VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 11
1. JUNI 2010

INDHOLD:

Elektronisk information når ikke frem til ældre borgere
Kommunalt ansatte dårligst lønnede
S bryder eget efterlønsløfte
Hver femte ældre patient ligger på gangen
SF går nu ind for tilkøbsydelser
Risiko for demens stiger kraftigt for 90-årige
Nej tak til ekstra arbejdstid
Skæv lederprofil i det offentlige
Forelsket hele livet
Posten bliver dyrere
Ældre giver mere statsgæld
Glemte pensionsmilliarder
Stort ældre-rykind til motion
Ældre knokler mest
Rygere og apopleksi
Ældre mænd går gerne til læge
Ny bog om ‘plusalder’
Viagra tager hørelsen
Mænd betaler for kvinder
Afslutning på konflikt med fodterapeuter?
Lykkelige 50-årige
Stadig flere danskere skriver testamente
Pris

Elektronisk information når ikke frem til ældre borgere

Analyser på Ældredatabasen fra 2007, som seniorforsker Merete Platz har foretaget for Videnscenter på Ældreområdet, viser, at alderen har stor betydning for brug af internettet, og at der også er stor forskel på folk i 60-års alderen og folk i 70-års alderen. Ældredatabasen er en forløbsdatabase, der bygger på tre store interviewundersøgelser gennemført i 1997, 2002 og i 2007. Databasen bruges til forskning og udredning på ældreområdet.

Størsteparten af de gamle (65 pct. af de 70-årige og 88 pct. af de 80-årige) er ikke i stand til at kommunikere via internettet – og er altså også afskåret fra information til og fra offentlige myndigheder. Kommende gamle vil være bedre klædt på, men der vil i længere fremtid være ældre borgere, som ikke nås elektronisk.

Blandt de ældste er brug af internettet i fritiden identisk med brug af internet i det hele taget. Blandt de yngre vil der være nogle, som kan bruge/bruger internettet i forbindelse med arbejde, men som ikke bruger internettet til private formål.

I alle aldersgrupper er der flere mænd end kvinder, der bruger internettet hyppigt, og modsat er der flere kvinder, som aldrig går på nettet.

Se tabellen om ældres brug af internettet

Hjemmesiden er også opdateret med flere andre nyheder på bl.a. demens- og forebyggelsesområdet.

Kommunalt ansatte dårligst lønnede

Hvis man indregner betalt frokostpause, offentlige pensioner og ordninger for sygdom, barsel m.v., som Danmarks Statistik i dag ikke indregner i de offentligt ansattes løn, så er lønnen på det offentlige arbejdsmarked bedre end på det private. Dette gælder dog ikke for de kommunalt ansatte. viser en rapport fra regeringens Lønkommission.

Gennemsnitslønnen for statsansatte er 279 kr. i timen, og det er bedre end lønnen for privatansatte, der ligger på 264 kr., der svarer til lønnen i regionerne. Kun kommunalt ansatte får en dårligere løn på 255 kr. i timen. Til gengæld er lønspredningen større i den private sektor, men det skyldes især, at der findes nogle få meget højtlønnede privatansatte. De fleste almindeligt ansatte tjener omtrent det samme i det private som i det offentlige, når det hele tælles med.

Lønkommissionen påpeger også, at der er lige løn for lige arbejde i den offentlige sektor. Men alligevel er der store forskelle – op til 15-20 pct. - blandt mænd og kvinders løn. Det forklares med, at mændene har højere uddannelse og erhvervserfaring og er i ‘mandefag’, der oftest er bedre aflønnet. Det er et resultat af det kønsopdelte arbejdsmarked.

Langt flere kvinder end mænd er på deltid. Mens 20 pct. af mændene i den offentlige sektor har en aftalt arbejdstid på under 37 timer, er dette tilfældet for hele 51 pct. af kvinderne. Samtidig er langt flere på deltid i den offentlige sektor end i den private.

Offentligt ansatte er ifølge undersøgelsen alt i alt tilfredse med deres job. Men uanset om man er kvinde eller mand, medarbejder eller leder, så ønsker de offentligt ansatte sig højere løn, viser resultater af undersøgelsen, der for kommissionen er foretaget af SFI.

Kilder: Pressemeddelelse fra SFI og Politiken 26.5.2010.

S bryder eget efterlønsløfte

Socialdemokraternes leder Helle Thorning-Schmidt bryder direkte den garanti, hun tidligere har stillet for, at den forkætrede efterlønsordning ikke vil blive ændret. Tilmed afviser hun overhovedet at skulle have sagt, at ordningen slet ikke kan ændres og bliver dermed allerede et år, før hun får muligheden for at indtage Statsministeriet udfordret på sin troværdighed.

I S og SF’s nye fælles økonomiske plan, ‘En Fair Løsning’, lægges der op til at åbne velfærdsforliget fra 2006 og forhøje den nuværende egenbetaling på godt 5.000 kr. om året til efterlønsordningen. Til gengæld skal kontingentet til arbejdsløshedskasse sættes tilsvarende ned, så der samlet er status quo.

Kilde: Børsen 12.5.2010.

Hver femte ældre patient ligger på gangen

Pladsen er trang på sygehusenes medicinske afdelinger, og derfor oplevede hver femte patient på de medicinske afdelinger i fjor, at de måtte ligge enten på hospitalsgangene eller i overfyldte hospitalsstuer. Det viser en undersøgelse blandt godt 1.000 tidligere indlagte, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sundhedsminister Bertel Haarder mener, at udfordringen med de medicinske patienter i stort omfang kan løses uden ekstra penge. Finansieringen skal ske via en omfordeling af pengene mellem regioner og kommuner, og ved at indføre en incitamentsstruktur, så det lønner sig for alle parter at løse problemerne på den mest hensigtsmæssige måde, mener ministeren.

Kilde: Dagens Medicin 14. og 21.5.2010.

SF går nu ind for tilkøbsydelser

I udspillet ‘En Fair Løsning’ fra S og SF åbner partierne nu for, at pensionister kan købe ekstra kommunale velfærdsydelser. Ordningen skal dog kun begrænses til dette område, så brugerbetaling ikke bliver udbredt til andre tilkøbsydelser. Det skal ske ved, at kommunerne og regeringen i fællesskab fastlægger præcise rammer for, hvilke ydelser der kan accepteres, at borgerne selv betaler for.

Kilde: Information 17.5.2010.

Risiko for demens stiger kraftigt for 90-årige

Risikoen for at blive dement stiger voldsomt, når mennesker har passeret 90 år. Det viser en amerikansk demensundersøgelse, hvor forskere i fem år fulgte 330 personer i alderen 90-102 år. Ingen havde ved begyndelsen udvist tegn på demens, men i løbet af perioden fandt man 140 nye tilfælde af demens. For de 90-årige fordobles risikoen for hvert femte år, mens den for de over 100-årige stiger med 41 pct., om året. Ifølge lektor ved Dansk Center for Aldringsforskning, læge Bernhard Jeune, er det nyt, at antallet af nye demenstilfælde stiger så kraftigt, efter man er fyldt 90 år.

En anden amerikansk forskning, der er offentliggjort i tidsskriftet The American Geriatrics Society, viser, at personer, der lever sammen med en dement ægtefælle, har markant øget risiko for selv at udvikle demens. Undersøgelsen omfatter flere end 1.200 ældre ægtepar i staten Utah, og der var ingen demens hos ægtefællen ved begyndelsen af undersøgelsesperioden.

Efter at have fulgt forsøgspersonerne i op til 12 år kunne forskerne registrere 255 tilfælde af demens. Blandt de pårørende, der havde en rask ægtefælle, udviklede 10 pct. en demenssygdom. Men i gruppen, hvis partner blev dement i løbet af undersøgelsen, blev 14,8 pct. selv dement. Risikoen voksede altså med næsten 50 pct. Og blandt dem, der levede længst sammen med en dement partner, steg risikoen med hele 600 pct.

Undersøgelsen giver ikke noget entydigt svar på årsagerne, men en neuropsykolog ved Nationalt Videnscenter for Demens, Kasper Jørgensen, mener, at det bl.a. kunne tyde på en sammenhæng mellem depression og demens. Men også livsstilsfaktorer som kost, motion og social og intellektuel stimulation spiller ind.

KL opgjorde i 2008, at mere end hver 10. kommune slet ikke tilbyder dag- og aktivitetstilbud til personer med demenssygdom. Og at hver 4. kommune ikke tilbyder pårørende til demente afløsning i eget hjem. Det går ud over kvinderne, der i højere grad engagerer sig i omsorg og pleje af deres demente pårørende.

Kilder: Nyhedsinformation 18.5. og Kristeligt Dagblad 18. og 19.5.2010.

Nej tak til ekstra arbejdstid

Selv om 300.000 ansatte ved lønforhandlingerne i 2008 fik tilbud om såkaldt plustid, har kun 75 ansatte benyttet sig af de nye regler, der gør det muligt at udvide den normale arbejdstid fra 37 til 42 timer om ugen i en periode på f.eks. seks måneder, viser tal fra KL og Danske Kommuner. Fordelen for de ansatte er større løn, højere pensionsindbetalinger og højere sygedagpenge. Omvendt får arbejdsgiveren ekstra timer uden dyr overtidsbetaling og afspadsering.

Formanden for de kommunalt ansattes forhandlingsfællesskab KO, Anders Bondo Christensen, betegner plustid som mislykket. “Behovet er der simpelthen ikke”, siger han. Og professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, mener, at S, SF og fagbevægelsen vil få svært ved at få arbejdstiden op ad frivillighedens vej. Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det også lettere for de ansatte at gå fra deltid på fuld tid, men det er kun ganske få, der har benyttet sig af ordningen.

Kilde: Politiken 28.5.2010.

Skæv lederprofil i det offentlige

Jo mere personaleansvar ledere i det offentlige har, desto større er andelen af mænd. Selv på områder, hvor der er markant overvægt af kvinder, er der typisk et flertal af mænd blandt lederne med overordnet personaleansvar.

Der er ca. 800.000 ansatte i den offentlige sektor, og over to tredjedele er kvinder. De fleste er koncentreret i store kvindedominerede områder som f.eks. sosu-personale, pædagogisk personale og inden for kontor og it. Her udgør de tilsammen mere end halvdelen af de offentligt ansatte. Men overalt i den offentlige sektor er mænd tydeligt overrepræsenteret i lederstillinger. Især blandt ledere på højt niveau er der tale om store kønsforskelle – 36 pct. er kvinder og 64 pct. er mænd. Blandt de menige medarbejdere er 74 pct. kvinder og 26 pct. mænd. Der er også langt færre lederstillinger inden for kvindeområderne end for nogle af de kønsblandede eller mandsdominerede områder som f.eks. politi eller læger.

Kilde: Pressemeddelelse fra SFI 26.5.2010.

Forelsket hele livet

70 pct. i aldersgruppen 50-64 år fortæller, at de er forelskede – mange endda “lidenskabeligt”. Desuden oplever mange den sande kærlighed flere gange i løbet af livet, skriver den amerikanske organisation AARP. Undersøgelsen baserer sig på 2.000 amerikanere. Sammenholdes den amerikanske undersøgelse  med en tilsvarende fransk viser det sig, at 77 pct. af amerikanerne mener, at glødende kærlighed godt kan eksistere uden sex, mens franskmændene kategorisk afviser den mulighed.

Kilde: Ældre Sagen NU, juni 2010.

Posten bliver dyrere

Et nyt postforlig medfører, at portoen på A-brev, der leveres dagen efter, stiger fra 5.50 kr. til 8,00 kr., altså en stigning på 45 pct., mens B-breve, der er tre dage undervejs stiger fra 5.00 til 6.00 kr. Til gengæld vil man fremover kunne aflevere B-post i en postkasse i stedet for at skulle ned på posthuset. Endvidere bliver der krav om, at der skal opstilles postkasser ved indgangen til ejendommens grund. Ældre Sagen betegner det indgåede postforlig som “katastrofalt”.

“Det her rammer de allersvageste, nemlig dem uden for informationssamfundet. De ældre er dem, der bruger postvæsnet i dag, og nu siger man til dem: I skal betale mere, og det skal være mere besværligt for jer at bruge”, siger Zen Donen, der er konsulent i Ældre Sagen.

Årsagen til ændringerne er, at der i 2009 blev sendt 9 pct. færre breve i sammenligning med året før. Det har fået regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og de radikale til at indgå forliget.

Og som om det ikke er nok, så stjæles over hele landet mange af de specielle hvid-blå klistermærker, som ældre over 65 år og handicappede får sat på deres postkasser, hvilket betyder, at de kan få bragt posten op til døren. Mærkerne er uddelt til lidt over 27.000 postkunder.

Kilder: Politiken 25. og 28.5.2010.

Ældre giver mere statsgæld

“Europas største problem er aldring”, siger finansmanden og tidligere medarbejder i investeringsbanken Goldman Sachs, John R. Talbott med henvisning til kontinentets økonomiske krise.

Han henviser til, at 16 pct. af Vesteuropas befolkning er over 65 år, og at de mest gældplagede lande er – næppe tilfældigt – blandt de lande i verden, der har den største befolkningsandel over 65  år: Italien er f. eks. nr. tre i verden med næsten en femtedel af befolkningen over 65 år, mens Grækenland er nr. fem, Spanien nr. syv og Portugal nr. 11.

Tilsyneladende uoverstigelige udfordringer af den slags plejer vi at løse med teknologiske fremskridt, påpeger Talbott:

“Men med hensyn til ældreproblemet er teknologien ikke en ven – den er en fjende. Med bedre medicinsk teknologi lever de ældre længere, og med nye teknologiske løsninger og bedre medicinske produkter stiger de årlige omkostninger til at pleje de ældre”.

I stedet for at spare op til den kommende regning fra de ældre, har vi brugt alle vore penge og sat os i gæld til op over begge ører. Dermed er der udsigt til mange år med budgetunderskud og stigende gæld, mener Talbott, der forudser, at det er med til at øge statsgælden.

Kilde: Information 27.5.2010.

Glemte pensionsmilliarder

Pensionsselskaberne har milliarder stående på konti, som borgerne har glemt. Tusindvis af danskere har penge i pensionsordninger, som de enten har glemt eller aldrig har vidst eksisterede. Når en pensionsordning går i stå ved eksempelvis skift til anden arbejdsplads, der anvender et andet pensionsselskab, bliver den til en såkaldt fripolice. Og dem findes der mange af. Alene i landets to største selskaber, PFA og Danica, står svimlende 110 mia. kr. således i fripolicer. De kan svinge fra 5.000 til 25.000 kr. Faren ved at lade pengene stå er, at de langsomt kan blive spist op af gebyrer, der typisk koster ca. 800 kr. årligt. Nogle af de gamle ordninger er dog ganske fordelagtige, idet de kan have en høj, garanteret gennemsnitsrente på 4,5 pct.

Når fripolicerne bliver glemt, eller folk ikke ved, at de eksisterer, skyldes det, at 40 pct. aldrig åbner endsige læser breve fra pensionsselskaberne. Det skyldes bl.a., at 70 pct. finder pension for indviklet. Men det kunne der let gøres noget ved:

“Hvem siger, at en sådan pensionsordning ikke kan følge med automatisk, når man skifter job. På den måde følger pensionen personen og ikke jobbet, og så ville vi være helt ude over det her”, siger ph.d. Jesper Bo Jensen, ekspert i finansielle forhold.

Kilde: Politiken 12.5.2010.

Stort ældre-rykind til motion

Stadig flere ældre kaster sig i en sen alder over målrettet motion. Nye tal fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) viser, at knap 170.000 på 60 år og mere dyrkede idræt i fjor. Fra 2005 til 2009 er andelen af aktive mænd over 60 år øget med 42,7 pct., mens kvinderne har haft en fremgang på 32,5 pct. Selv om de ældre kvinderne fortsat fører med over 95.000 aktive foran mændene med 73.000, så er mændene godt på vej, viser de nye tal.

Ifølge DGI er træning i motionscentre den mest populære aktivitet for ældre generelt. For kvinderne er det desuden tennis, dans, musik, og badminton, der har størst fremgang. For mændene er det motion/friluftsliv, tennis, fodbold og badminton. Ældre over 80 år, der træner jævnligt, kan træne sig 20 år yngre, viser en undersøgelse af ældreeksperten Lis Puggaard. Og samfundet kan spare fire mia. kr., hvis en halv million flere dyrker motion, viser tal fra Institut for Folkesundhed.

Alligevel er der mange ældre, der har svært ved at se pointen i at give sig i kast med fysisk træning. Det viser en ny rapport, der med resultater fra 11 undersøgelser afslutter et større dansk forskningsprogram om træningsindsatsen på ældreområdet. Ved at træne kan ældre forbedre deres funktionsevner og fysiske kapacitet – herunder kondition, ganghastighed og styrke i lårmusklerne, viser rapporten, der er udarbejdet for Servicestyrelsen.

Kilder: Kristeligt Dagblad 12 .og 28.5 samt Ritzau 27.5.2010.

Ældre knokler mest

I løbet af et arbejdsliv på 40 år vil de 60-årige have arbejdet omtrent 66.000 timer mere, end en nyuddannet vil komme til at skulle, viser beregninger fra 3F. Forskellen skyldes først og fremmest, at ferien er blevet to uger længere. Ifølge forbundsformand Poul Erik Skov Christensen viser tallene, at der ikke skal røres ved efterlønnen.

Kilde: Berlingske Tidende 21.5.2010.

Rygere og apopleksi

Rygere er i gennemsnit 67 år første gang, de bliver ramt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, ikke-rygere er 77 år, oplyser Hanne Christensen, der er ph.d., dr.med. og klinisk forskningsleder ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital.

13.000 mennesker får hvert år en blodprop eller hjerneblødning. Symptomerne opstår pludseligt, der kan være besvær med at tale og den ene side af kroppen ‘hænger’, fordi den er blevet lammet. Behandling skal ske hurtigst muligt og helst inden for fire en halv time, siger hun.

Kilde: Annonceavis fra Mediaplanet, maj 2010.

Ældre mænd går gerne til læge

Ikke alene er ældre danskere uanset køn generelt gode til at få deres sundhed og vitale funktioner undersøgt, men mændene er faktisk, på trods af deres dårlige rygte, de flittigste til at passe de årlige helbreds-tjek og møde op til forebyggende undersøgelser for f.eks. forhøjet blodtryk og kolesterol.

I aldersgruppen 65-74 år går 37 pct. af de danske mænd mod 30 pct. af de danske kvinder til årligt helbreds-tjek. Og i aldersgruppen 75-84 år er billedet det samme. 42 pct. af mændene passer de årlige eftersyn hos lægen mod 35 pct. af kvinderne.

Også når det gælder tandlægebesøg er de danske mænd de mest samvittighedsfulde. Mens andelen, der går regelmæssigt til tandlæge blandt 65-74-årige, er henholdsvis 76 pct. for mænd og 75 pct. for kvinder, er det blandt 75-84-årige kun 66 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne, som går regelmæssigt til tandlæge.

Kilde: Kristeligt Dagblad 15.5.2010.

Ny bog om ‘plusalder’

Radiojournalisten Monica Krog-Meyer har skrevet en ny bog, ‘Plusalderen – vi bliver jo bare ved’. For hun revolterer mod begreber som ‘senior’, ‘Ældre’, ‘moden’ osv. “Der er en mærkelig klang omkring de ord. Det lyder, som om man er lidt affældig og ikke længere er til nytte i samfundet”. For som hun siger: “Dels er vi 50+ - men vi er også et plus for os selv og samfundet”.

På et spørgsmål om det ikke hen ad vejen er 68’ere forklædt i nye generationsklæder svarer hun:

“Jeg tror, at det på mange måder hænger sammen med, at vi var en generation, der sagde og gjorde ting på vores egen måde. Vi ville ikke følge vores forældres traditioner og normer og den slags. Vi ville gøre tingene på vores egen måde. Vi har lært at tage del i livet, og vi vil selv definere vores eget liv. Det lader vi ikke andre om”.

Det begrunder hun i, at hendes generation (hun er født i 1950) er en privilegeret generation, men også at den har uddannet sig, arbejdet “vildt meget”, har været nysgerrige og rejst meget. Kort sagt er blevet en generation med overskud. “Jeg mener stadig, at plusalderen kan være en fest”, som hun siger, og gier udtryk for, at der nok sidder mange på efterløn eller pension, som spørger: Var det det?

Bogen, der er på 200 sider og koster 164 kr., er udkommet på People’s Press.

Kilde: Politiken 29.5.2010.

Viagra tager hørelsen

Mænd, der bruger Viagra som potensmiddel, har sandsynligvis dobbelt så stor risiko for at udvikle et længerevarende høretab, sammenlignet med mænd, der ikke bruger Viagra, viser en amerikansk undersøgelse, som forskere fra University of Alabama med professor Gerald McGwin i spidsen har foretaget.

Undersøgelsen er den første af sin art, og forskerne hælder til den forklaring på fænomenet, at potenspiller virker ved at øge blodtilførslen til forskelligt væv i kroppen, og måske sker det også for vævet inde i øret. Den amerikanske lægemiddelstyrelse, The Food and Drug Administration, har dog taget oplysningerne alvorligt og krævet, at bivirkningen bliver fremhævet på indlægssedlerne.

Kilde: Weekendavisen 21.5.2010.

Mænd betaler for kvinder

Kvinder skulle betale 25 pct. mere i ATP, hvis de skulle betale for deres længere levetid. I alt fem mia. kr. vil de kommende år blive flyttet fra én gruppe ATP-pensionister til en anden. Pengene er opsparet af mænd gennem et langt arbejdsliv, men det er alligevel kvinder, der får dem udbetalt som pension, viser en ny opgørelse fra ATP.

De nuværende 400.000 kvindelige pensionister har udsigt til at få udbetalt i alt 42 mia. kr. i ATP resten af deres levetid. At de har så mange penge til rådighed skyldes, at mænd og kvinder optjener pensionsrettigheder sammen i ATP. Var kvinderne alene, ville værdien af deres pensionsopsparing udgøre 37 mia. kr. Kvinderne får altså 5 mia. kr. ekstra, alene fordi de deler pensionskasse med mændene.

Kilde: faktum, ATP’s nyhedsbrev, maj 2010.

Afslutning på konflikt med fodterapeuter?

Over 100.000 sukkersygepatienter og andre, der får tilskud til behandling hos fodterapeuter, kan måske ånde lettet op. For mange har risikeret at blive afskåret fra at få udbetalt tilskud pga. konflikt mellem Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter og sundhedsmyndighederne. Men nu har begge parter indledt forhandlinger om de fremtidige takster, som myndighederne ellers har vægret sig imod længe.

Kilde: Ritzau 26.5.2010.

Lykkelige 50-årige

Uanset om man har arbejde eller ej, har hjemmeboende børn eller ægtefælle, så bliver livet simpelthen bedre og bedre efter de 50 år. Det er resultatet af en undersøgelse, der omfatter 350.000 amerikanere, og som netop er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Science.

Forskerne bag undersøgelsen mener, at vi med alderen bliver bedre til at betragte vores tilværelse positivt. I forhold til ungdommen husker vi færre af de dårlige oplevelse, og vi bliver bedre til at kontrollere vore følelser. Den stigende lykkefølelse bunder i høj grad i et aktivt socialt liv, hvor vi samtidig har mulighed for at fokusere mere på livskvalitet og personligt velvære.

Kilde: Weekendavisen 21.5.2010.

Stadig flere danskere skriver testamente

Særligt efter den nye arvelov fra begyndelsen af 2008, der gav langt mere frihed til selv at bestemme, hvordan formuen skal fordeles, mærker landets advokatkontorer langt flere henvendelser fra folk, der vil have skrevet eller ændret deres testamente. Og det er især familier med mine, dine og vore børn, der kommer, forklarer Advokatrådets specialist i arvesager, Jesper Søndergaard.

Ofte er stridens hovedpersoner fra 68-generationen, der bliver fokuseret mere på rettigheder ,og arvingerne er mindre tolerante og mindre fleksible.

Kilde: Kristeligt Dagblad 22.5.2010.

Pris

Vanførefondens Forskningspris på 100.000 kr. er i år tildelt Åse Brandt, ph.d. og forsker på Hjælpemiddelinstituttet. Hun har i mange år koncentreret sin forskning om betydningen, kvaliteten og nytten af mobilitetsfremmende hjælpemidler og ikke mindst deres betydning for livskvaliteten for fysisk handicappede og deres hjælpere.

Kilde: 28.5.2010.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden