Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Rettelse
Rettelse I de sidste noter fra 2009 skrev vi om ældre blødere, at "med stigende alder stiger antallet af blødninger tilsvarende". Det er ikke korrekt. Det handler mere om, at ældre blødere har forholdsvis mange blødninger, og at dette er med til at komplicere deres helbredssituation. Vi beklager.
Respekt for alderdommen Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen koncentrerede en stor del af sin nytårstale om ungdommen - især skolebørnene - udtrykte dronning Margrethe i sin tale respekt for alderdommen og advarede mod ungdomsfikseringen: "For mange er det at blive ældre vanskeligt at affinde sig med. Som barn har man travlt med at blive voksen, som voksen vil man gerne blive ved med at føle sig ung; ja det er nærmest et krav at holde sig ikke blot ungdommelig, men ung i ti, tyve år længere, end man egentlig er. Vores tid er blevet ungdomsfikseret. Det er både godt og skidt. Vi beundrer dem, der holder sig unge hele livet, vi gør det næsten til en dyd i sig selv, som om årene ingen spor må sætte sig, den dyrt vundne erfaring ikke må komme til udtryk. Det er måske noget af det, som er med til at gøre vores - i øvrigt spændende nutid - så forjaget. Erfaring er en værdifuld bagage, som også de unge skal kunne glæde sig over og glæde sig til. Den, der ikke længere er ung af år, skal også have plads, og de, der tidligt mærker alderens forandringer sætte ind, må vi ikke tabe i den store og glade ungdomsdyrkelse. Samtidig er det dejligt at kunne det ene og overkomme det andet, men det kan også være tilfredsstillende at sætte sig roligt ned og vide, at der er mindre at jage efter, og at det perfekte ikke altid er så vigtigt". Kilde: berlingske.dk/danmark/dronningens-nytaarstale-2009 Ældre medicinske patienter Direktør for Kræftens Bekæmpelse, den 63-årige fhv. socialminister Arne Rolighed, forlader, når hans kontrakt udløber 1. juli i år, direktørposten. "Jeg vil gerne bruge nogle år på at sætte fokus på ældre medicinske patienter", siger han. Og nu vi er ved de ældre medicinske patienter, så udgav Dagens Medicin i december bogen 'Skammekrogen' om netop denne patientgruppe. Det sker på baggrund af, at der med finanslovsaftalen er truffet beslutning om at nedsætte en styregruppe under Sundhedsstyrelsen, som skal afdække best practice og udforme retningslinjer og standarder for at øge kvaliteten for medicinske patienter. Bogen, der har til formål at vise, hvordan øget pres på medicinske afdelinger har konsekvenser og er skrevet af en lang række eksperter på området, henvender sig til sundhedsprofessionelle og sundhedsinteresserede, men den er skrevet til de ansvarlige, dvs. politikere og topchefer på sundhedsområdet. De medicinske patienter må affinde sig med lav status og ofte dårlige behandlingsforløb. De er ofte ældre, som lider af flere forskellige sygdomme og har et højt medicinforbrug. De falder ned mellem stolene i det højt specialiserede behandlingssystem, og de tabes på gulvet i overgangen fra sygehus til eget hjem. 'Skammekrogen', der er på 200 sider og koster 200 kr., kan bestilles på forlaget@dagensmedicin.dk Kilde: Ritzau 14.12.2009.
Bedste sørger for sammenhængskraften Seks ud af ti familier med børn under 15 år er afhængige af, at bedsteforældrene giver en hånd med i det daglige. Ellers hænger arbejde og familieliv ikke sammen for dem. Blot hver fjerde familie klarer sig uden hjælp fra den ældre generation, viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken og TV2. For en del unge familier spiller det også en rolle, hvor bedsteforældrene bor, når de selv vælger bolig, oplyser idéhistoriker Agnete Braad, som har skrevet speciale om kernefamilien. Hun fortsætter: “I dag har vi en række varianter af familier, og det kan jo være en oplevelse for både bedsteforældre og børn at have en tættere relation. Men det kan være belastende for relationen mellem bedsteforældre og forældre, at der er tale om et afhængighedsforhold og ikke bare frivillig hjælp en gang i mellem. Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, der er centerleder på Faos ved Københavns Universitet, kalder ligefrem bedsteforældrene for “redningsplanker”, men gør også opmærksom på, at om få år er de så gamle, at de har behov for hjælp. Og de problemer bliver kun større, fordi vi er på vej mod et samfund med flere ældre. Kilde: Politiken 4.1.2010.
590 mio. kr. til kronisk syge Lidt over en halv milliard kr. er på vej til en øget og bedre indsats for de mange danske patienter med kroniske sygdomme. Kommunerne og regionerne har fået tilsagn på deres ansøgninger til de såkaldte kronikerpuljer. Omkring en tredjedel af befolkningen lever med en eller flere kroniske sygdomme, og ca. 80 pct. af de samlede sundhedsudgifter går til behandlingen heraf. Kilde: Ritzau 17.12.2009.
Store avancer til bedemænd En enkel bisættelse kan svinge med op til 6.000 kr. i pris, alt efter hvor man bor, og hvilken bedemand man vælger. Inden for samme lokalområde er der prisforskelle på næsten 2.000 kr. for nøjagtig den samme ydelse, viser et pristjek, som Politiken har foretaget i Roskilde, Hillerød, Østerbro i København og Århus. Avisen har også regnet på, hvor meget bedemændene tjener på f.eks. kister og urner. De beregninger viser avancer til bedemændene på mellem 200 og 400 pct. Eksempelvis koster en ganske almindelige kiste til jordbegravelse ca. 2.000 kr. i indkøbspris, mens den nemt koster mindst 6.000 kr., når kunden køber den. En almindelig urne i ler eller bark ligger i indkøbspris for bedemanden på ca. 150 kr., mens forbrugerprisen er 750 kr. Det giver en avance på 400 pct. Indkøbspriserne stammer fra en kilde i bedemandsbranchen. For kistefabrikanterne vil ikke oplyse priserne. Kørsel i rustvogn ligger på 800-2.000 kr. for korte ture under 8 km. Forbrugerrådet opfordrer de pårørende til at forhandle om prisen. Hvis ydelsen eller prisen ikke lever op til aftalen, kan der klages til Ankenævnet for Bedemandsbranchen. Kilde: Politiken 2.1.2010.
Bedre blodpropbehandling På flere sygehuse i Region Midtjylland har man her fra årsskiftet fjernet aldersgrænsen på 80 år for den såkaldte trombolysebehandling til personer, der rammes af en blodprop i hjernen. Fremover er det patientens biologiske alder, lægerne vurderer. Tidligere undersøgelser har vist, at patienterne har glæde af behandlingen op til fire en halv time efter, at symptomerne på blodprop begyndte. Det er halvanden timer mere end man indtil da vurderede det. Når nogle patienter med blodprop i hjernen ikke kan få behandling, er det, fordi nogle ikke tåler den. Behandlingen indebærer bl.a. risiko for hjerneblødning. Men situationen fra Midtjylland går ikke igen alle steder i landet. Nye tal fra det Nationale Indikator Projekt, der måler sundhedsvæsenets evne til at behandle patienter, viser, at på visse sygdomsområder som f.eks. blodprop i hjernen eller blødende mavesår er det flertallet af patienterne, som ikke får den rette behandling. Kilder: Information og Frederiksborg Amts Avis 4.1.2010
De rige ældre skal betale mere I en undersøgelse fra YouGov Zapera for KL's nyhedsbrev Momentum svarer et flertal (67 pct.) af danskerne, at de mest velhavende ældre selv skal betale for rengøring, hvis det kan sikre, at de svageste ældre får mere hjælp. Næsten hver anden (40 pct.) vil samtidig fratage de formuende danskere folkepension. Men - ifølge Jørgen Søndergaard, tidligere formand for Arbejdsmarkedskommissionen, giver et sådant Robin Hood-system kun småpenge at omfordele af. På Christiansborg afviser de største partier, Venstre og Socialdemokraterne at omlægge folkepensionen. De Konservative derimod åbner en fremtidig dør på klem: "Vi mener generelt, at de svageste grupper skal have den offentlige hjælp. En masse mennesker kan klare sig selv, og der kommer også store generationer, der har en god arbejdsmarkedspension med sig. Det kan godt betyde, at man skal ændre på de regler, der gælder nu, men det er ikke på vores dagsorden her og nu", siger Henriette Kjær, som er partiets politiske ordfører. Kilde: Berlingske Tidende 8.12.2009.
Rynker, gråt hår og smalle læber For at indkredse de træk, der er afgørende for vor vurdering af en kvindes alder, brugte et internationalt forskerhold med dansk deltagelse bl.a. billeder af tvillingesøstre. En gruppe forsøgspersoner skulle gætte på kvindernes alder ud fra billederne. Ved hjælp af computerteknik blev billederne ændret for at indkredse enkelte faktorer, som fik kvinderne til at virke ældre eller yngre i forsøgspersonernes øjne. Siden enæggede tvillinger har de samme gener, kunne forskerne ved hjælp af dem undersøge både genernes og omgivelsernes betydning for, hvor gamle vi kommer til at se ud. Undersøgelsen er offentliggjort i oneline publikationenen PLoS ONE. Undersøgelsen viser, at en ungt udseende kvinde har fyldige læber, undgår solens skadelige stråler og i øvrigt kan takke sine gener for, at hendes hår ikke er gåt, og at hendes hud kun har få rynker. Rynker, gråt hår og smalle læber var de træk, der især fik kvinderne til at se ældre ud. Men også hudens farve og ensartethed, underhudens fasthed, hårets tæthed og hårgrænsen har betydning for, hvor gammel vi synes, en kvinde ser ud, fandt forskerne frem til. Læbernes fylde og hårets grånen skyldes overvejende vore gener. Men, hvor mange og hvor dybe rynker vi får, afgøres af både generne og af påvirkninger udefra. Især solens stråler bidrager til rynkerne, ligesom den også er medvirkende til dannelse af bl.a. alderspletter. Også udtynding af håret skyldes hos kvinder til dels miljømæssige påvirkninger, men hvilke står endnu ikke klart. Kilde: www.dr.dk/sundhed/Forskning/2009/1211140805.htm
Det offentlige skal pleje de gamle Dansk Folkeparti vender sig imod de Konservatives forslag om at sætte flere plejehjem og omsorgsopgaver i udbud i 2011. Finansordfører Kristian Thulesen Dahl (DF) er ikke på stående fod klar til at bakke op om, at kommunerne fremover skal udbudssætte 36,5 pct. af deres opgaver. Kilde: Berlingske Tidende 16.12.2009.
Pensionskunder vinder det tabte tilbage I 2008 kom de danske pensionsopsparere for alvor til at mærke den globale finanskrise. Danskere med de såkaldte markedsprodukter, dvs. pensionsopsparinger, der følger udviklingen på aktiemarkedet, måtte lide tab på flere hundredetusinder kroner. Men i fjor har aktiemarkedernes bedring vendt det billede på hovedet. Det betyder ifølge flere af de største danske pensionsselskaber, at det tabte fra 2008 faktisk er vundet tilbage i 2009. Kunder med markedsprodukter fik et gennemsnitligt afkast på 27 pct. i 2009, oplyser cheføkonom fra Danica Pension, Jens Chr. Nielsen. Selskabet har ca. 140.000 kunder, og ca. 90 pct. af dem har vundet omkring 90 pct. af det tabte fra 2008 tilbage. De helt store vindere erdog dem, der har holdt sig til de traditionelle gennemsnitsprodukter. Fra 2000 er det dem, der har fået det største afkast. Kilde: Politiken 2.1.2010.
Bakterie bag flere hospitalsdødsfald Flere hundrede ældre patienter, som har været indlagt på hospitaler i hovedstadsområdet, er blevet smittet med en aggressiv tarmbakterie, clostridium difficile af typen CD027, der kan udløse voldsom diarré, og som også menes at være skyld i en stribe dødsfald i løbet af 2009. Det fremgår af en opgørelse fra Region Hovedstaden, og Patientforsikringen har derfor besluttet at yde erstatning til efterladte pårørende i de første af en række sager. Indtil midten af december har Patientforsikringen modtaget 24 anmeldelser med krav om erstatning efter et alvorligt bakterieudbrud i foråret på enkelte afdelinger på især Hillerød, Gentofte, Herlev og Frederikssunds hospitaler. 17 anmeldelser er kommet fra pårørende efter afdøde patienter. På samme tidspunkt var der registreret 465 tilfælde, hvor der enten direkte blev påvist eller var mistanke om, at indlagte patienter havde været smittet med den pågældende bakterie. Bakterien blev for første gang i større målestok konstateret på danske hospitaler i marts, hvor der i Region Hovedstaden blev registreret 58 tilfælde, mens hospitaler i Jylland stort set er gået fri. Bakterien findes stadigvæk på de københavnske hospitaler, idet den er meget vanskelig at komme af med. Bakterien kan således 'overvintre' flere måneder på f.eks. sengeheste, dørhåndtag osv. og kan ikke fjernes med almindelige rengøringsmidler. Kilde: Berlingske Tidende 11.12.2009.
DR dømt for aldersracisme Danmarks Radio er blevet dømt til at betale 350.000 kr. for afskedigelse af ældre medarbejdere. Kulturafdelingen ville kun afskedige folk over 55 år, men også i hele DR var der under fyringsrunden en overvægt af ældre medarbejdere. Kilde: Ekstra Bladet 9.12.2009.
Kvinder dobbelt så ofte syge som mænd 14 dage om året. Så mange dage er kvinder i gennemsnit fraværende fra deres job, når de er kommunalt ansatte som eksempelvis pædagoger, dagplejere eller social- og sundhedshjælpere. Det viser Beskæftigelsesministeriets analyse 'Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 2009'. Kvindernes sygefravær ligger 45 pct. højere end mændenes på de kommunale arbejdspladser og 40 pct. højere i de private virksomheder. Fravær ved barns første sygedag er ikke medregnet i fraværsdagene. Ministeriets analyse viser et arbejdsmarked, hvor kvinderne søger ansættelse i det offentlige, tjener mindre, arbejder fem en halv time mindre om ugen end mændene og oftere (17 pct.) vælger at gå på deltid. Anette Borchorst, der er professor ved Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold ved Aalborg Universitet, mener, at det kommer til at svie til kvinderne, at de vælger deltid og samtidig har mindre løn: "Den kønsskæve pensionsopsparing kommer virkelig til at kradse som ligestillingsproblem bl.a. som afledt virkning af uligelønnen. Kvinderne tænker ikke 30-40 år frem, når de står med små børn og skal have livet til at hænge sammen her og nu. Men konsekvensen kan blive meget stor - især hvis de er blevet skilt undervejs". Kilde: Politiken 11.12.2009.
Professor fokuserer på ældre og fald Peter Schwarz er tiltrådt et professorat i Geriatric Medicine ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, med tilhørende overlægestilling på Glostrup Hospitals Forskningscenter for Aldring og Osteporose. Forskningscenteret fokuserer på ældre og fald, på knogleskørhed og forstyrrelser i kalkstofskiftet, og Peter Schwarz' forskning drejer sig om at forebygge og behandle fald. Desuden handler den ikke mindst om årsagerne til knogleskørhed. Kilde: Kristeligt Dagblad 7.12.2009.
Pengene 'vælter ind' i år Pensionister og andre på overførselsindkomster kommer til at få den største indtægtsstigning siden 1991. Det skyldes, at de reguleres efter den almindelige lønudvikling i samfundet - men med et par års forsinkelse. Og for et par år siden steg lønningerne rigtig meget herhjemme. Kilde: Politiken 12.12.2009.
Stigende ventetider på genoptræning Ventetiderne på genoptræning bliver stadig længere. Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer står bag en undersøgelse, der viser, at den reelle ventetid er længst, når det gælder genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Det er typisk ved svækkelse efter fald eller sygdom i eget hjem, f.eks. efter en lungebetændelse eller influenza. Kilde: Nyhedsinformation for Social- og Sundhedssektor 9.12.2009.
Regioner sparer ved at bruge privathospitaler Regionerne sparer penge ved at sende patienter fra ventelister til private sygehuse, frem for at lade offentlige sygehuse i andre regioner klare opgaven. Prisen, som regionen skal betale for at få en patient opereret, er ofte 25-30 pct. lavere på et privat hospital end på et offentligt hospital i en anden region. Derfor sender Region Sjælland i stort tal de patienter, som skal opereres i knæ, hofter eller ryggen, til f.eks. Furesø Privathospital i Nordsjælland i stedet for at sende dem til behandling på offentlige sygehuse i hovedstaden, der ligger tættere på og har ledige pladser. Ved i 2008 at sende en række operationer og behandlinger i udbud, fik Region Sjælland priser, der lå op til 40 pct. under den offentlige gennemsnitspris, fordi de private gav mængderabat. På Furesø Privathospital ligger priserne ca. 25 pct. under de offentlige sygehuse. Og der er stort set ingen ventetid. Kilde: Politiken 12.12.2009.
Danskerne levealder i bund i OECD Trods begyndende fremgang i dansk kræftbehandling og trods fine resultater på hjerteområdet, er danskernes levealder kun på 23. pladsen blandt de 30 OECD-lande. På positivsiden tæller, at det danske sundhedsvæsen er med i den internationale top for behandling af patienter med hjerte- og karsygdomme. Det fremgår af en rapport, som sammenligner befolkningens sundhed i OECD-landene. Stadig færre danskere dør af hjerte- og karsygdomme. Danmark er sammen med Sverige, Island og Norge blandt de bedste i OECD til at behandle blodpropper i hjertet og hjernen. Kilde: Ritzau 8.12.2009.
Te og kaffe kan forebygge sukkersyge Te- og kaffedrikkere har en lavere risiko for at få diabetes af type 2, viser en metaundersøgelse af 18 forskningsundersøgelser omfattende næsten 500.000 mennesker. Undersøgelsen er foretaget på University of Sydney. Den nye undersøgelse viser, at de, som drikker tre eller fire kopper kaffe eller te om dagen, reducerer deres risiko med en femtedel eller mere. Eller sagt på anden måde: Hver daglig kop kaffe reducerer diabetes-risikoen med 7 pct. Men overraskende nok er det tilsyneladendeikke indholdet af koffein, der har betydning. Undersøgelsen viste således, at koffeinfri kaffe havde den største effekt. Forskerne mener derfor, at andre ingredienser, som magnesium og antioxidanter, kan være af betydning. Kilde: BBC News 15.12.2009.
Mange ældre utrygge ved nye postregler Mange ældre over 65 år føler sig utrygge ved den nye postregler, hvor de skal have et klistermærke på postkassen, hvis postbudet skal bringe posten højere op end til stueetagen. “Klistermærkerne kommer til at virke som et stort blinkende skilt til kriminelle om, at her bor et let offer”, siger Zen Donen, ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen. Af samme grund har organisationen rettet henvendelse til Datatilsynet for at få belyst, om de nye regler er i strid med persondataloven. Det Kriminalpræventive Råd har udtalt, at postmærkerne er problematiske. Kilde: Berlingske Tidende 31.12.2009.
Friværdierne dykkede 260 mia. De seneste års store prisfald foretog i fjor et voldsomt indhug i de danske friværdier. Fra toppen i 2006 er den samlede friværdi hos de danske boligejere raslet ned med 725 mia. kr. fra omkring 1.700 mia. kr. til 975 mia. kr. i slutningen af i fjor. Alene i 2009 dykkede formuerne med 260 mia kr. Specielt boligejerne i hovedstadsområdet og Nordsjælland har fået skåret deres boligformue kraftigt ned, viser beregninger som BRFkredit har lavet. Kilde: Berlingske Business 3.1.2010.
"Efterløn og pension har fanden skabt" "Der er brug for en revolution i den måde, vi tænker på om den tredje alder. Efterløn og pension har fanden skabt - til skade for de ældre selv og for fællesskabet. Det stammer fra en tid, hvor arbejde var noget, der skulle overstås, og livslinjen tegnet som ydelse, efterfulgt af nydelse", skriver seniorlektor Ole Schouenborg. Så det er om igen, mener han. De ældre skal "naturligvis" arbejde hele livet og bevare deres rolle som bidragydere til det store fællesskab, "ikke kun bedsteforældreskabet". I stedet foreslår han ressourcetjek hos lægen, erhversvejleder og arbejdsmarkedskonsulent til alle 60-årige. Ingen efterløn til fysisk og psykisk sunde borgere. Men også generelle retningslinjer om trinvis at gå ned i arbejdstid til otte timer ugentligt som 75-årig samt en generel ret til selv at afgrænse sit arbejdsområde til det, man kan bedst og har mest lyst til. Og han fortsætter: "Frit valg på næsten alle hylder fra 65. Fem barnebarnets første sygedag og en feriekurve fra otte uger som 60-årig til 18 uger som 75-årig. Kilde: Politiken 9.12.2009.
Øget apopleksi-risiko ved antidepressiva Kvinder, der er kommet over overgangsalderen og som tager antidepressiva, risikerer en lille - men signifikant - øget risiko for apopleksi, viser en en amerikansk undersøgelse baseret på 136.293 kvinder i alderen 50-70, der er blevet fulgt over en seksårig periode. Undersøgelsen er publiceret i Archives of Internal Medicine. Forskerne understreger, at risikoen er relativt lille. Selv for kvinder, der stadig tager antidepressiva, drejer det sig om mindre end en ud af 200 på et givet år. Depression er i sig selv kendt for at være en risikofaktor for hjerte- og karproblemer. Den nye undersøgelse fandt ingen forskel i apopleksi-risikoen blandt de to overvejende grupper af antidepressiva - SSRI og TCA. Men SSRI giver tilsyneladende en højere risiko for hjerneblødninger. Kilde: BBC News 15.12.2009.
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 frem til nu. |
Sidst opdateret