Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Pensionerne rørte de ikke, men... Folkepensionister, andre modtagere af overførselsindkomster og efterlønnere samt kommunerne bliver ikke ramt af regeringens og Dansk Folkepartis netop indgåede og såkaldte genopretningsaftale til 24 mia. kr. Den indgåede aftale, der bl.a. halverer den periode, man kan modtage arbejdsløshedsdagpenge allerede fra 1. juli i år, er et brud med den kontraktpolitik og det skattestop, som fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin tid regerede efter. De nye besparelser er især gået ud over fagbevægelsen, uddannelse og forskning, men også store børnefamilier, udviklingsbistanden og udlændinge har måttet holde for. Lovforslag om vedtagelse af aftalen fremsættes før sommerferien, og forslaget vil indgå i finanslovsforslaget for 2011. I det oprindelige udspil fra VK-regeringen lå, at alle overførselsindkomsterne skulle være fastfrosset i to år. Men da disse indgår i satspuljeaftalen, og da oppositionen ikke ville være med til at ændre på dette, kunne regeringen først opsige aftalen med virkning efter det kommende valg, hvorfor overførselsindkomsterne slap for denne gang. De ældre slipper dog ikke totalt. De har hidtil kunnet indefryse betalingen af ejendomsskatterne til en særlig lav rente. I fremtiden skal forrentningen ske til markedsrente og renteudgifterne gøres fradragsberettigede. Indefrysningen har længe været en torn i øjet på kommunerne, der følte, at de legede bank for de ældre. Ændringen skønnes at give en besparelse på 65 mio. kr. årligt i 2011-2013. Regeringen vil endvidere til efteråret forhandle en reform af det rummelige arbejdsmarked, da antallet af personer på førtidspension og i fleksjob er steget mere end forudsat i førtidspensionsreformen. Den nye reform skal sikre, at færre tilkendes førtidspension og fleksjob, og at flere opnår og fastholder ordinær beskæftigelse. Reformen tager dog især sigte på de unge, men kan ikke undgå også at ramme ældre. Samtidig skal der iværksættes en analyse, som skal afklare mulighederne for, at flygtninge omfattes af de almindelige principper for brøkpension. Resultat af analysen skal indgå i finanslovsforhandlingerne til næste år. Selv om ledigheden vil stige mindre end antaget – med 25.000 – forventes et underskud på de offentlige finanser på 90 mia. kr. I aftalen mellem VKO vil der blive afsat 5 mia. kr. til sundhedsområdet i 2011-2013, ligesom der afsættets et tilsvarende beløb til flere i uddannelse og udsatte grupper mv. Det offentlige tilskud til privat indkøbte høreapparater nedsættes med 10 pct., og tilskuddet fastfryses indtil 2013. Der sker ingen ændring for høreapparater, der udleveres af det offentlige. Ligeledes afvikles det statslige tilskud til indbetaling af ATP for efterløns- og fleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. De bebudede besparelser på 4 mia. kr. i kommunerne stilles i bero. Det nuværende bloktilskud forhøjes med 3 mia. kr., og der lægges op til en tre-årige økonomiaftale med kommunerne. Tilskuddene til Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Institut for Sundhedsvæsen (DSI) omlægges, og de vil fremover komme direkte på finansloven. På skatteområdet suspenderes den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. i 2011-2013, og forhøjelsen af topskattegrænsen udskydes indtil 2014. Til sammen vil de to udskydelser betyde 8,3 mia. kr. mere i statskassen. Som nævnt er et af de største enkeltmål for besparelserne en halvering af dagpengeperioden fra fire til to år. Det begrundes bl.a. med, at dagpengeperioden er længere i Danmark end i eksempelvis Norge, Sverige og Finland. Ændringen vurderes til at bringe 11.000 flere i arbejde. Optjeningsperioden for at være berettiget til dagpenge harmoniseres til at være 52 uges fuldtidsbeskæftigelse inden for 3 år. Beregningsgrundlaget for dagpengene vil fremover være indkomsten i de seneste 12 måneder mod i dag de seneste 13 uger. Endvidere vil kun faglige kontingenter op til 3.000 kr. årligt være fradragsberettigede og en stor del af efter- og videreuddannelsen berøres. Ikke overraskende har såvel opposition som fagbevægelse reageret kraftigt mod de forringelser, der sker for de arbejdsløse og medlemmer af fagforeninger. Oppositionen taler om “løftebrud”, idet Claus Hjorth Frederiksen efter flere forsøg på at ændre på dagpengeperioden for tre år siden udtalte, at der ikke ville blive rørt ved den. Forslaget om at reducere dagpengeperioden blev af Radikale fremsat i drøftelsen med regeringen, men partiet blev afvist. Det forventes dog, at Radikale vil støtte forslaget, når det fremsættes i Folketinget. Helle Thorning-Schmidt vil ikke direkte love at rulle besparelserne på 4,5 mia. kr. tilbage, men taler om efter et evt. regeringsskift at indbyde til trepartsforhandlinger, og en forhøjelse af satsen kan også komme på tale. Såvel fagbevægelsen som S og SF taler om “hævntogt” fra regeringen, fordi fagbevægelsen for kort tid siden sluttede op bag de to oppositionspartiers udspil ‘Fair Forandring’. LO har allerede bebudet, at ændringen vil betyde, at lønmodtagerne til de kommende overenskomstforhandlinger vil kræve større tryghed i ansættelsen ved længere opsigelsesvarsler. Fagbevægelsen hævder også, at flere vil undlade at melde sig ind i en a-kasse eller fagforeningen. Flere eksperter hævder ligeledes, at regeringens aftale med DF betyder, at en af hjørnestenene i det berømte danske flexicurity-system med let at kunne hyre og fyre folk, nu er væk, og kan få systemet til at vælte. I LO regner man med, at 10-20.000 ledige LO-medlemmer risikerer at ryge ud af dagpengesystemet om to år. Heraf vil halvdelen stå uden indtægt, fordi de enten besidder formue i form af et hus eller fordi ægtefællen tjener mere end det dobbelte af kontanthjælpen. Antallet af såkaldt ‘usynlige ledige’ vil således stige fra de nuværende 70.000, og de vil være svære igen at få ind på arbejdsmarkedet. Læs hele genopretningsplanen på Finansministeriets hjemmeside
Kilder: Aftalen samt Information og Politiken 26.5.2010.
Skal vi overhovedet spare? Bruger finansminister Claus Hjorth Frederiksen EU som det store monster for at have en undskyldning for at lave besparelserne på de 24 mia. kr.? Det hævder fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen og fhv. økonomiminister Marianne Jelved, som i sin tid forhandlede stabilitets- og vækstpagten med EU. Den kræver, at Danmark og andre EU-lande maksimalt må have et underskud svarende til 3 pct. af BNP. For, hævder de to fhv. ministre, EU-Kommissionen har ingen kompetence til at bestemme, hvordan Danmark løser opgaven. Det er regeringens eget ansvar. “Regeringen spilder tre år, hvor den kunne have lavet reformer og øget økonomien i stedet for at gøre den mindre”, siger Jelved. Danmark modtog 12. maj en såkaldt åbningsskrivelse fra EU, som betyder, at Danmark vil blive mødt med krav om ikke at overskride 3 pct-grænsen. Men – det er en invitation til forhandling, hvor man kunne opnå en længere overgangsperiode og større fleksibilitet i de anvendte økonomiske redskaber, siger Nyrup Rasmussen. Han mener i lighed med Jelved, at regeringen er bange for reformer og i stedet vælger at spare. Og her bruger regeringen EU som undskyldning. Flere udenlandske eksperter giver udtryk for, at det er decideret nonsens, når regeringen henviser til EU’s krav i forbindelse med næste års besparelser. For Danmark er ikke med i tredje fase af euro-samarbejdet. Derfor gælder EU’s mulige sanktioner, der aldrig er blevet brugt, slet ikke for Danmark. Det fremgår af Lissabontraktatens artikel 139. Alt, hvad EU kan gøre, er at skrive rapporter og skælde ud. I genopretningsplanen hedder det på side 4 om den forventede henstilling fra EU: “Henstillingen forventes at indebære, at den strukturelle offentlige saldo skal forbedres med 1 1/2 pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til i alt 24 mia. kr., jf. Danmarks Konvergensprogram 2009”. Få linjer længere nede hedder det: “Med krisen er de offentlige finanser svækket. Men vores underskud, gæld og ledighed er lavere end de fleste andre EU-lande. Derfor ventes det også, at henstillingen til Danmark kun vil svare til Stabilitets- og Vækstpagtens mindstekrav om stramninger på 1/2 pct. af BNP om året”. Bedre er det ikke blevet af, at finansministeren skabte unødig tvivl om Danmarks økonomi, da han tilsyneladende fik kommissionen til at skærpe kravet om besparelser. For først støttede kommissionen, at Danmark og andre lande med en stærk økonomi venter med et økonomisk indgreb for ikke at kvæle det begyndende økonomiske opsving. Men kort efter en opringning fra Hjorth Frederiksen til økonomikommissær Olli Rehn vendte kommissionen 180 grader og hævdede så, at Danmarks økonomi er i en så ringe forfatning, at der skal skæres ned hurtigst muligt. Claus Hjorth Frederiksen fastholder, at telefonsamtalen bekræftede, at Danmark har et meget lille finansielt råderum og derfor skal efterleve henstillingerne. Kilder: Information 20.5. og Politiken 21., 22. og 25.5.2010.
For og imod indgrebet Regeringens genopretningsplan møder udbredt opbakning i befolkningen. En Gallup-måling for Berlingske Tidende viser, at 50 pct. af vælgerne enten er enige eller overvejende enige i, at det er en god idé at halvere dagpengeperioden fra fire til to år. 44 pct. er uenige. Dansk Folkepartis mærkesager om at sætte loft over børnechecken og sænke udviklingsbistanden bakkes også op af klare flertal af vælgerne. 66 pct. støtter det nye loft på 30.000 kr. om året på børnechecken, mens 67 pct. siger god for fastfrysning af udviklingsbistanden på samme niveau som i dag. Der er i skrivende stund ikke foretaget meningsmålinger af politikernes popularitet i forbindelse med kriseløsninger. Men for knapt en uge siden bragt Politiken en Megafon-måling, der viste, at mens Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen stod lige, hvad angår forventningen til håndteringen af den økonomiske krise (39 pct. til hver), ville 48 pct. foretrække Socialdemokratiets formand som statsminister efter næste valg, mens kun 37 pct. foretrak Lars Løkke Rasmussen. Kilder: Politiken 21.5. og berlingske.dk 26.5.2010.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligevsærd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret