Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Forebyggende hjemmebesøg overgår til Serviceloven
Forebyggende hjemmebesøg overgår til Serviceloven Lov om forebyggende hjemmebesøg blev ophævet, da Folketinget den 4. juni tredjebehandlede et forslag, der med virkning fra 1. juli 2010 flytter de forebyggende hjemmebesøg ind under Servicelovens § 79 a. Som hidtil skal kommunalbestyrelsen mindst en gang årligt tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år. Kommunalbestyrelsen kan fortsat vælge at undtage de borgere, som modtager praktisk og personlig hjælp fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. Se kommentar fra videnscentrets faglige medarbejder her. Læs også, hvad Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende besøg skriver.
80 – frisk eller faldefærdig? 8. juni holdt Videnscenter på Ældreområdet gå-hjem-møde om ældres helbred og velbefindende. Seniorforsker Merete Platz præsenterede nye analyser fra Ældredatabasen og gerontolog, dr.med. Henning Kirk kommenterede disse.
Forebyggelse en vigtig del til udvikling af velfærden I et særnummer af ugebrevet ”Mandag Morgen” med titlen ”Velfærdens innovationskatalog 2010” præsenteres en række eksempler på innovation af velfærd i det offentlige. Temanummeret er blevet til med bidrag fra en stor repræsentativ læserkreds i ugebrevets velfærdspanel. Øget forebyggelse nævnes som ”den meste effektive kur til at få bugt med de galoperende udgifter til sundhedsvæsenet” og som et af mange eksempler på tiltag fortæller landets første sundhedsinnovator Peter Thybo, der er ansat af Ikast-Brande Kommune: ”Det nye ved vores model er, at vi har etableret en separat sundhedsfremmestab, som ikke har nogen driftsmæssige opgaver. Vi skal samarbejde med borgerne om sundhed på kryds og tværs. Nogle af vores store mål er at forhindre udviklingen af kroniske sygdomme og udstødelsen fra arbejdsmarkedet”, siger Peter Thybo. Et par andre initiativer:
Kilde: Mandag Morgen, 15. marts 2010
ABT-fonden efterlyser ideer fra kommunerne Fonden for Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden) har udgivet årsrapport fra 2009, der kan hentes på nettet her: http://www.abtfonden.dk/Aarsrapport2009.aspx I fondens første år er der uddelt 378 mio. kroner til projekter, især inden for sundhedsområdet og regionerne. I fonden ser man gerne, at der i årene fremover bliver mere fokus på kommunerne og på den service, kommunerne kan levere. Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen udtaler: - Jeg opfordrer alle til at tænke med, så vi kan hjælpe med at søsætte gode projekter med fokus på at frigøre tid for offentligt ansatte. For vi må holde fast i, at nogle arbejdsopgaver skal løses på andre måder, hvis vi vil fremtidssikre vores velfærdssamfund, skønt der bliver færre til at løse opgaverne. ABT fonden modtog i 2009 over 300 ansøgninger og igangsatte 43 projekter. I årsrapporten kan man se kort omtale af projekterne. ABT fonden hed først ArbejdsBesparende Teknologi, men er nu omdøbt til ”Anvendt Borgernær Teknologi”. Der er i alt for årene 2009-2015 afsat 3 mia. kr. til støtte for projekter, der giver målbare effektiviseringsgevinster i det offentlige ved at gøre arbejdsopgaver overlødige eller lettere at løse. På DemensDagene sagde formanden for Forbundet af offentligt ansatte, FOA, Karen Stæhr, således: ”Teknologi er en faglig udfordring og forbundet har startet en debat blandt medlemmer og tillidsrepræsentanter i ældreplejen. FOA vil gerne have indflydelse, vil gerne være sparringspartner i udviklingen af de nye metoder, hvor der skal også være fokus på arbejdsmiljø. Vi vil arbejde for uddannelser i brug af teknologi og for testlaboratorier, hvor man for at give tryghed kan se tingene og få dem introduceret. Vi skal huske, at en del ansatte er teknologisvage.”
Rollatorer gør det lettere at deltage i samfundslivet I Odense Kommune, som hvert år tildeler op mod 1.100 rollatorer, har man ved hjælp af redskabet NAME (Nordic Assisted Mobility Evaluation) forsket i effekten af tildeling af rollatorer. Forskningsprojektet viser, at borgere, som har fået tildelt en rollator, finder det meget lettere at udføre aktiviteter og deltage i samfundet. Flere fremhæver, at deres gåture er blevet hyppigere og lettere, efter de har fået en rollator. Forskningsprojektet i Odense er gennemført i samarbejde med forsker Åse Brandt fra Hjælpemiddelinstituttet i Århus. Kommunens terapeuter blev undervist i brugen af NAME-redskabet, hvorefter terapeuterne interviewede klienter, der fik tildelt rollator. Der blev foretaget interviews med i alt 37 klienter. Forsøgsperioden lå efterår og vinter, og ifølge Åse Brandt kan man forestille sig, at resultaterne angående aktivitetsudøvelse ville have været endnu mere i øjenfaldende, hvis man også havde haft forår og sommer med. Aktuelt er Åse Brandt i gang med et tilsvarende projekt i Rudersdal Kommune og er spændt på, om resultaterne fra denne undersøgelse vil vise de samme resultater som dem fra Odense. Forsker Åse Brandt har netop modtaget Vanførefondens Forskningspris på 100.000 kr. for sin forskning.
Gå sikkert og trygt i trafikken I hovedstadens busser kan man for øjeblikket tage en lille folder med gode råd til ældre, gående trafikanter. Læserne anbefales at klæde sig sikkert på, hvilket vil sige lyst tøj og reflekser - især i den mørke tid - og sko med en god sål, som er bedre for balancen end høje hæle. Det anbefales at holde afstand til kantstenen ved busstoppestedet og først gå frem, når bussen holder stille. Man skal gå væk fra bussen, når man stiger af og ikke gå langs med den. Man skal gå over vejen, hvor det er sikrest, selvom det ikke altid er nemmest. Slutteligt anbefales ældre at holde sig i form og hente mere information på det lokale bibliotek. Folderen er udarbejdet af Vejdirektoratet, Hovedstadens Færdselssikkerhedsudvalg og Trafikselskabet Movia. Læs pressemeddelelse hos vejsektoren.dk.
Faldulykker, hoftebeskyttere og forsøg på forebyggelse Fald er den hyppigste ulykkestype blandt ældre, og hvert år kommer 45.000 ældre borgere på skadestuen på grund af fald. 13.000 indlægges af samme årsag, de 7.500 med hoftebrud. Antallet af fald stiger med alderen, og halvdelen af ældre over 80 år falder mindst en gang om året. Efter et fald kan frygten for at falde igen påvirke hverdagslivet for de ældre. Læge, ph.d. Ane Bonnerup Vind har forsøgt at afdække, om såkaldt multifaktoriel faldudredning kan forebygge nye fald og faldskader, men hun fik ikke de samme positive resultater, som udenlandske undersøgelser har kunnet vise. Derimod sås visse enkelttiltag som træning eller nedsat forbrug af medicin at have effekt. De fem vigtigste risikofaktorer for fald var nedsat syn og/eller brug af briller med glidende overgang, brug af medicin, der kan øge risikoen for fald, balanceproblemer, nedsat bevæge- og stillingssans og nedsat muskelstyrke. 1105 personer, som havde været indlagt eller behandlet på skadestuen efter et fald, blev opfordret til at medvirke i undersøgelsen, men kun 392 valgte at deltage. Anne Bonnerups undersøgelse viser, at det var de raskeste og mest ressourcestærke, som deltog i studiet, og hun pointerer, at det er en udfordring at få mere viden om, hvad der kan fremme også ressourcesvage ældres lyst til at deltage i faldforebyggende aktiviteter. Noget tyder på, at fokus skal være på det positive og sociale frem for på risikoen, og at vægten skal lægges på de faktorer, som ældre er villige til at ændre på. Sund By Netværket har udgivet en ny publikation med gode råd til lokale indsatser. Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af hoftebeskyttere for ældre i plejeboliger, som tidligere har oplevet fald eller brud og som er i særlig risikogruppe. En såkaldt kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering (KUMTV) viser, at hoftebeskyttere kan forebygge brud hos ældre. Hoftebrud er den enkeltsygdom, som beslaglægger flest sengedage i Danmark, og over 90 pct. skyldes fald. Patienter med hoftebrud er typisk over 80 år, og størsteparten har samtidig en eller flere kroniske medicinske sygdomme. Styrelsen vurderer, at der kan spares 15-20 mio. kr., hvis ældre i plejeboliger med risiko for at falde får tilbudt hoftebeskyttere. Københavns Kommune har i en halv snes år tilbudt hoftebeskyttere, samtidig med at nye og blødere modeller er på vej på markedet. Læs mere hos Sundhedsstyrelsen. Kilder: Aktuelle Noter nr. 8, Gerontologi, nr. 2, Sundhedsstyrelsen, 27. april og Folkesundhed.dk
Internettet og ældre borgere Analyser på Ældredatabasen fra 2007, som seniorforsker Merete Platz har foretaget for Videnscenter på Ældreområdet, viser, at alderen har stor betydning for brug af internettet, og at der er store forskelle på it-tilvænningen hos folk både i 60- og 70-års alderen. Ældredatabasen er en forløbsdatabase, der bygger på tre store interviewundersøgelser, som er gennemført i 1997, 2002 og i 2007. Databasen bruges til forskning og udredning på ældreområdet. Et stort flertal af de gamle (65 pct. af de 70-årige og 88 pct. af de 80-årige) er ikke i stand til at kommunikere via internettet – og er altså også afskåret fra information til og fra offentlige myndigheder. Kommende generationers gamle vil nok være bedre ”klædt på”, men der vil i endnu mange år være ældre borgere, som ikke kan nås elektronisk. I alle aldersgrupper er der flere mænd end kvinder, der bruger internettet hyppigt, og flere kvinder, som aldrig går på nettet. Se mere her på hjemmesiden. Kilde: Aktuelle Noter nr. 11 2010
Mere liv i gamles hverdag ”Mere liv i gamles hverdag” er et 3-årigt projekt gennemført af VEGA-netværket, der har til huse på Gerontologisk Institut – Videnscenter på Ældreområdet og hos Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland. Målet har været at skabe mere værdi og liv både i ældres hverdag og i personalets arbejdsliv. Der er udgivet et hæfte, som viser, hvorledes frontmedarbejdere har arbejdet på at forbedre hverdagens fundamenter – for eksempel samtalerne, madlavningen, aften- og nattelivet samt udendørslivet. Heftet kan downloades gratis her.
Mangelfuld behandling af kvinder med inkontinens Kvinder med urininkontinens bliver ikke undersøgt grundigt nok og får ikke den behandling som de kliniske retningslinjer foreskriver, viser en evaluering, som Sundhedsstyrelsen har foretaget på området. Sygeplejerske Kirsten Thomsen, som er afdelingssygeplejerske på Rehabiliteringsafsnittet i Lemvig, har undersøgt og skrevet masterprojekt i rehabilitering ved Syddansk Universitet, om hvilken betydning det har for patienters inkontinens og for personalets arbejdsgange, at man følger de kliniske retningslinjer med systematisk dataindsamling til afdækning af patientens vandladningsproblemer og opfølgning med passende behandling. I opgaven beskrives, at halvdelen af apopleksipatienter får urininkontinens, og at det er en udfordring for både patient og alle i det tværfaglige team at afdække og forsøge at afhjælpe problemet. Inkontinens har stor betydning for patienternes livskvalitet og sociale liv. Der er desuden store økonomiske omkostninger forbundet med urininkontinens. De umiddelbare målelige resultater af Kirsten Thomsens studie viser en mindre, ikke signifikant forskel på ændringen i urininkontinens efter implementeringen af de kliniske retningslinjer. Det har til gengæld et større engelsk studie vist efter en periode på to år. Projektet på regionshospitalet i Lemvig har illustreret, at emnet er tabubelagt - også blandt personalet – men at den faste arbejdsgang har bevirket, at personalet er gået hurtigere i gang med at afdække problemerne og tilbyde en målrettet indsats i samarbejde med både patient og pårørende. Personalet oplever, at det er vigtigt med en tværfaglig tilgang til urininkontinens, som er et centralt område i rehabiliteringen. Kirsten Thomsen konkluderer, at der må skabes rum for dialog om urininkontinens med patienterne, så de ikke skal føle sig unikke og isolerede. Hos de ressourcesvage må der tages hurtigere kontakt til de pårørende. Det er svært at tage emnet op, men de urininkontinente behøver hjælp til at gøre noget ved problemet, og her er det sundhedspersonalet, som må bryde isen. Det er nødvendigt med undervisning af personalet, så de kan åbne denne dialog på en professionel måde. Projektet vil blive tilgængeligt på Lemvigs hjemmeside, når den bliver opdateret. Yderligere oplysninger: Kirsten Thomsen, mailto:kithom@rm.dk eller telefon 9663 4717
Kampagne for opsætning af røgalarmer Med sloganet ’Sæt en røgalarm op hos farmor’ ønsker ”BrandBevægelsen” i samarbejde med Trygfonden at gøre opmærksom på, at røgalarmer kan være en god gave til familiens ældre. Risikoen for at omkomme ved brand i hjemmet er særlig stor for ældre. De 67-79-årige har mere end dobbelt så stor risiko for at omkomme ved brand som andre og for de +80-årige er risikoen cirka fem gange så stor. Beredskabsstyrelsen har også udgivet en pjece med 10 råd til ældre og deres pårørende om at undgå brand i hjemmet.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret