Videnscentret – VpÆ
|
På grund af et længere sygefravær er disse årets første Aktuelle Noter lidt af et opsamlingsheat. INDHOLD: Skattereformen og de ældre Skattereformen og de ældre Fire ud af ti pensionister forventer, at de får en økonomisk tilbagegang efter skattereformen, viser en undersøgelse, som Ældre Sagen har foretaget i samarbejde med Zapera. Men organisationen har også regnet på reformens virkninger, og det viser sig, at pensionister med beskedne indkomster typisk får en fremgang i rådighedsbeløbet på 1.500-2.000 kr. for enlige og 2.500-3.500 for par. Er indkomsten større, bliver lettelserne tilsvarende større. Men hvis man har renteudgifter, forsvinder en del af fremgangen. Merudgifterne til højere grønne afgifter er indregnet, men har man større energiudgifter til f.eks. en dårligt isoleret bolig, vil man få større merudgifter. For lige som andre danskere på overførsels- og lavindkomster bruger pensionisterne nemlig en større del af deres indkomst på el, vand og varme, end folk med flere penge. Og de kan samtidig ikke nyde godt af lettelserne i topskatten. Som det næppe er undgået nogens opmærksomhed, lægger skattekommissionen op til at lette skat på arbejde med 35 mia. kr. Det sker bl.a. ved, at bundskatten sænkes, mellemskatten afskaffes, topskatteprocenten nedsættes og grænsen for topskat hæves. Samtidig hæves personfradraget med 1.000 kr. Men pengene skal jo hentes et sted. Og det sker bl.a. ved en reduktion i rentefradraget fra 33 til 25 pct., højere grønne afgifter og loft over pensionsindbetalinger – til det sidste taler kommissionen om et loft på 250.000 kr. Men ét er skattekommissonens forslag. Noget ganske andet er, hvad der er politisk vilje til. For HVIS rentefradraget reduceres, mener man på Christiansborg, at det vil ske over en længere årrække end det, kommissionen har foreslået. Dertil kommer, at Socialdemokraterne og SF i et fælles skatteoplæg lægger vægt på, at de fleste lempelser skal komme de grupper med de laveste indtægter til gode – bl.a. i form af særlig kompensation til overførselsindkomsterne, når de grønne afgifter stiger. Det beløb, de to partier har nævnt herfor, er på 1.000 kr. om måneden. I øvrigt mener de to partier, at skattelettelser i bunden er vigtigere end i toppen. Regeringen ventes at komme med sit skatteoplæg i slutningen af måneden. En afledt del af øvelsen for skattekommissionen har været at skaffe flere hænder til arbejdsmarkedet, der trods den nuværende ledighed på sigt kommer til at mangle arbejdskraft. Men eksempelvis vil otte ud af ti FOA-medlemmer sige nej til mere arbejde, selv om skatten på arbejde bliver lettet, fremgår det af en medlemsundersøgelse. Kun 4 pct. erklærer, at de vil arbejde mere, 73 pct. vil arbejde det samme, mens 9 pct. ligefrem vil arbejde mindre. Under 6 pct. af medlemmerne tjener så meget, at de betaler topskat. Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten 29.1., Information 30. og 31.1., Politiken 30.1, 2. og 3.2., www.aeldresagen.dk 5.2. samt Arbejderen 6.2.2009. Mere end halvdelen af pårørende, der tager sig af demente, har ifølge en ny britisk undersøgelse mishandlet dem. Undersøgelsen stammer fra University College London, og i den har en tredjedel af de pårørende erkendt "alvorlig mishandling". Verbale overgreb og trusler var almindelige, mens kun tre af de 220 adspurgte erkendte fysisk mishandling. Alt i alt oplyste 115, der tog sig af demente slægtninge, en eller anden form for overgreb og 74 mere alvorlige former for mishandling. Mere end en fjerdedel indrømmede, at de havde skreget og råbt ad deres pårørende, mens under en femtedel havde brugt hård tone eller bandet. Andre igen oplyste, at de havde truet med at sende deres pårørende på plejehjem eller at holde op med at tage sig af dem. En endnu mindre del tilstod at have slået, rystet eller på anden vis udvist hård behandling af den demente. Dr. Claudia Cooper, der ledede undersøgelsen, siger, at professionelt plejepersonale undgår at tage disse problemer op med pårørende. De regeringstiltag, der er sket for at sikre 'sårbare voksne' tager så godt som udelukkende sigte på at undgå overgreb fra de professionelle og ikke fra de pårørende, og forskerne henleder opmærksomheden på, at også den sidstnævnte gruppe må indgå i tiltagene. Kilde: BBC News 23.1.2009. Eksperterne er uenige om, hvorvidt de ældre rammes mest af den arbejdsløshed, der er en følge af krisen. Ugebrevet A4 mener på baggrund af en rundspørge til A-kassernes 187 afdelinger, der er foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad, at det især er de unge, nyuddannede og de ældre, der vil blive ramt af massefyringer. Mens agenda, DA’s nyhedsbrev om arbejdsmarkedspolitisk analyse, mener, at de ældre vil klare sig bedre gennem finanskrisen på arbejdsmarkedet end de yngre. Det henviser således til, at da ledigheden voksede under forrige lavkonjunktur, var det ikke de ældre, men de yngre grupper som havde den klart største ledighedsstigning. Fra 2000 til midt i 2004, hvor ledigheden toppede, steg ledigheden for de dagpengeforsikrede i aldersgruppen 16-49 år med 1,3 pct. Til sammenligning faldt ledigheden i samme periode for de 50-54-årige med 0,8 pct. Allerede nu ses der tydelige tegn på, at de yngres ledighed stiger hurtigere end de ældres. Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse steg den sæsonkorrigerede ledighed for de 25-29-årige fra 2,3 pct. i august 2008 til 2,6 pct. i november 2008. I samme periode steg ledigheden for aldersgruppen 50-59-årige fra 1,6 til 1,8 pct. Professor Per Kongshøj Madsen, Aalborg Universitet, siger, at mens flere ældre, indvandrere og kontanthjælpsmodtagere er kommet i job med de seneste års højkonjunktur, vil de svage grupper nu, hvor det går den anden vej, få betydelig vanskeligere gang på arbejdsmarkedet. Ugebrevet A4 har beregnet, at dagpengedækningen for tab af indkomst i løbet af de seneste 10 år er faldet fra 52 til 47 pct. for almindelige lønmodtagere. Et år på dagpenge for en gennemsnitlig, privatansat lønmodtager betyder en indkomstnedgang på ca. 200.000 kr. Men ifølge Kongshøj Madsen vil det for mange først blive mærkbart, når de som pensionister ikke får den samme pension udbetalt som naboen, der ikke har været ledig. Og for de ældre, der stadig har arbejde, får muligheden for at udskyde folkepensionen – den såkaldte opsat pension – ikke særlig mange ældre til at arbejde mere. Kun tre pct. af de 65-årige kommende folkepensionister tilmeldte sig ordningen i de første halvandet år, den eksisterede. Det er især højtuddannede ældre mænd, som er glade for deres job, der bliver ved med at arbejde, viser en rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Endelig viser en kortlægning fra brancheorganisationen Forsikring & Pension, at folk med høj uddannelse og god løn, der går på efterløn, har lige så godt helbred som dem, der vælger at arbejde videre. I øjeblikket er ca. 150.000 danskere på efterløn, og de modtog i 2008 23,5 mia. kr. fra staten, idet de stort set kun betaler en tredjedel af efterlønnen selv. Nu vi er ved krisen og pensioner: ATP tabte i fjor 25,7 mia. kr., hvorfor ATP ikke vil være i stand til at opregulere folks pensioner, så de som minimum stiger med den almindelige prisudvikling. I pengetanken er der dog aktiver for 725 mia. kr. Også Danica Pension har lidt tab – 1,1 mia. kr. af kundernes midler. Kilder: SFI 10.12.2008, Information 14.1., Ritzau 18.1, agenda 22.1. samt Politiken 6. og 9.2.2009. Alt for få danskere kender de vigtigste symptomer på en blodprop i hjernen. Det viser en ny undersøgelse, som har fået Hjerteforeningen og HjerneSagen til at indlede en ny oplysningskampagne, ’Er det mon en prop i hjernen?’ Kun hver 10. dansker kender symptomerne. En blodprop, der behandles hurtigt, øger ikke alene chancen for, at patienten overlever, men øger også muligheden for, at patienten undgår svære, livsvarige handicap. Behandlingen skal helst ske inden for de første tre timer, hvor det er muligt at give patienten blodfortyndende medicin, der kan opløs blodproppen – den såkaldte trombolysebehandling. Op mod 100-120 patienter med blodprop i hjernen vil kunne undgå svære handicap, hvis danskerne blev bedre til at genkende faresignalerne ved hjerneblodprop og tilkalde hjælp hurtigst muligt. De fire vigtigste symptomer er:
Kilde: Berlingske Tidende 2.2.2009. Selv om flertallet af danskerne ønsker skattelettelser, er de parate til at betale mere i skat, hvis pengene går til investeringer i bedre sundhed, ældrepleje og det sociale system. Det fremgår af en undersøgelse som meningsmålingsinstituttet Zapera har gennemført for Ugebrevet Mandag Morgen. Disse områder tegner sig for henholdsvis 66, 61 og 49 pct. Til gengæld er viljen til yderligere udgifter til eksempelvis miljø- og klimapolitik, politi, veje og offentlige transportmidler langt lavere. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen, MM42, 1.12.2008. Både Socialdemokraterne og SF lægger nu op til at imødekomme invalide og syge, der månedligt mister tusindvis af kroner i tillæg, når de går fra en tilværelse som førtidspensionister til et liv på folkepension ved det 65. år. Socialdemokraterne fremsatte for halvandet år siden et lovforslag om, at 'merudgiftsydelsen', der er en kompensation for udgifter som følge af nedsat funktionsevne, skulle fortsætte ind i folkepensionsalderen. Det blev nedstemt. Denne ydelse på i snit 2.500 kr. pr. måned gives kun til førtidspensionister under loven fra 2003. Argumentet mod, at den også skulle gælde for førtidspensionister fra før dette tidspunkt, var, at disse tillæg mere var kompensation for manglende indtjeningsevne i forhold til erhvervsaktive, og at folkepensionister kan søge støtte til udgifter til medicin osv. Kilde: Politiken 3.2.2009. Fysioterapilærer Bo Grarup og ergoterapilærer Sanne Heidemann-Lehmann har i forbindelse med masteruddannelsen i rehabilitering ved Syddansk Universitet set på, hvilken effekt rollatoren har i forhold til styrke, udholdenhed, balance og livskvalitet hos ældre +65-årige ved længere tids brug. Uden at kunne pege på en sikker sammenhæng viste rollatorbrugerne sig at have signifikant dårligere balance ved måling efter tre måneder end ved den første måling. Derimod viste der sig ikke nogen forandring af styrke i benene eller af livskvalitet efter tre måneder. Målingen af udholdenhed måtte opgives pga. en systematisk fejl. Undersøgelsen peger på behov for yderligere, længerevarende undersøgelser af, om det kan dokumenteres, at man bliver mere aktiv og får større udholdenhed ved brug rollator. Også sammenhængen mellem brug af dette hjælpemiddel, nedsat balance og større risiko for fald bør undersøges. Kilde: ForebyggelsesNyt nr. 61, januar 2009. Det nyoprettede Palliativt Videnscenter skal samle og udvikle viden om pleje af døende og sætte lindrende behandling af uhelbredeligt syge på dagsordenen. Målet er, at døende skal have samme omsorgsfulde pleje og støtte, uanset hvor i landet de er, og uanset om de vælger at dø på hospice, et sygehus eller derhjemme. Lederen af det nye center er kultursociolog Helle Timm. Centeret er det seneste af en række initiativer, bl.a. et palliativt råd og en national database, der i løbet af de seneste år er blevet iværksat for at forbedre og udbrede specialiseret behandling af døende. Det vil ikke alene dreje sig om medicinsk og sygeplejefaglig behandling af de døende, for centeret skal også se på den støtte og hjælp faggrupper som præster, psykologer, afspændingspædagoger og fysioterapeuter kan yde samt samarbejdsmulighederne mellem de forskellige faggrupper. "Vi er kommet alt for sent og alt for langsomt i gang. Og det betyder, at vi har uhelbredeligt syge patienter i hele landet, der ikke får den specialiserede pleje, de har behov for i deres sidste tid", siger Per Sjøgren, der er overlæge ved Smerteklinikken på Rigshospitalet og bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Palliativ Medicin. Kilde: Kristeligt Dagblad 11.12.2008. Det er normalt, at ældre oplever en eller anden form for krise eller depression, når de er tvunget til at tage på plejehjem, fortæller plejehjemsleder Lene Clausen, Ølsted. "Det er især vigtigt, at de ældre frit kan vælge, hvilket plejehjem de vil bo i. Ofte finder de ældre ud af, at deres indledende frygt var grundløs, og at de har det godt. Selv om de fleste depressioner er forbigående, er det alligevel vigtigt at forsøge at begrænse den negative effekt et plejehjemsophold kan forårsage. Det er bl.a. vigtigt, at plejepersonalet besøger de ældre, inden de flytter ind i plejecentret. Det er også en god idé at invitere de ældre på besøg, så snart de skriver sig på venteliste, så de kan få et indtryk af, hvordan det er på stedet", siger hun. Kilde: Frederiksborg Amts Avis 22.1.2009. Patienter med hoftebrud, blodprop eller blødning i maven bliver ramt dobbelt, hvis de bliver indlagt i weekenden. Ifølge et udtræk fra Det Nationale Indikatorprojekt får op til 40 pct. af patienterne en dårligere behandling. Og på samme tid viser tal, at patienter indlagt i weekenden har større risko for at dø efterfølgende, end hvis de var blevet indlagt en hverdag. Tallene stammer fra danske sygehuses egne indberetninger i 2007, og de får Patientforeningen Danmark til at kræve indgreb og en national standard for, hvilket beredskab sygehusene skal have. Kilde: MetroXpress, 23.1.2009. Mens 46 pct. af danske kræftpatienter er 70 år eller ældre, er det kun 5 pct. af dem, der opsøger kræftrådgivningerne. "Begrundelsen er måske, at de ikke tror, de kan få hjælp. Livet igennem har de været vant til at klare sig selv. Og det vil de også, når de eller ægtefællen får kræft. Men en kræftsygdom er måske dråben, der får bægeret til at flyde over, og pludselig kan de ikke overkomme situationen mere", siger Halla Brandt Clausen, leder af kræftrådgivningen i Vejle. Men hvis de ældre kommer ind og får hjælp, er der faktisk ret stor chance for, at de kan få det bedre meget hurtigt. Og det skyldes ikke mindst, at de ældre er nemme at hjælpe, tilføjer hun. Kilde: Tæt på kræft, nr. 4, december 2008. Menighedsrådene er landet over gået i gang med at give priserne på gravsteder et tiltrængt eftersyn, og mange steder bliver resultatet øget brugerbetaling for de, der køber et gravsted for første gang. I årevis har gravstederne ikke været reguleret i forhold til løn- og prisstigninger, og hvis ikke brugerne betaler, hvad det koster at vedligeholde et gravsted, skal underskuddet dækkes af tilskuddene fra den lokale kirkeskat. Men efterhånden er de fleste menighedsrådsmedlemmer og provster enige om, at forsat øget skatteudskrivning ikke er holdbar. Forbrugerne må derfor i stadig stigende grad selv punge ud. Et eksempel: I Malt Provsti i Ribe Stift kostede det før årsskiftet 786 kr. at få vedligeholdt et gravsted med to pladser. Fra 1. januar i år lyder prisen på 1.310 kroner - en stigning på 67 pct. Man kan også få et virtuelt gravsted på nettet. Det er stedet hvor talrige - især yngre og kvinder - mindes de afdøde og bearbejder deres sorg. På digitale sociale netværk som Facebook, Myspace og Arto skrives der beskeder direkte henvendt til de afdøde og oprettes støttegrupper til de efterladte. På andre internetsider kan man tænde virtuelle lys og oprette mindetekster for de afdøde. Tasha Buch, der er ph.d.-stipendiat ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole siger, at nettet legitimerer en eller anden tro på, at den døde er der et sted. De efterladte bruger typisk netfora til dels at kommunikere egne følelser, dels at komme i kontakt med andre sørgende. Død og længerevarende sorg er stadig et tabubelagt emne i vores samfund, siger hun, Lektor i sociolog Michael Hviid Jacobsen, Aalborg Universitet, advarer dog mod, at det kan få negative følger, hvis der går mode i, at alle dødsfald skal udødeliggøres. En fortsat kommunikation 'med' den døde kan fastholde een i sorgen, siger han. Men forskerne er enige om, at sorgen fremover vil blive virtuel i endnu højere grad. Man skal dog være klar over, at der ikke automatisk sker en lukning af den afdødes profil ved dødsfaldet. Følgende sider på nettet: mindet.dk, gravsted.dk, mindetom.dk og afdøde.dk Kilder: Kristeligt Dagblad 30.12.2008 og Politiken 10.1.2009. Syv plejehjem herhjemme er omdannet til såkaldte friplejehjem og flere er på vej. Ændringen er en konsekvens af friplejeboligloven, som Folketinget vedtog i 2007. Friplejehjem har samme service som almindelige plejehjem og koster ikke brugerne mere, men friplejehjemmene kan lave deres egen profil, da de ikke er afhængige af en placering inden for kommunegrænsen. I øjeblikket forhandler en gruppe med tilknytning til antroposofien om at etablere seniorbofælleskaber og friplejehjem md 60 pladser i hovedstadsområdet. I Hobro har en borgergruppe fået tilladelse til at etablere et plejehjem med plads til 24, og i Svinninge i Odsherred har en anden borgergruppe fået grønt lys for oprettelse af et friplejehjem til 42. Dertil kommer at 4 af de 35 selvejende plejehjem under Danske Diakonhjem er omdannet til friplejehjem og yderligere to er under overvejelse. Men det kræver solid kapital at bygge et friplejehjem. Initiativtagerne skal regne med at give mellem 200.000 og 250.000 kr. pr. plejehjemsbolig som donation til projektet. I København findes der et jødisk plejehjem, frimurerne har plejehjem, og der er plejehjem tilsluttet menighederne. Kilde: Kristeligt Dagblad 31.12.2008. En 75-årig kvinde måtte af Sparbank ikke låne 10.000 kr. til julegaver til børnebørnene. Årsagen var, at hun var for gammel. Banken vil nemlig være sikker på, at deres kunder ikke dør, før de har tilbagebetalt deres lån. Kvinden tog efter afslaget kontakt til Ældre Sagen, hvis adm. direktør, Bjarne Hastrup, mener, at regeringen må gennemføre en lovgivning om at forbyde aldersdiskrimination på alle områder. Kilde: TV2 Nyhederne 28.1.2009. Mange borgere kommer til at vente længe på en plejehjemsplads, fordi de har valgt plejehjemsgarantien på to måneder fra ved at benytte retten til frit valg. Formanden for Danske Ældreråd, Kirsten Feld, påpeger, at en løsning kunne være, at borgere, der har valgt et bestemt plejehjem, alligevel omfattes af garantien og gives et tilbud om en ledig plejebolig efter to måneder. Den enkelte får hermed lejlighed til at vurdere, om situationen har ændret sig, og om de er parat til at tage imod kommunens tilbud, eller om de vil fastholde deres plejehjem. Kilder: Danske Ældreråd 16.1.2009. Det er almindeligt kendt, at man kan bo i sit sommerhus, når man bliver pensionist, hvis man har ejet det i otte år. Mange har til gengæld overset, at såfremt man har været ejer af en sommerhusgrund i ligeledes mindst otte år - og bliver pensionist - har man også ret til at opnå helårsbeboelse, hvis man vælger at bygge sommerhus på grunden. Det betyder, at man nu kan have en grund med en lille investering til den lave ejendomsskat og uden ejendomsværdibeskatning og så først opføre sit sommerhus, når det passer i ens planer. Kilde: Lokalavisen Frederikshavn 14.1.2009. Mens der ikke modregnes i ældrecheck, pensions-, varme- og helbredstillæg, er boligydelsen ikke omfattet af bundfradraget på 30.000 kr., som regeringen, Dansk Folkeparti, de radikale og Liberal Alliance blev enige om at give folkepensionister, hvis de tager et job. Det vil Dansk Folkparti nu have lavet om på i nye forhandlinger med regeringen. I 2007 fik 232.000 husstande i lejeboliger udbetalt boligydelse. Langt de fleste modtagere er folkepensionister. Kilde: Politiken 22.1.2009. Med ovennævnte tema holder Dansk Gerontologisk Selskab årsmøde 24.-25. april på Klarskovgård ved Korsør. Svækkelse, sygdom og aldringens forandringer kan give anledning til nyorientering af tilværelsens hidtidige livsprioriteringer - og forfald kan dermed skabe udvikling. Forfald kan inspirere til udvikling af alternative metoder, der gør den enkelte i stand til at opretholde eller udvikle tidligere færdigheder. Se program og yderligere oplysninger på www.gerodan.dk 990 personer over 65 år giftede sig i 2006, fordelt på 606 mænd og 384 kvinder. Fra 1999 til 2006 er antallet af +65-årige, der giftede sig, steget med 29 pct. Tager man de 60-65-årige med i statistikken, er der imidlertid tale om næsten en fordobling i løbet af otte år, viser udtræk fra Danmarks Statistiks statistikbank, der også er gengivet i rapporten Ældre i tal 2007, som Ældre Sagen har lavet. Kilde: Horsens Folkeblad 12.12. 2008. Tyrkiske indvandrere rammes langt oftere af demens, viser en ny undersøgelse. Samtidig er diabetes og hjerte-kar-sygdomme udbredt blandt indvandrerkvinderne. Knap 100 mænd og kvinder over 60 år med tyrkisk baggrund, er blevet undersøgt på Psykiatrisk Center i Glostrup. Her konstaterede lægerne, at mens 7 pct. af danskerne lider af demens, gælder det for godt 13 pct. af tyrkerne. Demens er ikke mere udbredt i Tyrkiet end her, men det store tal skyldes deres livsstil. Kilde: Ritzau 7.12.2009. Sms'er kan bruges i kampen mod ældres ensomhed. Børnebørn foretrækker nemlig generelt tekstbeskeder frem for gammeldags opkald, viser en ny undersøgelse. Langt de fleste over 60 år ejer også en mobiltelefon, men ca. halvdelen bruger bare ikke sms-funktionen. Det er ærgerligt, mener kommunikationsekspert Henrik Byager. For netop sms'erne giver muligheden for hurtige, men hjertevarme 'samtaler' mellem ældre og deres teknologibevidste børnebørn og gør afstanden mellem genrationerne mindre. "Sms'er kan skabe masser af kontakt mellem ældre og yngre, der ellers ikke ville være der. Kun de største dydsmønstre husker at ringe til bedstemor en gang om ugen, men med sms'er er det let, hurtigt og uforpligtende", forklarer han, der bl.a. har arbejdet med ældres forhold til teknologi. Kilde: Urban 19.1.2009. Danskerne indbetalte i 2008 op mod 125 mia. kr. i pensionsopsparinger. Det er 10 mia. kr. mere end året før og tre gange så meget, som pensionsopsparingen i 1995. Kilde: Politiken 23.12. 2008. Karina Friis, Per H. Hansen og Jesper Wégens har skrevet en ny bog, 'Seniorpraksis på danske arbejdspladser - baggrund, indhold og effekt'. Formålet med bogen er at bidrage til debatten om virksomhedernes rolle og betydning for fastholdelse af flere ældre på arbejdsmarkedet. Bogen bygger på materiale indsamlet i 11 virksomheder, der alle anvender seniorpolitiske metoder og redskaber med henblik på at motivere ældre medarbejdere til at udskyde deres tilbagetrækningsbeslutning. Derved tilvejebringes nyttige forklarings- og løsningsmodeller i forhold til virksomhedernes seniorpolitiske udfordringer. Bogen kan frit downloades på www.ccws.dk Videnscenter for kommunikation og læring i sundhedssektoren har udsendt sit første nyhedsbrev. Videnscenteret er en del af University College Nordjylland, og nyhedsbrevet udsendes to-fire gange årligt. Det kan hentes på www.linkweb.dk/nyheder og tilmelding kan ske på amo@ucn.dk
Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig, non-profit og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. AKTUELLE NOTER lægges efter udsendelsen på hjemmesiden – hvor man også kan søge på noter, der tidligere har været bragt. AKTUELLE NOTER, der er Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev, udsendes ca. hver 14. dag. Udvalget sker hovedsageligt efter et sagligt kriterium for, hvad der vil være væsentlig viden for vore brugere. Med AKTUELLE NOTERs korte, journalistiske form er det hensigten at skabe et nemt overblik over, hvad der sker på feltet. Vi modtager gerne relevant materiale til brug for AKTUELLE NOTER - også fra forskere. Du er velkommen til frit at bruge og kopiere AKTUELLE NOTER. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og primærkilderne, der vil være anført under den enkelte note. Du må også gerne opfordre andre til at tilmelde sig note-servicen. Husk også vores direkte telefonlinje 39 40 58 47 Ønske om køb af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes ikke til denne mail-adresse, men til mail@aeldreviden.dk Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
|
|
|
Søg i arkivet over Aktuelle Noter Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre nyhedsbrevet. Se tidligere numre Her kan du se alle nyhedsbrevene fra 2006 og 2007 |
Sidst opdateret