Videnscenter på Ældreområdet
ForebyggelsesNyt nr. 57
April 2008
Elektronisk Nyhedsbrev

INDHOLD:

Konference om styring og kontrol i ældreplejen
Foredrag for ældre om øjenforkalkning
Nye rapporter i værktøjskassen
Inspiration fra Årskursus 2008
Undervisning af personale øger virkning af forebyggende hjemmebesøg
Forebyggende medarbejdere er blevet undervist om demens
Udvikling af metoder til bedre kvalitet i ældreplejen
Det europæiske geriatriske medicinske selskab afholder EU kongres
Ny uddannelse: Nordisk master i gerontologi

Konference om styring og kontrol i ældreplejen

Konferencen ”Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?” gentages onsdag den 23. april på Hotel Nyborg Strand. Dagens indlægsholdere sætter kvalitetsmåling, BUM modellen og kontraktstyring til diskussion. Fra kommuneperspektiv diskuteres fleksibilitet kontra forudsigelighed i ældreplejen, og slutteligt præsenterer SFI de begreber om kvalitet i ældreplejen som indgår i regeringens velfærdsreform. Pris 1.450 kr. for konference samt antologien ”Ældreomsorg - management eller menneskelighed? Kvalitetsbegrebet til diskussion” fra 2001. Se mere her på hjemmesiden.

Foredrag for ældre om øjenforkalkning

Annette Skov Praëm, forebygger fra pension og omsorg på Bispebjerg-Nørrebro fortæller, at firmaet Novartis tilbyder, at man gratis kan få en foredragsholder ud for at tale om øjensygdommen AMD til borgerrelaterede temaeftermiddage. Undervisningen er bygget pædagogisk op, så alle kan være med. Henvendelse til Novartis Healthcare skriv.til@novartis.com

AMD aldersrelateret makuladegeneration - også kaldet øjenforkalkning er en af de hyppigste årsager til alvorlige synsnedsættelser hos personer over 60 år i den vestlige verden. Se mere om ældre og synshandicap her på hjemmesiden.

Nye rapporter i værktøjskassen

Vi har modtaget nyt materiale fra Odense, Herlev og Fredensborg kommuner. Det ligger i Værktøjskassen ”Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg” til fri afbenyttelse:

Rapport om Forebyggende hjemmebesøg og samtale guide ved forebyggende hjemmebesøg, Odense Kommune

Ved de forebyggende hjemmebesøg i Odense bruges en fælles samtaleguide som kilde til at evaluere og udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. I 2006 har de forebyggende besøg haft særligt fokus på mobilitet, træthed, selvoplevet helbred, faldrisiko, natlige toiletbesøg og ensomhed. Emnerne er valgt på baggrund af dokumentationen fra 2005 og med henvisning til, at disse faktorer vides at have betydning for de ældres selvstændighed. I alt er 2.286 +75årige der har modtaget forebyggende hjemmebesøg i perioden 1. maj 2006 til 31. juli 2006, inviteret med i undersøgelsen, og heraf har 84% (1.919) sagt ja. Overordnet konkluderes, at alle de udvalgte faktorer er relevante for forebyggerne at tage op, men at det er få ældre som udtrykker ensomhed, og få som ønsker nye aktiviteter i det daglige.

Rapporten fra Odense kan ses her.

Rapporten har bl.a. medført, at der er lavet en ny samtaleguide – og at ældrekonsulenterne på sigt og efter borgerens samtykke, skal registrere træthedsscore og faldrisiko i Ældre- og handicapforvaltningens elektroniske omsorgssystem, således at visitatorerne har mulighed for at følge op. Desuden indgår forebyggende medarbejdere i kommunens kostprojekt, og der arrangeres temadage med intern debat for at sikre erfaringsudveksling.

Yderligere oplysninger: Projekt- og udviklingskonsulent, MScR Tove Bruun Kristensen tbkr@odense.dk

Kost- og ernæringsindsats, Fredensborg Kommune 2007

Fredensborg Kommune har de sidste ti år sat fokus på ernæring til ældre borgere i hjemmeplejen og ved de forebyggende hjemmebesøg. Personalet i hjemmeplejen tilbydes undervisning og de forebyggende medarbejdere giver kostvejledning til borgerne. Der er i årenes løb udarbejdet forskelligt materiale såsom kostpjece, en udgivelse af ældre borgeres opskrifter og minder fra barndommens kost, slankekurser og temadage om diabetes 2.
Disse initiativer er omtalt i en rapport, der kan ses her.

Flere materialer kan rekvireres ved henvendelse til: Forebyggelseskoordinator og klinisk diætist Heidi Niemeier hih@fredensborg.dk

Kvalitetsstandard, Herlev Kommune

I værktøjskassen kan man også se eksempel på, hvorledes en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg ser ud i Herlev Kommune. Heri angives blandt andet hvem borgermålgruppen er, sundhedsstrategi og værdiformulering, formål med besøget og disposition, tilrettelæggelse af besøg, kvalitetskrav og dokumentation.

Se kvalitetsstandarden fra Herlev her.

Omsorgsorganisationerns Samraad afholdt i marts for 10. år i træk Årskursus om forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Temaet var: Metoder og indsats over for særlige grupper. Videnscenter på Ældreområdet deltog i årskurset og bringer en række indtryk fra dagene:

Gør miljøet sundhedsfremmende
Med den store undersøgelse Inter99 som baggrund, præsenterede seniorforsker Charlotte Glümer fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed på Glostrup Hospital sit bud på, hvad der ser ud til at virke bedst inden for primær forebyggelse og sundhedsfremme.

Læs mere om Inter99 på www.sundhed.dk ved at søge på ’Inter99’.

Charlotte Glümer talte om konsekvenser af sundhedsvaner. Rygning anslås at koste 14.000 dødsfald pr. år og 4,5 mia kr. Rygning forkorter livet med ni år i gennemsnit og mange år med sygdom og nedsat funktionsevne. Fysisk inaktivitet anslås at koste 4.500 dødsfald om året og 3,1 mia kr. for samfundet. Problemet er, at bevægelse er taget ud af vores hverdag

Vi bidrager til social ulighed i sundhed ved individorienteret forebyggelse, og massestrategier ser ikke ud til at virke særligt effektivt, og Charlotte Glümer anbefaler, at der bør satses på strukturel forebyggelse som det bedste sundhedsfremmende og primært forebyggende arbejde over for befolkningen generelt. Det sker for eksempel gennem  indretning af miljøer som stimulerer til fysisk aktivitet, sundere madvaner, mindre rygning etc. Indsatser over for risikogrupper – såkaldt sekundær forebyggelse organiseres som forløbsprogrammer for kronisk syge, eksempevis patientskoler som det ses ved diabetes, og tertiær forebyggelse arrangeres som for eksempel ved rehabilitering af hjertepatienter.

De første resultater fra Inter99 undersøgelsen er gjort op og viser, at 18% der fik rygestopkurser imod 9% i baggrundsbefolkningen er blevet røgfrie efter fem år. De, der har bedst effekt af interventionen, er mænd med uddannelse, som er begyndt at ryge efter det 17. år, de som har haft lavt tobaksforbrug og som har viden om, at rygning er helbredsskadeligt.

Omkring fysisk aktivitet viser det sig, at mænd bliver markant mindre aktive i baggrundsbefolkningen, så her rykker det lidt at intervenere. Der ses størst effekt hos mænd med lavest aktivitetsiniveau fra start. Kvinder får ikke synderlig effekt.

I forhold til sunde kostvaner viser det sig, at indtag af salat og kogte grøntsager stiger både hos mænd og kvinder, at fedtindtaget falder hos både mænd og kvinder. Desuden ses øget indtag af frugt efter tre, men ikke efter fem år.

I undersøgelsen har man også set på, hvem det er, som siger ja til tilbud om holdundervisning. De, som er opmærksomme på usund livsstil og på risiko for sygdom, ser ud til at være mest motiverede for ændringer. For eksempel er de, som har fået at vide, at de har forstadier til diabetes mest motiverede til at ændre livsstil, mens de overvægtige har lavest grad af fuldførelse.

Lisbeth Raahauge takkede for indlægget og kommenterede, at det er beklageligt, at forebyggernes store viden om, hvor der er barrierer og hvor der strukturelt kunne sættes ind, ikke udnyttes nok!

Igennem 10 år har staten støttet de svenske kommuner med midler for at igangsætte støtte til pårørende.

I Sverige findes ikke lovbundne forebyggende hjemmebesøg som i Danmark, men der foregår en del forsøg i kommuner, der har fået forstærkede midler til specialsatsning eksempelvis omkring faldforebyggelse.

Den svenske ældrepolitik med ’længst muligt i eget hjem’ har betydet udbygning af hjemmehjælp, men samtidig er dækningsgraden for instituioner faldet. Der er forsvundet 17.000 kommunale institutionspladser. Og samtidig er antallet af pladser på sygehus faldet. Institutionstænkningen er døet ud i Sverige. Det betyder altsammen et overtryk på hjemmepleje og på pårørende.

Politikken i Sverige (som i Danmark, red.) fokuserer meget på valgfrihed, og man stimulerer til et kunde-orienteret system.

Skal man bo hjemme, er man afhængig af pårørende som den vigtigste faktor. Selvom forskningen viser, at familien påtager sig 2/3 af omsorgen, var familierne usynlige, blev ikke hørt og ikke respekteret. Men nu, med de økonomiske restriktioner, har pårørende organiseret sig for at være talerør for deres svage ældre familiemedlemmer. I Sverige ser man nu, at pensionistorganisationerne får vægt.

Som pårørende bliver man ’meddrabbad’ – også ramt: I hverdagen føler mange, at det her går for langt, jeg kan ikke klare det, kan ikke sætte grænser. Men det må man ikke føle, for det forventes, at man stiller op. Tanker og følelser præges af en stor ambivalens. Forskning viser de negative omkostninger ved at være pårørende: Kronisk træthed, depression, og ens eget helbred og livskvalitet trues. Samtidigt isoleres man socialt, hvis man ikke kan forlade den syge. Men modbilleder findes der dog også: meget forskning viser høj grad af tilfredsstillelse for det, man gør.

I Sverige er funktionen ”Pårørende konsulent” vokset frem og er blevet vældigt populær – en funktion i lighed de danske demenskoordinatorer. Der er etableret pårørendecentre og væresteder, som ofte drives i samarbejde med frivillige. Der er givet information og uddannelse og lavet kortlægning af, hvordan man finder de pårørende, som behøver støtte. Der er også, på baggrund af fokusgruppeinterviews, udviklet et redskab (COAT) med en række spørgsmål til pårørende: ”Hvad skulle kunne hjælp dig? Hvad skulle kunne give dig bedre livskvalitet?”

Som konklusion fremhævede Lennarth Johansson, at støtten til pårørende må være skræddersyet. Man må gå aktivt i dialog, sætte aktivt ind med støtte. Pårørende beder sjældent om det af sig selv. Og støtten må både glæde den pårørende og den som er syg. I pårørendevenlig ældreomsorg vises, at man respekterer og arbejder sammen for den syges bedste.

Forebyggerne i Danmark er tæt på familien og Lennarth Johansson opfordrede til at udnytte de unikke muligheder, som hjemmebesøget indebærer, blandt andet ved at informere om, hvilke støttemuligheder, der findes.

På Omsorgsorganisationernes Samråds hjemmeside kan man downloade foredrag og se billeder fra hele årskurset.

Undervisning af personale øger virkning af forebyggende hjemmebesøg

Man opnår bedre funktionsevne hos besøgsmodtagerne og forbedrer kompetencer hos de fagprofessionelle ved at undervise sundhedspersonalet og de praktiserende læger, konkluderer et forskningsprojekt. Og det uden ekstra udgift viser sundhedsøkonomiske analyser. Forskningsprojektet viser desuden, at det har effekt at udføre forebyggende hjemmebesøg som en del af det daglige arbejde i kommunerne. Desuden er det vigtigt, at det forebyggende tilbud samarbejder med de praktiserende læger. Antallet af besøg og regelmæssigheden har betydning. Der ses formentlig kønsforskelle og større effekt hos de ældste ældre end hos de yngre.

Således sammenfattes resultaterne af flere års forskning om forebyggende hjemmebesøg på Københavns Universitet i artiklen ”Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker”. Forskningresultaterne er baseret på adskillige analyser af de mange data, og i artiklen er der henvisninger til de mange undersøgelser.

I det store såkaldte ”34 kommuners projekt” har undervisningen været fokuseret på vigtigheden af en helhedsvurdering ved besøgene og på at formidle kontakt til egen læge ved mistanke om helbredsmæssige problemer.

Kilde: Kirsten Avlund, Mikkel Vass og Carsten Hendriksen: ”Forebyggende hjemmebesøg til ældre mennesker”. Gerontologi nr. 1, marts 2008

I 2006 og 2007 har Danmarks Forvaltningshøjskole gennemført 36 kurser om demens specielt målrettet forebyggende medarbejdere. I alt 516 deltagere fra 119 kommuner har deltaget. Formålet med efteruddannelsen har været at give de forebyggende medarbejdere et kompetenceløft, så de kunne opdage symptomer på demens. Fokusområder for udannelsen var den vanskelige samtale, opsporing af symptomer på demens og tidlig indsats i form af diagnosticering og henvisning til rette foranstaltninger. Undervisningen forløb over fire undervisningsdage spredt over tre uger.En evaluering foretaget af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - vurderer, at efteruddannelsen har oprustet kursusdeltagerne med viden om demens, som kan bruges til at opspore demenssymptomer i de forebyggende besøg. Desuden vurderer især de mindst erfarne blandt kursusdeltagerne og de, der arbejder  i kombinationsstillinger, at de har fået ny, generel viden om kommunikation og viden om anvendelse af samtaleguider. Fra fokusgruppeinterview med deltagerne fremhæves, at forebyggende medarbejdere ofte står alene i deres arbejde, at de ikke har megen adgang til supervision, oplæring eller anden kollegial sparring.

Evalueringen, der er bestilt af Servicestyrelsen, bygger på  to spørgeskemaundersøgelser blandt 192 tilmeldte kursister samt to fokusgruppeinterview med et repræsentativt udsnit af kursisterne.

Rapporten ”Fokus på demens – en evaluering af en efteruddannelse i forebyggende hjemmebesøg” af Camilla H. Thorgaard og Iben Berg Hougaard, SFI 08:04 kan downloades på SFIs hjemmeside.

Udvikling af metoder til bedre kvalitet i ældreplejen

I en netop udgivet rapport om kvalitetsfremmende udviklingsarbejde på ældreområdet fremhæves det, at for at opnå gode resultater må medarbejderne inddrages i alle faser af et kvalitetsudviklingsprojekt. Desuden er det vigtigt, at man sætter sig klare mål og sørger for at ledelsen bakker tilstrækkeligt op. Særligt fremmende er det, hvis udviklingsarbejdet bygger på en anerkendelse af det, medarbejderne allerede gør.

Rapporten ”Metoder til kvalitet i ældreplejen” er en evaluering af forsøg, som har foregået i syv danske kommuner i forbindelse med Velfærdsministeriets projekt ”Kvalitet i ældreplejen”. Evalueringen er baseret på 20 individuelle interviews med ledere, visitatorer og plejemedarbejdere og seks gruppeinterview med plejemedarbejdere i de syv kommuner.

Deltagerne har arbejdet på at skabe mere kvalitet inden for tre overordnede temaer:

Værdier, Kommunikation og information og Fleksibilitet. Under temaet ’værdier’ har arbejdsgrupperne arbejdet ud fra den antagelse, at der kan skabes kvalitet i plejen, hvis plejen leveres ud fra et fælles og ens værdigrundlag i ældreplejeorganisationen. Under temaet ’kommunikation og information’ har arbejdsgrupperne arbejdet ud fra antagelsen om, at man kan skabe kvalitet ved, at de ældre oplever en entydig kommunikation og information. Under temaet ’fleksibilitet’ har antagelsen været, at man kan skabe mere kvalitet ved, at borgerne i højere grad bliver selvbestemmende i forhold til den leverede pleje.

Læs mere om rapporten på SFIs hjemmeside.

Yderligere oplysninger: Cand.scient.soc. Camilla Thorgaard, 3139 3637 tr@sfi.dk

Det europæiske geriatriske medicinske selskab afholder EU kongres

Fredag den 5. september er på kongressen arrangeret en heldags session for terapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Som vigtige tværfaglige samarbejdspartnere i geriatrien er vi blevet inviterede til at arrangere en 1-dags session på kongressen for en målgruppe af terapeuter og andre sundhedsprofessionelle. Overskriften er forebyggelse og behandling i geriatrien. Det er blandt andet lykkedes en arbejdsgruppe at hente to prominente forskere til København:

Professor, PhD, OT Florence Clark fra University of Southern California, USA vil præsentere aktuelt arbejde vedr. the Lifestyle Redesign® Research Program. Det første studie med titlen “The Well Elderly Study” påviste igennem lifestyle redesign intervention stor sammenhæng mellem væsentlige faktorer i aldringsprocessen og engagement i aktivitet. “The New Elderly Study” fokuserer på de sammenhængende mekanismer, som danner grundlag for interventionens positive resultater.

Ass. Professor, Med Dr, PT Lillemor Lundin-Olsson fra Umeå Universitet i Sverige, som bl.a. er kendt fra artiklen ”Stops walking when talking...”, har i mange år udført forskning om faldforebyggelse hos svage ældre. Hun vil i præsentationen argumentere for, at interventioner, der har til formål at forebygge fald blandt ældre på plejehjem, bør være multi-faktoriel. Interventionen bør således omfatte de ældre, men også personalet og omgivelserne, hvis risikoen for fald og frakturer skal reduceres.

Alle er velkomne til at deltage i hele kongressen (reduceret pris for ikke-læger) med dets bredt sammensatte program af interesse også for andre sundhedsprofessionelle end læger. Og specielt for ikke-lægeligt personale vil der være mulighed for udelukkende at deltage i 1-dags ”terapeut-sessionen” den 5. september. Desuden kan man indsende abstract til poster eller mundtlig præsentation.
Yderligere oplysninger kan ses på kongressens hjemmeside.

Islands Universitet, Lunds Universitet og Jyväskylä Universitet udbyder sammen en ny nordisk masteruddannelse i gerontologi: Nordic Master’s Programme in Gerontology. Uddannelsen er bygget op som en deltidsuddannelse over fire år, men der er mulighed for individuel tilrettelæggelse.  Ansøgningsfrist for start september 2008 er 15. april 2008.

Undervisningen foregår på engelsk. Der opkræves ikke studieafgift. Uddannelsen er godkendt af Nordisk Ministerråd.

Læs brochure om uddannelsen hos Jyväskylä Universitet.