Videnscentret – VpÆ
|
Videnscentrets kommende arrangementer: Videnscenter på Ældreområdet arrangerer i efteråret en temaeftermiddag og en konference i København.
Genoptræning skal foregå i eget hjem EU har bevilget Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) på Syddansk Universitet 16 mio. kr. til en omfattende europæisk undersøgelse, der skal bekræfte tallene fra en tidligere undersøgelse. Denne viste nemlig, at man kan spare 1.000 euro pr. apopleksipatient, ved at lade genoptræningen foregå i patientens eget hjem frem for på sygehuset. Det nye projekt er tre-årigt og sker i samarbejde med forskere og fagfolk fra hjerte-, hjerne- og lungeafdelinger i Portugal, Spanien, Skotland, Sverige, Italien, Holland og Polen. Initiativtager og leder af projektet er sundhedsøkonom Torben Larsen, der udtaler: ”Der er positive psykologiske og emotionelle effekter ved hjemmetræningen. Det, at være i vante omgivelser sammen med sin ægtefælle, betyder virkelig meget. Det giver tryghed og fleksibilitet i træningsforløbet. Samtidig er træningen mere effektiv og målrettet, når den foregår i hjemmet. Så skal patienten ikke først genoptrænes i fremmede omgivelser og bagefter hjem og starte helt forfra. Det har også den fordel, at ægtefællen kan involvere sig på en helt anden måde og få redskaber og støtteteknikker i eget miljø.” Kilde: Syddansk Universitets tidsskrift NyViden, nr. 7, juli 2008 og Aktuelle Noter nr. 14
Reglerne på genoptræningsområdet Danske regioner, KL, Finansministeriet, Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har afsluttet en vurdering af incitamentsstrukturen og styringsmuligheder på genoptræningsområdet. I den forbindelse udtaler minister for sundhed og forebyggelse Jakob Axel Nielsen: ”Jeg kan med tilfredshed konstatere, at parterne er enige om, at der findes en klar arbejdsdeling på genoptræningsområdet, både når det kommer til drift og finansiering”. Parterne er dog enige om, at kommunerne har brug for bedre styringsredskaber for at overvåge og koordinere genoptræningsindsatsen. Kilde: Folkesundhed.dk 30. maj 2008
Erfaringer med genoptræning Københavns Kommune har gennem flere år arbejdet med at dokumentere alle genoptræningsforløb gennem standardiserede funktionstests, og det har skabt et unikt datamateriale. AKF har i samarbejde med kommunen foretaget analyser af effekten af genoptræning af hjemmeboende borgere på over 65 år, som har gået til træning i perioden januar 2005 – juni 2006. Undersøgelserne viser blandt andet, at der opnås størst forbedring i fysisk funktionsniveau, når styrketræning på hold kombineres med træning gennem daglige aktiviteter. Det viser sig også, at et træningsforløb med en hyppighed, der svarer til to ugentlige timer, giver bedre resultat end træning med en ugentlig time, og at effekten af et antal træningstimer mindskes, hvis de spredes over et langt stykke tid. Det er således vigtigt at få en vis hyppighed i træningen. For personer med et lavt niveau i starttesten ses der imidlertid også en forbedring ved en times ugentlig træning. Læs rapporten af Eigil Boll Hansen, Leena Eskelinen og Vibeke Tornhøj Christensen: ”Genoptræning af hjemmeboende ældre. Analyse af effekter i Københavns Kommunes træningscentre” . Kilde: AKF Nyt marts 2008
Dokumenteret effekt af træning I Gladsaxe Kommune har man på fire kommunale dagcentre forsøgt at måle effekten af træning på de ældres funktionsevne. 105 deltagere, som gennemførte træningsintervention i perioden september 2004 til november 2005 blev testet i forhold til ændringer i fysisk formåen (SFT - Senior Fitness Test) og i egen opfattelse af ens aktivitetsudøvelse (COPM – The Canadian Occupational Performance Measure). Deltagerne i projektet fik tilbudt træning på enten differentierede hold eller på fysiske hold. De differentierede hold tilbød ud over den rene fysisk træning også kognitiv og social træning og træning i hverdagsaktiviteter. Resultaterne viste, at borgerne opnåede øget funktionel styrke og udholdenhed og en signifikant ændring i opfattelse af tilfredshed med egen aktivitetsudøvelse. I Fysioterapeuten nr. 5 2008 gives en kort gennemgang af tilbuddet. En uddybende artikel om projektet kan læses på Fysioterapeutens hjemmeside. Kilde: Dialogposten 17 Coaching af fald-patienter på Østerbro "Bedre Balance" er et projekt i sundhedssektoren, der undersøger effekten af coaching blandt ældre mennesker, der har været ude for faldulykker. Projektet gennemføres i samarbejde med Bispebjerg Hospital, Sundhedscenter Østerbro og Træningscenter Østerbro. Det finansieres af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og målet er at udvikle en sundhedsydelse baseret på erfaringerne. Projektbeskrivelse og protokol kan også ses på hospitalets hjemmeside.
Ægtefæller til syge ældre har brug for øget opmærksomhed Birgitte Vølund, som er sygeplejerske og master i gerontologi, har stået for en undersøgelse af livssituationen for ældre ægtefæller, der passer en svækket eller syg i hjemmet. Undersøgelsen, der har fået titlen ”At synliggøre det usynlige”, er støttet af Sygekassernes Helsefond og gennemført for Omsorgsorganisationernes Samråd. Livssituationen for ældre ægtefæller, der har omsorg for en syg ægtefælle i hjemmet, opleves ofte svært belastende, både fysisk og psykisk, og der er risiko for stor overdødelighed blandt disse. Projektets resultater, der bygger på 20 dybdegående interviews med omsorgsgivende ægtefæller om deres hverdagsliv og en spørgeskemaundersøgelse, viser, at der er brug for at udvikle en helt anderledes målrettet professionel indsats for de omsorgsgivende pårørende, der tager højde for at forebygge omsorgsopgavens belastende konsekvenser. Den professionelle indsats for at afhjælpe belastningen og støtte disse ægtefællers vanskelige hverdagsliv er et relevant tema for kompetenceudvikling. Projektet ”At synliggøre det usynlige” har kastet lys over, hvordan den nuværende livssituation opleves af de omsorgsgivende ægtefæller og hvilken hjælp og støtte, de får fra kommunale hjemmeplejer og frivillige organisationer. Projektets resultater er nu udgivet i en rapport, hvis resultater peger på et stort behov for at sikre de pårørendes retsstilling og udvikle en professionel indsats, der lever op til lovgivningens intentioner. Læs mere om projektet på www.bvoelund.dk under projekter og artikler. Projektleder står gerne til rådighed med undervisning og foredrag om problemstillingerne vedrørende pårørendes livssituation. Projektrapporten kan rekvireres hos Birgitte Vølund, birgitte.voelund@gmail.com tlf. 20 32 69 28
Handicappede kan fra næste år ansætte deres egne hjælpere uden selv at skulle holde styr på lønsedler og andet papirarbejde. En lovændring gør det muligt for handicappede at overdrage arbejdsgiverrollen til en pårørende eller et privat firma. Derved behøver handicappede udelukkende at tænke på, hvordan og hvornår der er brug for hjælp. Som formand for Danske Handicaporganisationer vurderer Stig Langvad, at lovændringen vil få antallet af handicappede, der ansætter deres egne hjælpere, til at stige fra de nuværende 1.200 til op imod det dobbelte. "Handicappede får i højere grad mulighed for at få indflydelse på den hjælp, som de får, når de ansætter egne hjælpere. Det tror jeg, at mange er interesserede i - specielt når de ikke selv behøver at fungere som arbejdsgiver, men udelukkende som arbejdsleder," siger han. Kilde: Jyllands-Posten, 3. maj 2008 & DialogPosten 19
Ældre med et alvorligt syns- og høretab Gruppen af ældre med alvorlige syns- og høreproblemer bliver ofte overset, idet det er en almindelig antagelse, at syns- og høretab er en naturlig del af alderdommen. Center for Døve arrangerer temaeftermiddag om emnet onsdag den 8. oktober 2008 kl. 12.00 – 15.00 på Jagtvej 223, 4., 2100 København Ø - startende med en let frokost. Døvblindekonsulenterne ved Center for Døve er undervisere. Såfremt kommunen har indgået driftsaftale med Center for Døve, er kurset gratis. Hvis ikke der er indgået aftale, er prisen 1.000 kr. Tilmelding senest 8. september på kw@cfd.dk eller kontakt døvblindekonsulent Kirsten Washuus, telefon 4439 1365
Ældre spiser sundere end yngre Anvendt Kommunalforskning (AKF) har gennemført en undersøgelse, der tegner en sundhedsprofil for forskellige typer af husholdninger. Sundhedsprofilen viser, i hvor høj grad folk (i årene 1999 til 2004) efterlever de officielle danske kostråd. Undersøgelsen dækker ikke plejekrævende ældre, der har væsentlig anderledes ernæringsmæssige behov end resten af befolkningen. Undersøgelsen viser, at kun en meget lille del af befolkningen opfylder alle kostrådene samtidigt. Uddannelsesniveauet har stor betydning, da højtuddannede generelt spiser sundere end kortuddannede, men alder er faktisk en endnu vigtigere faktor for, hvor sundt husholdningen lever. Alder har så stor betydning, at de højtuddannede yngre ikke spiser sundere end de kortuddannede ældre. Samtidig ser det ud til, at forskellen mellem kortuddannede ældre og yngres sundhedsvaner vokser. Fra 1999 til 2004 har der således været en fordobling i antallet af kortuddannede ældre, der opfylder alle kostrådene, mens en tilsvarende vækst ikke ses for de kortuddannede yngre. Det er især fisk, frugt og grønt, som ældre spiser mere af end yngre. Undersøgelsen peger på, at der stadig er behov for en indsats, der bredt fremmer sund kost og motion i den danske befolkning, da de fleste ikke opfylder kostrådene, og mange ikke motionerer nok. Læs mere om undersøgelsen på AKFs hjemmeside. Kilde: AKF Nyt
Ældre dropper cykelhjelm I 2007 mistede 57 cyklister livet på de danske veje og gader. Det er en stigning på hele 70 pct. i forhold til 2006, og en opgørelse, som Rådet for Større Færdselssikkerhed har lavet, viser, at det især er de ældre cyklister, der ender som ofre. Faktisk var halvdelen af de omkomne over 65 år. Projektleder Pernille Ehlers siger, at for dem over 65 år er der sket en fordobling af dræbte, og halvdelen blev dræbt pga. hovedskader. Samtidig er det den aldersgruppe, som bruger cykelhjelmen mindst. Ifølge en statistik fra 2006 kørte kun 5 pct. af cyklister over 60 år med cykelhjelm. “Det er først og fremmest de ældre, der skal have cykelhjelm på. Det er dem, der kører i gråt, sort tøj, og som ikke kan ses i trafikken. Hvis de ældre kørte rundt i en skrigende gul vest og med en cykelhjelm, så ville der ske færre ulykker”, siger formanden for Dansk Cyklist Forbund Claus Steffen Hansen. Forbundet er nu gået i dialog med Ældre Sagen for at finde en løsning på problemet, og i Rådet for Større Færdselssikkerhed er man også på vej med tiltag, der skal få cykelhjelmene ned over hovedet på de ældre cyklister. Kilde: Aktuelle Noter nr. 15 & Politiken 23.7.2008.
Advarselsmails fra videnscentret Nogle af vores læsere har i sommer modtaget advarselsmails fra videnscentret. Advarslerne er sendt automatisk ud, fordi vores server af en eller anden grund ikke har kunnet aflevere mail til adressen. Det har ikke noget at gøre med virus eller spam, men vi beklager den lidt uheldige tekst, som kan skabe unødig uro. I advarsels-mailen står der, at hvis man besvarer mailen ved at bruge svar-funktionen uden at skrive noget, skulle problemet være løst. Brugerens mailadresse bliver så ikke slettet fra listen. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis man gør dette selvom det er lidt besværligt. Vi arbejder på at løse problemet.
Videnscenter på Ældreområdet
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret