Videnscentret – VpÆ
|
Indhold: Seminar om mere liv i gamles hverdag Seminar om mere liv i gamles hverdag VEGA-netværket holder seminar den 17. november i Århus på VIA Ergoterapeutuddannelsen, Skejbyvej 15, 8240 Riiskov. Temaet er ”Mere liv i gamles hverdag”, og der vil på seminaret blive rapporteret fra de forskellige projekter med overskrifter som:
Det koster 700 kr. at deltage i VEGA-seminaret.
Plejehjem for ældre med anden etnisk baggrund I sidste nyhedsbrev efterlyste vi erfaringer med plejehjem særligt for ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Vi fik indlæg fra to læsere og de bringes herunder: Fra Odense skriver Ingelise Poulsen: ”Der er ikke behov for at etablere særlige plejehjem. De ældre af anden etnisk herkomst bor i Danmark og skal derfor også bo på allerede eksisterende plejehjem. Samtidig foretrækker de at blive i egne boliger og at blive passet af familien. Det er deres tradition. Der har i Odense været gjort tiltag til at tage særlige hensyn til denne gruppe borgere, f.eks. i Vollsmose, men ingen ville gøre brug af det, så det blev droppet, til trods for at der havde været brugt mange penge på forberedelse og ombygning.” Mvh. Ingelise Poulsen
”Mig bekendt findes der ikke særlige plejehjem, og man skal ikke falde i den grøft at tro, at alle udenlandske borgere vil have brug for det samme udenlandsk inspirerede plejehjem. Men når det er sagt, ser jeg ind imellem en enkelt tyrkisk ældre medborger sidde fortabt i en dansk plejehjemsdagligstue og kigge fortvivlet på danske egnsretter på middagsbordet, og det skærer i hjertet, at en dement udlænding bliver så fremmedgjort. Vi gør jo meget for demente med erindringsmiljøer, men de er ikke just udenlandske. Tager vi til USA, har vi multikultur alle vegne: jødisk plejehjem, arabisk plejehjem, kinesisk og i den dur, privatiseret og målrettet en bestemt målgruppe og ikke til folkepensionister generelt.” Anette Brunshøj, sygeplejefaglig leder, ICC certificeret coach Mobil 2724 2171 Konference om arbejdet med etniske ældre Odense Kommune og CETT - Center for Traume- og Torturoverlevere inviterer til konference om arbejdet med etniske ældre. Det foregår tirsdag den 27. oktober, og konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med etniske ældre i det daglige. Over de næste 10 år ventes antallet af flygtninge og indvandrere over 50 år at blive fordoblet i Danmark. - Hvordan kan vi ruste os til den udfordring? - Hvordan hjælper vi bedst de etniske ældre? - Er der særlige problemstillinger, vi skal være opmærksomme på? På konferencen vil fagfolk pege på udfordringer og muligheder i arbejdet med etniske ældre. Derudover præsenteres viden og værktøjer, der kan inspirere og kvalificere det daglige arbejde på plejehjemmet, i hjemmeplejen, på sygehuset, i visitationsarbejdet, i forebyggelsesarbejdet m.m. Se konferenceprogrammet her: www.cett.dk/wm282402
Efterlysning: Gør I noget for ældre med psykisk sygdom, skizofreni, depression m.v. i jeres kommune? Det er redaktionen bekendt de færreste kommuner, der har særlige tilbud til ældre borgere, som har levet et langt liv med psykisk sygdom. Skriv til johannesen@aeldreviden.dk hvis I har taget initiativer i den retning eller planlægger det, så vil vi formidle erfaringerne videre. Sundere livsstil for psykisk syge Region Midtjylland vil udvikle et pædagogisk koncept til at forebygge livsstilssygdomme blandt socialt eller psykisk sårbare, der har en kronisk sygdom. Til formålet er der bevilget 3,7 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsen. Projektet udspringer fra livsstilscaféerne ved regionshospitalerne Holstebro og Herning, der har mange års erfaring med at støtte patienter i at ændre livsstil. I livsstilscafeen tilbydes et forløb, hvor patienterne både kan prøve mange måder at bevæge sig på og gå i køkkenet for at arbejde med deres madvaner. Sideløbende er der god tid til at diskutere med andre, hvordan man oplever det at ændre på motion og mad i sin hverdag. Familiemedlemmer inviteres med til kurset, så de kan bakke om livsstilsændringerne. Livsstilscaféerne går i efteråret 2009 i gang med at rekruttere sårbare patienter fra Regionshospitalerne Herning og Holstebro, praktiserende læger og de lokalpsykiatriske bo- og aktivitetstilbud. Projektet løber til udgangen af 2012. Yderligere information: Sundhedskonsulent Lucette Meillier, Sundhedsfremme og forebyggelse, Center for Folkesundhed Kilde: Center for Folkesundhed, 22. juni 2009
Syv ud af otte ældre kommer på højkant igen Et styrketræningsprojekt på Sevel Alderdomshjem har ifølge projektmedarbejder Eva Rasmussen haft markant positiv effekt på førligheden hos næsten samtlige deltagere. "Syv ud af de otte, der har været med, har nået de individuelle mål, som vi havde sat fra starten af projektet," siger Eva Rasmussen, der blev ansat på hjemmet i januar med midler fra Socialministeriet. En kvinde på 93 år, der før var sengeliggende, er nu oppe i timevis ad gangen. Og en 94-årig mand kan nu selv gå på cafeteria. De synlige resultater blandt deltagerne har smittet af, så flere andre beboere også er begyndt at træne. Kilde: Dagbladet Holstebro-Struer 2. juli 2009
Hjælp til selvhjælp i Høje-Taastrup ”Fokusskifte” er navnet på et projekt, som har været i gang i Høje-Taastrup Kommune de sidste to år. To fysioterapeuter og en ergoterapeut har hjulpet borgere og plejepersonale i ældreplejen med at sikre, at hjælpen foregår med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og støtter folk i at bruge denne bevidsthed i de daglige aktiviteter så som personlig pleje, påklædning, rengøring, opvask etc. Projektterapeuterne har ligeledes givet personalet gode ideer til, hvordan de kan få mere fysisk aktivitet ind i borgernes hverdag og hvorledes medarbejderne kan tilrettelægge arbejdet, så borgerne bliver så selvhjulpne som muligt. Ud over tilbuddet om såkaldt sidemandsoplæring og konsulenthjælp til plejepersonalet, har visitatorer, sagsbehandlende ergoterapeuter, træningsterapeuter og træningsassistenter fået redskaber og kurser i den motiverende samtale for at motivere borgerne til fysisk aktivitet.De har haft nem adgang til at udlåne kondicykler til hjemmene (fodcykler), og de har lært at anvende enkle funktionstests. Hensigten med det ændrede fokus har været at give de ældre borgere oplevelsen af at have ansvar for og mestre deres eget liv, hvilket antages at føre til øget livskvalitet. Projektets mål har samtidigt været at minimere ældre borgeres behov for hjælp gennem den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Fra den afsluttende rapport konkluderes: “Resultaterne af indsatserne i projektet har været positive, selv om målgruppen er ældre mennesker med begrænsede ressourcer. De borgere, som har været inkluderet, var allerede afhængige af hjælp i større eller mindre grad og har som udgangspunkt brug for støtte og motivation til at klare de forskellige opgaver i hverdagen selv. Alligevel har langt de fleste opnået en eller anden grad af forbedret fysisk formåen. Flere borgere har oplevet betydelige fremskridt gennem projektperioden. Nogle har fået mere livsgnist og har på egen krop og psyke mærket den positive udvikling. Det er tydeligt, at også en svag ældre har brug for at blive set og hørt og være i stand til at deltage i både store og små aktiviteter.” Projektets resultater skal nu implementeres bredere i kommunen med et kompetenceudviklingsprojekt ved navn “Vellykket aldring”. Materiale og rapport fra projektet kan ses her.
Rapport om slidgigt – om risikofaktorer og forebyggelse Slidgigt belaster en betragtelig andel af den ældre befolkning. Det antages, at hver ottende person over 45 år i vestlige kulturer er belastet af indskrænket bevægelighed og kroniske smerter i knæ. Blandt borgere over 67 år, har knap 6 pct. af de ældre mænd og 10 pct. af de ældre kvinder rapporteret om slidgigt i et eller flere led.[b1] Gigten er oftest lokaliseret til hofte- og knæled. Til sammenligning har knap 4 pct. af mænd og 7 pct. af kvinder blandt 45-66-årige denne form for slidgigt. Slidgigt er en tungtvejende årsag til tab af funktionsevne, kroniske smerter og tabte gode leveår. Dertil kommer, at muskel- og skeletlidelser udgør en stor del af det samlede sengedagsforbrug i Danmark, hvor blandt andet antallet af ortopædkirurgiske operationer er steget siden 2005. Ud fra prognoser om udviklingen i væsentlige risikofaktorer for slidgigt, så som alder og svær overvægt, kan det forventes, at der om ti år vil være en årlig tilvækst af knap 23.000 nye tilfælde af slidgigt i Danmark. Disse tal stammer fra en netop udkommet rapport, støttet af Sundhedsministeriet: ”Slidgigt forekomst og risikofaktorer – udviklingen i Danmark” af Karin Helweg-Larsen, Michael Davidsen, Bjarne Laursen, Susan Andersen. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København, 2009. I 2005 rapporterede 4,5 pct. af den voksne befolkning i Danmark, at de havde symptomer på slidgigt af mindst seks måneders varighed. Det er en stigning i forhold til 1987, hvor procentandelen var 4,0. Slidgigt i de bærende led, hofte-, knæ- og fodled er hyppigst forekommende. Det fremgår af rapporten, at slidgigtsymptomer er højst blandt ældre kvinder, hvor 10,3 pct. mod 5,8 pct. af de jævnaldrende mænd har symptomer på slidgigt. Denne forekomst er baseret på, hvad folk selv oplyser i interviews og er antagelig påvirket af den enkelte persons tolerance over for besvær, smertetærskel, brug af lægemidler og fysisk aktivitet, der kan modvirke symptomer fra alderdomsbetingede ledforandringer. Der er i perioden 1987 til 2005 ikke sket nogen markant stigning i slidgigt blandt de ældre kvinder, og der er tendens til et fald blandt ældre mænd. En indledende litteraturgennemgang viste, at arvelighed synes at spille en vigtig rolle og at medfødt hoftedysplasi, overvægt, arbejdsbelastning, elitesport og ledskader kunne have betydning for udvikling af slidgigt. Disse genfindes i de aktuelle analyser, og der peges i rapporten særligt på følgende til forebyggelse af udvikling af slidgigt: Overvægt, ledskader som følge af eliteidræt - særligt boldsport - og arbejdsbelastninger med ensidige bevægelsesmønstre. Af forebyggende foranstaltninger anbefales særligt fysisk aktivitet og vægtregulering, da begge dele viser sig at have smertelindrende effekt. Arbejdspladserne anbefales at sætte ind over for ensidigt, gentaget arbejde. Rapport (117 sider) kan bestilles eller downloades hos Statens Institut for Folkesundhed.
Sådan undgår du slidgigten Når kroppen gør ondt, hver gang man tager et skridt, er det svært at få gang i træningen. Det er ærgerligt, for motion er den bedste kur mod folkesygdommen gigt. »Motion er en meget effektiv medicin. Du får større smertelindring ved at træne i 6-8 uger end ved at spise otte panodiler om dagen,« siger Ewa Roos, der er professor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet Kilde: ÆldreSagens Nyheder 16. september 2009
Patientuddannelse – gratis konference Tirsdag den 8. december 2009 afholder Sundhedsstyrelsen en minikonference om patientuddannelse. På konferencen bliver hovedresultaterne fra den nye MTV (medicinsk teknologivurdring) om patientuddannelse præsenteret. MTV-rapporten bliver udgivet i starten af december, hvorefter fremtidsperspektiver for patientuddannelse i Danmark vil blive diskuteret. Konferencen er gratis, og alle er velkomne. Tilmeld dig eller få mere information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Ældre mennesker kan snuble i sparelys Ældre mennesker ser dårligere i lys fra sparepærer, og det kan føre til flere faldulykker, viser ny dansk undersøgelse. Elsparepærer udvisker og ændrer farver på det, de lyser på og nedsætter evnen til at se kontraster. Ifølge engelske undersøgelser er op til 50 procent af alle faldulykker blandt ældre mennesker forårsaget af nedsat syn, og nu advares i en ny dansk undersøgelse om at bruge sparepærer med omtanke. 70 mennesker med sygdommen AMD (alderspletter på nethinden) og en gennemsnitsalder på 79 år har deltaget i en undersøgelse der dokumenterede, at sparepærelys kraftigt nedsatte deres evne til at se kontraster i form af skygger og konturer. Sparepæren, der blev brugt til undersøgelsen, var af markedets bedste kvalitet. Dens lys havde desuden samme farvetone som halogenpæren. Det er vigtigt at kunne se kontraster, for eksempel når man skal op og ned ad trapper. Henrik Holton fra undersøgelsen advarer særligt imod at sætte sparepærer op på trapper: »I undersøgelsen sørgede vi hver gang for, at sparepæren var varmet godt op inden testen. Men når vi får det råd at bruge sparepærer blandt andet på trapper, så er der ingen tvivl om, at det er et meget dårligt lys, man får, når man tænder lyset på trappen og træder ned af trinene med det samme, inden pæren er varmet op«, siger han. Bag undersøgelsen står optometrist Henrik Holton fra Synscentralen i Vordingborg, der er et fælleskommunalt institut for synshæmmede, læge Michael Albeck fra Odense Universitets Hospital, læge Claus R. Johnsen fra Roskilde Sygehus og lysarkitekt Asger Bay Christiansen fra Laboratoriet LYS & SYN. Undersøgelsen udkommer inden længe på ”Acta Ophthalmologica”, et anerkendt tidsskrift for øjenlæger. Kilde: Politiken 18. september 2009
Nyt website skal hjælpe mænd med selvmordstanker Mænd, der overvejer selvmord, kan få hjælp på nettet til at komme ud af krisen. På websitet kan man bl.a. læse 12 beretninger om mænd, der har været i alvorlig krise, men som har fundet vej ud af krisen. Center for Selvmordsforebyggelse i Århus har i samarbejde med journalist Inger Anneberg henvendt sig til en gruppe mænd, der tidligere har været i behandling og spurgt, om de vil fortælle, hvordan de oplevede at få hjælp, og hvordan de er kommet videre. Det er der kommet 12 fortællinger ud af, der ligger på websitet som en slags rollemodel-historier, der skal få flere mænd til at indse, at der faktisk er veje ud både af kriser, depression og selvmordstanker. De 12 mænd er i alderen 17-71 år. Center for Selvmordsforebyggelse i Århus har fået penge fra Satspuljemidlerne til blandt andet at etablere websitet. Kilde: Folkesundhed.dk 5. juni 2009 Se også www.selvmordsforebyggelse.info om selvmordsforebyggelse blandt ældre og en ældrekonference, der afholdes i Aalborg den 4.-6. november 2009.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret