Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO) afgav høringssvar til Velfærdsministeriet i forbindelse med ministeriets udkast til ændring af lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre. SUFO bifalder forslaget med henvisning til de seneste undersøgelser af forebyggende hjemmebesøg ved Mikkel Vass og Kirsten Avlund samt Carsten Hendriksen der viser, at netop borgere med langsomt funktionstab, kan have den bedste effekt af besøgene. Disse borgere er ofte modtagere af praktisk og/eller personlig bistand, og årsagen til de forebyggende hjemmebesøgs positive effekt ligger formentlig i, at der i denne fase opstår et naturligt behov for erkendelse og nyskabelse af en positiv selvidentitet (se artikel i European Journal of Ageing (2007, 4:107-113). SUFO understreger vigtigheden af en aktiv henvendelsesform som brev og eventuelt telefonsamtale med forslag om dato og tid for besøget, samt en informationspjece. Desuden fremhæves, at de forebyggende medarbejdere årligt skal informere forvaltningen om indsatsområder og indgå i en kontinuerlig dialog med samarbejdsparterne. Gruppen af ældre, der tilbydes forebyggende hjemmebesøg, foreslår SUFO udvidet til også at omfatte personer, der er kommet i en livssituation, hvor risiko for tab af funktionsevne er øget, for eksempel efter fald, ved enkestand eller gentagne indlæggelser. Afslutningsvis foreslås de forebyggende hjemmebesøg tilbudt ældre med anden etnisk baggrund end dansk, allerede fra de er 60 år og opefter. Kilde: www.sufo.dk
Samarbejde med ældre om et sundt og godt liv Tre distrikter i Københavns Kommune har medvirket i et tværfagligt udviklingsprojekt om sundhedsfremme og forebyggelse i ældreomsorgen, og resultaterne er nu gjort op og udgivet. Det er afgørende vigtigt, at professionelle og ældre samarbejder og taler sammen om sundhed og det gode liv. Projektet, der har løbet over tre år, er foregået som et samarbejde mellem Videnscenter for sammenhængende forløb, Ældrekontoret i lokalområdet Indre By, Vesterbro og Kgs. Enghave i København samt Danmarks Pædagogiske Universitet. I projektet har der været fokuseret specifikt på, hvordan professionelle kan involvere ældre og deres aktuelle situation og ressourcer, så de udvikler ejerskab i forhold til fremme af sundhed og forebyggelse. Som en del af projektet har sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, hjemmehjælpere, sygehjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter sammen forsøgt at udvikle nye metoder og begreber, som kan støtte hjemmeboende ældre i at have en sund dagligdag. I bogens casebeskrivelser kan man blandt andet læse, hvordan de professionelle øver sig i at lytte til, hvad ældre selv ser som et sundt liv, og hvilke ønsker de har til hjælpen. I det ene af distrikterne bliver ensomhed nævnt af flere ældre som den værste ’fjende’, og det forklarer, hvorfor en af de ældre foretrækker at få hjælp til at lære at komme ud af lejligheden frem for hjælp til at lære at lave kaffe. At kunne lave kaffe selv ville kunne indebære at miste kontakten til hjemmehjælpen. Tryghed, tillid og forudsigelighed fremhæves som centrale værdier af de ældre. Dertil kommer sammenhængen mellem et godt liv og oplevelsen af ikke at være glemt. Samtalerne har angiveligt i høj grad fremmet kontakten mellem hjælper og borger, og personalet fremsætter ønske om, at man som hjælper i hjemmet til en start kunne have tid til en samtale med fokus på familiens egen version af, hvilke behov de har i den helt konkrete situation. ”Det ville også have en helt anden signalværdi i forhold til de ældre, fordi vi ville vise dem, at vi interesserer os for dem som mennesker og ikke som opgaver, vi har fået tildelt” (Citat fra en af gruppernes drøftelser). I projektets afprøvningsfase er der også set på den udfordring, der ligger i at få den ældre til at se en mening med træning hjemme i de daglige gøremål. Træning forbindes med noget, der foregår som øvelser på et behandlingssted, og efter afslutning på træningscenter risikerer flere at tabe den gevinst i funktionsevne, som man har opnået. Også her finder man, at det støtter udvikling af ejerskab og læring, at personalet tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af situationen. Endvidere er aktivitetsanalyse et godt redskab til involvering af den ældre og til at sætte sig realistiske mål for udvikling af handlekompetence. Træning i for eksempel at komme på gaden og få adgang til butikker kan samtidig afsløre, om borgeren sætter sig for store mål, og dette kan så efterfølgende drøftes i fællesskab med henblik på en graduering af opgaven. Det er tillige undersøgt, om der i praksis kan skelnes mellem sundhedsfremme og forebyggelse. Der kan spores en tendens til, at personalet fokuserer på risikofaktorer, mens den ældre fokuserer på at have det godt. Men det er helt gennemgående, at der i alles praksis er fokus på både sundhedsfremme og forebyggelse, og at man ikke mener det hensigtsmæssigt at skille de to opfattelser ad. Resultaterne og projektbeskrivelsen er udgivet i en bog med titlen: ”Ældre og sundhedsfremme og forebyggelse – et spørgsmål om samarbejde” af Jette Vinther Roesen, Jane Lupnov Andersen, Bjarne Bruun Jensen og Alex De Vries. Bogen (134 sider) kan købes i boghandel for 99,- kr. ISBN: 978-87-7691-220-8 Yderligere oplysninger: Ergoterapeut MSP Jane Lupnov Andersen jane.andersen@lupnov.com
Rehabilitering til ældre med ny hofte Hvert år får 7.000 mennesker indopereret en ny hofte, men erfaringen viser, at hovedparten ikke får det fulde udbytte af operationen. Mange fortsætter med at bruge rollator, og de bevæger sig lige så lidt som før operationen. En undren over dette fænomen var baggrunden for en ph.d. afhandling, som sygeplejerske, cand.cur. Britta Hørdam har forsvaret i april måned i år. Britta Hørdams studium viste, at to telefonopringninger af en specialsygeplejerske to og ti uger efter operationen kan gøre patienterne langt mere selvhjulpne end de patienter, der blot tilbydes et besøg i ambulatoriet. I forskningen indgår en tværsnitsundersøgelse, et interventionsstudie og en måling af kvalitetsjusterede leveår (QALY). 320 patienter indgik i undersøgelsen. Den ene halvdel blev ringet op, mens den anden gruppe ikke fik noget specielt tilbud. De patienter, der fik to gange ti minutters telefonsamtale fik det hurtigt bedre psykisk, og de genoptog hurtigere deres daglige gøremål end patienterne i kontrolgruppen. ”Patienter ligger kortere og kortere tid på hospitalet, og alle undersøgelser viser, at de har godt af at komme hjem så hurtigt som muligt. Det er oplagt at bruge sygeplejersken som en nøgleperson, der følger patienterne”, udtaler Britta Hørdam, som håber, at undersøgelsens resultater kan bruges af de kommunale sundhedscentre, der blandt andet har ansvar for rehabilitering af hofteoperede borgere. Også ortopædkirurg professor Kjeld Søballe fra Århus Sygehus vurderer, at forskningsresultaterne kan være med til at sikre mange ældre hofteopererede et bedre liv, og de næste tre år gennemføres et såkaldt “post doc project” på Århus Universitet med titlen: "Sikkerhed og tryghed i hverdagen for mennesker med ny hofte - med fokus på brugerperspektivet og livskvalitet". I postdoktoratet skal der ses på den samfundsmæssige gevinst ved at tilbyde telefonsamtaler til hofteopererede borgere over 65 år. Se artikel i Sygeplejersken om afhandlingen.
Folkesundhedsrapport om befolkningens sundhedstilstand og sygelighed En lang række eksperter står bag "Folkesundhedsrapporten Danmark 2007", som for første gang samler den eksisterende viden om danskernes sundhedstilstand og sygelighed. I rapporten ses frem til år 2020, og Danmark sammenlignes med andre lande på forskellige områder. Et kapitel om ældre indledes med, hvorledes ”ældregruppen” defineres sprogligt, og der ses forskelle på, om ældre-ældre beskriver gruppen over 75 år eller over 85 år. Dernæst belyses faldet i ældredødeligheden med forskellige illustrationer. Et andet område, der behandles, er helbred og livskvalitet, hvor forekomst af langvarige sygdomme og deres hæmmende indvirkning på funktionsniveauet sættes i relation til aldersgrupper. Det understreges, at man må være varsom med fortolkninger af sådanne oplevelses-orienterede udsagn, men borgere over 65 år tegner sig som den gruppe i befolkningen, der er mest belastet af virkningerne af langvarige sygdomme. Der bringes også talmæssige opgørelser over antallet af mennesker, der betegnes ”uafhængige af hjælp”, målt på evne til at udføre fire basale daglige gøremål (rejse sig fra stol eller seng, gå omkring i huset, gå på toilettet og gå udenfor) i forhold til alder. Besvarelser om selvvurderet helbred og tilfredshed med livet fremlægges, og kapitlet bringer slutteligt overvejelser om ekstra leveår som gode år, om aldringsprocessens påvirkelighed og om akut og opsøgende geriatri og demens. Download ældrekapitlet på Folkesundhed.dk. Rapporten ’Folkesundhedsrapporten Danmark 2007’ er udgivet af Statens Institut for Folkesundhed og redigeret af Kjøller M., Juel K., Kamper-Jørgensen F. 2007. Rapporten på i alt 482 sider er inddelt i 35 kapitler, som kan downloades enkeltvis. Hele rapporten kan købes for 350 kr. + 60 kr. i forsendelse på Folkesundhed.dk
Sundhedsbus i Vejle I Vejle Kommune – der arealmæssigt fylder dobbelt så meget som Bornholm – vil der være mulighed for få sundhedsbudskaber sendt ud med bus til de små lokalsamfund. Sundhedsbussen kan pakkes til forskellige målgrupper og lejligheder – for eksempel til den årlige høstfest på plejecentret eller til den travle P-plads, hvor folk kan få målt blodtryk, kolesteroltal og få information og tips om sund kost. Bussens første stop bliver på Jelling Festival, hvor den er pakket med proteinholdige smoothie-drikke, pjecer om sikker sex og kæmpe balloner, for at festivaldeltagerne kan dyste mod hinanden og få rørt kropppen. Borgere og lokale arrangører kan bede om at få bussen ud med information om kost, rygning, alkohol og motion. Bussen vil altid rykke ud i forbindelse med lokale sundhedskampagner Kilde: Folkesundhed.dk - Nyhedsbrev 26. maj 2008
Videnscenter på Ældreområdet
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret