Videnscentret – VpÆ
|
Fusionen med Professionshøjskolen Metropol har afstedkommet nye opgaver og øget fokus på sundhedsuddannelserne for os, men vi håber ikke, at læserne har mistet tålmodigheden. ForebyggelsesNyt har måttet ligget stille i en periode, men fremover udsender vi igen nyhedsbrevet omtrent hver anden måned, og vi modtager gerne historier fra praksis, projekterfaringer, efterlysninger og lignende, som vi kan medtage i nyhedsbrevet.
INDHOLD:
Ideer til dokumentation søges I Tønder Kommune tilbyder forebyggerne besøg efter udskrivelse fra sygehuset til borgere, som ikke har (eller har begrænset) kontakt til hjemmeplejen. En opfølgende samtale hvor man kan drøfte alt fra indlæggelsen, problemer med information, medicin, træning, ønske om mere social kontakt osv. Vi har fået 22 henvendelser, oftest fra visitator, som vi samarbejder godt med, men vi er ikke gode til at få "bevis for", hvilken effekt disse besøg har, og vi efterlyser erfaringer fra kolleger og andre. Eva Boutrup Iversen, Forebyggende besøg, Tønder Kommune. Tlf. 74 92 94 92, ebi@toender.dk Ulf Hjelmar fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF) har evalueret projektet med opfølgende hjemmebesøg og finder belæg for, at det kan betale sig at koordinere indsatsen mellem hospitalet, den praktiserende læge og hjemmesygeplejen, når ældre bliver udskrevet fra hospitalet. Det gavner de ældre patienter og giver en bedre ressourceudnyttelse. Det kræver dog god vilje fra alle sider at få indsatsen til at virke. Projektet i København viser, at arbejdsgangen er kompleks og skal forenkles, før potentialerne ved hjemmebesøgene fuldt ud kan indløses. Undersøgelsen er baseret på fokusgruppeinterview og individuelle interviews med ansatte på hospitaler, praktiserende læger, hjemmesygeplejersker og visitationen i Københavns Kommunes hjemmesygepleje. I alt 25 interviewpersoner har deltaget i undersøgelsen. Kilde: AKF nyt nr. 3, september 2010
Palliativt Videncenter har modtaget støtte fra EGV og A.P. Møllers fond til udviklingsprojektet ”Når to bliver til en”, der skal skabe øget opmærksomhed om støtte til ældre efterladte i sorg. Jorit Tellervo, som leder projektet, efterlyser erfaringer fra forebyggende medarbejdere, som har arbejdet med sorggrupper eller andet for efterladte. Det kan være informationsmateriale om besøg eller beskrivelse af særlige tilbud og evalueringer. Oplysninger sendes til: sygeplejerske og projektleder Jorit Tellervo, e-mail jt@pavi.dk
Deltag i sociale aktiviteter og fungér bedre Et studie fra Rush University Medical Center har over flere år fulgt 954 ældre mennesker med årlige undersøgelser. I en alder af gennemsnitligt 82 år er de blevet undersøgt for funktionsevne, og man finder en markant positiv sammenhæng mellem social aktivitet og god funktionsevne. Deltagerne er blevet bedt om at svare på – i et spørgeskema – hvorvidt de er socialt aktive - for eksempel ved at gå ud at spise med andre, tage til sportsbegivenheder, deltage i banko, tage på udflugter, deltage i frivilligt arbejde eller besøge familie og venner. De socialt aktive er i studiet dobbelt så sikre på at have bevaret funktionsevnen omkring en række personlige ADL-færdigheder som spisning, badning, toilette, klæden sig på og indendørs mobilitet som dem, har været mindre socialt aktive. Og de er 1,5 gange så sikre på at have bevaret funktionsevnen omkring en række I-ADL færdigheder som at kunne bruge telefon, lave mad og selv tage medicin. Årsagen til denne sammenhæng er, ifølge en af forskerne bag studiet, Bryan James, at social aktivitet sandsynligvis styrker hjernens neurale netværk og muskulo-skeletære funktion. Kilde: J Gerontol A Biol Sci Med Sci (2011) 66A (4): 467-473.
Omsorgsbesøg bryder de mest ensomme gamles sociale isolation Et praksisforskningsprojekt udarbejdet af EGV i samarbejde med besøgstjenesteleder Helle Engelsborg Olsen og besøgsmedarbejder Paul-Erik Martens i Samvirkende Menighedsplejer viser, at bare én times besøg hver 14. dag af et kvalificeret og forstående menneske kan bibringe de mest ensomme gamle mod til at bryde den sociale isolation, til gavn for både deres fysiske og mentale helbred. I introduktionen til undersøgelsen beskrives, at ”socialt isolerede gamle mennesker kan deles op i to grupper. Den ene er karakteriseret ved psykisk sygdom og et svært liv. Den anden gruppe har levet et helt almindeligt liv, men har været udsat for et sammenfald af tab, livsbrud og uheldige hændelser, som de ikke har kunnet magte. Det tager tid at skabe fortrolighed, men når den først er opnået ved omsorgsmedarbejdernes professionelle, vedvarende og indlevende besøg, kan små forbedringer som fx at komme til tandlægen og få lidt nyt tøj give mod på at genoptage bekendtskaber eller kontakten til familien. Her kan også frivillige besøgsvenner komme ind i billedet.” Den nye forskningsrapport ”At prikke med kærlighed – omsorgsbesøg i en isoleret alderdom” som EGV har offentliggjort 2. marts 2011 er forfattet af sociolog Rikke Nøhr Christensen. Kilde: EGV Nyhedsmail, marts 2011 Ældre mennesker og blandingsmisbrug Ældre mennesker med et stof- eller alkoholmisbrug er, ifølge redaktør Anne Leonora Blaakilde, et forholdsvis ubeskrevet blad: ”Nogle siger, det er godt for blodomløbet at starte med en snaps om morgenen, men som ældre skal man være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis tåler det samme, som man gjorde engang. Samtidig bruger mange ældre mennesker dagligt medicin, som det ikke er tilrådeligt at mikse med alkohol.” I årets første udgave af tidsskriftet Gerontologi skriver sygeplejerske og BA i antropologi Christina Kudsk Nielsen om et samarbejde mellem alkoholrådgivningen og hjemmeplejen i Silkeborg Kommune, og socialoverlæge Peter Ege, Københavns Kommune, skriver om dem, som ikke kan hjælpes til stoffrihed, men som har brug for skadeforebyggende hjælp; og endelig bringes et interview med forstander Bo Pedersen om ”Bænk-alkoholikeren på plejehjem”. Kilde: Gerontologi - marts 2011
Aldersbetinget screening nedsætter ikke antallet af uheld i trafikken Selvom ældre generelt er den sikreste gruppe af bilister, bliver ældre bag rattet ofte betragtet som farlige i trafikken. Opfattelsen stammer fra den såkaldte U-formede kurve, som viser et højt antal uheld pr. kørt kilometer for unge bilister og det samme for de ældste. Nyere forskning har peget på to forhold, der forklarer, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem alder og uheld: ”Skrøbeligheds-bias” og ”Lav-kørselsmængde-bias”: 1. Ældre mennesker har større risiko for at dø eller komme alvorligt til skade ved uheld, fordi de generelt er fysisk mere skrøbelige end yngre. 2. Bilister der kører flere kilometer pr. år har generelt lavere uheldsrisiko end jævnaldrende, der kører færre kilometer; og da ældre bilister typisk kører færre kilometer og mest i byer og tæt på deres hjem, øger det i sig selv risikoen for uheld. Flere sammenlignende undersøgelser viser i øvrigt, at aldersbetinget screening ikke har nogen sikkerhedsmæssig effekt. Faktisk ses, at lande med lempeligere ordninger og færre krav om kørekortsfornyelse har lavere uheldstal for ældre trafikanter. Muligvis sker der flere alvorlige uheld for ældre mennesker, når de skifter bilen ud med mindre sikre trafikformer som cykel, knallert og at være fodgænger. Artiklen i Psykolog Nyt refererer til rapporter udgivet af DTU transport, støttet af Tryg Fonden. De meget omtalte screeningsordninger problematiseres, og det understreges, at tab af kørekort for mange ældre betyder tab af uafhængig mobilitet. ”Tab af mobilitet er associeret med forringet livskvalitet og nedsat fysisk og psykisk helbred, hvilket kan føre til øget behov for ydelser fra sundhedssektoren. Aldersscreening kan således også vise sig at være en dyr løsning for samfundet.” Se også referat fra videnscentrets fyraftensmøde om ældre og trafik. Kilde: Psykolog Nyt nr. 2, 2011
Brug samtalen med lægen om kørekortet positivt Praktiserende læge Mikkel Vass skriver i bladet ”Livet med Demens”, at ”bilen er et hjælpemiddel til at opretholde sociale kontakter og uafhængighed også i alderdommen.” Videre peger Mikkel Vass på, at ældre bilister ikke kører dårligere end andre. De har haft deres kørekort i mange år og har derved opnået stor rutine. I artiklen beskrives, hvorledes den praktiserende læge og helbredsmæssige køretests kan inddrages, når der er mistanke om, at en bilist ikke kan klare sig i trafikken. Mikkel Vass anser den nuværende undersøgelse som et redskab til at læge, patient og pårørende - i tide - indgår i en dialog om, hvad der skal ske, når/hvis patienten ikke kan køre mere og hvornår det er tid at holde op. Mikkel Vass understreger, at helbredsundersøgelsen kan ses som en mulighed for at konstatere eventuelle svagheder af en art, som tillader, at der kan sættes ind i god tid. I artiklen henvises til lægeforeningens E-learning portal hvor man kan se syv cases, hvori forskellige gråzoner omkring henvisning til praktisk køretest diskuteres i forhold til ældre med kognitive problemer. Kilde: Livet med demens, nr. 3 – 2010
Hjælp til selvhjælp i den kommunale indsats Kært barn har mange navne og det gælder også den kommunale træningsindsats. Under overskrifter som Aktiverende pleje, Aktiv pleje, Fokusskifte m.m. arbejder mange kommuner med rehabilitering i forbindelse med pleje på ældreområdet. Målet er at støtte borgeren i selv at kunne klare så mange gøremål i hverdagen som muligt - frem for at man skal yde kompenserende hjælp. Servicestyrelsen sætter i april måned fokus på temaet "Hjælp til selvhjælp - med en rehabiliterende tilgang i bladet ”Social Fokus / Ældre”. Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering ved University College Nordjylland (UCN) bringer løbende artikler om emnet specielt relateret til borgere med kroniske sygdomme. Også på Ergoterapeutforeningens (ETF’s) hjemmeside findes en omfattende samling af dokumenter om rehabilitering i kommunerne. Senest kommenteres et udkast til en ny vejledning om rehabilitering i kommunerne, som Indenrigs- og sundhedsministeriet, Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet har udarbejdet i fællesskab. Såvel Ergoterapeutforeningen som Danske Fysioterapeuter forholder sig kritisk til udkastet, som man ikke mener rummer megen fornyelse. Udkast til vejledningen og høringssvarene findes her: Ergoterapeutforeningen
I plejeboligen: Det er bedre selv at kunne klæde sig på end at hygge sig med de andre Antropolog Louise Scheel Thomasen har i sin kandidatopgave observeret, hvorledes det gældende aktivitetsparadigme - hvor aktivitet per definition anses som godt - påvirker samarbejdet med ældre i plejebolig. I sin artikel – ”en god alderdom” bemærkes, at det er påfaldende, hvorledes ”hjælp til selvhjælps”-princippet oftest praktiseres med udgangspunkt i, at det anses for positivt selv at kunne klæde sig på og vaske sig, mens det at bruge sine sparsomme kræfter på sociale aktiviteter ikke understøttes i samme grad. På EGV's hjemmeside kan man både læse et resume af Louise Scheel Thomasens kandidatopgave og hele opgaven.
Ny vejledning om hjælp og støtte på det sociale område Der er kommet en ny vejledning om hjælp og støtte på det sociale område (vejledning nr. 2 til Serviceloven, 24. februar 2011). I den uddybes reglerne for en række af servicelovens tilbud til personer med behov for hjælp og støtte, f.eks. til ældre, personer med handicap mv. Ordningen med de forebyggende hjemmebesøg beskrives grundigt i vejledningen. Desuden beskrives området inden for kommunalbestyrelsens hjemmel til at kunne iværksætte eller yde tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte samt tilbud om træning og socialpædagogisk bistand.
Årskursus for forebyggende medarbejdere 2011 ”Skærpet fokus - Forebyggelse på nye måder. (U)lighed i sundhed, etik, nytænkning og forebyggelse på tværs” var hovedtemaer på Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøgs (SUFO) årskursus i marts 2011. Blandt hovedtalerne var Samuel Nielsen og Kirsten Surlykke Nielsen, begge fra Ankestyrelsen, som fremlagde resultater fra Ankestyrelsens nyeste undersøgelse af forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Undersøgelsen har omfattet en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse samt interviews med forebyggende medarbejdere og ledere i 11 kommuner. Kommunerne ser ud til at have øget fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i hjemmebesøgene. Der er sket en faglig specialisering i de forebyggende hjemmebesøg, hvor der sættes fokus på særlige områder og risikogrupper. Medarbejderne i de forebyggende hjemmebesøg arbejder tværfagligt og sammen med den frivillige sektor. Fra flere kommuner efterlyses der mulighed for systematisk at indsamle oplysninger og dokumentation fra besøgene. De to oplægsholdere gav eksempler fra et sundhedsvidenskabeligt studie i Struer Kommune, hvor det er lykkedes at nå ud til de ældre, som havde et signifikant dårligere selvvurderet helbred end andre og dermed et særligt behov for sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Ankestyrelsens rapport, der udkom i oktober 2010, kan downloades fra Ankestyrelsens hjemmeside. Årskursets andre oplægsholdere var: Chefkonsulent for ældreområdet i KL Tina Jørgensen, Charlotte Bech Lau fra Center for sundhedsfremmeforskning på RUC samt Ulf Hjelmar fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF). På SUFO’s hjemmeside findes henvisninger til flere af foredragene.
Stadig tabuer omkring ældres seksualitet og kærlighedsliv Ældreforum har udgivet en ny publikation med titlen: ”Ældres seksualitet og kærlighedsliv – tabuer, myter og viden”. I det indledende kapitel fremhæves, at selv om der er skabt større åbenhed og accept omkring ældre med et aktivt seksualliv, er myter, fordomme, berøringsangst og manglende viden – både hos de ældre selv, hos pårørende til ældre og hos professionelle i sundheds- og plejesektorerne − stadig en realitet. Ældre kan rammes hårdt af omgivelsernes forbehold og manglende viden, når de møder det hos egne pårørende, hos sundheds- og plejepersonale og hos andre, som de er i nær kontakt med. Det kan for eksempel skabe splittelse i familier, hvis voksne børn tager afstand fra, at forældrene finder en ny partner efter skilsmisse eller ægtefællens død. Og hvis læger er usikre eller forlegne, når ældre søger hjælp om seksuelle spørgsmål i forbindelse med sygdom, medicinering eller almindelige aldersforandringer, tilbyder de næppe den bedste behandling eller hjælp. Publikationen indeholder en række artikler om bl.a. seksuallivets mange aspekter sent i livet, om specifikke seksuelle problemer hos ældre i forbindelse med sygdom og medicinering – og løsninger, samt om hvordan seksualitet kan udfolde sig blandt plejehjemsbeboere. Publikationen kan downloades eller bestilles på ÆldreForums hjemmeside. Videnscenter på Ældreområdet har tidligere udgivet en publikation om emnet, der kan downloades.
Nye ideer fra evaluering af sundhedsaftaler Sundhedsstyrelsen gennemfører i år 2010 og 2011 en evaluering af sundhedsaftalerne, der skal følge op på de første års erfaringer og skabe et bedre grundlag for at sprede gode løsninger. Anden delrapport i evalueringen er nu færdig. Den består af eksempler på allerede afprøvede aftaleelementer fra første generation af sundhedsaftalerne og af nye ideer, som kan give inspiration til det fremadrettede arbejde lokalt, regionalt og nationalt. Der er i rapporten lagt vægt på at få så mange forskellige eksempler og løsninger som muligt frem, for at få afdækket udbredelsen af de konkrete løsninger og indsatser. Udskrivning fra sygehus, træning samt sundhedsfremme og forebyggelse er blandt de temaer som gennemgås. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kilde: Sundhedsstyrelsen, Nyhedsmail 25. januar 2011
Region Hovedstadens sundhedsprofil 24. januar 2011 lancerede Region Hovedstaden sin nye sundhedsprofil ved et stort arrangement på Professionshøjekolen Metropol i København. Efter præsentation af hovedresultaterne fra Sundhedsprofil 2010 var der 14 workshops, hvor forskerne fokuserede på særlige indsatsområder, og hvor deltagerne samlede op på de erfaringer, som de har haft i forbindelse med sundhedsprofilen og forebyggelsesinitiativer i kommunerne. Region Hovedstaden har etableret sin egen hjemmeside med mange nyttige links og ideer til det kommunale forebyggelsesarbejde. Se hjemmesiden for regionens sundhedsprofilarbejde.
At lære at leve, så én kronisk sygdom ikke bliver til flere Region Midtjylland har igangsat et forskningsprojekt : ”Forebyggelse af Multisygdom”, der skal undersøge, hvilke pædagogiske værktøjer, der bedst kan forebygge, at patienter med kroniske sygdomme får flere sygdomme. Det foregår via såkaldte ’”livsstilscafeer” hvor syge hjælpes med livsstilsændringer, der forebygger yderligere sygdom. Projektet henvender sig til patienter, der tilhører den mest sårbare gruppe, som er mennesker med kort eller ingen uddannelse, enlige og psykisk syge – og to eller tre kroniske sygdomme. Efter henvisningen, der sker gennem udvalgt sundhedspersonale og praktiserende læger, indkaldes patienten til en afklarende samtale, hvorefter det besluttes, om patienten foretrækker at deltage i et individuelt forløb eller gruppeforløb. I gruppeforløbet mødes holdet i begyndelsen een gang om ugen, hvorefter der igennem det næste halve år langsomt bliver længere imellem møderne. Der laves mad, afprøves mange måder at bevæge sig på og udvikles handlekompetencer til, hvordan den enkelte kan få hverdagen til at fungere med den nye livsstil. Tanken er, at de kronisk syge skal tage de kompetencer, de lærer på cafeen, med sig videre i andre facetter af deres liv. Resultater fra projektet skal evalueres og udbredes ved udgangen af 2012 Kilde: Dagens Medicin 25. marts 2011
Gentagelse af konferencen om fremtidens ældreomsorg Hvad sker der i fremtiden, hvis gamle mennesker får behov for hjælp? Den 13. maj på Professionshøjskolen Metropol i København
Der var stor tilstrømning, da vi afholdt konferencen første gang den 19. januar, hvorfor vi nu gentager den. På nær en enkelt oplægsholder har konferencen samme indhold som sidst.
OM FOREBYGGELSESNYT Ved problemer med til- og afmelding - kontakt Charlotte Svendsen. Send også gerne artikler og rapporter, der kan være af fælles interesse. Tidligere udsendte numre af ForebyggelsesNyt kan læses på vores hjemmeside. Bestilling af publikationer samt henvendelser vedrørende videnscentrets arrangementer og øvrige tjenester rettes IKKE til denne mail-adresse, men til Marianne Lage.
Professionshøjskolen Metropol Tlf. 72 48 94 46 OM VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET – GERONTOLOGISK INSTITUT Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut er en del af Professionshøjskolen Metropol og er placeret i afdelingen Forskning og Udvikling inden for området Sundhed, Pleje og Rehabilitering. Centret har som sit primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Centerets mål er således ligestilling, ligebehandling og ligeværd for alle ældre. Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut Sigurdsgade 26, 2200 København N
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret