Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: KL og FOA indgår forlig
KL og FOA indgår forlig Efter 19 timers forhandlinger indgik parterne på ældreområdet mandag morgen forlig. Forliget blev i løbet af mandagen godkendt af KL’s bestyrelse og skal mandag aften behandles af FOA’s hovedbestyrelse. Såfremt sidstnævnte, som ventet, accepterer forhandlingsresultatet vil konflikten for de 35.000 strejkende sosu’ere, pædagogmedhjælpere og p-vagter blive sat på stand by, indtil afstemningsresultatet foreligger. Formelt skal aftalen godkendes i det fælles Lønningsnævn for staten, kommunerne og regionerne. Konflikten har dagligt kostet FOA 20 mio. kr. Strejken opretholdes for de 4.000 FOA-medlemmer, der er ansat under regionerne. Her er der ikke umiddelbart udsigt til, at forhandlingerne mellem parterne genoptages. KL’s chefforhandler Mads Lebech har oplyst, at der i alt er sket et lønløft på 5,7 mia. kr. til FOA’s område, og ved aftalen kom de sidste 35 mio. kr. mere på bordet. At det her til slut ikke skulle være mere - bl.a. set i relation til at strejken har kostet 350-400 mio. kr. - afviser arbejdsmarkedsforsker og lektor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet som “latterligt lidt. Det er småpenge, og jeg tror, der er mange andre ting i forliget”, siger han. Flemming Ibsen betegner det som en kæmpesejr for FOA og for Dennis Kristensen personligt: “Myten var, at det ikke kunne betale sig og ikke skulle kunne betale sig at strejke. På den måde er det historisk. Det har været et langt løb for Dennis Kristensen, som han har styret fornemt og flot”. Flemming Ibsen har også udtalt, at der som efterspil kan ventes megen ballade i fagbevægelsen, idet mange vil spørge sig selv om, de ikke også burde have kæmpet noget mere, så de kunne rage nogle ekstra penge til sig. Eksempelvis er pædagogernes afstemning endnu ikke afsluttet. Dog har to af de tidligere kritiske forbund, HK og 3F, lykønsket FOA med resultatet. FOA har ikke offentliggjort, hvor meget mere medlemmerne får med det forlig, der netop er indgået. Men forbundet har offentliggjort tal for, hvor meget deres medlemmer stiger i løn brutto om måneden efter tre år: En sosu-medhjælper stiger mellem 3.000 og 4.200 kr., en pædagogmedhjælper får mellem 2.270 og 4.170 mere, og en dagplejer stiger mellem 2.570 og 2.760 kr. Dertil skal lægges lokal løndannelse på 0,7 pct. Den næsten tre uger lange konflikt blev indledt, da KL kun ville tilbyde visse sosu-assistenter 13,9 pct., mens det efterlod dagplejere og pædagogmedhjælpere med en stigning på 12,05 pct. Og det ville FOA, der oprindeligt krævede 15 pct. til alle for at give kvindefag mandeløn, ikke acceptere. Ugebrevet Mandag Morgen skriver, at Dennis Kristensen forud for dagens aftale og i løbet af det seneste år har indkasseret gaver for milliarder af kroner til sine medlemmer – bl.a. en stor del af trepartaftalens 14 mia. kr. Dertil kommer, at mens nogle af sosu-erne under forhandlingerne blev tilbudt 13,9 pct.s lønstigning, måtte de øvrige KTO-forbund nøjes med 12,5 pct., hvor de resterende 0,3 pct. blev afleveret til FOA. Det blev også til en skævdelingspulje på knap 1 mia. kr., hvoraf FOAs medlemmer blev tilbudt de 422 mio. kr. Kilder: Ugebrevet Mandag Morgen, MM16, 28.4., Politiken 5.5. samt netaviserne hos Danmarks Radio, Information, Politiken, Berlingske Tidende og Morgenavisen Jyllands-Posten 5.5.2008.
Ingen ligelønskommission Dennis Kristensen fik – i hvert fald i denne omgang – ikke den ønskede ligelønskommission. Spørgsmålet er også, hvorvidt det er det, der skal til, og om resultaterne af den norske Likelønnskommisjon, som der ofte er blevet henvist til på det seneste, løser problemerne. Spørger man danskerne, er de delte på spørgsmålet. Mere end hver tredje – 37 pct. - ser faktisk slet ikke en kommission som nogen løsning ifl. en frisk meningsmåling fra analyseinstituttet Synovate, mens resten fordeler sig i to lige store grupper. 29 pct. mener, at en kommission blot skal undersøge lønstrukturerne, mens 28 pct. mener, at en kommission skal udstyres med et budget, så den kan rette op på de skævheder, som måtte blotlægges. Den norske kommission blev nedsat af regeringen i juni 2006 og fik bl.a. til opgave at beskrive lønforskellene mellem mænd og kvinder, herunder betydningen af det meget kønsopdelte arbejdsmarked, forskelle i de to køns uddannelsesvalg, og hvad deltid/heltid betyder for lønforskellene. Arbejdet mundede i februar ud i en rapport med seks konkrete forslag. Et af disse forslag er, at en tredjedel af barselen skal være reserveret til faderen, en tredjedel til moderen, og den sidste tid kan forældrene dele frit mellem sig. Kommissionen anbefaler også et lønløft på tre mia. kr. fra staten for de kvindedominerende fag i den offentlige sektor. Men – med den forudsætning, at det ikke udløser kompenserende lønkrav i andre fag eller i den private sektor. Likelønnskommisjonens rapport er foreløbig til høring til udgangen af september, og tidligst i 2009 kan spørgsmålet med et politisk flertal komme på den norske finanslov. Ifølge Karen Sjørup, der er lektor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter, fastslår den norske rapport, at en væsentlig synder i skabelsen af ulige løn er “værdsættelsesdiskriminering” af kvinders arbejde i de store kvindefag. Men det belyses ikke yderligere i rapporten. Karen Sjørup medgiver, at det kan volde problemer, idet mange kvinder arbejder på områder, hvor mænd er i mindretal, hvorfor det kan være vanskeligt at sammenligne. Samtidig dækker værdsættelsen af begrebet omsorg over såvel enkle praktiske funktioner som det umålelige: venlighed, empati, mindebearbejdning, socialisering, terapeutisk indsats osv., men det opgøres i kommuner med new public management stift i “rengøring, bad, op af seng, i seng igen, medicindosering mv.” For at forhindre yderligere medarbejderflugt fra sektoren anbefaler hun, at man tilbyder medarbejderne et ‘fastholdelsestillæg’. Arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, Københavns Universitet, mener, at en dansk ligelønskommission med offentlige penge vil betyde et farvel til den danske aftalemodel, fordi det ikke længere er organisationerne selv, der forhandler inden for lønrammen, siger han, der i stedet foreslår en modernisering af den offentlige sektors bureaukratiske lønsystem. “Med et politisk indgreb og en stor pose penge er der jo ingen grund til at gå til forhandlingsbordet næste gang”. Heri er FOA’s formand Dennis Kristensen uenig: “Hvis den danske aftalemodel ikke kan holde til, at kvinder får lige så meget i løn som mænd for lige arbejde, så er den danske aftalemodel ikke værd at bevare”, siger han, der ikke mener at en modernisering af lønsystemet har noget med ligeløn at gøre. Kilder: Information 3.4. og Politiken 1. og 3.5.2008.
Anerkendelses-fixet Flere eksperter har været inde på, at den arbejdskonflikt, der netop er afsluttet, i lige så høj grad er en anerkendelseskamp som en lønkamp. Og hvis man alene gør anerkendelsen op i kroner og øre risikerer man, at der opstår en ‘frustrationsregression’. Allerede filosoffen Platon i det antikke Grækenland skrev, at sjælen indeholdt noget, han kaldte thymos, der kan oversættes til anerkendelse. I en moderne samfundsteori har det ført til at forklare samfundets konflikter og sammenhængskraft ud fra anerkendelseskampe. Adjunkt i sociologi Rasmus Willig fra Roskilde Universitetscenter, har netop udgivet bogen ‘Anerkendelsespolitik’ sammen med Michael Hviid Jacobsen. Førstnævnte udtaler: “I praktisk politik er kampene om anerkendelse ofte drevet af moralske motiver. Typisk drejer de sig ikke om, at nogen ønsker at erhverve mere status, men at nogle samfundsgrupper mener, at de er blevet udsat for manglende anerkendelse på nogle vigtige områder”. Han påpeger, at det ikke er tilfældigt, at det netop er omsorgs-, pasnings- og sundhedssektoren, der er blevet genstand for det danske samfunds første store anerkendelseskamp. Dette offentlige område handler om reel mangel på anerkendelse, men arbejdsmarkedets parter har kun fokus på lønnen, og på hvorvidt den skal være 15 pct. i stedet for de tilbudte 13 pct. i lønstigning. Hermed har parterne ifølge ham valgt at følge industrisamfundets logik, hvor anerkendelse afregnes i løn. “Men hvis fagforeningerne skulle have fulgt informationssamfundets logik, havde det været mere oplagt at kræve et opgør med det evaluerings- og minuttyrani, deres medlemmer udsættes for”. Han vurderer, at succes i lønkampen kun kan give en mindre kvantitativ anerkendelse, der slutter anerkendelsestørsten kortvarigt – ikke en egentlig kvalitativ anerkendelse. “En fremadrettet strategi havde været at kræve bedre arbejdsbetingelser, så de ansatte kunne koncentrere sig om deres kerneopgaver. Det ville ikke være svar på en klassisk fagpolitisk omfordelingskamp om mere i løn, men svar på en anerkendelseskamp.” Det samme er Helle Hedegaard Hein fra Copenhagen Business School i København inde på. Hun kalder skuffelsen for ‘frustrationsregression’: “Hvis ens behov på et givet niveau ikke møder dækning, regredierer man og fokuserer på de behov, der er på lavere niveau. I givet fald lønnen”. Hun mener hermed, at det ikke vil hjælpe faggruppen at få indfriet lønkravet – uanset hvor fortjent det er – hvis de længes efter noget andet. Hun mener, at sosu-erne som de eneste i strejken har haft et primært mål, at det skulle kunne betale sig at være faglært, så de ikke skulle se kolleger forlade jobbet til fordel for et nyt på fabrikken, hvor de kan få mere i timen. “For dem vil et lønløft virkelig batte, så faget tiltrækker folk, der vil gennemgå uddannelsen og arbejde på ældreområdet”. Kilde: Weekendavisen 30.4.2008.
Inflationen æder lønstigning op Selv om lønforbedringerne i den offentlige sektor er højere end set i en årrække, truer inflationen med at udhule de offentligt ansattes realløn. Ifølge Danmarks Statistik er forbrugspriserne fra februar 2007 til februar 2008 steget med 3,1 pct. Fortsætter denne prisstigningstakt frem til 2010, vil det indebære en samlet prisstigning på 9,6 pct. Under denne forudsætning vil reallønsstigningen over de tre aftalte overenskomstår skrumpe til 3,2-3,4 pct., svarende til 1,1 pct. i årligt gennemsnit. Det betyder for en bruttoindkomst i 2008 på 300.000 kr. en gennemsnitlig månedlig reallønstigning på 250-300 kr. - før skat. “Det kan derfor diskuteres”, skriver økonom og cand.scient.adm. Henrik Herløv Lind, “ om der hermed lønmæssigt er opnået de markante ryk frem mod det offentlige som en klart mere attraktiv arbejdsplads (...) Der skal ikke nogen stor stigning i inflationen til – blot op til fire procent årligt de næste par år – før reallønsforbedringen stort set vil være helt ædt op”. Kilde: Information 14.4.2008.
Ballade om autorisation til sosu’ere Et nyt lovforslag fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der vil give sosu-assistenterne en autorisationsordning i lighed med den, som f.eks. sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter har, har skabt ballade. Sygeplejerskerne er bange for, at lovforslaget vil skabe så meget tvivl om sosu’ernes arbejdsfunktion, at det truer patientsikkerheden, og også KL konkluderer i deres høringssvar, at lovforslaget bør droppes: I svaret understreges det, at lovforslaget, ud over at være unødvendigt, vil skabe så meget tvivl og uklarhed, hvorfor KL vil anbefale “at lovforslaget frafaldes og afventer et sagligt og solidt grundlag”. Sundhedsministeren henviser til, at den nye autorisationsordning udspringer af trepartsaftalen, hvor det blev aftalt, at der skulle nedsættes en særlig task force, som inden udgangen af 2008 skulle udarbejde en mere hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse på sundheds- og ældreområdet. Men det afviser Danske Regioner med, at en sådan autorisation ikke indgår i trepartsaftalen, at foreningen ikke har indgået nogen aftale om autorisation af denne medarbejdergruppe og at den task force, der skal nedsættes som led i aftalen, endnu ikke er startet, hvorfor en autorisation vil være at foregribe task forcens arbejde. Baggrunden for autorisationen er et mundtligt løfte som FOA’s formand Dennis Kristensen havde fået af den daværende sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, men ministerens løfte var af en eller anden grund ikke kommet med i selve aftaleteksten. Og ministeren er ikke til at få fat i. Men på et tidspunkt taler LO’s daværende formand Hans Jensen i telefon med FOA-formanden, da finansministeren tilfældigt kommer forbi. Thor Pedersen får Dennis Kristensen i røret, og under denne samtale lover ministeren, at en autorisation af sosu’erne er underforstået i den del af aftaleteksten, der handler om en task force. Regeringen skønner, at ca. 42.500 sosu-assistenter vil opnå autorisation, og herefter vil ca. 2.500 sosu’ere få autorisation hvert år, når de er færdige med uddannelsen. Lovforslaget mødte bred politisk opbakning ved 1. behandlingen fra bl.a. Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM15, 21.4.2008.
Massiv sexchikane på plejehjem 29 pct. af social- og sundhedsmedarbejderne og sygeplejerskerne på Københavns plejehjem oplever chikane af seksuel karakter i arbejdstiden. Ifølge Charlotte Agger, der er forstander på demenscenteret Pilehuset, kan chikanen både være fysik og verbal. Ifølge hende kan personalets reaktion være meget forskellig. Nogle tager det ikke så tungt, mens andre føler det mere krænkende og derfor får mulighed for at få psykologsamtaler. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen under ét er det 14 pct. af medarbejderne, der udsættes for sexchikane fra borgerne. Ifølge sundhedsborgmester Mogens Lønborg er denne form for chikane “et grundvilkår i den type arbejde”. Derfor uddannes personalet også i konflikthåndtering. I FOA kender man også problemet, og hvor det er borgere, der helt bevidst krænker personalet, forlanger man, at ledelsen omgående går ind og får stoppet den pågældende. Hvor det drejer sig om demente, kan løsningen være at sende en mand ind i stedet for en kvinde. Fire pct. af plejepersonalet oplever, at en kollega udøver seksuel chikane. Kilde: Berlingske Tidende 27.4.2008.
Førtidspensionister sparer ikke op Siden 2003 har førtidspensionister kunnet spare op i en frivillig arbejdsmarkedspension. Men en opgørelse viser, at tre ud af fire potentielle kunder ikke gør brug af muligheden, svarende til at kun 64.000 ud af 242.000 i 2006 indbetalte den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Tallet ser ikke meget bedre ud for 2007. For befolkningen som helhed er det en ud af fire, der ikke sparer op til pensionen. Kilde: faktum, ATP’s tidsskrift, nr. 55, april 2008.
Høreapparater er tabu 800.000 danskere anslås at have nedsat hørelse, men mindre end halvdelen har erkendt deres høretab. 300.000 danskere har fået udleveret et høreapparat, men næppe alle benytter det. Men på trods af, at nedsat hørelse af mange opleves som et betydeligt handicap, der kan medføre både ensomhed og isolation, anskaffer kun en brøkdel det høreapparat, der i de fleste tilfælde helt eller delvist kunne afhjælpe problemet. Det tager i gennemsnit syv år for en voksen at erkende sit høretab. Det er baggrunden for et nyt, internationalt videnscenter for hørelse, Ida Institute, der netop er blevet etableret i Danmark ved hjælp af en 40 mio. kr. s donation fra Oticon Fonden. Kilde: Berlingske Tidende 2.5.2008.
Hæderspris Kristian Riis, der er tidligere generalsekretær i Omsorgsorganisationernes Samråd - og fhv. næstformand i bestyrelsen for Videnscenter på Ældreområdet – modtager Ældrerådenes Hæderspris 2008. Begrundelsen for valget er Kristian Riis’ mangeårige arbejde for at sikre ældres indflydelse og rettigheder. Han har vist stort engagement, siden ældrerådene fungerede som frivillige råd og ikke mindst i forhold til arbejdet med lovgivningen om ældreråd. Kilde: Berlingske Tidende 24.4.2008.
Tysk pensionistbejlen CDU’s ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen, Jürgen Rüttgers, har opfundet et begreb, der endnu ikke eksisterer i Tyskland: Ældrefattigdom. Derfor kræver han en mindstepension i form af en grundpension. Enhver, der har indbetalt til pensionskassen i 35 år, skal modtage en pension, der er mindst 15 pct. højere end socialhjælpen til ældre. Og det uanset, hvor meget vedkommende har indbetalt, mener han. Socialdemokraterne mener i højere grad, at en sikring af mindstelønnen er vejen. I Danmark kan alle søge og modtage pensionens grundbeløb, uanset om man har haft arbejde eller ej og uafhængigt af ens indtægt. Dertil kan komme diverse tillæg. I Tyskland har man ikke noget skattefinansieret pensionssystem. Der optjener man retten til offentlig pension på arbejdsmarkedet. Størrelsen af pensionen afhænger af, hvor længe man har arbejdet, og hvor høj ens indkomst har været. Mens dækningsgraden i både Danmark og Tyskland for en lavtlønnet er ca. 70 pct., er den for en højtlønnet dansker kun 42 pct., mens den for en højtlønne tysker er 81 pct. For de tyskere, der ikke har været beskæftigede, er der alene socialhjælpen. Men – tyske eksperter afviser, at der er et problem med ældrefattigdom. Det eksisterer slet ikke eller er “et af nutidens mest overvurderede fænomener”, som en siger. Statistisk er der således en fem gange højere sandsynlighed for at støde på et fattigt barn end på en fattig pensionist. Faktisk er de ældres materielle livssituation bedre end den samlede befolknings gennemsnitlige livssituation. Kilde: Information 29.4.2008.
Framelding: noterlist-off@aeldreviden.dk AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen her på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret