Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
FRA LÆSERNE: Særlige plejehjem for ældre med anden etnisk baggrund? Redaktionen har fået en forespørgsel vedrørende plejehjem for ældre af anden etnisk herkomst. Vi vil gerne høre fra læserne: Findes der i Danmark plejehjem specifikt for ældre af anden etnisk herkomst end dansk? Ligeledes hører vi gerne meninger fra læserne, om der er behov for det? Send indlæg til johannesen@aeldreviden.dk
FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME:
52 forslag til et længere og bedre liv Forebyggelseskommissionen udgav i april rapporten: "Vi kan leve længere og sundere" som indeholder 52 anbefalinger til et længere og bedre liv. I forordet til rapporten skrives: ”I dag er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion årsag til ca. 40 pct. af alle sygdomme og tidlige dødsfald. Den usunde livsstil er mest udbredt i mindre ressourcestærke grupper. Situationen er ikke bare, at vi lever kortere, end vi burde, sammenlignet med andre lande. Situationen er også den, at de sidste år, vi lever, ofte er præget af dårligt helbred. De 52 anbefalinger falder indenfor otte temaområder: Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost, målrettet og tidlig opsporing, indsatser på arbejdspladsen, indsatser målrettet børn og unge samt viden og redskaber. De konkrete anbefalinger, hvor gruppen af ældre borgere er nævnt, gælder faldforebyggelse og forebyggende hjemmebesøg. Andre af anbefalingerne vil formodentlig også kunne fremme velbefindende og sundhed for ældre; for eksempel når det foreslås at skabe rekreative og bevægelsesvenlige miljøer, give støtte til foreningsbaseret idræt, målrette ”motion på recept” til personer med specifikke risikotilstande samt igangsætte kampagner om fysisk aktivitet målrettet inaktive personer, kampagner om kostanbefalinger til grupper af borgere med særligt behov og tidlig opsporing af kronikersygdomme som KOL, diabetes type 2 og hjerte/kar-sygdomme.
Sundhedsprofessor afviser Forebyggelseskommissionen ”Forebyggelseskommissionens 52 anbefalinger hænger ikke sammen, og der mangler en overordnet plan for, hvordan forebyggelsen styrkes i Danmark. Og hvor er den gennemgribende analyse af konsekvenserne af de forskellige forebyggelsestiltag i relation til ulighed i sundhed?” Sådan lyder kritikken fra professor Torben Jørgensen fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, der forudser, at regeringen får svært ved at formulere den lovede handlingsplan på forebyggelsesområdet. ”Rapporten kommer med en række anbefalinger, der hverken kan chokere eller overraske, for de må siges at være gængs viden inden for forebyggelse. Men hvor er planen for, hvad vi skal gøre på nationalt plan, på regionsplan og på kommunalt plan? Hvor er planen for, hvordan vi skal køre forebyggelsen igennem hele vores struktur i samfundet? - Det ser man slet ikke i rapporten, der heller ikke har forsøgt at forklare politikere og borgere i Danmark, hvad forebyggelse egentlig handler om«, siger Torben Jørgensen.
Ældre Sagen efterlyser afsnit om forebyggelse til ældre I Ældre Sagen hilses Forebyggelseskommissionens rapport velkommen. Ældre Sagen ser dog gerne, at der også iværksættes forebyggelse for ældre: F.eks. bør alle kommuner have borgeraktivitetshuse, der kan bruges til motion for ældre, og pensionister skal tilbydes gratis forebyggende tandpleje. Derudover bør der garanteres en maksimal ventetid på en uge til genoptræning og vedligeholdelsestræning for ældre. Faldulykker og hoftebrud højest på ulykkesstatistikken Faldulykker blandt ældre over 65 er den hyppigst forekommende skade, viser en opgørelse fra Ulykkesregisteret. Opgørelsen af ulykker på fire skadestuer viser, at forekomsten af faldulykker (knap 5.000) og hoftefrakturer (knap 700) blandt ældre over 65 år er steget noget i årene 2006-2008. Til sammenligning er der knap 3000 cykelulykker om året og 23% hovedskader i den forbindelse. Her ses en lettere faldende tendens. Ulykker på legepladser er den tredjestørste ulykkesforekomst med knap 1800 ulykker om året. Det har ligget stabilt, bortset fra ulykker med trampolin, som er steget markant. Tallene stammer fra fire skadestuer i Danmark: Glostrup, Frederikssund, Esbjerg og Randers. Forudsat at disse er repræsentative for landet som helhed, kan man få et skøn over det totale antal ulykker i Danmark ved at gange ovennævnte tal med ca. otte. Se statistikken over ulykker på Statens Institut for Folkesundheds hjemmeside. Kilde: Ulykkesregisteret, Statens Institut for Folkesundhed (SIF) ved Syddansk Universitet 2009
Læger skal have øje for sociale forskelle Praktiserende læger står over for en udfordring, når de skal kommunikere med dem, der er anderledes end dem selv. Der opstår ofte en form for "blindhed" omkring, hvad social status betyder for sundhed og sygdom, og det er ikke noget, som hverken borgere eller læger taler direkte om. For at forebygge social ulighed er det nødvendigt, at de praktiserende læger får nogle redskaber til at håndtere sociale forskelle hos deres patienter, for at undgå at den blinde vinkel ender med en forøget social ulighed. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI) med titlen ”Sårbarhed og handlekraft”. Undersøgelsen er baseret på interview med 12 borgere og syv praktiserende læger, som alle har været involveret i et tilbud om forebyggende helbredsundersøgelser og samtaler ved Sundhedsprojekt Ebeltoft. I rapporten anbefales, at de praktiserende læger får nogle sundhedspædagogiske redskaber, der tager udgangspunkt i patienternes ressourcer og bevidstgør lægerne om de systematiske sociale forskelle. Rapporten kan downloades hos Dansk Sundhedsinstitut. Undersøgelsen er den kvalitative del af en samlet undersøgelse, hvor den kvantitative del snart sættes i gang, ledet af Susanne Reindahl Rasmussen, DSI, der skal se på sociale forskelle i forhold til, hvordan patienterne har brugt sundhedstilbuddene i Sundhedsprojekt Ebeltoft. Kilde: Dagens Medicin 2. juni 2009
Ældre er raskere længere op i årene Samtidig med at andelen af ældre borgere vokser, får de ældre flere år som raske og færre år med langvarig og belastende sygdom. Det viser en undersøgelse af udviklingen i ældres helbred fra 1994 til 2005. I 2005 kunne 65-årige mænd forvente at leve endnu 16 år, hvilket var to år længere end i 1994, hvor restlevetiden for 65-årige mænd var 14,1 år. Hvor mændene i 1994 levede 7,9 år uden langvarig, belastende sygdom, var det i 2005 10,5 år. Modsat gik årene med langvarig, belastende sygdom tilbage fra 6,2 til 5,5 år Kvinder i samme alder kunne i 2005 forvente at leve yderligere 19 år, hvilket var 1½ år længere end i 1994, hvor restlevetiden var 17,6 år. I 1994 kunne kvinderne kun forvente at leve 8,2 år uden langvarig sygdom, mens de i 2005 kunne forvente 11,1 år. Omvendt var årene med sygdom faldet fra 9,4 år i 1994 til 7,9 i 2005. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Center til udvikling af kommunal forebyggelse Den 3. juni var der officiel åbning af TrygFondens Forebyggelsescenter, som tager hul på en række videnskabelige undersøgelser om sundhedsfremme og forebyggelse. Syddansk Universitet har fået 100 millioner kr. af TrygFonden til det nye center, der er etableret på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet og samarbejder med Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Anvendt Kommunal Forskning, Dansk Sundhedsinstitut og Kræftens Bekæmpelse Målet med TrygFondens nye Forskningscenter For Praktisk Forebyggelse er, at den kommunale forebyggelsesindsats på længere sigt kommer til at hvile på solid forskning. Forskningscenteret skal skabe en ramme, der både giver viden og værktøjer her og nu, og samtidig gør det muligt at måle effekten af de initiativer, som bliver sat i gang i kommunerne. I TrygFondens Forebyggelsescenter vil forskerne arbejde sammen med en række kommuner om at gennemføre forsøg, så man finder ud af, hvilke indsatser der virker, og hvordan de bedst kan gennemføres i praksiscentrets forskningsplan for de kommende år. Forskningsplanen omfatter ni projekter, organiseret i de tre temaer; Børnesundhed, Alkohol og Fysiske rammers betydning for fysisk aktivitet. I TrygFondens Årsskrift 09 kan man læse mere om forskningscenteret og om Trygfondens andre projekter inden for sikkerhed og trivsel, ligesom man kan se, hvad fonden har valgt at donere penge til i 2008. Bogen kan bestilles hos Trygfonden.
Vurdering og beskrivelse af funktionsevne Udfordringen i de forebyggende besøg og i træning er ofte at beslutte på hvilken måde, man vil beskrive og måle funktionsevne på en enkel og valid måde. Det har man erfaringer med på Fyn. Gennem de sidste ti år har overlæge i socialmedicin, Jens Lauritsen, arbejdet på at udvikle et fælles, standardiseret materiale til bedømmelse af patienters/klienters funktionsniveau, og det har været anvendt med god effekt i Region Syddanmark i flere år. De mange års arbejde er udkommet i en instruktions dvd og pjece: Lauritsen J. ”Simpel funktionsmåling – instruktionsmateriale” (dvd og pjece). OUH 2007. ISBN 978-87-992241-0-4. Materialet består af en samling af veldokumenterede og praktisk brugbare vurderinger af dels personens egenvurdering, dels en samlet faglig vurdering og endelig en samling af standardiserede funktionstests. Jens Lauritsen, som har været tovholder i projektet, udtaler: ”For at sikre samarbejde på tværs af sektorer er det nødvendigt, at man beskriver funktion på samme måde. Ønsket har været at kunne udtrykke patientens/borgerens sundhed og livskvalitet på en almengyldig måde og gerne baseret på så få spørgsmål som muligt, for eksempel: „Hvordan klarer du hverdagen? Kan du gå på trapper? Hvordan er dit helbred?“ Udviklingsarbejdet er foregået i regi af Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn sammen med en række kommuner. Fra 1996 -2001 med samarbejdsprojektet om ældre, fald og træning, hvor kommunerne Svendborg, Sydlangeland, Ærøskøbing, Odense og Middelfart deltog. Fra 2001-2006 hvor arbejdet med strukturering af samarbejde mellem Fyns Amt og kommuner om genoptræning blev udviklet, samt endelig de seneste to år hvor erfaringerne er rodfæstet i det nye kommunesamarbejde mellem regionen og kommunerne. Materialet er enkelt at anvende, for eksempel kræves der til de standardiserede funktionstest blot en stol, et målebånd og et stopur med sekundvisning. Pakken af tests indeholder Tandem balancetest, Timed Up&Go, Gentaget oprejsning fra stol, Kognitiv test, OMC test (Orientation, Memory & Concentration). På dvd’en vises det, hvordan man foretager de enkelte tests og funktionsmålinger. Personalet, der har vænnet sig til at bruge materialet, nævner flere gange, at det er nemt og tidsbesparende at anvende samlingen af funktionsmålinger. Dvd’en kan rekvireres uden omkostninger fra Ulykkes Analyse Gruppen, uag@ouh.regionsyddanmark.dk eller på telefon 6541 2283. Ved rekvirering af mere end én kopi er der dog et kopierings- og portogebyr (125 kr. pr 5 kopier).
Samarbejde om effektmåling af kommunale indsatser SFI opretter et Kommuneforum for Effektmåling, hvor 14 kommuner indgår i et partnerskab med SFI. Formålet er at skaffe viden om, hvad der virker på social- og velfærdsområdet gennem et tæt samarbejde mellem praktikere og effektforskere. I dag er der meget begrænset viden om, hvilke indsatser inden for social- og velfærdsområdet, der virker. Der findes generelt ikke data, som kan bruges til at skaffe den viden. Derfor har SFI taget initiativ til et kommuneforum der skal lave effektundersøgelser af konkrete indsatser. Effektmåling bygger på, at man sammenligner én gruppe af borgere, der gives en særlig indsats med en anden sammenlignelig gruppe, som får den normale hidtidige indsats. Det vil afsløre, om den særlige indsats har en effekt, der er større eller mindre end den normale indsats. Sådanne forsøgsprojekter kan med stor fordel laves i flere kommuner samtidig. På den måde kan der blive forsøgspersoner nok, og der kan laves lodtrækning, når der er behov for det. Kommuneforum for effektmåling kommer på den måde til at blive et slags velfærdseksperimentarium. Samarbejdet betyder, at kommunerne forpligter sig til at gå ind i projekter, der egner sig til effektmåling, og lade SFI’s forskere indsamle data. SFI har forpligtet sig til at rådgive kommunerne i forbindelse med forsøgs- og udviklingsprojekter og formidle viden om effekter på forskellige områder til de relevante forvaltninger. De 14 kommuner i samarbejdet er: Fredensborg, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Horsens, København, Næstved, Odense, Rudersdal, Silkeborg, Aalborg og Århus kommuner Yderligere oplysninger: Direktør Jørgen Søndergaard, 38 48 08 08, Kilde: Pressemeddelelse SFI 28. maj 2009
Ældre og ”Fagre nye verden” Region Syddanmark, Odense Kommune, SDU og Servicestyrelsen har valgt velfærdsteknologi som strategisk satsningsområde. Den 20. april blev der afholdt kick-off konference i Odense, hvor der blev fremsat en række ideer til offentligt/privat samarbejde og innovation. Servicestyrelsen har fået 31 mio. til blandt andet at udvikle systemer med loftlifte, vendemadrasser og elektroniske nøgler. Mange midaldrende og ældre er grundlæggende positivt indstillet over for at bruge ny teknologi i hjemmet. Det viser en undersøgelse, Ældre Sagen har fået lavet blandt borgere over 50 år. Særlig den såkaldte patientkuffert, der er udviklet til kronisk syge, scorer højt. Også brug af sensorteknologi og af teknologi, der kan minde om daglige gøremål er der en meget positiv indstilling til, mens der er mere tøven over for ”bademaskiner”. Undersøgelsen viser også, at teknologi ikke må erstatte den menneskelige kontakt. Ældre Sagen i Fredericia tilbyder seniorer hjælp til computer og sms-beskeder, og nu er turen kommet til fremtidens tv og kommunikation. Formand for Ældre Sagen i Fredericia, Olaf Helis fortæller, at komiteen vil afholde et medlemsarrangement, hvor en lokal forhandler af tv m.v. og to udbydere af kabel-tv er inviteret for at svare på spørgsmål fra medlemmerne om, hvad ens eget fjernsyn kan, hvad de nye pakker koster, hvad sker der, når det analoge signal lukkes i år? osv. Kilder: Social Fokus april 2009 & Ældre Sagens Pressenyt 13. maj 2009
Rammeaftale for høreapparater samler støv Mens der er ventetider på visse offentlige høreklinikker på både et og halvandet år, samler en rammeaftale, der kunne gøre det hele meget nemmere, støv på syvende år. Aftalen har ligget klar siden 2002, men er endnu ikke underskrevet af alle regioner, oplyser Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation. Og mens det er gratis at få et høreapparat på en offentlig klinik, kan det på en privat klinik koste op til 20.000 kr., hvor det offentlige tilskud kun er på 6.010 kr. Men hvis rammeaftalen var gældende, ville kommunerne betale høreapparat, evt. øreprop og justeringer, og fabrikanten give fire års garanti. Det betyder, at Øre-Næse-Halslæger kan udlevere høreapparatet med det samme, men sådan fungerer det kun enkelte steder i landet. Danmark har 17 offentlige høreklinikker og ca. 125 private forhandlere, der er godkendte til at sælge høreapparater med tilskud fra det offentlige. Siden 2000 har det været muligt at få det offentlige tilskud med til de private klinikker, hvor der ingen ventetider er. I 2008 benyttede 60.000 borgere sig af denne mulighed. Kilder: Pressemeddelelse fra Danske Øre-Næse-Halslægers Organisation & Aktuelle Noter nr. 7
Morfar motionerer med Nintendo Wii Forskere fra Syddansk Universitet vil bruge spillemaskinen Nintendo Wii i et forsøg, der skal forbedre ældres balance. Nintendo Wii skal ikke kun være for børn, der vil kombinere motion med computerspil. Nu skal landets ældre op af sofaen sammen med børnebørnene, skriver magasinet Ny Viden. Et ph.d. projekt fra Syddansk Universitet viser, at ældres balanceevne kan have gavn af fx at bevæge sig fra side til side for at styre en slalomløber. Det styrker balanceevnen og mindsker dermed risikoen for at falde og slå sig livsfarligt, konkluderer forskerne. Ph.d.-studerende Martin Grønbech Jørgensen fik ideen til det nye projekt under et besøg i Legoland. "Jeg tænkte, at det kunne blive et træningsredskab, der kunne forbedre ældres balance," forklarer han. Kilde: Ny Viden; Syddansk Universitet, Maj 2009
Årskursus for forebyggere 09 Forebyggernes Årskursus 09 ”Hvor skal vi hen? – om fremtidens forebyggelse” rummede blandt andet indslag med Dacapo Teatret, Tine Fristrup, lektor, ph.d. fra DPU ved Aarhus Universitet og Bjarne Bruun Jensen, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole med speciale i miljø- og sundhedspædagogik.
Portaler om knogleskørhed og sundhed Prescriba er et webforlag, som i samarbejde med førende specialister som overlæge Lars Hyldstrup og Jens-Erik Bech Jensen har udviklet en omfattende vidensportal om knogleskørhed med èn indgang til læger og èn til patienter. Det fortælles, at man med portalen ønsker at bygge bro mellem ekspertviden og daglig praksis og ønsker, at den kan fungere som værktøj i diagnosticeringen, udredningen og behandlingen af osteoporose. Knogleskørhed rammer ca. 400.000 danskere, hvoraf størstedelen ikke er klar over, at de lider af sygdommen, før de pludselig oplever et knoglebrud. Webforlaget har også oprette andre portaler, blandt andet www.dagenssundhed.dk i 2006. Sundhedsportalen har fokus på sundhed, kost, motion og forebyggelse af sygdomme. Sitet er delt op i to menuer: Sundhed / Sygdomme, og desuden kan man som bruger stille spørgsmål til et ekspertpanel.
Særlige supermarkeder for ældre mennesker? ”FoodCulture 09” indeholder en artikel om et nyt tysk supermarked, der er indrettet, så ældre har nemmere ved at klare sig der. Man har f. eks. sat forstørrelsesglas på indkøbsvognene, gjort prismærkerne større. Desuden bliver madvarer også solgt i portioner, der passer til små husholdninger. Sundhedspolitisk konsulent i Ældre Sagen, Käte Larsen udtaler: ”Det lyder måske umiddelbart forjættende, at der sådan bliver kræset for den ældre gruppe af kunder, men i virkeligheden er der tale om en ghettoisering, som Ældre Sagen må tage afstand fra. Supermarkeder skal være for alle, ikke kun for særligt udvalgte. Kilde: Ældre Sagens Presseklip 23. marts 2009
Aftale om rehabilitering Den 12. maj blev der indgået aftale mellem regeringen, KL og Danske Regioner om rehabilitering. Rehabilitering defineres her som en indsats, ”der har til formål at håndtere de fysiske, psykiske, sociale og arbejdsrelaterede problemstillinger, der kan opstå i relation til et sygdoms- og behandlingsforløb. Rehabilitering har derfor til formål, med baggrund i den enkeltes personlige målsætninger, behov og ressourcer at hjælpe patienten (borgeren) med en nedsat funktionsevne til et selvstændigt og meningsfuldt liv”. Aftalen indeholder blandt andet tre initiativer og et løfte om at følge op i foråret 2010:
Læs aftalen på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside. Formand for Ergoterapeutforeningen, Gunner Gamborg, kommenterer den politiske aftale således: ”Aftalen skal sikre en mere ensartet rehabilitering, når borgere kommer hjem fra hospitalet. Jeg er enig med KL i, at rehabilitering skal tilrettelægges individuelt, og at kvaliteten bliver bedre, hvis flere kommuner arbejder sammen om rehabilitering til patienter med specielle sygdomme. Og faktisk er der flere eksempler på, at rigtig udført genoptræning i sidste ende kan betyde besparelser på udgifterne til hjemmehjælp og støtte i hjemmet”. I et debatindlæg i Jyllands-Posten støtter Gunner Gamborg endvidere kommunerne i, at flere penge til rehabilitering er nødvendig: ”Det er værd at minde om, at én af begrundelserne for kommunalreformen i 2007 var, at Danmark var sakket langt bagud med hensyn til rehabilitering, og at reformen skulle medføre væsentligt flere tilbud i kommunerne. Det er heldigvis også lykkedes! Der er stadig huller i mange kommuners dækning af rehabilitering, men vi er kommet et godt stykke vej fremad. Tilsvarende er det værd at minde om, at de penge, som kommunerne fik med i 2007 jo var fastlagt efter det hidtidige lave aktivitetsniveau for fysio- og ergoterapi! Det er derfor ikke så underligt, at KL i 2009 mener, at når de nu løser en større sundhedsopgave end før kommunalreformen, så bør bevillingerne også hæves i et vist omfang. Så vi kommer ikke uden om, at flere penge til rehabilitering er nødvendigt. Der er stadig alt for mange danskere, som ikke får en værdig og dækkende rehabilitering efter sygdomsbehandling.” Kilder: Jyllands-Posten d. 8. juni 2009 samt www.etf.dk
For få genoptræningsplaner Det lader til, at den eksplosive vækst i antallet af genoptræningsplaner er stoppet. Hvor der fra 2007 til 2008 var en stigning på 141 pct., er der fra 2007 til 2008 alene tale om en stigning på 1 pct. Der blev skrevet 89.400 genoptræningsplaner i 2008. I 2007 blev der skrevet 88.600 Det er Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse som står bag udgivelsen af en rapport der viser udviklingen på genoptræningsområdet: antallet af genoptræningsplaner, fordelingen mellem den almene og den specialiserede genoptræning, borgere der benytter frit valg og meget mere. Rapporten gør formanden for Danske Fysioterapeuter Johnny Kuhr bekymret. Han vurderer, at i hvert fald 300.000 patienter har et genoptræningsbehov. Johnny Kuhr siger til Jyllands-Posten: ”Genoptræningen er tilsyneladende gået helt i stå, og det skyldes formentlig, at man på sygehusene ikke har blik for, hvor god patienten kan blive med den rette fysiske træning. De er så fokuserede på at reparere kroppen, at de helt overser behovet for, at patienten skal trænes til at blive så selvhjulpen som muligt.” Direktøren for Gigtforeningen, Lene Witte foreslår, at sygehusene først skal have betaling for patienterne, når patientens genoptræningsbehov er vurderet: ”Hvis en patient ikke betragtes som færdigbehandlet, før der ligger en afgørelse om genoptræningen, ville det betyde, at sygehusene kun honoreres, når de har gjort arbejdet færdigt,” siger direktør Lene Witte. Rapporten viser dog også, at det samlede antal ambulante fysio- og ergoterapiydelser er steget med 20 procent i samme periode, mens antallet af ydelser til indlagte er faldet med 5 procent. Sammenlignes regionerne, er der forskel på, hvor mange ambulante ydelser regionerne og kommunerne har registreret pr. 1.000 indbyggere i 2008. I Region Syddanmark og i Region Midtjylland er der registreret ca. 460 ambulante ydelser pr. 1.000 indbyggere, mens der i Region Hovedstanden er registreret ca. 350 ydelser. Kilde: www.fysio.dk
Svage ældre risikerer at blive tabere på genoptræningsområdet Kommunalreformen har givet kommunerne et større ansvar for genoptræning og ændret arbejdsdelingen mellem regioner og kommuner. Men der er risiko for, at forløbskontinuiteten og sammenhængen i hele patientens genoptræningsforløb forringes. Det er en af konklusionerne i en ny rapport, der stiller skarpt på udviklingen i de nationale styringstiltag og på træningsområdets udvikling lokalt i årene op til reformen og umiddelbart efter. Rapporten er anden del af et større forskningsprogram hvis formål er at undersøge, dels hvordan strukturreformen påvirker træningsområdet, og dels om den medvirker til at løse problemer og skabe udvikling på området. Først i 2010 opgøres en registerbaseret kvantitativ analyse af forløbet. I denne midtvejsrapport beskrives den historiske udvikling af genoptræningsområdet og case-analyser fra fire kommuner med tilhørende sygehuse. Det drejer sig om Fredericia, Svendborg, Greve og Odsherred Kommuner. Der eksisterer fortsat gråzoner i systemet. Når det for eksempel skal vurderes, hvorvidt patienten har behov for specialiseret genoptræning, der skal foregå på sygehuset eller almindelig ambulant genoptræning, der foregår i kommunen, er der ikke økonomisk neutralitet. I rapporten peges på, at terapeuterne er bekymrede for, at for eksempel svage ældre borgere med komplekse problemstillinger og behov for træning efter serviceloven vil blive buffer ved ressourceknaphed i kommunerne. For når det drejer sig om ambulant genoptræning efter sundhedsloven, kan den kommunale visitation ikke afvise at tilbyde træning. Her er det sygehusene, som visiterer til, hvilken genoptræning patienterne har krav på efter udskrivning (det kunne for eksempel dreje sig om yngre borgere i arbejde, som havde fået knæoperation), mens borgere med træningsbehov efter serviceloven (det kunne dreje sig om hjemmeboende, svage ældre) ikke har krav på en genoptræningsplan. Det tværsektorielle samarbejde og vidensdeling hen over sektorgrænserne risikerer også forringelse. For det første forventes der at komme en nedgang i antallet af hjemmebesøg, hvor hospitalsterapeuter kan følge patienter til dørs ud i primærsektoren og overdrage dem til kommunale terapeuter. Desuden har kommunale terapeuter ikke samme lette adgang til patientjournaler med for eksempel operationsnotater som hospitalsterapeuterne. Kilde: Dialog Forum og DSI 30.april
Brugerinddragelse på hospitalerne For at muliggøre reel brugerinddragelse skal der fokus på organiseringen af hverdagens opgaver og på rammerne omkring behandlernes møde med brugerne. Det er en af erfaringerne fra et samarbejdsprojekt mellem Glostrup Hospital og DSI, der netop har til formål at forbedre rammerne for brugerinddragelse. Igennem observation og interview med patienter, pårørende og personale på en neurologisk afdeling belyses såvel brugernes som personalets oplevelser af indlæggelse og møder mellem personale og brugere. Rapporten rummer en række anbefalinger af, hvor man kan sætte ind, hvis man vil fremme brugerinddragelsen på hospitaler. Trods sit fokus på organisationen er analysen ikke en traditionel organisationsanalyse. Det er i stedet en analyse af, hvorledes en organisation opleves af de patienter og pårørende, som møder den. Rapporten: ”At skabe muligheder for brugerinddragelse i daglig klinisk praksis” af Charlotte Bredahl Jacobsen og Anja Petersen kan ses på hjemmesiden for Dansk Sundhedsinstitut. Kilde: Lederposten 12 21. Marts 2009
Patienternes forening fremsætter ni krav til rehabilitering Danske Patienter vil sætte fokus på, hvordan rehabilitering kan få en mere central plads i det danske sundhedsvæsen til gavn for patienter og i sidste ende for den samlede samfundsøkonomi. Derfor har Danske Patienters faglige netværksgruppe for genoptræning og rehabilitering udarbejdet et indspil med ni krav, som kan tilgodese patienternes ønsker. De ni krav indeholder aspekter som: Rettidig rehabiliteringsindsats, individuelt og ligeværdigt samarbejde om rehabiliteringsplan, differentierede rehabiliteringsindsatser for at modvirke ulighed, bred vifte af faglige kompetencer, let tilgængelighed for alle til rehabilitering. Rehabilitering skal imødekomme såvel egenbehandling, egenomsorg samt støtte og omsorg. Alle bør tilbydes hjælp fra en forløbskoordinator og forskning inden for feltet skal intensiveres. Rapporten med de ni krav har titlen: ”Rehabilitering, Sammenhæng og kvalitet for patienter.
Kommuner og frivillige skal samarbejde om træning af ældre Intensiv træning i eget hjem skal efterfølges af tilbud om stolemotion eller vedligeholdende aktivitet med en motionsven for at kunne vedligeholde funktionsevnen hos svage ældre. Og det er vigtigt at få fat i de ældre på et tidspunkt, hvor de ved egen kraft og i frivilligt regi kan vedligeholde de forbedringer, de har opnået gennem træningen. Således konkluderes i et projekt, som Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) har gennemført i samarbejde med seniorforsker, fysioterapeut Nina Beyer, Ældremobiliseringen og sundhedspersonale i udvalgte kommuner. 123 ældre mennesker, der alle boede i eget hjem og kunne gå med et gangredskab, deltog i et studie over 52 uger. Interventionen bestod af først 16 uger med hjemmetræning med en fysioterapeut, og derefter fortsættelse af træningen på et stolemotionshold eller hjemme med en motionsven. I hele forløbet motiveres de ældre endvidere til selv at træne to gange ugentligt. Deltagerne havde en gennemsnitsalder på 82 år, og de blev testet i flere omgange med tests fra Senior Fitness test og tandemtest. 38 uger efter træningen følte de sig mere friske til at gøre det, de havde lyst til; de havde bedre balance og var mindre bange for at falde. Hovedparten af deltagerne klarede testene bedre, end de gjorde ved projektstart. Projektets resultater blev præsenteret på en konference i marts i år, og DAI har fået henvendelser fra kommuner over hele landet, som vil lave noget tilsvarende. Kilde: Fysioterapeuten nr. 10; maj 2009
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret