Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Ældre og trafik Ældre cyklister er de mest udsatte i trafikken. Over halvdelen af alle trafikdræbte er cyklister over 65 år. Næstmest udsatte gruppe er ældre fodgængere. Til sidst kommer bilisterne, sagde specialkonsulent Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik (det tidligere Rådet for Større Færdselssikkerhed), på fyraftensmødet for forebyggende hjemmebesøgere, der fandt sted i Videnscenter på Ældreområdets lokaler i København den 25. november. Cykelulykkerne sker typisk i vejkryds. De ældre skal kigge sig bedre for; de har dårligere balance, vejbelægningen kan være dårlig, og mange trafikanter skal dele et mindre område, sagde civilingeniør Marlene Rishøj Kjær, Vejdirektoratet. Halvdelen af alle registrerede fodgængeruheld sker ved, at ældre bliver kørt ned af en bakkende bil. For ældre bilister gælder det, at krydsene er farlige. Knap en fjerdedel af ulykkerne sker, når bilisten skal køre lige ud. Det skyldes, at ældre har sværere ved at orientere sig i kryds og bedømme afstanden. Reaktionstiden, hvor der skal tages mange beslutninger, er også længere. Det er især et problem ved venstresving. "Manden bag rattet med kvinden ved siden af, er det vi kender, men husk at bytte plads", fortsatte hun. For manden bliver oftest tidligere syg og dør ofte før kvinden, og mange mænd har svært ved at indrømme, at de ikke kører så godt længere. Så kvinden skal holde kørselsrutinen ved lige. Man er også nødt til at have en plan for tiden uden/efter kørekortet. "Det er vigtigt at tage ansvar for sin alderdom", sagde hun. Spøgelsesbilister udgør ikke noget større trafiksikkerhedsproblem. De fleste er spritbilister. Når man fra Vejdirektoratet interesserer sig meget for ældre trafikanter skyldes det, at vi har fået en ny type ældre, der har større mobilitet og er vant til at have bil. Det giver øget aktivitet, men må ses i sammenhæng med helbredstilstand og funktionsevne. Bl.a. kan det med alderen være sværere at dreje hovedet. Men bilen giver uomtvisteligt større selvstændighed. Selv om det totale antal personskader falder med alderen, da de ældre ikke kører så mange ture og i højre grad end yngre overholder trafikreglerne, kan selv lettere trafikskader få katastrofale følger for ældre, fordi de har er mere skrøbelige og risikerer at dø som følge af et simpelt benbrud. Ældre får således både alvorligere og længerevarende skader. Ældre trafikdræbte cyklister får typisk hovedskader. Derfor er det vigtigt med cykelhjelm, hvor brugen blandt ældre nu ligger på 14 pct. eller en fordobling i løbet af to år. Det skal dog sammenlignes med yngre voksne, hvor 70 pct. bruger cykelhjelm. Andre gode råd, når man færdes i trafikken er at bruge lyst tøj eller reflekser, og måske også tage et opfriskningskursus i bilkørsel - i disse juletider måske en god gaveidé: – Giv dig selv en oplevelse – få en køretest. – Et par andre gode råd er at huske selen, at genopfriske færdselsreglerne og for mænd at skifte til damecykel, da den er mindre farlig ved på- og afstigning. Se oplægsholdernes powerpoints her. På fyraftensmødet anbefalede oplægsholderne, at man ved de forebyggende hjemmebesøg gør sig det til en vane at spørge, hvad de ældre har tænkt sig at gøre når /hvis de ikke kan køre bil længere. Måske kan forebyggerne motivere de ældre til at lægge en plan og have en idéliste med i rygsækken eller i baghovedet ved besøgene. Send gerne ideer, så laver vi en idéliste der kan hentes fra Videnscentrets værktøjskasse, johannesen@aeldreviden.dk Kilde: Aktuelle Noter nr. 18, 2009
Ældre og bilkørsel Rådet for større færdselssikkerhed har udgivet pjecen ”Rutinen ruster – men det er der råd for” med gode råd om bilkørsel for ældre: Få kontrolleret dit syn jævnligt; Vælg den rigtige bil i god tid; Se dig grundigt for i vejkryds, og når du skal svinge; Tjek om din medicin er trafikfarlig – spørg lægen eller apoteket; Hold rutinen ved lige – kør bil mindst en gang om ugen. Pjecen (12 sider) kan downloades hos Sikker Trafik. ’Alderens nye Sider’ – nu gratis Videnscenter på Ældreområdet udsender et årligt temanummer af tidsskriftet ’Alderens nye Sider’. Emnerne har bl.a. været vold, teknologi, bedsteforældre, fattige folkepensionister, personalemangel i ældresektoren og nydanskere. Et temanummer om demens er ’udsolgt’, men kan downloades.
Forebyggende hjemmebesøg – Årskursus 2010 SUFO (Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg) holder årskursus den 7.- 9. marts 2010 på Scandic Hotel i Horsens. Temaet hedder: ”Forebyggelse, formidling og forskning vidt og bredt” Den første dag i SUFOs årskursus er for alle, der arbejder forebyggende i kommunerne. Læs mere på foreningens (nye) hjemmeside.
Længere ventetid på genoptræning i kommunerne Ventetider på genoptræning og vedligeholdelsestræning er steget markant fra 2008 til 2009, viser en ny undersøgelse. Selv om hurtig genoptræning efter f.eks. fald, sygdom eller indlæggelse ofte er afgørende for, at man kan klare sig selv i eget hjem og undgå tab af funktionsevne, bliver ventetiderne på genoptræning stadig længere. Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer står bag undersøgelsen, som viser, at den reelle ventetid er længst, når det gælder genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Serviceloven. Det er typisk ved svækkelse efter fald eller sygdom i eget hjem, f.eks. efter en lungebetændelse eller influenza. Undersøgelsen peger også på, at kun 56 pct. af kommunerne nu visiterer til genoptræning i forbindelse med visitation til hjemmehjæl,p mens det kunne lade sig gøre i 72 pct. af kommunerne sidste år. I sidste nyhedsbrev omtalte vi ”Fokusskifte” i Høje Taastrup Kommune, som viser god effekt af at sætte ind med træning i forbindelse med pleje. Læs om undersøgelsen og om konferencen ”Den gode genoptræning”
Særlig indsats i forhold til enlige mænd i Herlev Kommune Forebyggende team i Herlev Kommune har haft fokus på enlige mænds trivsel i 2008. Det er der kommet en afsluttende rapport ud af, og den kan ses i Værktøjskassen for forebyggende hjemmebesøg Undersøgelsen konkluderer, at der skal fokuseres på at målrette materiale, indhold og ageren i besøgene anderledes til mænd end til kvinder. Endvidere skal nylige enkemænd kontaktes hurtigere (1-1,5 mdr.) efter tab af deres hustru. Projektforløbet: Forebyggende Team har valgt at sætte fokus på enlige mænds aktiviteter, og der er spurgt til ønsker om nye aktiviteter og til årsager til, at aktiviteter eventuelt er opgivet. I alt 61 enlige mænd har svaret på spørgsmålene, enten ved besøg eller gennem telefonisk kontakt. Besvarelserne kan ses i rapporten. Det ser ud til, at mænd oftere kommer i klubber i relation til deres arbejdsplads, end kvinder gør, og at de oftere indtager overordnede opgaver som f.eks. bestyrelsesarbejde. Rollerne i ægteskabet mellem mand og kone har også ofte været meget opdelt. Den største angst gælder tab af mobilitet og fysisk formåen, tab af kørekort og af socialt netværk, og så at blive glemt. Mænd taler meget om deres tidligere arbejdsstatus og foreviser gerne eksempler på ting, de har snedkereret eller bygget, udfordringer de har klaret, medaljer, soldaterbilleder osv. I forbindelse med projektet har de forebyggende medarbejdere deltaget i en række kurser og temadage, ligesom de har læst faglitteratur om emnet. Der skrives konkluderende i rapporten: ”Vi oplever selv, at det er en styrke i besøgene, at vi har været på kurser, sat os ind i Herlevs historie, og at vi har interesseret os for ”mandetarv”. Det har givet større forståelse for mændenes ageren i forhold til kvindernes. Vi har brugt vores viden i foredrag, hvor både mænd og kvinder er til stede, hvilket ofte udløser sjove kommentarer og ”aha”-reaktioner, hvor vi får erfaringer i forhold til positiv ageren i forhold til mænd. Blandt andet er der lavet en humoristisk pjece, målrettet mændene: ”Mænd er som biler”. Den har vi fået megen positiv respons på. Motion på recept i Ballerup Kommune Motion på recept i Ballerup Kommune har kørt som pilotprojekt fra april til september 2008, hvor to hold deltagere har gennemført forløb med fire måneders holdtræning og livsstilssamtaler, tilrettelagt af fysioterapeuter. Ballerup Kommunes projekt har henvendt sig til patienter og borgere med type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og inaktivitet. Der er foretaget en evaluering af, om deltagerne har været tilfredse med forløbet og har oplevet at få tilstrækkelig støtte til at initiere en forandringsproces. Man har desuden set på, om tilbuddet fungerer i den valgte organisatoriske ramme. Evalueringen er primært baseret på fokusgruppeinterviews med deltagere og fysioterapeuter samt på individuelle interviews med kostvejleder og motionsvejleder. Endvidere er der brugt et semistruktureret spørgeskema til evaluering af de praktiserende lægers deltagelse i projektet. Det konkluderes, at “deltagerne har haft stort udbytte af Motion på recept og oplever et øget velvære, bedre humør og at være blevet mere fysisk aktive i hverdagen. De har haft det sjovt under træningen, og den sociale dimension har hele vejen igennem været med til at motivere og fastholde deltagerne.” Men det har vist sig at være svært for deltagerne at fastholde de nye motionsvaner efter endt forløb. Der skal derfor opdyrkes et øget samarbejde med lokale idrætsforeninger, der har erfaringer med borgere, der ikke er motionsvante. Fremover vil Motion på recept blive indarbejdet i Ballerup Sundhedscenter, når dette åbner primo 2011. Rapport og historier fra KRAM-undersøgelsen I oktober 2009 udkom rapporten 'KRAM-undersøgelsen i tal og billeder', og det betyder, at man nu kan udvælge og se resultater om kostvaner, rygning, alkohol og motion blandt svarpersoner i hver af de 13 kommuner, der deltog i KRAM- undersøgelsen. Læs mere om resultaterne og download rapporten (256 s.) her. De 13 kommuner, der deltog i KRAM-undersøgelsen har også indsendt gode KRAM-historier. En af dem bringes her: Frits V. Larsen på 85 år kom i 1937 som elev til Corselitze skovdistrikt, hvor han senere blev skovfoged. Han kender derfor skovene i Guldborgsund Kommune bedre end de fleste. Da han gik på pension i 1985, fik han lyst til at lave vandreture for andre pensionister. I dag arrangerer Frits og hans kone Alice vandreture to gange om måneden. Turene handler om at bevæge sig, opleve naturen samt om socialt samvær, og det er noget, der tilsammen øger livskvaliteten. Turene er populære, og stemningen er høj, når flokken begiver sig dybt ind i de lokale skove i alt slags vejr. ”Der var en vinter, hvor træerne var fulde af sne, og sneen på jorden gik os til op over anklerne. Det var som et eventyr” fortæller Alice. ”Vi er med lige fra bøgen springer ud til bladene og sneen falder,” fortæller Frits og slutter: ”Jeg har selv gået ude i naturen altid, og det er altså et dejligt sted at tilbringe sit liv. Det er også vigtigt at få rørt sig, hvis man vil have et godt helbred. Folk bliver glade, når de kommer ud i naturen.” Frits og Alice har følgende råd til dig, der gerne vil mere ud i naturen:
Sund By Netværkets 12 anbefalinger Statens Institut for Folkesundhed har for Sund By Netværket gennemgået den danske og internationale litteratur for at identificere sundhedsfremmende indsatser og vurdere deres anvendelighed for danske kommuner. Litteraturgennemgangen viser, at især indsatser, hvor man ændrer rammerne for borgernes liv, har en effekt. Kommunerne anbefales derfor at sikre, at ældre borgere får optimale muligheder for at vedligeholde og øge deres fysiske ressourcer og opretholde sunde kostvaner. Begge dele kan være med til at bevare og øge livskvalitet og uafhængighed. Det anbefales, at de forebyggende hjemmebesøg indeholder samtaler om kost, og kommunen anbefales at skabe overblik over, hvor ældre mennesker har mulighed for at være fysisk aktive i lokalmiljøet. Som gode eksempler nævnes foreningstilbuddet ’Krudtuglerne’ fra Brønderslev Kommune og Københavns Kommunes holdbaserede træning i nærmiljøet: ’Krudtuglerne’ er et foreningstilbud til byens borgere i alderen 60+, med aktiviteter lokaliseret tre forskellige steder i Brønderslev Kommune. Omdrejningspunktet er motion, hvor alle kan være med, varetaget af frivillige kompetente instruktører. Omkring 150 borgere benytter sig af tilbuddet, der også er kendetegnet ved at have et stort socialt element og at skabe netværk. I Københavns Kommune har man erfaringer med træning for ældre, hvor der tilbydes halvanden times ugentlig træning af styrke, kondition, smidighed, koordination og balance. Træningen er holdbaseret og foregår i de ældres nærmiljø i ældreboliger, på træningscentre og i beboerlokaler. En evaluering af tilbuddet har vist, at tilbuddet om gymnastik og træning tæt ved de ældres boliger og superviseret af uddannet personale har kunnet bevare funktionsevnen hos ældre mennesker, målt efter en seks måneders periode. Publikationen (80 sider) kan downloades hos Statens Institut for Folkesundhed. Kilde: Folkesundhed.dk 23. oktober 2009 Hjælp til de, som har lyst til at udgive en bog Mens de store danske forlag hvert år afviser hundredvis af manuskripter, er der ingen, som bliver sorteret fra på ’print on demand-forlagene’. “Vores kunder er typisk ældre mennesker, der har tid til at skrive, og som har fået samlet noget stof sammen gennem mange år”, siger Tom Ahlberg fra forlaget. Ideen er, at bøgerne uploades i digital form og herefter udelukkende trykkes på forfatterens foranledning og efter behov. Læs artiklen på Informations hjemmeside. Kilde: Information 9. december 2009 Midlertidige boliger til ældre en succes Et forsøg med at lade københavnske ældre flytte i plejebolig i et par uger, når de er utrygge, er en succes. De ældre vender styrkede tilbage til deres eget hjem. Kommunen har tilbudt ældre et par uger i en plejebolig, hvis de har været syge eller f.eks. oplevet indbrud i nabolaget. Pladser, hvor ældre borgere selv kan indskrive sig, giver tryghed. Så ved de nemlig, at der er et sted, de kan henvende sig, hvis problemerne tårner sig op”, fortæller docent Eigil Boll Hansen fra AKF, som står bag evalueringen. Forsøget har kørt i tre år på Plejecentret Hasselbo i Brønshøj-Husum og på Håndværkerforeningens plejehjem i Bispebjerg-Nørrebro-området. Ifølge undersøgelsen er de fleste af de ældre blevet i bedre humør og er kommet til kræfter under opholdet, og langt hovedparten af de ældre vender tilbage til egen bolig. Kilde: DR regionalen 29. november 2009 Langsom gang og hjerte-karsygdom Ældre personer, der går langsomt, har tre gange så høj risiko for at dø af hjerte-kar-sygdom som dem, der går hurtigere. Det viser en fransk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal. Se abstract fra undersøgelsen her. Forskerne fulgte 3.200 mænd og kvinder i 65-85-års alderen. Formålet var at undersøge sammenhængen mellem ganghastighed og risiko for tidlig død af forskellige årsager. Ved en opfølgning ca. fem år efter havde de deltagere, der havde den laveste ganghastighed, 44 pct. øget risiko for at være afgået ved døden i forhold til de to andre grupper. Risikostigningen var uafhængig af andre risikofaktorer som højt blodtryk, køn, alder, BMI, rygning, diabetes m.v. Sammenhængen mellem ganghastighed og død skyldtes især en øget risiko for at dø af hjertekarsygdom, hvor risikoøgningen var tredoblet i gruppen med lavest ganghastighed i forhold til de andre grupper. Kilde: Dagens medicin 23. november 2009 Ny bog om at holde hjernen i gang Der skal mere end krydsord eller sudoku til for at holde hjernen ved lige. Hjernen er et livslangt byggeprojekt, som kræver at blive stimuleret alsidigt. Til gengæld kan vi opnå vækst af både viden, erfaring, ekspertise og overblik. Således præsenterer aldringsforsker Henning Kirk sin fjerde bog om at holde hjernen i form, der udkom 30. oktober på Akademisk Forlag med råd og øvelser. Hjernen styrkes ikke blot ved, at dens fysiske form vedligeholdes, men også ved at man er aktiv sammen med andre, gerne børn og barnlige sjæle. Sproget kan fortsat udvikles, og fremmedsprog giver yderligere gevinster, men også musik har betydning for hjernens fortsatte udvikling. Bogen ‘Sådan holder du hjernen i gang’ er på 176 sider og koster 249 kr. Kilde: Aktuelle noter nr. 16, 2009 Kost på institutioner – revideret udgivelse Fødevareministeriet har udsendt en opdateret udgave af de officielle danske anbefalinger for kosten på dag- og døgninstitutioner, sygehuse og plejehjem. Et af bogens vigtigste budskaber er, at det er nødvendigt at skelne mellem kost til raske og kost til syge. Maden til raske med normal appetit skal følge de otte officielle kostråd, mens maden til patienter skal indgå som en vigtig del af sygdommens behandling. Derfor tages der i bogen særligt hensyn til syges behov for energi og næringsstoffer. Bogen kan anvendes som lærebog, men kan også læses af patienter og personer med interesse for sund mad, diæter eller kost fra andre kulturer. Posegang mod depression og fedme Geriater og overlæge Jette Ingerslev har igangsat et projekt ’Ren Rabat Mand’ som kombinerer gå- eller løbeture med indsamling af affald. Jette Ingerslev er sikker på, at gåture med skraldepose i den ene hånd og plastichandske på den anden kan forebygge ikke bare fedme, men også depression: ”Halvdelen af behandlingen af overvægtige er, at de skal ud og motionere, og de trænger ofte til opmuntring, hvilket de får af at se, at det arbejde, de laver, har effekt. Derfor kalder jeg posegang for den globale kamp mod fedme. En positiv sideeffekt er, at samtidig med at man bekæmper fedme og immobilitet, så sker der det, at humøret bliver bedre, når man samtidig laver noget, der har et formål”, siger Jette Ingerslev, som anbefaler sine overvægtige patienter at gå posegang for at få vægten ned og humøret op. Lokale supermarkeder stiller op med frugt, juice og slik til indsamlingsdage, og hos den lokale tankstation kan Jette Ingerslev frit rekvirere så mange engangshandsker, hun har brug for. I begyndelsen af efterårsferien sidste år fik projekt ”Ren Rabat Mand” 2.000 kr. af den lokale bank Spar Nord, som også forsyner Jette Ingerslev med plasticposer. De 2.000 kr. gik til den skoleklasse i Næstved, der havde samlet mest affald. 25 sække på en dag blev det til. Næstved Kommune, flere firmaer og foreninger har givet sponsorstøtte, bl.a. til 200 selvlysende veste til uddeling, og den lokale McDonalds har sponsoreret mere end 200 værdikuponer, for at unge indsamlere kan få en ekstra gevinst ved at samle skrald. Nyeste projekt i Ren Rabat Mand er, at borgere i Næstved via kommunens hjemmeside kan adoptere et område, som de er ansvarlige for at holde rent. Læs mere på Dagens Medicins hjemmeside.
Særlige tilbud til ældre med psykisk sygdom Helsingør Kommune har igennem flere år drevet et socialpsykiatrisk specialtilbud for ældre borgere med psykisk sygdom bestående af værestedet ’Seniorhuset’ og en bostøtte-ordning. De to tilbud er ifølge en evalueringsrapport kommet for at blive som en del af kommunens samlede pakke af tilbud til borgerne. For huset og bostøtten løser problemer, der ellers ikke ville blive løst. Ifølge lederen af socialpsykiatrien i Helsingør Kommune er det blandt andet, fordi “Seniorhuset” imødekommer et behov, der er i tiden: Et behov for at rette opmærksomheden mod grupper af ældre borgere, der er isolerede. Tidligere opfattede man det som et privat og ikke et socialt problem, men nu ses det som et socialt problem, som kommunen bør afhjælpe, og man forventer, at andre kommuner formentlig også vil oprette lignende tilbud, fordi 'tidsånden’ kræver det. Evalueringsrapporten ’Evaluering af et aktivitets- og bostøtteprojekt for psykisk syge borgere over 65 i Helsingør Kommune' kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret