VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET
Elektronisk nyhedsbrev
AKTUELLE NOTER NR. 11
18. AUGUST 2009

INDHOLD: 

Influenza-nyt
De ældre skal  betale
Intelligente lever længere
Fejlmedicinering på pc
Ældreforskning på mode
Opsvinget må ikke blive en sovepude
Lang ventetid kostede 100.000 kr.
Heksejagt truer Obamas sundhedsreform
Dansk eksporteventyr af hjælpemidler
Dyr transport hindrer specialbehandling
Kronisk syges ægtefæller overses
Ældre indvandrere får sjældnere hjælp
Ægteskab øger sundheden
61 liter tårer
Når Bedste bor langt væk
Kæledyr på plejehjem
Når eks’en arver
Ældre besætter hovedstadsområdet
Få betaler topskat af pension

Influenza-nyt

Statens Seruminstitut har registreret 425 tilfælde af smittede med A-influenza. Gennemsnitsalderen lå på 20 år. I ca. 15 tilfælde har den smittede været over 60 år. Geografisk har sygdommen spredt sig over det meste af landet. Der er ikke konstateret dødsfald.

I øjeblikket testes vaccinen, som den danske stat har påtaget sig produktansvaret for i tilfælde af bivirkninger mv.

Kilder: EPI-NYT fra Statens Seruminstitut, 12.8. og Politiken 15.8. 2009.

De ældre skal  betale

Regeringens ufinansierede skattelettelser og skattestoppet har betydet, at der mangler 14,5 mia. kr. i statskassen. Det kommer de ældre og arbejdsløse nu til at betale for. De står nemlig for skud, når Arbejdsmarkedskommissionen på torsdag vil foreslå nye reformer af efterløns- og dagpengesystemet.

“Den store efterlønsreform, man lavede med Velfærdsaftalen, er blevet smidt på jorden, fordi regeringen har holdt gavefest. Det er Arbejdsmarkedskommissionen så blevet bedt om at rydde op efter”, siger chefanalytiker Maren Madsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

For fire år siden vurderede Finansministeriet, at der manglende 42 mia. kr. i statskassen, hvis velfærdsydelserne på sigt kunne finansieres. For at lukke det hul indgik VKO, S og R i 2006 den såkaldte Velfærdsaftale, der løfter efterløns- og pensionsalderen. Men allerede i efteråret 2007 manglede der igen penge. Faktisk hele 14,5 mia. kr. ifølge Finansministeriet. De forsvandt ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd op til Folketingsvalget 2007, hvor der blev vedtaget skattelettelser og en fastholdelse af skattestoppet frem til 2015. Så mens Arbejdsmarkedskommissionen stadig referer til ‘ældrebyrden’ som hovedproblemet, er det snarere regeringens skattestop, der har skabt behov for yderligere reformer. Og det er paradoksalt, mener Martin Madsen.

Venstres skatteordfører Torsten Schack mener derimod, at hullet i statskassen skyldes, at situationen har ændret sig siden 2006.

Kilde: Information 15.8.2009.

Intelligente lever længere

Modsat almindelig snusfornuft bliver mennesker gamle, fordi de er intelligente. Det viser opsporingen af 2.230 skotter, der i 1932 og 1947 som 10-11-årige blev intelligenstestet. Der var flere af de børn der dengang scorede højest, som stadig var i live end dem, der havde klaret sig skidt. Af den øverste fjerdedel af pigerne, dem der scorede højest i 1932, var 70 pct. blevet 76 år eller ældre. Blandt den laveste fjerdel af pigerne opnåede kun 45 pct. en tilsvarende alder. Tendensen var den samme hos drenge – om end drengene var klart overrepræsenterede i begge ender af spektret, hvor pigerne mere klumpede sig sammen på midten.

Siden 2001, hvor den skotske undersøgelse blev publiceret, har amerikanere, svenskere, danskere og australiere målt IQ i forhold til fremkomsten af en række sygdomme. Disse undersøgelser viser, at lav intelligens øger sandsynligheden for alt fra selvmord til hjerte-kar-sygdomme og psykiske lidelser. Intelligens er en lige så stor parameter for menneskers sundhed og levealder som forhøjet blodtryk og overvægt. Kun rygning er lidt større.

Forskerne er uenige om, hvorvidt der er en fysiologisk forklaring – hjernen som en slags indikator for, hvordan de øvrige livsvigtige systemer fungerer – eller handler det snarere om, at personer med høj IQ er bedre til at behandle informationer og simpelthen træffer flere rigtige valg?

Den skotske psykolog Ian Deary, der har stået for 2001-undersøgelsen, samler europæiske samarbejdspartnere til nye projekter om intelligens og sundhed. Han har bl.a. kig på de veludviklede danske sundhedsregistre og en ny biobank med data om midaldrende danskere, der skal bruges til at undersøge sammenhængen mellem intelligens og aldring. Men især håber den skotske forsker at få åbnet de danske tvillingeregistre.

Kilde: Weekendavisen 14.8.2009.

Fejlmedicinering på pc

Med elektronisk patientmedicinering (EPM) har man ikke elimineret de fejl, der tidligere kunne opstå som følge af f.eks. lægens utydelige håndskrift. Faktisk blev der i 2005 rapporteret 3.666 utilsigtede hændelser relateret til medicinering til Dansk Patient Sikkerhedsbase. I 2007 var tallet steget til 6.781.

De mest almindelige medicinfejl er forkert dosis, forkert præparat, ingen medicin, forkert patient (379 hændelser) og forkert tidspunkt.

“Det er også et problem, at med EPM kan en enkelt fejlkodning i systemet ramme mange flere patienter meget hurtigere end de gamle håndskrevne ordineringer”, siger ledende overlæge Beth Lilja Pedersen, der er sekretariatschef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Kilde: Berlingske Tidende 10.8.2009.

Ældreforskning på mode

Ældreforskning er et felt, der boomer. Ifølge danskeren professor Vilhelm Bohr, der er afdelingsleder på USA’s nationale forskningsinstitut om aldring, er der en enorm interesse blandt forskere og studerende for dette felt på verdensplan: “Det er blevet frontlinjeforskning, hvor det for 10 år siden var andenrangs. Det er alle topforskerne, der går ind i aldringsfeltet, fordi de kan se fremtiden i det. Det er ganske enkelt på mode”. Og han fortsætter: “For 10 år siden blev forskningsresultaterne om aldring offentliggjort i mindre tidsskrifter. Men nu er det de allerstørste som Cell, Science og Nature, der tager imod”.

Det er ikke så meget livsforlængende som livskvalitetsforlængende forskning, man satser på, forklarer han: “Den største risikofaktor i forhold til kræft er rent faktisk alder. Vi har en stor modtagelighed over for mange sygdomme, også neurologiske sygdomme, alene på grund af alder. Formålet med forskningen er at finde ud af, hvorfor alder gør os modtagelige, og hvordan man kan nedsætte frekvensen af sygdomme som alzheimer’s, sukkersyge, hjertelidelser og cancer”.

Og Danmark er rigtig godt med. Københavns Universitet har netop oprettet Center for Sund Aldring, der skal forske i bl.a. aldersrelaterede biologiske forandringer samt kroniske sygdomme som alzheimer’s, diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Se også sundaldring.ku.dk

Kilde: Kristeligt Dagblad 4.8.2009.

Opsvinget må ikke blive en sovepude

Selv om rekordmange søger ind som medarbejdere i ældreplejen, må dette ikke blive en sovepude, skriver Michael Ziegler, der er formand for KL’s løn- og personaleudvalg, i en klumme. For når konjunkturerne vender, skal kommunerne igen til at kæmpe om medarbejderne.

På denne baggrund foreslår han, at der skal arbejdes på to fronter. Dels med ‘deltidskulturen’ i ældreplejen, hvor den gennemsnitlige arbejdstid er 28 timer om ugen. “Trods initiativer har dette tal ikke ændret sig i den senere tid”. Dels at reducere frafaldet fra uddannelserne, hvor ca. 25 pct. ikke fuldfører.

“Erfaringer har vist, at særligt elevernes oplevelser i praktikperioden har stor betydning for, om de fortsætter uddannelsen. Eksempelvis har sosu-skolen i Randers reduceret frafaldet til 13 pct. blandt andet ved at sikre en tættere kontakt mellem skolen, praktiksteder og den enkelte elev”, skriver han. Til Information uddyber han det med at oplyse, at man til efteråret vil evaluere og finde ud af, hvad der mere kan gøres.

Men det får ingen let gang på jord, idet flere og flere offentligt ansatte vælger fuldtidsstillinger fra. Antallet af offentligt ansatte i deltidsjob er steget, på trods af at man fra politisk side har forsøgt at få de offentlige medarbejdere til at blive flere timer på jobbet. De ansatte ønsker mere tid til familien og er udsat for et stort arbejdspres.

“De ansatte ønsker deltid på grund af familien, og man kan derfor hverken lokke med højere løn eller presse med andre goder. Der er ikke mere at hente hos dem”, siger Karen Albertsen, som er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Kilder: Danske Kommuner, nr. 22 og Information 18.8. 2009.

Lang ventetid kostede 100.000 kr.

Den 61-årige efterlønner Annie Mai Nielsen kom til at vente så længe på en diagnose for brystkræft, at hun nu risikerer at miste 100.000 kr. i udbetaling for kritisk sygdom fra sit pensionsselskab, PenSam.

Baggrunden er, at Region Hovedstaden har indført brystkræftscreening af alle kvinder mellem 50 og 69 år, samtidig med at hospitalerne skal leve op til de nye krav om kræftbehandling uden unødig ventetid. Og for den 61-årige gik der otte uger fra mammografifundet, til hun fik konstateret brystkræft, og operationen skal hun vente på i yderligere fem uger. Alt i alt et mere end tre måneders langt forløb.

Annie Mai Nielsen har ret til udbetaling på 100.000 kr. fra PenSam pga. kritisk sygdom. Hun forlod ganske vist forsikringsordningen, da hun gik på efterløn sidste sommer, men forsikringen dækker et år efter denne dato. Havde hun fået konstateret brystkræft inden 30. juni i år, ville forsikringen derfor dække.

Kilde: Politiken 17.8.2009.

Heksejagt truer Obamas sundhedsreform

Blandt ældre amerikanere er modstanden størst mod præsident Barack Obamas sundhedsreform. Det skyldes, at Obama og Demokraterne har bebudet, at en del af finansieringen til reformen vil komme fra besparelser på pensionisternes Medicare-program – en af de mest populære offentlige bistandsordninger i USA. Eksperterne siger, at der kan spares 500 mia. dollar (2.500 mia. kr.) ved at skære spild, ødselhed og overpriser væk, hvilket ifølge præsidenten ikke vil påvirke den service, pensionisterne har i dag. Et overvældende flertal af pensionister nægter imidlertid at tro på Obamas løfte.

Og det er ikke kun pensionisterne, der er vrede på Barack Obama. På møder rundt i landet har kongresmedlemmer og senatorer måtte svare på spørgsmål, hvor spørgerne helt alvorligt har sammenlignet Obama med Adolf Hitler og påstået, at han ville oprette ‘dødspaneler’ til aflivning af ældre, syge og handicappede. En af røsterne er Alaskas tidligere guvernør og vicepræsidentkandidat for Republikanerne, Sarah Palin. På Facebook skrev hun:

“Det Amerika, jeg kender og elsker, må ikke være et land, hvor mine forældre og mit barn med Down-syndrom skal stilles for Obamas ‘dødsdomstole’, således at hans bureaukrater kan afgøre, hvorvidt de fortjener at blive behandlet af sundhedsforsorgen på grundlag af subjektive skøn om deres ‘produktionsnytte i samfundet’. Et sådant system ville i bund og grund være ondt”. Den republikanske leder af Kongressen, John Boehner, beskylder Obama for at ville indføre tvungen dødshjælp. Det samme gør hans forgænger Newt Gingrich. Eller som en anden republikansk senator sagde: “Vi bør ikke have en statslig ordning, som trækker stikket ud for bedstemor”.

Hvad der glemmes i denne forbindelse er, at det er en tidligere konservativ senator, der foreslog at indbefatte en frivillig og gratis service for ældre, ifølge hvilken de kan rådføre sig med en læge om, hvordan de vil leve deres sidste dage. Et lignende forslag er tidligere blevet støttet af Gingrich og Palin for ældre over 65 år og betalt af Medicare. Demokraterne – og ikke Republikanerne - har imidlertid droppet forslaget i Senatets finansudvalg, da det var blevet en for varm kartoffel.

Formålet med Barack Obamas sundhedsreform er bl.a. indførelse af en statslig finansieret sygesikringsordning for de 47 mio. amerikanere, som ikke er dækket af en forsikring på midlertidig eller permanent basis. Det amerikanske sundhedssystem er et af verdens dyreste - ca. 15 pct. af landets BNP mod de danske 9 pct. af BNP - på trods af, at det ikke er udbredt til hele befolkningen.

Næstformanden for USA’s store ældreorganisation, John Rother fra AARP, siger til New York Times, at han er “overrasket over debattens voldsomhed”, og at de vedholdende falske rygter tydeligvis kommer fra folk, der ser “en mulighed for at svække præsidenten”.

Kilder: Information og Politiken 17. og 18.8.2009.

Dansk eksporteventyr af hjælpemidler

Et af Danmarks absolutte vækstmarkeder netop nu er hjælpemidler, hvor eksporten siden 1995 er femdoblet, så Danmark i dag er i front internationalt. Et område, der har brudt isen, er danske høreapparater, der nu sidder på halvdelen af verdensmarkedet.

I 2006 gik ca. 20 pct. af den samlede danske eksport af hjælpemidler til USA og 30 pct. til nærmarkederne, hvor Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige spiller en vigtig rolle. Det er især produkter som høreapparater, invalidekøretøjer, brillestel og proteser, der trækker eksporten. Men også de såkaldte BRIK-lande – Brasilien, Rusland, Indien og Kina – spiller en stadig stigende rolle for den danske eksport.

Kilde: Kristeligt Dagblad 11.8.2009.

Dyr transport hindrer specialbehandling

Mange danskere med alvorlige kroniske sygdomme og handicap får ikke længere betalt kørsel til specialsygehusene. De skal selv betale, da regionerne – i modsætning til amterne – kun vil  betale transporten til et andet sygehus, der ligger tættere på. Men for patienter med f.eks. sklerose, polio eller hjerneskader efter alvorlige ulykker kan det være svært at opnå en lige så høj grad af ekspertviden uden for specialhospitalerne.

Det vil koste 15-20 mio. kr. på landsplan at finansiere transporten for de kroniske patienter, vurderer Flemming Christensen, der er bestyrelsesformand i specialsygehusenes sammenslutning og direktør for Epilepsihospitalet Filadelfia. Mange kronikere rådes til at møde en eller flere gange om ugen, og hvis specialsygehuset ligger i den anden ende af landet, kan udgiften løbe op i 1.000-2.000 kr. pr. gang for rejse og ophold. Det har mange ikke råd til – ofte lever patienterne som pensionister eller er på overførselsindkomst.

Sammenslutningen af specialsygehuse har især oplevet, at patienter får afslag på transport fra Region Syddanmark,  men har også lignede erfaringer fra Midt- og Nordjylland.

For specialsygehusene er situationen heller ikke lys af en anden grund: De har ikke mulighed for at sætte penge af til renovering af bygninger eller indkøb af nyt udstyr. Dermed har kronikernes behandlingssteder ikke de fordele, som offentlige sygehuse og privathospitaler nyder godt af. Et flertal uden om regeringen er parat til at sende flere penge til specialsygehusene. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil ikke kommentere forslaget.

Kilde: Politiken 12. og 15.8.2008.

Kronisk syges ægtefæller overses

Som ægtefælle til en kronisk syg kæmper man sin egen kamp – ofte i ensomhed, viser ny forskning. Det er Lise Hounsgaard, der er lektor ved Enheden for Sygeplejeforskning ved Syddansk Universitet, som har stået for undersøgelsen, hvor kvindelige ægtefæller til mænd med parkinsons sygdom i dybdegående interview fortæller om deres tilværelse.

“Det er ikke de fysiske ting, som er problemet. Dem kan man godt tackle. Det er de følelsesmæssige og kognitive ændringer: Det, at man ikke længere lever sammen med den person, man giftede sig med, som er så svært. Og måske derfor forsøger mange at opretholde facaden udadtil”.

Kvinderne fortæller om, hvordan venner og andre pårørende ofte ikke tror på det, når ægtefællen fortæller, hvor forfærdeligt det står til. Andre har ikke tidligere talt om det. End ikke til børnene. Det er tabubelagt. Det gør ifølge Lise Hounsgaard mange af kvinderne trætte, bitre og ensomme. Og hun taler om, at de skal “ud af mørket”.

Ca. 1,5 mio. danskere lider af en kronisk sygdom, og undersøgelsens resultater kan sagtens gælde for andre kroniske sygdomme som f.eks. sklerose eller alzheimer’s.

Formanden for Parkinsonforeningen, Jorry Højer, som selv er pårørende, kan berette om, hvordan de pårørende ikke bliver hørt af lægerne – selv ikke ved større operationer: “I almindelighed beslutter to ægtefæller tingene sammen. Men når den ene får en kronisk sygdom, bliver den anden kørt ud på et sidespor”. Også selv om den syge ofte mangler indsigt i, hvor galt det står til, fordi partneren hele tiden sørger for at få tingene til at glide.

Kilde: Kristeligt Dagblad 7.8.2009.

Ældre indvandrere får sjældnere hjælp

Ældre indvandrere fra ikke-vestlige lande, som har boet i Danmark i mindre end 10 år, udnytter de offentlige pleje- og omsorgstilbud langt mindre end danske ældre. F.eks. modtager de kun halvt så ofte praktisk bistand og personlig pleje, fastslår en ny analyse, som AKF har foretaget blandt samtlige borgere over 65 år i Københavns Kommune.

Kilde: Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor, 14.8.2009.

Ægteskab øger sundheden

Skilsmisse og ægtefælles død har langvarig og skadelig indvirkning på sundheden. Også selv om man gifter sig igen, viser en undersøgelse fra University of Chicago, der som den første har sammenholdt ægteskabelige overgange og status med en lang række sundhedsrelaterede faktorer. Forskerne har undersøgt 8.652 personer i alderen 51-61 år.

Forskerne fandt bl.a., at fraskilte eller enker/enkemænd har 20 pct. flere kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og kræft end gifte mennesker. De har 23 pct. flere mobilitetsproblemer – f.eks. med at gå på trapper eller til købmanden. Og det hjælper ikke blot at gifte sig igen. Disse mennesker har fortsat 12 pct. flere kroniske lidelser og lige så meget gangbesvær, som før de giftede sig igen.

Forskerne påpeger, at man ofte oplever et umiddelbart boost af helbredet ved overgangen til et nyt parforhold eller ægteskab, men generelt undergraver skilsmisse eller ægtefælles død menneskers sundhed – bl.a. som følge af tabt indkomst og stress over emner som f.eks. fælles forældremyndighed. Nogle lidelser kommer umiddelbart efter ægteskabsbruddet såsom depression, mens andre lidelser som sukkersyge og hjertelidelser udvikler sig over længere tid. Ifølge forskerne er det årsagen til, at sundheden fortsat lider under tidligere skilsmisser, selv når en person gifter sig igen.

For dem, der aldrig gifter sig, har 12 pct. flere mobilitetsproblemer og 13 pct. flere depressive symptomer. Til gengæld har de ikke flere kroniske lidelser end ægtefolk.

Kilde: Journal of Heath and Social Behavior’s septembernummer, her citeret fra Weekendavisen 7.8.2009.

61 liter tårer

For de, der ikke så den engelske dokumentarudsendelse ‘Menneskets fodspor’, kan det oplyses, at et menneske i gennemsnit i et livsforløb fælder tårer svarende til 61 liter vand og blinker 415 mio. gange med øjnene. Beregningerne går ud fra en gennemsnitsalder på 78,5 år, og udsendelsen beskæftigede sig med menneskenes forbrug og affald.

I løbet af en levetid spiser vi bl.a. 4 køer, 21 får, 15 svin, 120 kyllinger, 13.345 æg, 4.283 hele brød og 10.000 plader chokolade. Det skylles ned med 5.790 liter øl, 9.050 liter mælk – og for englændere med 74.802 kopper te. Vi anvender næsten 1 mio. liter vand, bruger 4.239 ruller toiletpapir og efterlader affald på ca. 40 ton, hvor indpakning fra madvarer tegner sig for de 8,5 ton.

Talen udgør gennem livet 123.205.740 ord, vi læser i gennemsnit 533 bøger, spadserer 25.000 km, dyrker sex 4.239 gange og spiser 35.000 piller.

Kilde: DR2 17.8.2009.

Når Bedste bor langt væk

To tredjedele af alle ældre over 70 år bor i en radius af en halv times kørsel eller mindre fra deres børnebørn, og af denne gruppe ser ni ud af ti dem en eller flere gange ugentligt, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Men andre bor langt væk og må benytte sig af sjældne besøg, telefon, mail, Skype og Facebook for at holde kontakt med børnebørnene. Et langdistanceforhold mellem børn og børnebørn er under alle omstændigheder en prøvelse, siger psykolog Lisbeth Liebmann:

“Det er en illusion at tro, at det ikke påvirker tilknytningen. Særligt små børn under tre år har brug for regelmæssig fysisk kontakt for at opbygge en relevant og nærværende relation, og det er umuligt, når man kun ser hinanden en gang imellem. I det hele tager er barnets alder afgørende for, hvilket forhold man kan få. Men hvad enten børnene er store eller små, kræver det, at bedsteforældrene og forældre tager en aktiv beslutning om, at de vil skabe et forhold”.

Kilde: Kristeligt Dagblad 8.8.2009.

Kæledyr på plejehjem

Flere og flere plejehjem tillader nu kæledyr som hunde, katte og fugle. Udenlandske undersøgelser viser, at resultaterne er gode, idet de ældre bliver gladere og mere trygge.

Kilde: Kristeligt Dagblad 15.8.2009.

Når eks’en arver

Mange har rod i deres livsforsikringer og får ikke taget stilling, før det er for sent. Og så kan pengene utilsigtet tilfalde en tidligere ægtefælle. Mia. af forsikringskroner tilfalder ifølge forsikringsselskabet PenSam “de forkerte”, fordi mange bliver skilt eller lever i skiftende parforhold uden løbende at ændre i testamente eller livsforsikringer. PenSam opfordrer derfor sine kunder til med jævne mellemrum at gennemgå deres forsikringsforhold.

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 5.8.2009.

Ældre besætter hovedstadsområdet

Normalt er hovedstadsområdet trækplaster for den yngre del af befolkningen, men nu viser data bearbejdet af statistikservice.dk, at området omkring hovedstaden også har den største andel af ældre. For den ældre del af befolkningen søger ikke væk fra hovedstadsområdet, når alderen passerer de 65. Tværtimod viser den demografiske udvikling, at også ældre over 65 år i højere grad bosætter sig eller bliver boende i områder omkring hovedstaden.

Især Albertslund Kommune har over tid fået en højere andel af ældre borgere. Her er antallet af ældre over 65 år nemlig steget med 171 pct. siden 1993. Også i Egedal, Vallensbæk og Greve Kommune er udviklingen steget med over 100 pct. siden 1993. Selv om kommunerne i hovedstadsområdet oplever mange ældre, er selve Københavns Kommune dog ikke iblandt.

Kilde: Penge 10.8.2009.

Få betaler topskat af pension

Der skal meget store årlige indbetalinger til, før pensionsopsparerne sidder på så stor en pengekasse, at de skal betale topskat af udbetalingerne. Derfor er indbetaling til pension stadig en god forretning for topskattebetalere. Jo tættere man er på pensionsalderen, jo sværere bliver det at nå at spare så meget op, at man rammer topskattegrænsen.

Kilde: Børsen 10.8.2009.

OM AKTUELLE NOTER

Tilmeldning og frameldning kan ske her.

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
 

AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt.

AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet.

Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere.

Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note.

Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen.

Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47

Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk

Redaktion:
Journalist og kommunikationsmedarbejder Anne Brockenhuus-Schack,
Videnscenter på Ældreområdet
E-mail: abs@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.


Til toppen af siden