterede udsagn, men borgere over 65 år tegner sig som den gruppe i befolkningen, der er mest belastet af virkningerne af langvarige sygdomme. Der bringes også talmæssige opgørelser over antallet af mennesker, der betegnes ”uafhængige af hjælp”, målt på evne til at udføre fire basale daglige gøremål (rejse sig fra stol eller seng, gå omkring i huset, gå på toilettet og gå udenfor) i forhold til alder. Besvarelser om selvvurderet helbred og tilfredshed med livet fremlægges, og kapitlet bringer slutteligt overvejelser om ekstra leveår som gode år, om aldringsprocessens påvirkelighed og om akut og opsøgende geriatri og demens. Download ældrekapitlet på hjemmesiden for Statens Institut for Folkesundhed. Rapporten ’Folkesundhedsrapporten Danmark 2007’, der her er citeret fra ForebyggelsesNyt nr. 58, er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed og redigeret af Kjøller M., Juel K., Kamper-Jørgensen F. 2007. Den er på i alt 482 sider, inddelt i 35 kapitler, som kan downloades enkeltvis.
Folketallet topper i 2041 Antallet af borgere på 65 år og derover vokser med 78 pct. indtil 2042, hvor der vil være 1,52 mio. ældre mod 853.000 i dag. Antallet af 25-64-årige falder med 10,6 pct. fra 2.97 mio. til 2,66 mio. Det samlede folketal ventes at toppe i 2041 med 5,84 mio. mennesker, hvilket er 366.000 eller 6,78 pct. flere end i 2008. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 221, 26.5. 2008.
Kvalitetsreformen dumpet Halvdelen af de offentligt ansatte mener, at regeringens kvalitetsreform hverken vil gøre fra eller til i forhold til kvaliteten i den offentlige sektor. Hver femte mener, at reformen ligefrem vil få negative konsekvenser for kvaliteten. Kun 24 pct. tror på, at regeringens reform vil have positive effekter. Det viser en undersøgelse som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 blandt 896 offentligt ansatte. Endnu et resultat af undersøgelsen viser, at 35 pct. af de adspurgte forventer, at kvaliteten af ydelserne inden for deres eget område vil blive dårligere. Næsten lige så mange – 32 pct. – mener, at kvaliteten hverken bliver bedre eller dårligere. Kun 28 pct. tror på bedre ydelser i fremtiden. Kilde: Information 16.6.2008.
Krav om pensionsregulering Danske Ældreråd har i en henvendelse til velfærdsminister Karen Jespersen og Folketingets partier gjort opmærksom på behovet for en mere tidssvarende regulering af folkepensionen. Problemet er, at pensionen igennem de seneste år ikke er fuldt ud reguleret i forhold til den almindelige lønudvikling, og at de folkepensionister, som ud over folkepensionen og atp kun har begrænsede pensionsindtægter, ikke har fået del i skattelettelserne. Der er altså tale om et efterslæb, samtidig med at der er stigende fødevare- og brændselspriser. Kilde: Brev fra Danske Ældreråd 23.5.2008.
Vismændene foreslår nyt pensionssystem I deres halvårsrapport har de økonomiske vismænd foreslået omlægning af pensionssystemet. De foreslår:
Ifølge rapporten vil mange som pensionister i fremtiden stort set have de samme penge som tiden før, hvilket især gælder dem, der har friværdi i egen bolig. Således ejer den halvdel af danskerne, der indbetaler mest til deres pension, 90 pct. af den danske pensionsformue. Men ca. 10-20 pct. af danskerne er aldrig kommet med til pensionsfesten. Det er de ledige, mindre erhvervsdrivende, indvandrere og personer, der ikke er dækket af en overenskomst eller står uden for arbejdsmarkedet. Hver fjerde 55-årig har i dag ingen pensionsformue. Men vismandsrapporten viser et totalt skævvredet hjemligt pensionssystem. Hundredtusinde af lønmodtagere med en løn under 30.000 kr. om måneden, svarende til 60 pct. af alle lønmodtagere, som ikke betaler topskat, får stort set ingen gevinst af at spare op til pensionen. I mange tilfælde endda med et regulært underskud. For i værste fald kommer de til at betale en reel marginalskat på over 150 pct. af pensionen, mens de, der sparer op i boligen, stort set slipper for at betale skat. Når det kan gå så slemt for ‘småsparerne’, skyldes det, at folkepensionens pensionstillæg falder, jo mere man tjener. Det rammer dem, der ikke betaler topskat på indbetalingstidspunktet. For de får kun fradrag i mellemskatten på dette tidspunkt, men betaler topskat ved udbetalingen. Størst er problemet for lavtlønnede, der indbetaler store beløb til pensionen i en sen alder, kun betaler bundskat og måske bor til leje. De mister nemlig tilskud til deres husleje i alderdommen. Også personer, der indbetaler penge til pension kort tid, før de går på pension, risikerer at snyde sig selv stort og tabe penge på deres opsparing. “For mange kan det faktisk bedst betale sig at spare op i ejerboligen”, siger overvismand Peter Birch Sørensen. Ifl. vismændenes ord kommer de ud for en “konfiskatorisk høj” beskatning, hvorfor de foreslår, at tillægget til folkepensionen fjernes fra 2028, og at en større del af pensionisternes indkomst kommer fra opsparing. Forslaget, der er blevet afvist af LO og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, har fået en blandet modtagelse på Christiansborg. Der er dog bred enighed blandt partierne om, at man ikke kan tage endeligt stilling til vismændenes forslag, inden den skattekommission, der pt. arbejder på forslag til reformer af skattesystemet, har afsluttet sit arbejde. Kilder: Information, Berlingske Tidende, Politiken og Nyhedsavisen 28.5. samt Weekendavisen 30.5.2008.
Brugerbetaling på medicin hæves Fra 1. maj i år er grænsen for, hvornår danskerne får tilskud til deres medicin, hævet. Det betyder, at der nu først gives tilskud, når patienternes årlige betaling til medicin overstiger 800 kr. Det er formanden for Danske Patienter, fhv. sundhedsminister Torben Lund, ikke glad for: “Den øgede brugerbetaling på medicin rammer de patienter, der i forvejen er svage og har høje medicinudgifter, herunder de kroniske patienter, så ændringen i tilskuddet er med til at skabe endnu mere social ulighed på sundhedsområdet. Vi ved samtidig, at øget pris øger risikoen for, at folk holder op med at tage deres medicin, og det forhold har man ikke taget højde for i forbindelse med omlægningen af tilskudsgrænserne”, siger han. Egenbetalingen på medicin er bl.a. øget for at kunne finansiere den forebyggende kræftvaccine, HPV-vaccine, til piger mellem 12 og 15 år. Torben Lund mner, at det burde finansieres over skatten og ikke ved at hæve udgiften for en enkelt gruppe. De nye tilskudsregler giver 0 pct. op til en grænse på 800 kr., 50 pct. for medicinudgifter fra 800 til 1.300 kr., 75 pct. for udgifter fra 1.300 til 2.800 kr. og 85 pct. for udgifter over 2.800 kr. Kilde: Lægemiddelindustriforeningen, 12.6.2008.
Plejehjem forsømmer syge ældre Beboere på landets plejehjem lider ofte af kroniske sygdomme, som personalet ikke altid er lige opmærksomme på. Det fastslår en ny rapport på baggrund af over 1.000 tilsynsbesøg, der er foretaget af embedslægerne i 2007. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 24.5.2008.
DI-direktør vil af med efterlønnen Administrerende direktør for Dansk Industri, den 62-årige Hans Skov Christensen mener ikke, at man bør have en efterlønsordning, hvor “mennesker, der er raske og rørige og ikke har nået pensionsalderen, bliver præmieret af staten for ikke at klare sig selv, selv om de kunne”. Og direktøren tilføjer: “Jeg prøver at undlade at anmode samfundet om at levere noget, jeg selv kan klare. Jeg kunne da ikke selv drømme om at have en særlig tilskudsordning eller efterløn, når jeg selv er i stand til at arbejde”. Redaktionen af Aktuelle Noter har spurgt i DI, hvad Skov Christensen tjener som DI-direktør, men sådanne lønoplysninger er fortrolige, oplyses det. Kilde: Politiken 22.5.2008.
Det grå guld er pengene værd Der er bred enighed blandt arbejdsgivere og lønmodtagere om, at seniormedarbejdere har landets bedste arbejdsmoral og laveste fravær. Det viser en arbejdsmarkedsundersøgelse foretaget af Proffice i Norge, Finland og Danmark. I løbet af de seneste fire år er gruppen af danskere over 60 år i arbejde steget markant, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. I 2004 var der 131.000 danskere over 60 år i arbejde, mens der i fjor var 176.000 i gruppen. En del af udviklingen kan tilskrives den demografiske udvikling, hvor gruppen over 60 år vokser. Men det er ikke hele forklaringen. Næsten halvdelen af væksten kan forklares med ændret adfærd. Nemlig at ældre medarbejdere undlader at gå på tidlig pension, efterløn eller deltidsefterløn i lige så stort omfang som tidligere. AE-analysen tager dog ikke højde for forskelle fra branche til branche. I Ingeniørforeningen har man spurgt 1.319 ingeniører, der er gået på efterløn, hvad der kunne have fået dem til at blive i jobbet. Her kommer løn langt nede på listen, mens fleksible og kortere arbejdstider scorer højt. Antallet af danskere på efterløn stiger fortsat: I slutningen af 2006 var der 142.011 på efterløn. I slutningen af 2007 var 143.448 på efterløn. Men da årgangene er blevet større, falder den såkaldte udnyttelsesgrad af efterlønnen. I 2004 var 67,7 pct. af a-kassernes medlemmer på efterløn, mens det tal i 2007 var faldet til 57,4 pct. Kilder: Zoommagazine.dk 9.6. og Politiken 16.6.2008
Efterlønnere får endelig deres penge Ca. 50.000 pensionister og efterlønnere kan nu endelig se frem til at få de penge, som uberettiget er blevet fratrukket deres efterløn. Det er kulminationen på flere års tovtrækkeri mellem Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesministeriet på den ene side og a-kasserne og Ældre Sagen på den anden. Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup siger: “Det er fortjent, og det er på tide. Det har været hårdt at vente i usikkerhed så lang tid. Mange er på vej på pension nu og har ikke så mange penge”. Kilde: Ekstra Bladet 25.5.2008.
Neutrale gravpladser Folketinget har på radikalt initiativ vedtaget en ændring af begravelsesloven, der betyder, at man fremover vil kunne blive begravet på en gravplads, som ikke er etableret i forbindelse med religiøse bygninger. Det bliver kommunerne, der skal administrere loven og udpege de skove, der må bruges til begravelsesformål. Hver syvende dansker ønsker denne alternative mulighed for begravelsesplads, og forslagsstilleren, Radikale Venstres kirkeordfører Bente Dahl, håber, at der kun vil gå kort tid, før pladserne oprettes. Kilde: Pressemeddelelse fra Radikale Venstre 26.5.2008.
V-udlicitringsforslag en sommerballon Eksperter kalder Venstre-forslaget om udlicitering en sommerballon, der skal tilfredsstille kernevælgerne. Ifølge professor og ekspert i privatisering og udliciteringer Carsten Greve, Copenhagen Business School, CBS, kræver oplægget en masse lovgivning og helt eller delvist afskaffelse af det kommunale selvstyre. “Jeg har svært ved at se, at dét har nogen gang på jorden”, siger han. Ifølge forslaget, der er udarbejdet af Venstres erhvervsordfører Jacob Jensen, skal alle offentlige opgaver – inklusive folkeskoler, ældreboliger og sygehuse – sendes i udbud, så private firmaer har mulighed for at overtage driften. Statsminister Anders Fogh Rasmussen, som roser forslaget, siger dog, at sundhedsvæsnet skal have et absolut tyngdepunkt i det offentlige med lige og gratis adgang for alle til at få den bedst mulige behandling. Regeringen har i forvejen stillet krav om, at kommunerne i 2010 skal sende 25 pct. af alle kommunale opgaver i udbud. Men allerede i år når kommunerne de 23,7 pct. KL’s næstformand, Anker Boye, ser Venstres nye udspil som endnu et tegn på, at Venstre vil stække det kommunale selvstyre. Nye tal fra Dansk Industri viser, at mængden af udliciterede opgaver fra 2006 til 2007 steg med 2,2 mia. kr. Totalt blev der i fjor udliciteret opgaver for 37,2 mia. kr. Med væksten i udliciteringen har kommunerne sparet op mod 450 mio. kr., viser konklusionerne fra en rapport, som analysefirmaet Rambøll har foretaget for den borgerlige tænketank Cepos. Ifølge rapporten – der anfægtes af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – kan der spares 15 mia. kr., svarende til 10 års vækst i de kommunale udgifter, hvis kommunerne lader private løse de opgaver, som umiddelbart og med få forbehold kan udliciteres. Heraf ligger et yderligere potentiale på 8,5 mia.kr. på social- og sundhedsområdet. Ifølge en meningsmåling, som FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening har offentliggjort, er 59 pct. af danskerne imod privatisering af skoler, børnehaver og ældrepleje. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 9.6 samt Information og Politiken 14.6.2008
Hveranden dansker får for lidt D-vitamin Halvdelen af den danske befolkning får ikke tilstrækkeligt med D-vitamin, viser en undersøgelse fra Vejle Sygehus’ klinisk biokemiske afdeling, der har undersøgt 9.249 blodprøver. Tidligere var det især indvandrerkvinder og ældre, der led af D-vitaminmangel, men sådan forholder det sig ikke længere. 40-50 pct. af dem, der var i underskud med vitaminet, indtog i forvejen vitaminpiller, men kombineret med sol og indtag gennem kosten (primært fed fisk), var det alligevel ikke nok, oplyser overlæge Henrik Hey. “Derfor anbefaler vi, at den daglige dosis sættes op“, siger han. Dosis bør ifl. overlæge Hey og farmaceut Anne Schmedes, der begge har stået for undersøgelsen, øges fra 10 til 35 mikrogram om dagen. Men Sundhedsstyrelsen tøver med at ændre sine anbefalinger. En tilsvarende undersøgelse, der blev offentliggjort i Ugeskrift for Læger i april i år, viser samme tendens. Her testede praktiserende læge Ege Schultz 280 udvalgte patienter for deres D-vitaminniveau. Hos 80 pct. var det for lavt og hos 38 pct. kritisk lavt. Underskud af D-vitamin har betydning for knoglernes udvikling og styrke, ligesom D-vitamin menes at have forebyggende virkning på kræft samt sukkersyge og sklerose. Kilde: NetDoktor 21.5.2008.
“Drop pensionen til de rigeste” Forsvarsminister Søren Gade (V) vil tage velfærdsydelserne som folkepension og børnetilskud fra dem, der selv har råd. Til gengæld skal indsatsen over for de svageste styrkes. “Dem, der kan betale deres egen pension, må gøre det. Det er mere rimeligt, at dem, der bliver syge, får en fornuftig pension. Men jeg tænker på offentlige ydelser generelt. Der findes for mange ydelser, som gives til folk, der dybest set kan klare sig selv”, siger forsvarsministeren, som mener, at regeringens vigtigste værdikamp i dag er at rette fokus tilbage på det personlige ansvar. Kilde: Nyhedsavisen 2.6.2008.
Ingen effekt af motion på recept Motion på recept er dyrt og omfattende, men det giver ikke bedre resultater end motiverende samtaler om motion og livsstil. Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet af 28 patienter, der gennem 10 måneder har modtaget lægeordineret motion. Undersøgelsen viste, at patienternes kondital, fysiske aktivitet, BMI og livskvalitet ikke var væsentligt bedre end i en tilsvarende gruppe af patienter, der ikke dyrkede motion, men i stedet fik fire motiverende samtaler om motion og livsstil. Kilde: Berlingske Tidende 14.6. 2008.
Dobbeltbeskatningsaftale opsagt Antallet af danske pensionister, som bosætter sig i udlandet er fra 2001 til 2007 steget fra 21.000 til 34.000. Ud af disse bor 3.600 i Spanien, som Danmark har haft en dobbeltbeskatningsaftale med. Men den er nu opsagt. “Vi har forhandlet med Spanien og desuden Frankrig, men har ikke nået et tilfredsstillende resultat. Derfor har vi nu valgt at opsige aftalerne”, siger skatteminister Kristian Jensen. Det betyder, at de private ratepensioner bliver beskattet som ordinær dansk indkomst, i stedet for de tre pct., der betales i Spanien, siger konsulent Michael Nielsen fra Care Udland. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 11.6.2008.
90-årige fylder mere på operationsstuerne Alder er ikke længere en hindring for at blive opereret. Gamle mænd og kvinder, som man tidligere ikke turde opere, får rask væk en ny hofte, hjerteklap eller linse. Fra 1998 til 2007 er antallet af personer over 65 år, der er blevet opereret, steget med mere end 120.000, viser tal fra Sundhedsstyrelsen. I 1994 gennemførte hjerte-lungekirurgisk klinik på Rigshospitalet fem hjertekirurgiske operationer på patienter over 79 år. I 2007 var det tal steget til 113. Nye operationsmetoder har været medvirkende til, at ældre kan blive operere.t Men for en 85-årig tager det imidlertid dobbelt så lang tid at komme sig over en åben hjerteoperation, end det gør for en 50-årig. Samtidig er risikoen for at dø af en hjerteklapoperation fem pct. for 80-årige mod 2,5 pct. for dem under 50 år. Derfor er udvælgelsen af patienter også en afgørende faktor for, at operationen lykkes. Det er vigtigt, at de ikke har andre sygdomme, og hjernen skal være klar. Kilde: NetDoktor 28.5.2008.
Pensionister svindler med pensionen i solen Paskontrollen i Københavns Lufthavn har fanget et større antal pensionister, der opholdt sig mere end seks måneder uden for Europa, mens de modtog folke- eller førtidspension. Pensionisterne snød kommuner til at få udbetalt fra 60.000 til over 100.000 kr. ekstra i pension om året ved at bruge proformaadresser, så det så ud, som om de stadig opholdt sig i Danmark. Snyderiet blev opdaget, fordi paspolitiet tjekkede udrejsedato og derefter kontaktede den pensionistens kommune. Kommunerne ser to typer svindlere: Danskere, der typisk gemmer sig i Thailand og Tyrkiet, og en gruppe indvandrere, der gemmer sig i deres fødeland. Nyhedsavisen har fundet 30 sager i otte kommuner med pensionister, der i fjor blev taget på fersk gerning i udlandet. Arbejdsdirektoratet og Beskæftigelsesministeriet overvejer at lade et rejsehold tage til danskerkolonierne i Thailand, Spanien og Tyrkiet for at finde folk, der ulovligt modtager danske ydelser, mens de ikke er i Danmark. De svenske myndigheder har nemlig afsløret svindel for millionbeløb ved at sende to mand af sted. En del danskere rejser over Malmø og Hamborg for at undgå dansk paspoliti. 34.641 danskere fik i fjor udbetalt deres pension i udlandet – en stigning på 64 pct. i forhold til 2001. Bor man uden for EU, kan man få grundbeløbet men ikke de 5.130 kr., som enlige får om måneden. Man kan som hovedregel ikke tage sin førtidspension med ud af EU. Kilde: Nyhedsavisen 29.5.2008.
Hjemløse får eget plejehjem Det hårde liv på gaden gør hjemløse gamle før tid, men de passer ikke ind på almindelige plejehjem. I stedet tilbydes de i København at bo i det gamle Arbejde Adler Hus på Nørrebro. De første er allerede flyttet ind, og når plejehjemmet står færdigt om et par år, vil der været plads til 25 ældre hjemløse. Kilde: Ritzau 30.5.2008.
Over 90 pct. ældre er mobil-brugere Ni ud af ti danskere over 70 år har en mobiltelefon, som de bruger aktivt, fremgår det af en Gallup-undersøgelse, der er foretaget for telekommunikationsselskabet TDC. For aldersgruppen 70 år og ældre har 90,6 pct. svaret, at de har en mobil og har brugt den inden for de seneste tre måneder, 8,9 pct. har en mobil uden at have brugt den, og kun en halv pct. har ingen mobil. For hver 100 danskere er der ikke mindre end 114 mobiltelefoner. Kilde: TNS Gallup Telecom Index, 1.6.2008.
Frit valg=lavere priser Regeringen indførte i 2003 frit valg på en lang række områder, og en analyse foretaget af OECD viser, at kommunerne strammer op på økonomien, når private leverandører byder ind. “Konkurrencen fra private leverandører giver lavere kommunale omkostninger pr. times hjemmehjælp, også når der kontrolleres for alle mulige finurligheder, der kunne have indflydelse. Alene det, at de private leverandører findes, skaber en funktionel konkurrence”, vurderer Jens Lundsgaard, der er seniorøkonom i OECD og chef for analysen af Danmark og Sverige. Dagbladet Information har i forbindelse med frit valg-diskussionen denne hilsen i en leder til beskæftigelsesministeren: “Det er nemlig lige der, det personlige ansvar hidtil er blevet parkeret af Claus Hjorth Frederiksen og hans ministerkolleger – i det frie valg. Hvis du ikke er tilfreds med lugten i bageriet, så find et andet. Man har brugt seks et halvt år på at forvandle den kollektive offentlige sektor til leverandør af serviceydelser og borgerne til kunder i fritvalgsbutikken, så er det lidt svært at tage alvorligt, at der nu forlanges større personligt ansvar over for fællesskabet”. Kilder: Information 20.5. og Boersen.dk 13.6.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret