Videnscentret – VpÆ
|
Atter er der en note-ophobning efter ferien, men herefter skulle det blive dagligdag igen. Red.
INDHOLD: Ældre rammes ikke så hårdt af influenzaen
Ældre rammes ikke så hårdt af influenzaen Den gruppe, der oftest rammes hårdt af influenza, nemlig de ældre, går i denne omgang fri, når det gælder influenza A (H1N1), også kendt som svineinfluenza. Hvis de er født før 1957, har den daværende Asien-influenza, som minder meget om A (H1N1), gjort dem (delvist) immune. Dog har ældre med astma, diabetes, nedsat lungefunktion, hjerte-kar-sygdomme eller svær overvægt en øget risiko, lyder vurderingen i Sundhedsstyrelsen. Derimod ventes influenzaen især at ramme børn og unge/yngre – op til et tal på 1,5 mio. danskere, svarende til én ud af fire. Langt de fleste vil opleve epidemien som en helt almindelig influenza med et par dage i sengen. Normalt oplever man under en influenzaepidemi, at mellem 1.500 og 2.000 danskere dør, og det er for 95 pct.’s vedkommende ældre, der i forvejen er svækkede. Denne gang forventes et tilsvarende niveau, om end det er andre grupper, der bliver ramt. Mens USA har valgt at vaccinere omkring halvdelen af landets knap 307 mio. indbyggere, og Sverige har valgt at vaccinere alle svenskere, vil kun 1,5 mio. danskere blive tilbudt vaccination, der sker ad to gange. De svenske udgifter beløber sig til tre mia. kr., svarende til hvad dansk erhvervsliv regner med at tabe, når hver fjerde dansker efter alt at dømme bliver ramt af influenzaen. Hvis alle danskere skulle vaccineres ville det koste 650 mio. kr. alene for vaccinen. Herhjemme regner man med at vaccinere fra november og frem til årsskiftet. En hjemmeplejer i Varde Kommune er smittet med influenzaen. Den smittede har besøgt 15 borgere i den tid, hvor hun med sikkerhed har været smittet, og kommunen kontakter nu de borgere, hun har haft kontakt med, og borgere i risikogruppen vil blive opfordret til at søge egen læge. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 15.7., Ritzau 15. og 24.7. samt Politiken 31.7.2009.
Respekt forlænger livet Amerikanske forskere har fundet ud af, at man gennemsnitligt lever syv år længere, hvis man bliver behandlet ligeværdigt og med respekt. Og det går den rigtige vej på de danske plejehjem, mener Ældre Sagen. Kulturforsker Anne Leonora Blaakilde, Københavns Universitet, peger på, at folk, der arbejder med ældre, har fået mere undervisning i, hvordan man viser respekt for de mennesker, man arbejder med og har fået en bedre etisk tilgang til arbejdet. Kilde: DR P4 Radioavisen 8.7.2009.
Tvungen opsparing igen Selv om danskerne netop har fået muligheden for at hæve deres tvungne opsparing, SP, foreslår Det Økonomiske Råd, at man så snart som muligt indfører ordningen for alle igen. For kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister skal det ske med tilskud fra staten. Velfærdskommissionen er enig med rådet heri. Men blandt de borgerlige politikere på Christiansborg er der ikke tilslutning til tanken. Problemet er, at en gruppe af ældre ingen eller ringe pensionsopsparing har. I 2039 må 30 pct. af pensionisterne derfor stort set klare sig for folkepensionen plus tillæg, og i 2078 gælder det for 25 pct. af pensionisterne. Det omfatter den gruppe, der er på overførselsindkomst, eller har være ansat uden overenskomst samt mindre selvstændige. De vil have, hvad der svarer til 125.000 kr. om året før skat eller det samme som en enlig pensionist får. Kilde: Kristeligt Dagblad 20.7.2009.
Ældre ensomme på plejehjem 38 pct. af plejehjemsbeboerne føler sig ofte ensomme og alene, viser en undersøgelse fra Ældre Sagen. Det kommer bag på seniorforsker Merete Platz, Videnscenter på Ældreområdet, idet undersøgelsen viser, at ensomheden blandt de svageste ældre er meget højere end blandt ældre generelt. For blandt ældre, der bor i eget hjem, viser hendes undersøgelser, at kun fem pct. ofte føler sig ensomme. Merete Platz mener, at det er et socialt plejemæssigt problem, idet de ældre på plejehjem ofte er blevet alene, og de er svækket både socialt, fysisk og mentalt. “De har altså svært ved at skabe nye relationer. Og der skal virkelig gøres en aktiv indsats, hvis man vil eliminere ensomheden”, siger hun, som bl.a. påpeger, at det er vigtigt for personalet at kende de ældres livshistorie. Olav Felbo fra Ældre Sagen mener, at ensomheden skyldes, at man fra offentlig side i stigende grad ikke har nok tid og ressourcer til at tage sig af omsorgssiden af plejen, og at medarbejderne generelt er under betydeligt pres. Dette understøttes af en ny undersøgelse, som FOA har lavet for Ekstra Bladet, der viser, at 80 pct. af 890 medarbejderne i ældreplejen oplever, at de har mindre tid til de ældre. Overføres FOA-tallene til alle landets kommuner, svarer det til, at der har været nedskæringer i ældreplejen i 76 af landets 98 kommuner. Olav Felbo foreslår på baggrund af undersøgelsen ‘bedstes første sygedag’, hvor man f.eks. kan følge sin gamle mor til hospitalet eller modtage hende, når hun kommer hjem igen. Kilder: Politiken 10.7. og Ekstra Bladet 28.7.2009.
Flere demente end hidtil antaget Mens Sundhedsstyrelsen i fjor opgjorde antallet af demente herhjemme til 56.000 personer, tyder nye tal på baggrund af en EU-finansieret, international undersøgelse, at tallet i virkeligheden ligger på mellem 70.000 og 80.000. Og det vil ifølge de nye skøn vokse til 178.000 i 2040. På denne baggrund stiller Alzheimerforeningen krav om, at demens anerkendes som en egentlig sygdom, så gamle straks undersøges, når de begynder at falde af på den. Foreningen, der efterlyser en egentlig handlingsplan for demens, så der sættes penge af til forskning, skønner, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved demens vil være op til fordoblet om 10 år fra de nuværende 15 mia. kr. Kilde: Ritzau 13.7.2009.
Stop for flytning af kritisk syge En ekstrabevilling på 100 mio. kr. skal løse problemer med den manglende kapacitet på intensiv-afdelinger på de danske sygehuse. Dermed skulle man gerne nedbringe antallet af overførsler af kritisk syge patienter fra et sygehus til et andet. Det fremgår af en aftale for de økonomiske rammer for sundhedsvæsenet i 2010, som regeringen og regionerne netop er blevet enige om. En undersøgelse viste for nylig, at der i fjor blev overført mellem 900 og 1.000 patienter pga. “kapacitetsmæssige forhold”. I mindst ét tilfælde blev der direkte registreret dødsfald “i forbindelse med en overflytning af en intensiv patient”. Kilde: Berlingske Tidende 16.7.2009.
Hvor er tovholderen? “Med den hellige valgfrihed i forbindelse med tøjvask, rengøring, levering af mad og så videre, opstår der et rend af forskellige mennesker i den ældres hjem. Disse kan måske hver især godt se, at noget er helt galt, men der er ingen koordinerende kontaktperson, som har alle relevante oplysninger om den ældre, og som både de voksne børn og de faglige hjælpere kan henvende sig til. Hvad hver især observerer, bliver ikke samlet og koordineret med henblik på at ændre en uhensigtsmæssig situation som for eksempel misbrug, ensomhed, angst, rastløshed, manglende appetit, humørsvingninger eller lignende”, siger Lis Vibeke Kristensen. Hun, som er forfatter, dramaturg og tidligere teaterchef, skrev for 12 år siden sammen med forfatteren Charlotte Strandgaard bogen ‘Gråhårede børn’ om midaldrende børns tiltagende ansvar i forbindelse med pasning af deres gamle forældre. Siden har hun fulgt området. Bl.a. kritiserer hun, at der ikke er mere fokus på den alderdomssvækkelse, som de fleste af os skal igennem. Det er et komplekst billede med fysisk og psykisk tilbagegang og måske demens eller personlighedsændringer. Der er mange diagnoser og ofte meget medicin og mange bivirkninger. Men området har ikke høj prestige, hverken forsknings- eller behandlingsmæssigt, til trods for at det er et uomtvisteligt faktum, at antallet af gamle og ældgamle vil stige voldsomt de kommende år, mener hun. Kilde: Kristeligt Dagblad 18.7.2009.
Pension er ikke noget for jyder Københavnerne er bedst til at lægge til side til pensionen, jyderne dårligst, skriver DR Nyheder om den undersøgelse, PFA har udført hos sine 300.000 faste pensionskunder. I gennemsnit afsætter nordjyden 12,3 pct. af sin løn til pension, københavneren 14,5 pct. Kilde: Politiken 11.7.2009.
Yngre ældres hukommelse svækkes ikke Et svensk forskningsprojekt om alder og hukommelse viser, at den menneskelige hukommelse ikke bliver svækket, men derimod styrket langt op i årene, rapporterer det norske telegrambureau NTB. Vor episodiske erindring, som lagrer ting, der er hændt os i livet, bliver stadig bedre helt frem til 65 års-alderen for så at aftage noget. Den form for hukommelse, den semantiske erindring, som gemmer vore kundskabs- og betydningsmæssige lærdom, bliver stærkere indtil 70 års-alderen. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 15.7.2009.
Ældre lever længere og sundere Ældre lever i dag længere og har flere år uden alvorlig sygdom, viser en undersøgelse fra Statens institut for Folkesundhed. Undersøgelsen af udviklingen i ældres helbred fra 1994 til 2005 viser, at 65-årige mænd kan forvente at leve 16 år længere, hvilket er to år længere end i 1994. Kvinder kan forvente yderligere 19 år, hvilket er halvandet år længere end i 1994. Også antallet af år uden sygdom efter man er fyldt 65 år, er steget markant: Fra 7,9 til 10,5 år for mænd og fra 8,2 til 11,1 år for kvinder. Danskerne har de seneste 150 år lagt over 30 år til gennemsnitsalderen. “Det svarer til tre måneder om året. Det er ikke en pludselig revolution”, siger leder af Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet, Kaare Christensen. De ekstra leveår handler måske også om bedre livsstil blandt de ældre. Tidligere undersøgelser har vist, at bl.a. sunde kostvaner betyder meget for alderen. Faktisk spiser mange kortuddannede ældre sundere end højtuddannede yngre. Og generelt spiser ældre mere fisk, frugt og grønt end yngre. Kilde: Kristeligt Dagblad 17.7.2009.
Ældre indvandrere fejlbehandles Sprogproblemer og en anderledes sygdomsopfattelse gør mødet mellem ældre med indvandrerbaggrund og danske læger vanskeligt. Misforståelser medfører, at hver femte borger med etnisk mindretalsbaggrund oplever fejl med forkert diagnose eller medicin, når de er hos deres praktiserende læge. Det viser en brugerundersøgelse fra Region Hovedstaden. Til sammenligning var det kun halvt så mange med en dansk baggrund, som havde samme negative oplevelser. Samtidig viser en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Københavns Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, at ældre med udenlandsk baggrund ikke får medicin så ofte som danskere, selv om de er mere syge. Tit dropper de ældre livsnødvendig medicin som hjertemedicin, lige som kampagner og information om sund levevis sjældent når ud til de ældre nydanskere. Mange ældre indvandrere tropper direkte op på skadestuen og bliver oftere indlagt. Halvdelen af det danske sundhedspersonale angiver til Sundhedsstyrelsen, at de giver ringere pleje og behandling til etniske patienter, fordi de ikke ved, hvordan de skal omgås, og tre ud af fire læger oplever de etniske patienter som en direkte belastning – og de får i øvrigt kun undervisning i en enkelt lektion i mødet med etniske ældre. For at gøre det hele endnu værre, træder i 2011 en ændring af sundhedsloven i kraft, der betyder, at personer, der har boet i landet i mere end syv år, ikke længere har ret til gratis at få en tolk med til lægen, men selv skal betale et gebyr. Det kritiseres skarpt af Den Almindelige Danske Lægeforening. Kilde: Politiken 30.7. og 1.8.2009.
Ældredominans – et demokratisk problem Ældre borgeres vilkår har aldrig før fyldt så meget i den offentlige debat som netop nu, lyder det fra valgforskere, som samtidig understreger, at vi endnu kun har set begyndelsen på det ældre Danmarks voksende betydning. Men de ældres mærkesager er blevet så dominerende, at det på sigt kan udvikle sig til et decideret demokratisk problem, mener lektor i statskundskab på Københavns Universitet, Peter Nedergaard: “Flere lande i Europa har allerede taget konsekvensen af den demografiske udvikling og nedsat valgretsalderen for at skabe modvægt til de ældres dominans. I vore nabolande Sverige og Norge overvejer politikerne at gøre det samme. Men i Danmark forstummer diskussionen fuldstændig. Partierne har ikke for alvor mod til at lægge sig ud med den stærke ældrestemme”, siger han og fortsætter: “Hvis dansk politik i stigende grad bliver optaget af de ældres behov, sker det på bekostning af investeringer i ungdommen og landets uddannelsesinstitutioner. Det er en farlig udvikling i et land, der i forvejen har stor fokus på ældre, og som det eneste land rundhåndet deler folkepension ud til alle uanset økonomi”. Kilde: Kristeligt Dagblad 3.8.2009.
Britiske ældre blandt Europas fattigste Kun overgået af Cypern (51 pct.) og Litauen (33 pct.) ligger 30 pct. af Storbritanniens pensionister under fattigdomsgrænsen, svarende til knapt to mio. britiske pensionister, viser tal fra EU’s statistiske kontor Eurostat. Det tilsvarende tal i Danmark er 18 pct., hvilket er bedre end nationer som Irland, Italien og Finland, men værre end Tyskland (17 pct.), Sverige (11 pct.) og Holland (10 pct.). Bedst ligger Tjekkiet med 5 pct. Kilde: Politiken 3.8.2009.
Patienter med livsstilssygdomme bagerst i køen Hører du til gruppen af danskere, der bevæger sig for lidt, ryger og drikker for meget, så mener hver fjerde regionsrådspolitiker, at du skal rykke ned i køen for operation eller behandling, viser en rundspørge foretaget af Morgenavisen Jyllands-Posten. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 23.7.2009.
Ældre må selv betale psykologhjælp Ældre med depression må som de eneste voksne danskere selv betale, hvis de ønsker at få hjælp fra en psykolog. Det lægger Danske Regioner op til i et nyt udspil. Men ældre rammes i lige så høj grad som andre af depressioner. Og tilmed begår de oftere selvmord end andre aldersgrupper. Derfor er der ikke noget fagligt belæg for ikke at give ældre tilskud, mener Jan-Henrik Winsløv, som er projektforsker med speciale i ældres selvmord ved Aarhus Universitet. Økonomisk tilskud til depressionsramte danskere blev indført i april i fjor, dog kun for danskere mellem 18 og 37 år, hvor de fik 60 pct.’s tilskud. Erfaringerne har været så gode, at man nu udvider ordningen for alle ikke-pensionister. I Danske Regioner forklarer næstformand i social- og psykiatriudvalget, Bo Libergren, at det skyldes et kapacitetsspørgsmål, og at man på sigt vil udbrede ordningen til også at omfatte pensionister. Forskelsbehandlingen kaldes af Ældre Sagen for “aldersdiskrimination”. Ordningen skal diskuteres med regeringen i efteråret i forbindelse med en kommende national handlingsplan for psykiatrien. Kilde: Kristeligt Dagblad 24.7.2009.
Danskerne går tidligere på pension I Aktuelle Noter nr. 9 skrev vi, hvordan antallet af efterlønsmodtagere er faldet. Nu viser det sig, at danskerne går tidligere på pension. Mens velfærdsforliget i 2006 skulle få danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet, så er tilbagetrækningsalderen faldet de senere år. De nye tal fra Eurostat viser, at gennemsnitsdanskeren i 2007 trak sig tilbage fra arbejdsmarkedet som 60,6-årig, mens tallet i 2001 var 61,6 år. Med andre ord går folk på pension et år tidligere. Det er især kvinderne, der forlader jobbet tidligere, påpeger professor i velfærdsstatsforskning ved Aalborg Universitet, Per H. Jensen, som forsker i, hvorfor folk forlader arbejdsmarkedet. Problemet bliver ikke mindre af, at andelen af den danske befolkning, som er over 65 år, ifølge Danmarks Statistik vil stige med 76 pct. frem til 2042, mens dem i den arbejdsdygtige alder samtidig vil falde med 8,7 pct. De nyeste arbejdsløshedstal fra juni viser også, at mens stigningen på 7.400 ledige var næsten dobbelt så stor som ventet, var det de 50-59-årige, der blev hårdest ramt i årets første sommermåned. Kilder: Information 8.7 og Politiken 31.7.2009.
Årsag til blodpropper kortlagt Mængden af en lille fedtpartiel i blodet kaldet lipoprotein (a) har vist sig at være afgørende for ens risiko for at få en blodprop i hjertet, viser en omfattende undersøgelse, som er foretaget af forskere ved Herlev Hospital og Københavns Universitet. Det er arveligt betinget, hvor meget af proteinet man har i blodet. Hos hver tredje dansker er indholdet så stort, at der er stærkt forhøjet risiko for, at det kan udløse blodpropper. “Vi har tidligere vist, at et højt indhold af lipoprotein (a) i blodet er en risikofaktor i forhold til blodpropper. Men med det her studie, har vi påvist en direkte sammenhæng, altså at det ikke alene er til stede hos personer, der får blodpropper, men at det er en direkte årsag til det”, siger Pia Kamstrup, der er læge og ph.d. ved Herlev Hospital samt hovedforfatter på undersøgelsen. Og hun fortsætter: “I dag indgår det ikke i standardproceduren hos lægen at undersøge niveauet af lipoprotein (a). Men hvis man gør det hos personer, som i forvejen er i risikogruppen – eksempelvis folk med højt kolesteroltal, som måske både er rygere og overvægtige – kan man identificere personer med ekstra forhøjet risiko. På den baggrund kan man planlægge et forløb for at sænke risikoen hos denne gruppe – eksempelvis ved at anbefale kolesterolsænkende medicin og ændret livsstil”. Kilde: Politiken 10.6.2009.
Lang ventetid på hjælpemidler Ønsket om en rollator kræver ofte flere måneders sagsbehandling, selvom det maksimalt må tage fire uger. Og i Københavns Kommune kan det endda tage helt op til et år, viser en rundspørge foretaget af Ældremobiliseringen. Også i Danske Handicaporganisationer har man samlet en lang række lignende eksempler på lange ventelister fra hele landet. Ansøgningen om en båndoptager til en blind, som gerne vil høre lydbøger, har foreløbig taget halvandet år og er endnu ikke afsluttet. Organisationens direktør, Poul Erik Petersen, siger: “Der findes ikke gode forklaringer på, hvorfor eksempelvis en blindestok skal være så svær at få fat i. Den er jo ikke dyr, og det er ikke kompliceret, men behovet hos dem, der ansøger, er til gengæld åbenbart. I Ældremobiliseringen kalder man situationen “direkte vanvittig”. Situationen i København er værst. Og her forklarer direktør i Sundheds- og Omsorgsafdelingen årsagen til den lange ventetid, som han ikke finder i orden, med den lange strejke i fjor samt en del personaleudskiftninger. “Desuden er det ikke altid så enkelt, som det lyder, når en ældre eller handicappet har brug for en rollator. Det kan bl.a. kræve særlige byggetilladelser, udretning af fliser og udskiftning af dørtrin, så rollatoren kan komme rundt”. Kilde: Kristeligt Dagblad 15.7.2009.
Fædres særbørn skrives ud af testamentet Mandens børn fra tidligere forhold bliver ofte sorteper, når par skriver testamente. Hver femte par med sammenbragte børn benytter således muligheden i den nye arvelov for at skrive mandens første børn ud af den sidste vilje, så de kun er sikret en minimal tvangsarv. Det sker til fordel for kvindens særbørn og parrets fællesbørn, viser en gennemgang af 754 testamenter fra ægtepar og ugifte par med ‘dine, mine og vores børn’, som advokat Ulrik Grønbog i Århus har foretaget for Politiken. Han kalder den slags testamenter for ’sorte får-testamenter’. Manglende kontakt mellem fædre og deres børn fra tidligere er formentlig den mest nærliggende forklaring, hvorfor så mange fædre vælger at gøre deres børn fra tidligere forhold/ægteskab noget nær arveløse. Men også at kvinder ikke i samme grad mister forbindelse med børn fra tidligere og i højere varetager alle deres børns interesser. Kilde: Politiken 11.7.2009.
Midlertidige job giver mere stress Det er især vanskeligt for mennesker, der er lidt oppe i årene, at hoppe fra en projektansættelse til anden. De er i højere grad end yngre indstillet på en langvarig ansættelse og er desuden ikke altid så eftertragtede, og de kan nu se frem til nogle usikre år på arbejdsmarkedet. For midlertidige og ad hoc-mæssige ansættelser vinder stadig mere frem. I dag er godt 200.000 danskere ansat i midlertidige stillinger. Resultatet er et ringere psykisk arbejdsmiljø, siger seniorforsker Peter Hasle, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: “I og med man er usikker på næste job, siger man ja til for meget, og det betyder, at arbejdsgiveren kan presse én til at arbejde mere. Som menneske er man konstant på startbanen, og det kræver en enorm energiudladning. Hver gang man kommer et nyt sted, skal man vise, hvor dygtig og skæg man er. I fastansættelse kan man bedre tage pauser indimellem, fordi kollegerne ved, hvem man er, og hvad man kan”. I “projektsamfundet” ser filosoffen Anders Fogh Jensen en sammenhæng mellem de flygtige forhold på arbejdsmarkedet og en vækst i antallet af psykiske lidelser: “I de seneste 30 år er man i stigende grad begyndt at hoppe fra isflage til isflage på arbejdsmarkedet, og det er påfaldende, at der samtidig er sket en stigning i antallet af diagnoser som stress, udbrændthed og depression”, siger han. Også organisationspsykolog Åse Høgsbro Landing, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, forudser, at en øget vægt på løbende evalueringer, tidsfrister, projekt- og kortvarige ansættelser vil få stressproblemerne til at vokse i de kommende år. Kilde: Kristeligt Dagblad 10.7.2009.
‘Ældrebyrden’ overgår den finansielle krise Selv om finanskrisen har ramt hårdt vil den kommende demografiske udvikling slå endnu hårdere, viser en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF. I rapporten bliver det slået fast, at de ekstra skatteudgifter, som finanskrisen har skabt, kun udgør ca. 11 pct. af, hvad den såkaldte ’ældrebyrde’ kommer til at koste de vestlige lande. Ifølge EU’s statistiske kontor Eurostat vil der være 100 danskere til at forsørge 43 pensionister over 65 år i 2060, og det betyder, at Danmark ligger på andenpladsen over de lande i Europa, der vil få den mindste forsørgerbyrde. Kilde: Information 9.7.2009.
Dødshjælp afvist af Overhuset Det britiske overhus’ ‘domstol’ - de såkaldte Law Lords - har afvist et lovforslag, der skulle tillade briterne at modtage aktiv dødshjælp i udlandet. Det skete med stemmerne 194 mod 141. Aktiv dødshjælp er derfor stadig forbudt, og i flere tilfælde har politiet undersøgt den slags sager – dog uden at det er kommet til sigtelser. Ifølge lord Falconers forslag skulle aktiv dødshjælp være tilladt, hvis to læger havde bevidnet, at personen er dødssyg og bedømt til selv at være i stand til at tage beslutning om at ville ende sit liv. Lovforslaget blev udløst af den 46-årige Debbie Purdy, som var dødssyg af sklerose og ønskede at hendes mand – uden han senere skulle risikere at blive retsforfulgt – kunne hjælpe hende til Schweiz, hvor den aktive dødshjælp skulle finde sted. Denne sag tabte hun både i Højesteret og ved appelretten, hvorefter hun bragte spørgsmålet op i Overhuset. I øvrigt er det den sidste afgørelse fra Law Lords, idet sådanne sager i fremtiden overgår til Højesteret. Kilde: BBC News 7.7.2009.
Pengepung afgørende for hjerteoperation Statens Institut for Folkesundhed har gennem en stor undersøgelse vist, at folk med en høj indkomst har 18 pct. større sandsynlighed for at få foretaget en ikke-akut ballonudvidelse eller en bypassoperation end patientgruppen med lav indkomst. Dermed står det klart, at jo højere indtægt, desto større chance for at undgå døden pga. et hjerteanfald, fastslår læge og ph.d. Jeppe N. Rasmussen, der har gennemført undersøgelsen med i alt 38.803 patienter i alderen 30-74 år. Der er dog ingen indkomstmæssig forskel på den patientgruppe, der får akut behandling eller operation. “Patienter med høj indkomst er i højere grad bekendte med mulighederne for ballonudvidelser og bypassoperationer og presser systemet for at få foretaget en operation. Måske har de endda en læge i omgangskredsen, som har fortalt dem om, hvilke muligheder de har som hjertepatient”, forklarer Jeppe N. Rasmussen. Formanden for Hjerteforeningen, Peter Clemmesen, er vred: “Mennesker med de laveste indkomster modtager ikke den nødvendige udredning og behandling for deres hjerte-kar-lidelser, og det er meget utilfredsstillende”, siger han. Kilde: Politiken 23.7.2009.
Sorgsprog Efter for tre år siden at have mistet sin tvillingesøster har gymnasielærer Grethe Andersen skrevet en bog om sorgsprog. For de færreste af os magter at tale med – og ikke mindst lytte til – en sørgende. For hende er det vigtigt at fortælle om, hvad man ikke skal sige, så som “kom over det”, “find en adspredelse”, “kom videre”, der ofte tager udgangspunkt i omgivelsernes egen hverdag. Ikke mange spurgte, hvordan hun havde det, og hvad hun selv troede kunne hjælpe hende. En af hendes pointer er, at hvis man ikke magter at tale om det, er det helt fint. Blot man magter at være til stede. Ifølge Grethe Andersen kommer evnen til den gode kommunikation indefra og udspringer af vores evne til at rumme os selv. Hvis man kan rumme sig selv, kan man også rumme andre. De gode spørgsmål er dem, hvor afsender tør gå væk fra egen banehalvdel og lægge sine egne gode råd, domme og erfaringer på hylden. Eksempelvis: Hvad har du brug for i den svære tid? Hvordan får du hold på dig selv? Har tiden nogen betydning for din sorgproces? Kan du forene det at arbejde med din sorg? Hvordan klarer du det? Var I meget knyttede til hinanden, og er det derfor, det er ekstra svært? Kan jeg støtte dig på nogen måde? Og lytte til svaret. Kilde: Kristeligt Dagblad 26.6.2009.
Pas på hjertet – børst tænder Mennesker, der har mange bakterier i munden, har øget risiko for at få et hjerteanfald, viser en undersøgelse fra University of Buffalo i USA. Noget tyder på, at der er forbindelser mellem tandkød og hjertesygdomme – muligvis i form af at bakterier sætter gang i en betændelsestilstand, der får blodet til at klumpe. Kilde: NU, Ældre Sagens blad, august 2009.
Robotstøvsuger droppet Robotterne var udset til at klare støvsugningen hos op mod 10.000 ældre i Århus Kommune. Men de nuværende robotstøvsugere matcher ikke borgernes og kommunens krav, konstaterer rådmand Dorte Laustsen, Afdelingen for Sundhed og Omsorg i Århus Kommune. Derfor er de nu droppet. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 9.7.2009.
Ældre storforbrugere af kultur Bingo og kurser i korssting er yt. De nye gamle tager til rockkoncerter med Bruce Springsteen og Bob Dylan, rejser til Verona for at høre opera, tager på senior-interrail, ruller på rulleskøjter og dyrker seniorsport. Hver tredje dansker over 60 år er ifølge en kulturvaneundersøgelse foretaget af Kulturministeriet medlem af en sportsklub eller idrætsforening, og aldrig før har der været så mange rejsebureauer, der arrangerer opera-, gastronomi- og andre slags oplevelsesrejser over hele verden. Målgruppen er 60-70-årige, og de ved, hvad de vil have. Seniorerne sætter sig også i omtrent hvert tredje danske teatersæde. Ifølge direktøren for tænketanken Dansk Oplevelsesøkonomi, Flemming Madsen, lever de nye gamle stort set det samme liv i alderdommen, som de altid har gjort - “bare mere selektivt og frit end tidligere”. Ifølge kulturvaneundersøgelsen bruger 40 pct. over 60 år og hver fjerde over 70 år tid på ulønnet frivilligt arbejde bl.a. i organisationer som Seniorer uden Grænser, lige som det er de 50-70-årige der dominerer de danske pilgrimsruter og de ældre, der 'sidder’ tungt på' menighedsrådene. Kilde: Kristeligt Dagblad 18. og 28.7.2009.
Ældre vilde med handel på nettet Seniorer er langt mere aktive på nettet end hidtil antaget. En brugerundersøgelse foretaget af onlinehandelspladsen QXL afslører således aldersgruppen 65-74 år som den mest aktive overhovedet. “Det kommer noget bag på os, at den gruppe i den grad giver den gas. De er tilsyneladende meget glade for nethandel og de muligheder, nethandlen tilbyder”, siger kommunikationschef Hanne K. Larsen, QXL. Det er dog ikke kun til indkøb, at ældre bruger nettet. De er faktisk i front, når det gælder e-mailkonsultationer hos praktiserende læger. Mens alle befolkningsgrupper havde en stigning på 60 pct. fra 2007 til 2008, var stigningen blandt pensionister og efterlønsmodtagere 75,3 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 28.7. og Jydske Vestkysten 29.7.2009.
Pas på medicin i varmen Helt almindelige lægemidler mod f.eks. høfeber, infektioner og forhøjet blodtryk gør huden mere følsom over for solen og kan føre til alvorlige forbrændinger. “Der opstår en betændelsestilstand i huden, og der kan dannes eksem, væskeholdige blærer og voldsom skoldning. Det kan sagtens blive helt ustyrligt. Det er vigtigt, at man er opmærksom, hvis man får en reaktion. I ekstreme tilfælde kan man få både anden- og tredjegradsforbrændinger”, siger Peter Bjerring, der er professor og hudspecialist på privathospitalet Mølholm. Lysfølsomheden opstår, fordi solen danner nogle affalds- eller nedbrydningsprodukter af lægemidlet, som er i kroppen, og det kan ødelægge vævet, forklarer Marianne Møller, Institut for Rationel Farmakologi. Det er derfor vigtigt at tjekke indlægssedlen på den medicin, man tager eller spørge på apoteket. Kilde: Berlingske Tidende 4.7.2009.
Verdens ældste mor er død Den spanske kvinde Carmen Bousada er død 70 år. Hun blev verdensberømt, da hun kort før nytår 2007 blev mor til to drenge. To et halvt år senere blev tvillingerne forældreløse, da den rekordgamle mor døde efter kort tids sygdom.
I 2005 besluttede Carmen Bousada at få børn, efter at hendes mor – som hun havde passet i årevis – var død. På det tidspunkt var det 18 år siden, Carmen sidst havde haft menstruation. For 330.000 kr., som hun skaffede ved at sælge sit hus, købte hun fertilitetsbehandling i Los Angeles, hvor hun løj om sin alder.
Og nu vi er ved dødsfaldene, så er verdens ældste mand død i en alder af 113 år. Det er briten Henry Alligham, der bl.a. i 1916 deltog i Jyllandsslaget. Senere i 1. Verdenskrig var han udstationeret på landjorden ved Somme. Alligham efterlader fem børnebørn, 12 oldebørn, 14 tipoldebørn og et enkelt tiptipoldebarn. Kilder: Berlingske Tidende 16.7. og Politiken 24.7 2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret