Videnscenter på Ældreområdet
Elektronisk Nyhedsbrev
ForskningsNyt nr. 16
September 2007

ForskningsNyt indeholder en bred dækning af nogle af de nyeste resultater fra forskningsverdenen. I dette nummer af ForskningsNyt er en ny rapport fra SFI om danskernes pensionsopsparinger udvalgt til særlig omtale.

ForskningsNyt har tidligere gjort opmærksom på den internationale konference:

Person-Centred Dementia Care
4. oktober 2007 i København
Vi håber at se mange af vores læsere på denne konference, hvor man kan møde internationale topnavne, der byder på nye synsvinkler inden for demensforskningen. Det er ved at være sidste udkald for tilmelding.
For program og tilmelding se her.

Konferencen foregår på engelsk. I samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.

Indhold 

Danskernes pensionsopsparinger
Flere og flere ældre bliver på arbejdsmarkedet
Kvalitetsreformen – en vælgermæssig katastrofe
Depression hos ældre
Kommende arrangementer

Danskernes pensionsopsparinger
En ny undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - ser nærmere på, hvordan danskerne sparer op til pension, men afdækker også, hvem der ikke foretager supplerende pensionsopsparing og dermed primært kan forvente at skulle forsørges af folkepensionen. Rapporten er skrevet af Michael Jørgensen.

Datasættet for undersøgelsen består af oplysninger om pensionsopsparinger i arbejdsgiveradministrerede ordninger og privattegnede ordninger i pengeinstitutter, tværgående pensionskasser og livsforsikringsselskaber indhentet af Velfærdskommissionens sekretariat samt oplysninger fra ATP, SP og LD. Tjenestemandsformuer er beregnet vha. et datasæt fra Økonomistyrelsen.

Gennem de seneste årtier er det danske pensionssystem blevet kraftigt udbygget. Målet er blandt andet at sikre, at alle danskere har en supplerende pensionsordning. Det er stort set også lykkes. I 1995 havde 96,2 pct. af de 30-64-årige en pensionsordning som supplement til folkepensionen. I 2003 var andelen steget til 99,4 pct. Blandt de 60-64-årige var der i 2003 15 pct. - svarende til ca. 43.000 personer - der havde en pensionsformue på mindre end 100.000 kr., hvilket årligt svarer til en pensionsudbetaling på ca. 8.700 kr. årligt.

I gennemsnit havde mænd en pensionsformue, der var 30 pct. større end kvinders i 2003. Selvom forskellen vil indsnævres de kommende år, da yngre kvinder har haft en større tilknytning til arbejdsmarkedet end ældre kvinder, så er der stadig faktorer, som betyder, at kvinderne også i den nære fremtid vil have lavere pensionsformuer end mænd. For det første tjener de mindre, for det andet har de pauser i arbejdstilknytning på grund af barsel, og for det tredje trækker de sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Uddannelsesniveau gør også en betydelig forskel i pensionsformuer. En 65-årig med grundskole som højeste uddannelsesniveau kunne i 2003 forvente en årlig livslang pensionsudbetaling på 48.563 kr., mens en med en lang videregående uddannelse kunne forvente en årlig livslang pensionsudbetaling på 372.661 kr. Den store forskel beror blandt andet på, at mange højtuddannede allerede begyndte at indbetale til arbejdsmarkedspension i 1950’erne, mens lavtuddannede ufaglærte i den offentlige sektor først fik en arbejdsmarkedspension i 1989 og faglærte og ufaglærte i den private sektor i 1991.

Personer på overførselsindkomster har små pensionsformuer, især kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister, mens arbejdsløse står noget stærkere pensionsmæssigt, hvilket blandt andet skyldes, at arbejdsløse betaler dobbelt bidrag til ATP. Mindste pensionsformuer har personer fra mindre udviklede lande, hvilket blandt andet skyldes, at de er kraftigt overrepræsenterede blandt kontanthjælpsmodtagere, de har korte uddannelser, og de har haft kortere tid til at spare op til pension, da de har boet i Danmark i kortere tid end personer med dansk oprindelse. Denne gruppe rammes yderligere af, at de får en lavere folkepensionsydelse, da få kan leve op til kravet om at have været bosat 40 år i Danmark, hvilket er krævet for at være berettiget til den fulde folkepensionsydelse.

Reference: Danskernes pensionsopsparinger. En deskriptiv analyse. Af Michael Jørgensen, SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 07:21, København, 2007.  

Flere og flere ældre bliver på arbejdsmarkedet
En ny analyse fra ATP viser, at flere personer i starten af 60’erne vælger at arbejde videre, selv om de har mulighed for at trække sig tilbage.

Analysen er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og fokuserer på, hvor stor en andel af 60-, 61-, og 62-årige, der var i beskæftigelse fra 2000-2005.

Andelen, der arbejder, stiger år for år. I 2000 var omkring 35 pct. af de 60-årige i beskæftigelse, mens 39 pct. af de 60-årige var i beskæftigelse i 2005. I 2001 var der 29 pct. af de 61-årige i arbejde, mens 33 pct. af de 61-årige var i arbejde i 2005. For de 62-årige er der en lille stigning i andelen - cirka 1 pct. - som var i arbejde i 2002 og andelen, som var i arbejde i 2005. Tendensen kan have flere forklaringer. For det første kom der en reform i 1999, hvor reglerne for efterløn blev ændret, således at man kun fik fuld efterløn, hvis man gik som 62-årig. Samme år blev pensionsalderen nedsat til 65 år. For det andet fjernede politikerne i 1996 førefterløn – en overgangsydelse – der gjorde det muligt for langtidsledige 50-59-årige at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Et centralt spørgsmål er, om denne udviklingstendens vil fortsætte i de kommende år. Med velfærdsaftalen fra 2006 vil efterlønsalderen på sigt hæves til 62 år og folkepensionsalderen til 67 år. Dette sker fra 2019 og fremefter. Efterløns- og pensionsaldre kan yderligere stige efter 2025, da de er gjort afhængige af befolkningens levetid.

Reference: Faktum. Om pension og samfund. ATP, nr. 47, august 2007.

Kvalitetsreformen – en vælgermæssig katastrofe
Regeringens kvalitetsreform truer med at udvikle sig til et mareridt for regeringen og kan ende med at koste den magten ved et kommende folketingsvalg. For reformen har hverken fanget vælgernes interesse eller styrket regeringens velfærdsimage. Dertil kommer, at debatten om reformen har udløst et “gigantisk velfærdspres blandt borgerne”. Især efterspørges velfærdsgoder – især mere hjemmehjælp – flere og bedre aflønnede offentligt ansatte. Her er Socialdemokraternes velfærdsudspil langt mere på linje med borgernes ønsker.

Dette konkluderer ugebrevet Mandagmorgen, der har gennemført en undersøgelse sammen med professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet. Den praktiske del af undersøgelsen er gennemført af Synovate i begyndelsen af august og omfatter telefoninterviews med 500 personer over 18 år.

Ugebrevet konkluderer: “I nyere politisk historie har ønsket om at bruge flere penge på den offentlige sektor aldrig været større. En massiv overvægt af vælgerne mener, at der bruges for få penge på daginstitutioner, skoler, sundhedsvæsen og hjemmehjælp. F.eks. vurderer 84 pct. af vælgerne, at der bruges for få penge på hjemmehjælp, mens kun 2 pct. mener, at der bliver brugt for mange”.

“Forventningerne er så store, at det reelt vil være umuligt for en siddende regering at imødekomme dem. Et folketingsvalg i et sådant opinionsklima (vil) være en ønskedrøm for en tilsyneladende vingeskudt socialdemokratisk opposition”, siger Goul Andersen.

Undersøgelsen viser, at godt en tredjedel mener, at kvalitetsreformen kun vil få ‘ringe’ eller ‘slet ingen betydning’, og 37 pct. mener, at en socialdemokratisk regering vil være bedre til at sikre kvaliteten af den offentlige service, mens kun 27 pct. siger det tilsvarende om den nuværende regering. Flere ansatte og højere løn er i top på brugernes kvalitetsreform, når det gælder hjemmehjælp, hvor kun 14 pct. finder den nuværende hjælp ‘passende’. Hjemmehjælpen er dog i skarp konkurrence med forslaget om at udstyre de ældre med retten til et dagligt bad og en fast kontaktperson. Brugerundersøgelser, øget klageadgang og kvalitetsmærkning ligger i bunden. Og videre hedder det:

“Vælgernes forventninger til højere offentlige udgifter er massive. På alle serviceområder er de større end i efteråret 2006, hvor landsomfattende konflikter på især daginstitutionsområdet bragte regeringen alvorligt i defensiven (...) Det er historisk set danmarksrekord i forventninger til øgede serviceudgifter”.

Derimod ligger ønsket om skattelettelser helt i bund. For første gang nogensinde er det færre end hver fjerde vælger, der foretrækker skattelettelser.

Mandagmorgens undersøgelse understøttes af en Vilstrup-måling for Politiken. Her viser det sig, at vælgerne vil have forbedret ældrepleje og bedre hospitaler. For de to områder gælder det, at det ønsker henholdsvis 37 og 29 pct. Søger man længere ned ad listen ligger kræftbehandling og skattelettelser begge på 17 pct., offentlig service og forhold for de ansatte på henholdsvis 16 og 14 pct., mens flygtninge/indvandrere og beskæftigelse ligger på henholdsvis 12 og 3 pct.

Kilder: Ritzau 13.8., Mandagmorgen, MM27, og Politiken 20.8.2007. Her taget fra Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev Aktuelle Noter nr. 13, august 2007.

Depression hos ældre
En statusartikel i Ugeskrift for Læger skrevet af Nils Christian Gulmann og Annette Lolk viser, at prævalensen af middelsvær til svær depression hos 65+-årige er 1-3 pct., men hos svage ældre, fx de meget gamle (85+-årige), fysisk syge ældre, hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere er der 10-20 pct. af tilfældene, som opfylder diagnosekriterierne for middelsvær til svær depression. Lignende høje prævalenstal er fundet hos personer med vaskulær demens, Alzheimers sygdom, parkinsonisme og hjernelidelser.

Hovedparten af  depressionstilfældene er af unipolær type, der dækker over så forskelligartede tilstande, ”klinisk, prognostisk og patogenetisk, at inddeling på tværs af de gængse diagnoseklassifikationssystemer som f.eks. ICD-10 er nødvendig” (s. 1462). I dag skelnes der mellem to typer af depression hos ældre. Den ene type er early onset (EOD), der defineres som et depressionsrecidiv hos ældre mennesker, som også har haft en eller flere depressive perioder i de yngre år. Den anden type er late onset (LOD), der defineres ved, at den først debuterer i senere livsfaser. Skæringstidspunktet for disse to typer defineres forskelligt i litteraturen fra 45- til 65-års-alderen. Symptomprofilen af EOD-typen hos ældre adskiller sig formentlig ikke fra profilen hos yngre personer. Den har som hos yngre et arveligt element og flere tilfælde af præmorbide psykiske problemer, angstlidelser og personlighedsforstyrrelser. LOD-typen anses i dag som en særlig klinisk enhed. Her ”dominerer angst, irritabilitet, agitation eller modsat apati, og patienten fremstår mere primitiviseret og med mindre sygdomsindsigt end yngre. Et element af kognitiv svækkelse (depressiv pseudodemens) kan være fremtrædende” (s. 1462).

Ved skanninger er der påvist en større grad af atrofi ved LOD-typen end ved OED-typen og en høj forekomst af diskrete infarktlignende skader i hjernens hvide substans og centrale kerneområder. ”Disse white matter lesions (WML) har påkaldt sig megen interesse som en disponerende faktor til depression og er baggrunden for betegnelsen vaskulær depression” (side 1463).

Hos ældre er der en sammenhæng mellem udvikling af depression og akut eller kronisk somatisk sygdom, fx tinnitus, apopleksi og stofskiftelidelser, men også lidelser som fx influenza. Andre udløsende faktorer kan være isolation, mangel på fortrolige, sygdom hos ægtefællen og boligskift.

Sammenhæng mellem depression og demens er et vigtigt forskningsområde. I årene efter en depressiv fase forøges risikoen for udvikling af såvel vaskulær demens som Alzheimers sygdom med en faktor på omkring 1,5. Der er to mulige begrundelser for dette. Den ene er, at depression fremkalder hjerneskade især i hippocampusområdet og dermed demens. Den anden er, at depression hos ældre er et prodrom til demens, ”dvs. en manifestation af ellers subkliniske patologiske processer i hjernen, hvilket på længere sigt fører til demens. Sidstnævnte hypotese forekommer for tiden at være mest sandsynlig” (s. 1463).

Depression i alderdommen er underdiagnosticeret og underbehandlet, men forfatterne konkluderer: ”Et er dog sikkert, nemlig at den geriatriske depression er et af alderdommens store sundhedsproblemer, at den geriatriske depression kan behandles, og at der i dag er mulighed for en betydelig forbedring af den geriatriske depressionsprognose” (side 1463).

Reference: Depression hos ældre. Af Nils Christian Gulmann og Annette Lolk. Ugeskrift for Læger, 2007; 169 (16):1462.
Artiklen kan downloades fra Ugeskrift for Lægers hjemmeside.

KOMMENDE ARRANGEMENTER
Videnscenter på Ældreområdet afholder en række arrangementer i løbet af efteråret.

Temadage
Om ældre med syns- og hørehandicap
6. og 13. september. København og Kolding
I samarbejde med Videnscentret for Døvblindblevne.
Læs mere om temadagene her.

Debatmøde
Om kvalitetsreformen
27. september. København
Læs mere om debatmødet her.

DCM Dementia Care Mapping WORKSHOP
'From aspiration to perspiration'
-  making person-centred care and Dementia Care Mapping work in dementia institutions
28. september i København
I samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.
For omtale og tilmelding se her.