Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Fyraftensmøder for forebyggere i region Hovedstaden Videnscenter på Ældreområdet og Landsforeningen af ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende besøg (SUFO) har arrangeret fire fyraftensmøder for de forebyggende medarbejdere i Region Hovedstaden. Formålet er at give mulighed for erfaringsudveksling om relevante temaer og udvikling af en fælles forståelse kommunerne imellem. Overskrifter på møderne:
Videnscentret lægger lokaler til, og det er håbet at inspirere landets øvrige regioner til lignende netværksskabende fyraftensmøder, hvor vi gerne giver sparring. Se programmet for de fire møder her.
Håndbog om Forebyggende hjemmebesøg til ældre Ankestyrelsen har, på vegne af Velfærdsministeriet, udgivet en håndbog, som skal medvirke til at udvikle og forbedre kvaliteten af de forebyggende hjemmebesøg. Håndbogen bygger dels på en undersøgelse som Ankestyrelsen gennemførte blandt kommunerne i 2007, dels på en række interviews med kommunerne i 2008. Den bringer eksempler på god praksis, således som det foregår rundt i landet. Indholdet følger hele processen i det forebyggende arbejde. Der indledes med overvejelser om, hvorledes man bedst informerer og inviterer de ældre borgere. Der gives anbefalinger til, hvordan man opnår god kontakt, hvordan man organiserer indsatsen, og hvorledes man bedst får dokumenteret og udviklet sin praksis. Håndbogen er inddelt i afsnit med følgende overskrifter:
Eksemplerne gives som inspiration til kommunerne. Det fremhæves blandt andet, at der er et dilemma mellem på den ene side at have behov for en samtaleguide og på den anden side at være bange for at ødelægge muligheden for en udviklende samtale, ved at samtalerne bliver for hårdt styret af en guide. Læs Videnscentrets høringssvar på håndbogen her. Håndbogen kan bestilles eller downloades her.
Forskning i sund aldring på Københavns Universitet Nordea-fonden har doneret 150 mio. kr. til et nyt, tværvidenskabeligt forskningscenter på Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Center for Sund Aldring, som det nye center hedder, skal forske i, hvordan mennesker får sundere og længere liv. Centeret omfatter fem forskningsgrupper, der hver især fokuserer på forskellige aspekter af aldringen. Dr.med., ergoterapeut Kirsten Avlund, som netop er udnævnt til professor i gerontologi, er på vej med et helt nyt redskab til aldringsforskningen, den såkaldte Copenhagen Aging and Midlife Biobank ”CAMB”, som er sponsoreret af en stor bevilling fra Velux Fonden. CAMB bliver en database over 10-20.000 midaldrende danskere. Avlund vil indkalde personer, som allerede er omfattet af tre eksisterende kohorter - hvoraf to har været fulgt fra fødslen - og udsætte dem for et batteri af fysiske målinger samt fysiologiske og neuropsykologiske tests. Endelig bliver de bedt om at afgive blod, som hen ad vejen kan testes for biologiske og genetiske faktorer. Læs artiklen Den grå tsunami fra Weekendavisen 12.12. 2008. Kilde: Weekend avisen 12. december 2008 og Aktuelle Noter nr. 22 2008 Cand.scient.san.publ. Anette Ekmann har i forbindelse med sit studie ved kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet indsamlet viden om henvendelsesformens betydning for, hvor mange og hvem der tager imod tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Det dokumenteres, at flere accepterer besøg første og anden gang, hvis de får brev med angivelse af dato og tid. At flere kvinder end mænd generelt accepterer besøg, men at især kvinder med nedsat funktionsevne accepterer besøg. At mænd, der er ensomme og/eller har nedsat funktionsevne, ikke accepterer besøg, hvis det tilbydes i brev uden dato. Og endelig at flere accepterer mange efterfølgende besøg, hvis tilbudsmetoden tilpasses individuelt og giver mulighed for, at borgeren handler selvstændigt. Med studiet som baggrund anbefales det, i forbindelse med valg af tilbudsmetode til forebyggende hjemmebesøg, at være opmærksom på:
Studiet er beskrevet i speciale (100 sider) ved kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. For yderligere spørgsmål eller kopi af specialet kontakt Anette Ekmann på A.Ekmann@pubhealth.ku.dk
Patienter bør højst vente en uge på genoptræning
har sammen skrevet en kommentar i Dagens Medicin den 5. december 2008: ”Hvad er god genoptræning? Patienter, borgere og behandlere er gået sammen om at sætte fokus på rammerne for og indholdet af den genoptræning, som i snart to år har været kommunernes ansvar. God genoptræning er en mangfoldig størrelse – det er vigtigt, at der ikke er ventetid af betydning, at grundlaget for genoptræningen er ordentligt, og at selve genoptræningen sker med udgangspunkt i den nyeste viden og evidens og borgerens ønsker og behov. Læs hele indlægget her og skriv eventuelt en kommentar i Dagens Medicin. Kilde: Dagens Medicin 5. december 2008Ældre bilister får træning i at køre Et trafikgenopfriskningskursus for ældre bilister, som i oktober-november blev gennemført med økonomisk bistand fra Vejdirektoratet og Tønder Kommune giver selvtillid bag rattet. Kurset blev etableret i erkendelse af, at det er de yngste og de ældste bilister, der vejer tungest i ulykkesstatistikkerne. Hvis man bor i Region Syddanmark og tænker på at få etableret noget lignende i egen kommune, kan man læse om principperne for samarbejdet mellem kommunen og Syddanmarks Færdselssikkerhedsudvalg her. Kilde: Jydske Vestkysten 15. januar 2009 & Ældre Sagen NUSorg- og livsmodsgrupper Vibeke Meyer, Ældre Sagen i Århus har netop færdiggjort en rapport om at gennemføre sorggrupper. Sorgbearbejdningen i sorg- og livsmodsgruppen foregår i en uformel dialogform rundt om kaffebordet. Dyb, alvorlig samtale om svære emner kan blande sig spontant med hverdagsagtige oplevelser og humoristiske indfald. Når samværet fungerer optimalt, hjælper gruppefællesskabet med at bære og bearbejde sorgen som et almenmenneskeligt vilkår. Erfaringerne er bl.a., at den frivillige hjælp modtages anderledes end den professionelle hjælp. Gruppens medlemmer føler, at de er i samme båd. Og i forhold til professionelle tilbud om f.eks. krisehjælp oplever deltagerne, at der i sorg- og livsmodsprojektet ikke er tale om en sygeliggørelse. Det er den gennemgående erfaring fra projektet, at sorgramte ældre i mange tilfælde får energien og gå-på-modet tilbage ved hjælp af mange gentagne initiativer og invitationer til fællesoplevelser, f.eks. fællesspisninger, ture, temamøder, julekomsammen m.v. Ferieperioder kan være svære og lange for ældre efterladte. Derfor er der blevet arrangeret flere sommertræf, udflugter med spisning m.v. Tilsammen udgør disse aktiviteter små, vedvarende skub fremad imod en fremtid, det er værd at give sig i kast med. Rapporten indeholder konkret vejledning i opstart og ledelse af sorg- og livsmodsgrupper og livsmodsaktiviteter. Der tales bl.a. om sorggruppelederens forudsætninger, ”faldgruber”, som lederen skal være opmærksom på i sin ledelsesstil samt erkendelse af egne begrænsninger og eget reaktionsmønster i forhold til mennesker i sorg og krise. Projektet er støttet af midler fra Socialministeriet og TrygFonden. Er du interesseret i rapporten, kan du sende en mail til midt@aeldresagen-aarhus.dk. Du vil så blive kontaktet af Tove Jørvang, formand for Ældre Sagen i Århus.Du er også velkommen til at kontakte Vibeke Meyer på telefon 2682 7603. Er der risiko ved brug af rollator? Fysioterapilærer Bo Grarup og ergoterapilærer Sanne Heidemann-Lehmann har i forbindelse med masteruddannelsen i rehabilitering ved Syddansk Universitet set på, hvilken effekt rollatoren har i forhold til styrke, udholdenhed, balance og livskvalitet hos ældre +65-årige ved længere tids brug. Rollatoren er et af de mest populære og oftest bevilgede hjælpemidler i de nordiske lande og formålet med undersøgelsen har blandt andet været at forsøge at give et bud på, om de mange bevillinger kan betale sig samfundsmæssigt og menneskeligt. Ud over et omfattende studie af, hvilke undersøgelser der er foretaget på området, har forfatterne foretaget et pilotstudie i tæt samarbejde med Aalborg Kommunes terapeuter. 14 borgere, som fik bevilget en rollator blev testet med ”tandemtest”, ”rejse-sætte sig test”, ”2 minutters knæløfttest”og ”EuroQuol-5d” samt et spørgeskema før bevillingen af en rollator og igen efter tre måneder. Uden at kunne pege på en sikker sammenhæng, viste rollatorbrugerne sig at have en signifikant dårligere balance ved måling efter tre måneder end ved første måling. Derimod viste der sig ikke nogen forandring af styrke i benene eller af livskvalitet efter tre måneder. Målingen af udholdenhed måtte opgives på grund af en systematisk fejl. I afhandlingen diskuteres det dilemma, at der med længere tids brug af rollator på den ene side muligvis ses en forringet balance og dermed øget risiko for fald, men at rollatoren på den anden side samtidig udvider muligheden for et aktivt liv. Det beskrives, at rollatorbrugere ofte bliver meget afhængige af hjælpemidlet. Rollatoren benævnes ikke sjældent som ”min bedste ven”, fordi den giver tryghed ved gang og giver øgeT mulighed for deltagelse i en række aktiviteter. Rollatorer anbefales ofte af hospitaler og bevilges i første omgang som midlertidige hjælpemidler. Spørgsmålet er, om man overser et muligt træningspotentiale. Forfatterne ser gerne, at man ved de forebyggende hjemmebesøg, i hjemmeplejen og hos praktiserende læger tidligt er opmærksom på at anbefale træning til ældre mennesker, hvis balance er nedsat. Og at der på sygehuse og blandt praktiserende læger sættes dialog i gang om fordele og ulemper ved brug af rollator. Undersøgelsen peger på behov for yderligere, længerevarende undersøgelser af, om det kan dokumenteres, at man bliver mere aktiv og får større udholdenhed ved brug af rollator. Også sammenhængen mellem brug af rollator, nedsat balance og større risiko for fald bør undersøges. Interesserede kan henvende sig på mail for yderligere oplysninger om undersøgelsen, enten til Sanne Heidemann-Lehmann: sah@ucn.dk eller til Bo Grarup bo.grarup@scvun.dk Begge arbejder på University College, Nordjylland.Patienters viden skal inddrages Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at inddrage patienterne i eget behandlingsforløb. Sådan lyder budskabet i en ny inspirationspjece "Inddragelse af patienterne – hvorfor og hvordan?". Pjecen er udarbejdet af ”Danske Patienter”, der er en paraplyorganisation for 14 patientforeninger. Det angives i pjecen, at ”patienter, der aktivt inddrages i eget behandlingsforløb, opnår bedre resultater og større tilfredshed sammenlignet med patienter, der henvises til klientrollen. Det kræver imidlertid, at kontakten mellem patient og behandler baseres på tæt dialog og enighed om beslutningerne.” Pjecen indeholder anbefalinger til brugerpolitikker i alle regioner og kommuner. Metoderne kan for eksempel være, at patienter deltager i møder vedr. behandling, undervises i håndtering af sygdommen samt inddrages i analyser af eventuelle fejl, ligesom de kan deltage i brugerundersøgelser og evaluering af eget forløb. ”Sundhedspersonalet skal samarbejde med patienten som en ligeværdig part, og behandling og omsorg skal tage udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov. Det sparer tid og ressourcer, fordi både patient og behandler har en fælles forståelse af det videre forløb. Pårørende skal desuden involveres, hvis patienten ønsker det,” lyder det i pjecen. Læs pjecen (20 sider) her.Kilde: Gigtforeningens nyhedsbrev 2. december 2008 Frivillige og ældre med anden etnisk baggrund Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp har i fællesskab udgivet pjecen: ”En aktiv hverdag. Frivillig indsats sammen med ældre etniske minoriteter.” Samarbejdet mellem Ældre Sagen og Dansk Flygtningehjælp startede med en bevilling fra 2002 og har bidraget til en række erfaringer med at hjælpe ældre med anden etnisk baggrund end dansk til en god alderdom og til forebyggelse af isolation. Det er sket gennem frivillige, lokale aktiviteter. I pjecen fremhæves, at isolation kan forebygges gennem aktiviteter som sprogtræning, viden om samfundsforhold, motion og styrketræning og socialt samvær, for eksempel ved ture og udflugter. I pjecen gives en række eksempler på sådanne ture til kolonihaven, til Bornholm og Skagen. For svage ældre kan indsatsen handle om at være bisidder, besøgs-/kontaktven eller motionsven. En frivillig udtaler: ”At være frivillig er et meget meningsfyldt arbejde. Hvis du giver lidt af dig selv, får du meget igen.” Det beskrives også, hvorledes netværksgrupper er med til at fastholde og udvikle de frivilliges aktiviteter på tværs af kommuner. Velfærdsministeriets Satspulje har finansieret projektet. Pjecen, der er på 50 sider og fyldt med gode billeder, kan downloades hos Ældre Sagen. Velfærdsministeriet har givet fem mio. kr. til syv nye projekter med reservebedsteforældre. Men det er svært at skaffe tilstrækkelig mange pensionister og efterlønnere til ordningen, viser erfaringer fra bl.a. Københavns Kommune, som har haft en reservebedsteordning i 12-13 år. Fra december har kommunen måttet indskrænke tilgangen til ordningen på grund af mangel på reservebedsteforældre. I februar/marts iværksætter de en ny, stor rekrutteringskampagne. Berlingske Tidende 16. januar 2009 og Ældre Sagens Nyheder Efter- og Videreuddannelsesafdelingen på University College Sjælland har udviklet et kursus til sundhedspersoner, som i en given kommune i region Sjælland står for de forebyggende hjemmebesøg til borgere over 75 år. Kursusforløbet, der er et såkaldt ”rekvireret forløb”, strækker sig over en periode på tre år og indeholder fem moduler med forskellige sundhedsfaglige tematikker. De omfatter bl.a. kommunikation og samtaler med ældre; ældre og psykiske lidelser; demens; diabetes; ernæring; lungesygdomme; ADL og hjælpemidler; etik og moral; åndelig og eksistentiel omsorg; ældre og selvmord; alkohol og ældre; smerter samt socialt netværk og forebyggelse. Yderligere oplysninger ved adjunkt, cand.cur, SD, sygeplejerske Helen Frost, Efter- og Videreuddannelsesafdelingen på University College Sjælland. Telefon 72 48 12 72 eller hfr@ucsj.dk.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret