Videnscenter på Ældreområdet
ForebyggelsesNyt nr. 60
November 2008
Elektronisk Nyhedsbrev


INDHOLD:
Ny udsendelsesprocedure for e-nyhedsbreve
Eftermiddagsmøde i København om ‘ældre og vold’!
Nye pjecer i Værktøjskassen for forebyggere  
Ny publikation: fysisk aktivitet og ældre
Sundt for gamle menneskers hjerner at surfe på nettet
Strøm gør rollator overflødig
Robotteknologi – ideer modtages
Ældre animeres til at bevæge sig efter mad og pleje
Omgivelserne er den stærkeste faktor i forebyggelsesarbejdet
Sundhedsfremme i kommunerne skal være bredere
Hjemmehjælpere og praktiserende læger bør forebygge fald
Følg-hjem-ordning en succes
Træning – eller mangel på samme – på plejehjem
Kvinder ignorerer at tjekke blodtryk
 

Ny udsendelsesprocedure for e-nyhedsbreve
Efter en del teknisk koks bl.a. på grund af mere effektive spamfiltre hos brugerne, har Videnscenter på Ældreområdet oplevet, at mange e-mailadresser forsvandt fra vort system. Bedre blev det ikke af, at mange offentligt ansatte skiftede mailadresser i forbindelse med kommunalreformen. Alt i alt har det betydet, at vi har måttet indhente mange adresser på ny. Disse er i første omgang lagt i en fælles database for samtlige vore e-nyhedsbreve. Det er grunden til, at dette nummer af ForebyggelsesNyt også sendes til modtagere af Aktuelle Noter, DemensNyheder og ForskningsNyt.

Såfremt man ikke ønsker at modtage ForebyggelsesNyt
kan det afmeldes her.


 
Eftermiddagsmøde i København om ‘ældre og vold’!
Videnscenter på Ældreområdet arrangerer debatmøde om ‘ældre og vold’ torsdag 27. november kl. 13-16 i Nationalmuseets biografsal, Frederiksholms Kanal 12 i København.
Arrangementet er gratis.

• Fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge, Århus, og overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Hospital, som begge har lavet undersøgelser om overgreb mod ældre indleder mødet.
• Derefter taler forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard om, hvorvidt ældre skal være bange for overfald og tyveri.
• Slutteligt  fortæller faglig konsulent Jens Folkersen, FOA, om de overgreb, medarbejderne i ældresektoren er udsat for, fra de ældres side.

Der vil være mulighed for debat med panelet og en kortere kaffepause.

Tilmelding på mail@aeldreviden.dk med navn, evt. titel og arbejdsplads og telefonnummer.
Eller på telefon 39 40 10 10 mellem kl. 9.30 - 15.

Du hører kun fra os, hvis der ikke er flere pladser til debatmødet.


 
Nye pjecer i Værktøjskassen for forebyggere
To kommuner har sendt os 17 nye pjecer og foldere, som nu ligger til inspiration for kolleger og samarbejdspartnere ved de forebyggende hjemmebesøg. De ligger i Videnscentrets værktøjskasse ”Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg” til fri afbenyttelse.

Forebyggelseskoordinator Heidi Niemeier i Fredensborg Kommune har sendt 14 pjecer med titlerne:

Drik vand
Knogleskørhed forebyggelse - hvad gør jeg?
Hold balancen
Hvad har du i medicinskabet?
Inkontinens forebyggelse - hvad gør jeg?
Motion er sundt
Nedsat hørelse
Nedsat syn
Opskrifter på slankende retter
Serviceinformation forebyggende hjemmebesøg
Sov godt uden sovepiller
Spis sundt en vejledning til pensionister
Sundhedsaftale
Undgå fald

Yderligere oplysninger: Heidi Niemeier hih@fredensborg.dk - direkte tlf. 7256 2351

Forebyggende sygeplejerske Anne Grethe Aagaard fra Herlev Kommune har sendt os tre pjecer:
 
Mænd er som biler
Kvinder er som blomster
Stoletest
 
Anne Grethe Aagaard forklarer: ”Vi er begyndt at dyrke forskelligheden for mænd og kvinder meget i de forebyggende hjemmebesøg. Da vi ikke syntes, vi fik respons fra mændene på vores gamle pjecer, prøvede vi en ny facon. Den har de taget til sig, og vi har fået meget ros, grin og kommentarer. Derefter lavede vi en tilsvarende til kvinder, som fik samme gode modtagelse. De tilknyttede kommentarer er, at vi har benyttet humor og en anderledes tilgang til formidling - og at de ældre (overraskende nok) ikke føler løftede pegefingre, men mere motivation. Nogle har bedt om ekstra eksemplarer til venner og familie.”
 
Pjecerne må benyttes af hvem der måtte ønske det. De kan evt. trækkes fra Herlev Kommunes hjemmeside, hvor der også ligger andre pjecer.
 
Yderligere oplysninger: Anne Grethe Aagaard forebyggendeteam@herlev.dk eller telefon: 4452 6271



Ny publikation: fysisk aktivitet og ældre
Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet i mindst 30 minutter med moderat intensitet dagligt, helst alle ugens dage, da det vides at have positiv indflydelse på funktionsevne, sundhed og overlevelse blandt ældre. Sammen med Center for Forebyggelse har Sundhedsstyrelsen udgivet en pjece med det formål at inspirere og kvalificere sundhedsprofessionelle i deres arbejde med at motivere og vejlede ældre, også de, som lever med kroniske lidelser. Forfatterne er cand.scient., ph.d. Lis Puggaard og fysioterapeut ph.d. Nina Beyer.
 
Pjecen er på 76 sider og indeholder kapitler om effekten af fysisk aktivitet, et afsnit om motivation og barrierer for fysisk aktivitet samt strategier for at fremme fysisk aktivitet hos ældre. Den afsluttes med eksempler på tests, der kan identificere risikofaktorer for nedsat funktionsevne og med ikke mindre end 248 referencer.
 
Pjecen kan ses og downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
 


Sundt for gamle menneskers hjerner at surfe på nettet
En californisk hjerneforsker ved navn Gary Small præsenterede for nyligt argumenter for, at søgning på internettet og mail-skriverier ser ud til at udvikle måden, vores hjerner fungerer på. Det gør hjernen bedre i stand til at filtrere information og til at tage hurtige beslutninger.
 
Gary Small har undersøgt hjerneaktiviteten hos 24 voksne personer og fandt dobbelt så stor aktivitet i de områder af hjernen, der kontrollerer beslutningstagen og problemløsning, blandt erfarne internetbrugere end blandt ikke erfarne. Sammenlignet med at læse, udfordrer internettet i højere grad evne til beslutningstagen og giver øget hjerneaktivitet. Undersøgelsen demonstrerer, at mennesket kan blive ved med at lære uanset alder. Dette falder i godt tråd med, hvad den danske gerontolog dr.med. Henning Kirk er fortaler for, nemlig, at vi livet igennem skal blive ved med at bruge vores hjerner.

Kilde: Reuters 27. oktober 2008


 
Strøm gør rollator overflødig
Elektrisk stimulation hjælper ældre til hurtigere at komme på benene efter hofteoperation. Et forsøg på Bispebjerg Hospital med 143 patienter, opereret for en brækket hofte viser, at styrketræning sammen med elektrisk stimulation kan halvere andelen af patienter, der har behov for rollator.

Rollatorer har virkning men også bivirkning. Et masterprojekt ved Syddansk Universitet har i foråret beskæftiget sig med det dilemma, at brugere af rollatorer bliver afhængige af hjælpemidlet og måske mister balance ved for intensiv brug af rollator. På den anden side medvirker rollatorer til øget fysisk aktivitet og deltagelse i udadvendte aktiviteter.
Sidstnævnte bekræftes af netop offentliggjorte undersøgelser blandt 37 rollatorbrugere, som Hjælpemiddelinstituttet og Odense Kommune har stået for. Rollatorbrugernes behov for hjælp til at komme udendørs er formindsket, og de deltager oftere i kulturelle og sportslige arrangementer.
Se mere om undersøgelsen på Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside.

Kilder: Presseklip, Ældre Sagen 9.10.08, Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside samt masterprojekt, der vil blive omtalt i et kommende nyhedsbrev.

 

Robotteknologi – ideer modtages
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende besøg, SUFO, havde robotteknologi på dagsordenen ved deres sidste årskursus. Nu efterlyser bestyrelsen adresser på leverandører af gode, billige, robotteknologiske maskiner til brug for ældre samt adresser for salg heraf. Det er målet at udarbejde en adresseliste til foreningens hjemmeside. Foreningen videregiver også gerne ønsker til robotteknologi til forskere, der arbejder med udvikling af robotter til brug i ældreområdet. Send ideer og oplysninger til info@sufo.dk

Kilde: SUFO Nyt 9. oktober 2008


 
Ældre animeres til at bevæge sig efter mad og pleje
Et stort antal svage ældre i København, som i dag får mad og hjemmepleje i eget hjem, kan fremover komme til selv at skulle bevæge sig hen til kommunale madsteder og sygeplejerskeklinikker, skriver Berlingske Tidende.

Københavns Kommune åbner i disse dage fire sygeplejerskeklinikker, hvor ældre med behov for pleje skal komme for f.eks. at få medicin, få målt puls og blodtryk og behandlet bensår. Flere lignende klinikker er på tegnebrættet i begyndelsen af det nye år, og på længere sigt kan det også komme på tale at tilbyde fællesspisninger forskellige steder i byen for ældre, som i dag får bragt mad ud til deres egen bolig. Ældre borgere, som er mobile, skal ikke sidde passive derhjemme. De skal ud og have frisk luft, få en gåtur og møde andre mennesker. Det vil de have godt af, siger sundhedsborgmester Mogens Lønborg (K) til Berlingske Tidende. Ældre-organisationer har været skeptiske over for sygeplejerskeklinikkerne af frygt for, at mange ikke vil være i stand til at komme derhen. Ældrerådene i København har dog sagt god for pilotprojektet, skriver Berlingske Tidende.
 
Kilde: Berlingske Tidende, 06. nov. 2008


 
Omgivelserne er den stærkeste faktor i forebyggelsesarbejdet
I et temanummer om såkaldt strukturel forebyggelse, slår professor Torben Jørgensen fast, at mens massekampagner og individorienteret forebyggelse kun har forbigående og ringe effekt, så vil man vinde meget sundhedsmæssigt, hvis man hvis man vælger at indrette det offentlige rum, så det passer til menneskets fysiske behov. Det handler for eksempel om at bygge trapper i stedet for rulletrapper, indrette institutioner, så rammerne ikke gør brugerne unødigt passive, gøre det let og billigere at spise sundt, for eksempel ved at sørge for sunde valg i de offentlige madtilbud. Selv små ændringer i livsstilen, der kan synes ubetydelige for den enkelte, kan have stor effekt på folkesundheden, fordi alle borgere ændrer en lille smule på deres livsstil på een gang. Strukturel forebyggelse har samtidig den fordel, at den mindsker den sociale ulighed, vi har i sundhed herhjemme.

Mette Aadal, der er forsker ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed beskriver i temanummeret, at usund levevis i form af rygning, usund kost og fysisk inaktivitet tilsammen kan forklare op imod tre fjerdedele af alle nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom og en stor del af kræfttilfældene i Danmark. Mette Aadal fremhæver, at kommunerne, der har ansvaret for forebyggelsen, også har ansvar for byplanlægningen. Hver gang en ny bygning skal opføres, bør man spørge sig selv, om den rent geografisk kan placeres, så det virker befordrende for den fysiske aktivitet. Kan man for eksempel anlægge et stisystem, så bygningens brugere kan nå nærmeste indkøbsstrøg på cykel eller til fods?
 
Yderligere oplysninger: Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ledende overlæge og professor Torben Jørgensen tojo@glo.regionh.dk

Kilde: Nyt om Forebyggelse, Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, oktober/november 2008


 
Sundhedsfremme i kommunerne skal være bredere
Kommunerne er i fuld gang med at oprette og udvikle sundhedsfremmende og forebyggende tilbud til borgerne, og AKF skal frem til 2009 sammenligne forebyggelse og sundhedsfremme i Assens, Greve og Hjørring Kommuner. Undersøgelsen skal give ny viden om, hvordan kommunerne mest hensigtsmæssigt kan indrette sig for at opnå en effekt af indsatsen. De første resultater viser, at en stor del af indsatserne retter sig mod at oplyse og motivere borgerne til at føre en sund livsstil. Kommunerne har fx etableret motionstilbud, individuel rådgivning, rygestopkurser og kurser i sund levevis, men det er meget forskelligt, hvor mange borgere kommunerne når med deres indsatser.

»Hvis man vil opnå en generel forbedring af folkesundheden, er det derfor nødvendigt at udvikle nogle tilbud, der retter sig mod flere borgere. Det er helt klart en af de store udfordringer på sundhedsområdet for kommunerne fremover«, siger docent Eigil Boll Hansen fra AKF.

Det kan bl.a. handle om at forbedre rammerne for en sund livsstil, fx adgang til motionsmuligheder, kostpolitik i institutioner eller andre former for indsatser, der berører bredere grupper af borgere.

Den første publikation: “På vej mod en kommunal sundhedsfremmende indsats – et casestudie i Assens, Greve og Hjørring Kommuner”  kan downloades hos AKF.
 
Spørgsmål om undersøgelsen kan rettes til docent Eigil Boll Hansen, AKF, på ebh@akf.dk eller tlf. 4333 3457.



Hjemmehjælpere og praktiserende læger bør forebygge fald
Hver tredje ældre, der kommer på skadestuen efter et fald, sendes hjem igen, uden man forebygger, at den ældre falder igen. Det viser en undersøgelse fra Hvidovre Hospital, som Ugeskrift for Læger har offentliggjort for nyligt.

Overlæge Marianne Kirchhoff, som står bag undersøgelsen, ved godt, at man ikke kan gøre ældre faldfri, men man kan gøre mange ting for at reducere faldene og peger på en indsats, som gøres i Rudersdal Kommune. Her skal hjemmehjælperne trænes i at opdage, hvilke ældre der er i risiko for at falde. De praktiserende læger skal udrede, hvilke ældre der skal i kommunens træningstilbud, og hvem der skal til yderligere undersøgelser på Gentofte Hospital. Den særlige indsats henvender sig både til de ældre, der allerede er faldet og til dem, der kan være i risiko for at falde.

Det er vigtigt med bedre forebyggelse, ikke bare for at reducere antallet af skadestuehenvendelser og knoglebrud, men også for at begrænse de ældres angst for at falde igen og dermed give dem øget mobilitet og bedre livskvalitet, siger Pernille Faurschou.
 
Læs mere på Danske Kommuners hjemmeside.
 
Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 3. november 2008

 

Følg-hjem-ordning en succes
Region Hovedstaden sætter 10 mio. kr. af til følg-hjem-projekter, som man på Gentofte Hospital har et lille års erfaring med. Først følger en sygeplejerske patienten hjem, og tre-otte dage senere vender sygeplejersken tilbage eller ringer for at høre, hvordan det går. Det gør patienten rolig ved forløbet.

”Følg hjem og følg op er rettet mod de ældste og svageste patienter, hvor vi meget ofte oplever, at de bliver indlagt igen inden for et par uger efter udskrivelsen. Det kan være praktiske omstændigheder i hjemmet, der giver et nyt fald. Det kan være dehydrering, forkert eller slet ingen kost eller forkert kombination af medicin fra sygehuset og egen læge”, siger Finn Rønholt, ledende overlæge på medicinsk afdeling C, Gentofte Hospital, der også medgiver, at der er en økonomisk fidus i at følge patienterne hjem.

For det har vist sig, at ordningen har fået antallet af genindlæggelser til at falde med 25 pct. Derfor vil ordningen nu blive udbredt til Glostrup, Aalborg, Holstebro og Roskilde.

Kilde: DialogPosten & Politiken 22.9.2008.


 
Træning – eller mangel på samme – på plejehjem
Ældre får for lidt fysisk træning på plejehjem, og en uvirksom krop isolerer dem, så de visner og dør. Således præsenterede medierne den ph.d.-afhandling om ældre mennesker, der flytter på plejehjem, som antropolog Jens Kofoed forsvarede den 30. oktober i København.
 
Afhandlingen fulgte ældre mennesker, der var visiteret til plejehjem, i ventetiden og i deres første seks måneder på plejehjem. Det konkluderedes, at denne første tid var en overvejende smertefuld erfaring, da håbet om en positiv effekt af genoptræning af deres svækkede kroppe udeblev, ligesom håbet om at møde andre ældre, de kunne tale med på plejehjemmet, ikke indfriedes. “Alle har et stort ønske om at få den elendige krop til at virke, så de selv kan tage initiativ til sociale relationer. De tror, de kan få genoptræning, og det kan de også læse om i brochurer, men de bliver skuffede”, siger antropolog ved DTU, Jens Kofod og uddyber konsekvensen: “Kroppen bliver et fængsel for dem, og livslysten går fuldstændig tabt”. Der findes rig dokumentation for, at træning virker, men alligevel viser forskning blandt 441 beboere på 11 plejehjem, at det kun er en ud af syv beboere, som tilbydes træning, og at stort set ingen tilbydes øvelser af personalet i dagligdagen.
 
Genoptræningstilbud til ældre på plejehjem varierer fra kommune til kommune. På Frederiksberg er fysisk træning således blevet en naturlig del af dagligdagen for beboerne på Akaciegården. Og resultatet er større livskvalitet og bedre sammenhold. Det var plejehjemmets to fysioterapeuter, der i samarbejde med forstanderen og ledelsesgruppen besluttede at sætte fokus på fysisk træning. Selvom gennemsnitsalderen er næsten 90 år, lægger godt 25 beboere kræfterne i ved morgenens fællestræning. Forstander Henriette Wülser udtaler: Det er vigtigt for alle at have socialt netværk, også på et plejehjem. Ligesom vi andre går i fitnesscentre eller på muser, så skal beboerne også have nogle oplevelser. Derfor bruger vi alle vores pædagogiske evner til at få beboerne til at træne.
 
Kilder: Politiken 29. oktober 2008 og 4. november 2008


 
Kvinder ignorerer at tjekke blodtryk
Slagtilfælde er nummer et på listen over lidelser, der forårsager langvarige funktionsnedsættelser, og kvinder har dobbelt så stor risiko for at dø af det som mænd. Den engelske ”Stroke Association” har foretaget telefoninterviews af 2000 personer over 16 år i efteråret 2008. Undersøgelserne viser, at 60% af kvinderne ikke husker værdierne på deres sidste blodtryksmåling, og at kvinder overser, at selv små livsstilsændringer kan reducere risikoen for slagtilfælde dramatisk. Mere end 80% af kvinderne så ingen forbindelse mellem manglende motion og risiko for slagtilfælde, ligesom to tredjedele ikke var opmærksomme på forbindelsen mellem dårlig kost, alkoholindtag og slagtilfælde. Kvinder anbefales at holde et blodtryk med værdierne 120/80 mmHg.
 
Kilde: BBC News 1. november 2008 og www.stroke.org.uk

Om ForebyggelsesNyt

Det er let og hurtigt at afmelde og tilmelde sig nyhedsbrevet her.

Ved problemer – kontakt Charlotte Svendsen svendsen@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdets elektroniske nyhedsbrev ForebyggelsesNyt har fokus på nyheder om forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering specielt i forhold til ældre.

Kommentarer og spørgsmål kan lægges ud til debat i ForebyggelsesNyt ved at sende mail til: johannesen@aeldreviden.dk
Send også gerne artikler og rapporter, der kan være af fælles interesse.

Tidligere udsendte numre af ForebyggelsesNyt kan du læse her på hjemmesiden.

Du er velkommen til frit at bruge og citere ForebyggelsesNyt.
Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og evt. primærkilde, der er anført under oplysningen.
 
Redaktion:
Annette Johannesen, faglig medarbejder
Videnscenter på Ældreområdet
Tornebuskegade 7, 1. - 1131 København K
tlf. +45 3940 1010 - fax +45 3940 4045

E-mail: johannesen@aeldreviden.dk

Videnscenter på Ældreområdet
er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for  ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.

Til toppen af siden