Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Konference om enker og enkemænd
Konference om enker og enkemænd Med titlen ‘Fra to til en – livet efter den andens død’ holder Videnscenter på Ældreområdet en konference den 8. oktober i København. Konferencen baserer sig på statistiske analyser og kvalitative interview som seniorforsker, mag.scient.soc. Merete Platz og seniorforsker, cand.psych. Eva Bonde Nielsen har foretaget og samlet i en publikation med samme titel som konferencen. Nærmere program følger.
“Manden i firhjulstrækkeren” Så forsøger regeringen sig igen med at pålægge os personligt ansvar. Denne gang er det en stor kampagne om emnet, som regeringens topministre har igangsat. Det drejer sig om Bertel Haarder og Karen Jespersen, Per Stig Møller, Brian Mikkelsen samt Connie Hedegaard og i spidsen for dem Venstres chefideolog, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Det er da også sidstnævnte, som direkte opfordrer samfundets bedst stillede borgere – dvs. en stor del af regeringens eget vælgerkorps – til at tage ansvar i stedet for at opfatte den offentlige sektor som et stort tagselvbord: “Der er en tendens i tiden, hvor det er samfundets mest velbjærgede, som kræver ind. Den tendens skal vi have brudt”, fastslår han og bruger selv “manden i firhjulstrækkeren” som et billede på denne udvikling. Hvor dette billede stammer fra – bortset fra at en folkeskolelærer skulle være kilden – ønsker Hjort Frederiksen ikke at uddybe. Ministeren siger også, at “evner forpligter. Har man evner, skal man udvise et stort ansvar, så personer med færre muligheder kan blive hjulpet. Det nytter ikke noget, at vi alle sammen kræver, at der skal tages hånd om os”. Budskabet om øget ansvarlighed har været gentaget siden magtskiftet i 2001. I fjor kom beskæftigelsesministeren for skade at sige, at de pårørende selv burde gribe malerkosten, hvis der trængte til at blive malet hos familiens gamle på plejehjemmet. Lige som den gang afviser Hjort Frederiksen dog, at det drejer sig om at spare i den offentlige sektor. Men hvor mon de sparede midler så ender? I forbindelse med kampagnen, der har fået navnet ‘Mit ansvar’ er der oprettet et nyt debatforum på hjemmesiden www.mitansvar.dk Kilde: Politiken 18.5. samt Information og Nyhedsavisen 20.8.2008. Læs også vor bestyrelsesformands kommentar om ansvarlighed her på hjemmesiden.
Hjemmehjælp i 3,7 timer om ugen Danmarks Statistik har set nærmere på det danske forbrug af hjemmehjælp. Bor man hjemme, herunder ældrebolig mv., får man gennemsnitlig hjælp i 3,7 timer om ugen, fordelt med 2,9 timer til personlig pleje og resten til praktisk hjælp som rengøring mv. Bor man på plejehjem eller i plejebolig, får man gennemsnitlig hjælp 19,5 timer om ugen. Heraf bruges de 17,5 timer til personlig pleje og de resterende to timer til praktisk hjælp. I alt får 207.000 personer varig hjemmehjælp, hvoraf 41.000 bor på plejehjem og i plejeboliger. Det antal timer, modtagerne får hjælp, varierer meget. 106.000 personer eller 51 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne får mindre end to timer om ugen. 26.000 personer, hvoraf 21.000 bor på plejehjem og i plejeboliger, får mere end 20 timers hjælp om ugen. 116.000 hjemmehjælpsmodtagere, heraf 29.000 på plejehjem og i plejeboliger, er 80 år og derover. Det svarer til 52 pct. af alle i aldersgruppen. 27.000 personer under 65 år får ligeledes varig hjemmehjælp. Pga. kommunalreformen og ændring i indberetningernes indhold er tallene dog forbundet med betydelig usikkerhed og kan ikke sammenlignes med tal for 2006 og tidligere. Danmarks Statistik vurderer, at oplysningerne kun er brugbare for 74 kommuner. Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 194, 8. maj 2008.
Økonomi-uenighed om forlig FOA og KL er uenige om, hvor mange penge, der ligger i det forlig, parterne blev enige om for to uger siden. KL siger 35 mio., FOA 115 mio. årligt. I snit vil FOA-lønningerne stige med godt 13,4 pct. Det er 0,03 pct. mere end før strejken. Nu er forliget sendt til afstemning blandt medlemmerne, og resultatet vil foreligge den 29. maj. Bliver det et nej, som pædagogernes, genoptages strejken den 3. juni. Efter forliget på det kommunale område satsede FOA på en lyn-aftale med Danske Regioner for de 4.000 social- og sundhedsmedarbejdere ansat på sygehusene. Men her kom det i første omgang til sammenbrud. Så for øjeblikket strejker således pædagogerne i kommunerne samt FOA-medlemmer og Sundhedskartellets medlemmer i regionerne. Beregninger peger på, at kommunerne har sparet over 20 mio. kr. om dagen i lønninger under konflikten, og det har fået børne- og ungeborgmester i København, Bo Asmus Kjeldgaard til at foreslå, at de opsparede midler skal komme byens ældre borgere til gode. Når det gælder lige løn for lige arbejde ligger Danmark ifølge World Economic Forums indeks for 2007 på en 39. plads efter lande som Albanien, Benin og Botswana. På den baggrund finder centerleder for Ligestillingsforskning på Roskilde Universitetscenter, Karen Sjørup, at aftalen mellem FOA og KL er et lille, men utroligt vigtigt skridt i retning af lige løn for lige arbejde på det danske arbejdsmarked: “Man kan ikke rose Dennis Kristensen og Connie Kruckow nok for at holde fast ved, at der er tale om en køns-lønproblematik. Det, at man overhovedet får taget hul på den problemstilling, synes jeg er et stort skridt”, siger hun. Ligestillingsforsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, siger, at kvinderne siden de kom ud på arbejdsmarkedet har fået lavere løn end mændene. Men der var perioder frem til slutningen af 1980’erne, hvor løngabet blev mindre. Men så gik udviklingen i stå, og i de seneste 10 år er dette gab ikke skrumpet mærkbart. En vigtig faktor er den tjenestemandslov, der blev indført i 1969 og som placerede kvindefag lønmæssigt lavere end mandefag. “I dag kan man undre sig over, at politibetjente og sygeplejersker, der har samme længde uddannelse, får forskellig løn, men dengang var opfattelsen, at kvinderne var på arbejdsmarkedet som B-arbejdskraft og kun for at få et indkomstsupplement. Man forventede, at de primært var omsorgsgivere, mens mændene var hovedforsørgere og skaffedyr”, siger Anette Borchorst og fortsætter: “De forskelle, der blev skabt dengang, har overlevet, for når vi kommer frem til den enkelte overenskomst, så skal der virkelig meget til, for at en gruppe får en større lønstigning end en anden gruppe, og det er der, kampen står lige nu. Man er nødt til at vågne op og erkende, at vi i dag lever i et samfund, hvor både mænd og kvinder er på arbejdsmarkedet det meste af deres liv, og faktisk tager kvinder længere uddannelser end mænd i dag. De har bare ikke indhentet deres lønmæssige efterslæb, som tidligere ofte blev forklaret netop med kvindernes kortere uddannelse”. Kilder: Information og DRs Radioavis 6.5. samt Politiken 6. og 9.5.2008.
Smertestillende midler kan (måske) reducere demensrisiko Langvarig brug af det smertestillende middel ibuprofen kan muligvis mindske risikoen for at udvikle Alzheimer’s sygdom, fremgår det af et stort forskningsprojekt. I undersøgelsen indgik 250.000 tidligere soldater (veteraner), og for dem, der havde brugt smertestillende midler i mere end fem år, var der en mere end 40 pct.s reduktion i risikoen for at få sygdommen. Men ikke alle såkaldt nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) har samme effekt. Forskere advarer også om, at ibuprofen ikke er nogen universalløsning. Et andet forskningsprojekt, der også er omtalt i tidsskriftet Neurology viser, at mennesker med kortere arme og ben har en større risiko for at udvikle demens senere i livet. Det mener forskerne skyldes dårlig ernæring tidligt i livet. Kilde: BBC News 5.5.2008.
Satspuljen er urimelig “Hvis vi ikke havde haft satspuljen, ville de ældre have haft mellem 5.000 og 7.000 kr. mere om året i dag, så det er en mærkbar udhuling, der er sket. Vi er særdeles tilfredse med det, hvis der er flertal for at stoppe satspuljen”, siger Jens Højgaard, der er økonom i Ældre Sagen. Organisationen har længe argumenteret for at afskaffe satspuljen, da man mener, at den er urimelig over for landets mange ældre borgere. Kilde: Altinget.dk 14.5.2008.
Lav hvilepuls=høj alder En lavere hvilepuls er vejen til en højere alder, viser en meget omfattende dansk undersøgelse af sammenhængen mellem hjertefrekvens og levetid. Undersøgelsen er baseret på data fra små 15.000 personer, der er blevet fulgt siden 1976. Siden da er over halvdelen døde. De, der havde den laveste puls, nåede – alt andet lige – også den højeste alder. 10 færre slag i minuttet giver et helt år mere i den anden ende, lyder det overordnede resultat af den meget omfattende befolkningsundersøgelse. “Den fjerdedel som havde den laveste hvilepuls, levede flere år længere end den fjerdedel, der havde den højeste. For mændene var den forlængede levetid fem år, mens den for kvinderne var tre år”, siger Gorm Jensen, hjerte- og lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital. Andet nyt fra aldringsfronten er, at personer, der gennem størstedelen af deres liv, dyrker konditionskrævende motion, kan udskyde den biologiske aldring med helt op til 12 år. Forskere har i en netop offentliggjort artikel i British Journal of Sports Medicine givet den forklaring, at motion som løb, svømning og cykling forbedrer kroppens evne til at optage ilt og derefter omsætte det til energi. Denne evne falder, når alderen stiger, og hvis man lever et stillesiddende liv, har man som blot 60-årig halveret sin iltoptagelse i forhold til en 20-årig. Kilder: NetDoktor 7.5. og Morgenavisen Jyllands-Posten 9.5.2008
Forringet service i nye kommuner Kommunesammenlægningerne skulle have betydet bedre offentlig service, men det er ikke sket. Ifølge en stor del af de kommunale chefer er ringere service, færre ressourcer og dårligere faglighed i stedet blevet resultatet af sammenlægningerne. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation og Handelshøjskolen i Århus. Ca. 50 pct. af cheferne mener, at kommunernes service i dag er dårligere, mod kun 15 pct., der mener at den er bedre. Kilde: Berlingske Tidende 9.5.2008.
Mænd skal forhindre andre mænds selvmord Ældre mænd begår hvert år selvmord helt uden advarsel, voldsomt og effektivt. Derfor har Center for Selvmordsforskning iværksat et projekt, der gennem interview med helt almindelige ældre mænd forsøger at finde metoder til at komme i dialog med de mange tavse mænd – før det er for sent. For den forebyggende indsats, der varetages af læger, sygeplejersker og sosu-assistenter m.fl. opfanger ikke disse mænd, der ikke siger noget til lægen og ikke ret gerne vil tale med kvindelige omsorgspersoner om deres problemer. Derfor vil man have fat i almindelige ældre mænd, der anonymt kan fortælle om, hvorfor de overvejede selvmord – og vigtigst af alt, hvad der forhindrede dem i at gøre det. Har de lyst, kan de blive nye eksperter, der skal hjælpe med at finde det helt rigtige værktøj og de rigtige rammer, der kan få mænd til at åbne sig og skabe livsvigtige relationer, som man ved, kan forhindre selvmord. Første pilotprojekt finder sted i begyndelsen af næste måned. Hvert år begår 200 personer over 65 år selvmord. Fire ud af fem selvmord begås af mænd. Der er ikke typisk tale om et råb om hjælp, men snarere et ønske om at slippe helt væk. Årsager til selvmord blandt ældre mænd er ofte ubehandlede depressioner, skilsmisse, ensomhed, sygdom eller partnerens død. Ældre mænd benytter sig oftest af ‘sikre’ metoder som hængning, skydning og drukning. FN’s sundhedsorganisation, WHO, anslår, at næsten en million mennesker på verdensplan begår selvmord hvert eneste år. Kilde: Nyhedsavisen 9.5.2008.
Dansk-skotsk forskning i gigtmedicin Næsten en mio. danskere tager hvert år gigtmedicin. 200 af dem dør af maveblødning, og et ukendt antal rammes af en blodprop i hjertet. Nu vil Syddansk Universitet i fællesskab med universiteter i Skotland sammenligne bivirkningerne af den traditionelle gigtmedicin – de såkaldte NSAID-præparater – med bivirkningerne ved et nyere og dyrere gigtpræparat. I den tre-årige undersøgelse indgår 3.200 patienter fra Region Syddanmark og 13.000 patienter fra oplandet omkring de fire deltagende universiteter i Skotland: Dundee, Glasgow, Edinburgh og Aberdeen. Deltagerne er på 60 år og derover. Forskningen er iværksat på initiativ af det europæiske lægemiddelagentur, EMEA. Kilde: Ny Viden, nyhedsbrev fra Syddansk Universitet, nr. 5, maj 2008.
Dyrt ikke at spare op til pension Der er stadig enkelte grupper, der ikke betaler nok til pensionen, fremgår det af en undersøgelse fra SFI. Det gælder f.eks. uorganiserede som taxachauffører eller restaurationsmedarbejdere, og for dem venter problemerne forude. I 2004 var 51 pct. af de ansatte i brancher som disse ikke dækket af arbejdsmarkedspension. Det kan betyde, at en 40-årig taxachauffør, der brutto kører ca. 360.000 kr. hjem om året, må se frem til en nettoindkomst på kun 85.000 kr. om året, når han går på pension som 68-årig. Hans jævnaldrende kollega med arbejdsmarkedspension vil derimod få ca. 130.000 kr. netto om året, når han trækker sig tilbage. Også nogle førtidspensionister står svagt, og indvandrere er i farezonen. Mange indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftiget i ikke-organiserede job, men endnu flere er slet ikke i arbejde, hvorfor de ikke betaler så meget til pension. De risikerer også at blive ramt dobbelt hårdt, hvis de ikke har boet i Danmark længe nok til at få fuld folkepension. Hermed står de markant svagere end resten af befolkningen, når de går på pension. Undersøgelsen, der er foretaget af Michael Jørgensen, er udgivet i bogform med titlen ‘Danskernes indbetalinger til pension – Hvordan påvirker tilknytningen til arbejdsmarkedet de fremtidige pensioner?’ Kilde: Pressemeddelelse fra SFI 8.5.2008.
Mere om pension En analyse fra Forsikring & pension viser, at pensionsbranchen i fjor for andet år i træk noterede faldende indbetalinger på de individuelle pensionsordninger, og samtidig bød 2007 på den laveste vækst i 10 år. Man skal helt tilbage til 1999 for at finde et fald i indbetalingerne til individuelle pensionsordninger. I løbet af dette års første kvartal faldt aktiekurserne drastisk, og det påvirkede mange pensionskunder med et såkaldt markedsrenteprodukt, hvor op imod 100 pct. af pensionsopsparingen sættes i aktier. Derfor valgte en del i stedet de traditionelle pensionsopsparinger med en typisk forretning på 4,5 pct. Men for de kunder, der havde is i maven, rettede kurserne sig, og op mod halvdelen af det tab, som aktierne stod for i det første kvartal, blev indhentet alene i april måned. Medlemmer af PKA’s pensionskasser vil gerne forsøde tilværelsen, og derfor bruger flere og flere pensionen på eksotiske rejser, nye møbler og anden luksus. Marie Konge Nielsen, som er antropolog og lektor ved Aarhus Universitet, forklarer, at det bliver mere og mere normalt at realisere sine livsdrømme i den tredje alder: “Især blandt de yngre ældre ser man en stigende individualisering med mange forskelligartede ønsker for, hvordan man vil leve livet som gammel. Hvis man tidligere har rejst meget, så er det noget, man i endnu højere grad vil gøre, når man bliver ældre”, siger hun. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 10.5., Business.dk 14.5. og Dr.dk 16.5.2008.
R: Automatiske organdonorer Radikale Venstre ønsker en udvidelse af det beslutningsforslag, der er fremsendt af løsgængeren Pia Christmas Møller i Folketinget om, at danskere, der fylder 18 år, fremover skal tage stilling til, om de vil være organdonorer. RV’s sundhedspolitiske ordfører Lone Dybkjær foreslår i stedet, at alle danskere automatisk bliver optaget i Donorregisteret fra deres 18. leveår. Sammen med sygesikringskortet skal man få et brev om, at man nu er registreret som donor, men hvis man ønsker hel eller delvis framelding – eller hvis de pårørende skal træffe den endelige bestemmelse – kan dette ske ved udfyldelse af et vedlagt skema. 87 pct. af befolkningen er positive over for organdonation, men kun 10 pct. er tilmeldt Donorregisteret. Alene i Danmark døde 50 mennesker i fjor på venteliste, fordi de ikke nåede at få et organ. Kilde: Pressemeddelelse fra Radikale Venstre 9.5.2008.
Men sovsen var der nok af... Thisted Kommune finder, at 80 gram kød, 150 gram kartofler og 50 gram grøntsager er nok til ældre mennesker på kommunens plejehjem. Men kandidat i human ernæring på Suhrs Videnscenter, Preben Vestergaard Hansen, afviser, at maden er tilstrækkelig for denne gruppe mennesker. For maden giver kun ca. halvdelen af det energiindhold, som en ældre på plejehjem burde få til sit aftensmåltid. Kommunen har fra 1. april skåret mængden af mad ned for at spare tre mio. kr. Madtilbudene til de ældre danskere er vidt forskellige fra kommune til kommune. Prisen på et måltid mad for de hjemmeboende i de enkelte kommuner kan svinge fra 30 til 60-65 kr. Kilder: Nyhedsavisen og FoodCulture.dk 13.5.2008.
Bedsteforældre ‘giver’ vaccine og stamceller Et stigende antal bedsteforældre vælger at satse på kræftvaccine eller udtagelse af stamceller fra navlestrengen, når de skal give børnebørnene dåbsgaver. Ved årsskiftet 2008 var 21.000 piger blevet vaccineret. I første kvartal af 2008 er der solgt yderligere næsten 25.000 portioner vaccine. Hvert år rammes 400 danske kvinder af livmoderhalskræft, og 175 kvinder dør årligt af sygdommen. Firmaet Copygene har specialiseret sig i at opsamle og nedfryse stamceller fra nyfødtes navlestrenge ud fra en forventning om, at videnskaben i fremtiden vil kunne helbrede en lang række sygdomme ad den vej. Op mod 600 bedsteforældre har indtil videre købt gavekort hos firmaet. Kilde: B.T. 14.5.2008.
Hvert andet slagtilfælde kan forhindres HjerneSagen og Dansk Hypertensionsselskab vil have kommunerne til at fokusere på forhøjet blodtryk, som er skyld i godt halvdelen af de 12.000 årlige apopleksi-tilfælde i Danmark. HjerneSagen kommer med fem konkrete forslag til, hvordan kommunerne kan tilbyde blodtryksmåling til langt flere danskere. Direktør i HjerneSagen Lise Beha Erichsen erkender, at det koster penge, men det vil være hver eneste krone værd, mener hun. For de samlede samfundsomkostninger for apopleksitilfældene beløber sig nemlig til otte mia. kr. om året. Kilde: Politiken 8.5.2008.
Kvinders hjertefejl overses Hjertesyge kvinder bliver diskrimineret på de danske sygehuse, mener overlæge Jytte Jensen, Glostrup Hospital. En undersøgelse af sygdommen arterieflimmer viser, at kvinder har større risiko end mænd for at udvikle blodpropper i hjernen, hvis de har sygdommen. “Kvinder har større risiko end mænd, for at sygdommen giver blodpropper. Alligevel bliver kvinder i mindre grad tilbudt den blodfortyndende medicin”, siger overlægen. I alt lider 40.000 danskere af kronisk hjerteflimmer. Kilde: B.T. 14.5.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret