Videnscenter på Ældreområdet
ForebyggelsesNyt nr. 56
Elektronisk Nyhedsbrev
November 2007

INDHOLD:

Hjemmebesøg til ældre med anden etnisk baggrund end dansk 
Forebyggende hjemmebesøg prioriteres højere
Sundhed for ældre – hvad bør kommunen gøre?
Ældre er overrepræsenteret hvad angår ulykker
Kommunerne skal indsende nye sundhedsaftaler
Psykologi, sygdom og sundhed
Kvaliteten i service til ældre

Annette Skov Praëm, fra forebyggelsesgruppen Pension og Omsorg, Nørrebro i København, har mange års erfaring fra hjemmebesøg hos ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Videnscenter på Ældreområdet havde for nylig besøg af svenske forebyggere og i den forbindelse præsenterede Annette sine erfaringer i et foredrag, der kan tjene som vidensbank for kolleger, som skal indvies i dette speciale.

For yderligere oplysninger kontakt Annette Skov Praëm, telefon 3530 2192 eller H590@suf.kk.dk

Forebyggende hjemmebesøg prioriteres højere 

Velfærdsministeriet har anmodet om en undersøgelse af kommunernes implementering af lovændringen fra 2005, hvorefter borgere, som modtager både praktisk og personlig hjælp kan undtages fra tilbud om forebyggende hjemmebesøg.

Ankestyrelsen har set på, om indsatsen i dag målrettes særlige grupper af ældre, og om den forebyggende og sundhedsfremmende indsats foregår målrettet. Ankestyrelsen har desuden villet følge op på deres egen undersøgelse fra 2002.

Alle kommuner har fået tilsendt et spørgeskema, og desuden er der foretaget interviews med kommunale ledere i fem kommuner. De er blevet spurgt om kommunernes erfaringer med de forebyggende hjemmebesøg i forhold til lovændringen fra 2005 og i forhold til kommunalreformen.

Som hovedresultater fremhæves:

• Syv ud af ti kommuner tilbyder ikke hjemmebesøg til ældre, der modtager både personlig og praktisk hjælp
• Hver femte kommune har fået frigjort ressourcer som følge af lovændringerne
• Udgifterne til forebyggende hjemmebesøg er steget med 10 % i perioden 2005-2007
• Kommunerne kontakter fortsat de ældre pr. brev  to gange årligt, forud for besøgene
• Hjemmebesøgene udføres af personale med sundhedsfaglig baggrund (først og fremmest sygeplejersker og ergoterapeuter) og kommunerne tilbyder disse løbende opkvalificering

For de kommuner, som aldrig tidligere havde besøgt borgere, der modtog personlig og praktisk hjælp, betød lovændringen, at de fik ”syndsforladelse”.

Fra undersøgelsen citeres:
”Lovændringen er i flere kommuner konsekvent brugt til at omprioritere ressourcerne. I de fleste tilfælde har visitationen overtaget de forebyggende hjemmebesøg, eller man har brugt de frigjorte ressourcer til at kunne yde mere praktisk hjælp. De frigjorte midler er kun i ringe grad blevet brugt til andre forebyggende initiativer.”

Alle de interviewede kommuner angiver, at de forebyggende hjemmebesøg har fået en højere prioritering i kommunen efter kommunalreformen. De forebyggende hjemmebesøg er blevet organiseret i nye, selvstændige enheder. Som eksempel nævnes, at i een kommune er de forebyggende hjemmebesøg blevet placeret i et sundhedscenter sammen med andre sundheds- og forebyggelsesinitiativer, såsom genoptræning og rehabilitering.

De sammenlagte kommuner oplever det som positivt, at de forebyggende hjemmebesøg bliver samlet ét sted. For de forebyggende medarbejdere betyder dette, at de i højere grad kan udveksle viden og erfaringer. Overordnet set er der sket en større grad af ensretning af indholdet og udførelsen af hjemmebesøgene på baggrund af sammenlægningen.

Samlet set forholder kommunerne sig positivt til fremtiden i relation til de forebyggende hjemmebesøg. Ifølge kommunerne har hjemmebesøgene deres berettigelse, hvilket begrundes med, at ordningen generelt er populær blandt de ældre.

Evalueringsrapporten fra Den Sociale Ankestyrelses undersøgelse vedrørende forebyggende hjemmebesøg kan downloades på Ankestyrelsens hjemmeside.

Rapporten har afstedkommet en pressemeddelelse fra Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg (SUFO). Den kan findes her www.sufo.dk

Kilde: Sundhedsstyrelsens Nyhedsbrev 22, 2007 og pressemeddelelse www.sufo.dk

Sundhedsstyrelsen har netop udsendt en guide om forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne. Guiden er den første i en ny rådgivningsserie til kommunerne og er rettet til forvaltningschefer og fagfolk. I guiden kan man læse om kommunens rolle og muligheder, når det gælder om at skabe sunde rammer og sundhedsfremmende tilbud. Blandt andet fremhæves det, at kommunerne bør sikre målrettede initiativer for særligt udsatte og sårbare grupper blandt ældre borgere, og at de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser bør evalueres systematisk.  

Publikationen er skrevet med korte informative kapitler, som alle er suppleret med faktabokse og med henvisninger til steder, hvor man kan finde yderligere information.

Lis Puggård og Henning Kirk har bidraget til publikationen, der indeholder gode argumenter, som blandt andet kan bruges ved udarbejdelse af særlige afsnit om ældre i kommunernes sundhedspolitik. Ud over de ”sædvanlige” livsstilsfaktorer som fysisk aktivitet, kost og ernæring, faldulykker, tobaksrygning og alkohol, præsenterer guiden også viden om depression, kronisk sygdom og influenza.

De forebyggende hjemmebesøg er nævnt i forordet og i et afsluttende kapitel, hvor man skriver at ”formålet er at vurdere den ældres aktuelle livssituation uden at fokusere på et bestemt problem eller en bestemt sygdom. Besøget skal afdække, om der er behov for sociale eller sundhedsmæssige foranstaltninger og om der ses et stort potentiale hvad angår de menneskelige, sundhedsmæssige, sociale og økonomiske gevinster”.

Redaktionen vurderer, at medarbejdere i forebyggende og trænende funktioner kan hente megen inspiration og gode argumenter i denne publikation.

Guiden ved navn ”Ældres sundhed” kan downloades på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Også i vores svenske broderland er der for nylig udarbejdet en udgivelse: ”Systematiskt arbete för äldres säkerhet. Om fall, trafikolyckor och bränder”, som kan være vældig nyttig for medarbejdere og planlæggere som inspiration til at igangsætte et systematisk sikkerhedsarbejde for ældre.

I den svenske ”kundskabsoversigt” præsenteres viden og efterprøvede  erfaringer om at forebygge ulykkestilfælde og skader blandt ældre som følger af fald, trafikulykker eller brand.

Forfattergruppen fastslår indledningsvis, at ”ældre er overrepræsenterede i næsten alle former for ulykker. Foruden megen menneskelig lidelse, medfører skaderne også store omkostninger for samfundet. Hvis intet gøres, forudses at udgifterne øges dramatisk som følge af den øgede ældregruppe.” I forlængelse af dette understreges,  at ældre er en sammensat gruppe, og at der skal sættes ind på forskellige niveauer. For normalt aldrende beskrives effekt af motion, træning og forebyggende hjemmebesøg. Derefter lancerer forfattergruppen en afprøvet model ved navn ”sikkerhedsspiralen”, som kommunerne kan bruge til at igangsætte en systematisk, forebyggende indsats. Sikkerhedsspiralen består af fem trin, som tilsammen udgør en kontinuerlig proces:

1. kortlægning af risikobillede
2. planlægning
3. gennemførelse
4. evaluering
5. forbedring.

Bogens forskellige kapitler (om trafik, brand og fald) behandler de fem trin i modellen og byder på en række guidelines og checklister og gode ideer til indsats på forskellige niveaer. I de fleste af bogens kapitler får  læserne stillet spørgsmål til deres egen praksis, eksempelvis: Hvilke sundhedsfremmende tilbud findes der i din kommune? Hvordan satser din kommune og staten på opsøgende og forebyggende arbejde for ældre personer? Hvad tilbydes via foreninger og organisationer? Hvorledes støtter din kommune tilbud til ældre personer – såsom rabatordninger til svømmehaller og gymnastik?

Bogen er bygget meget pædagogisk op og indeholder en omfattende referenceliste.

”Systematiskt arbete för äldres säkerhet. Om fall, trafikolyckor och bränder”, IMS og Räddningsverket, 2007 er udgivet af det svenske ”Institutet för utveckling av metoder i socialt arbete, IMS” under Socialstyrelsen. Den er på 87 sider og kan hentes fra Socialstyrelsens hjemmeside.

Yderligere oplysninger: dr.med.sc., forskare Britt Mari Hellner, britt.mari.hellner@socialstyrelsen.se

Kommunerne skal indsende nye sundhedsaftaler 

”Forebyggelse og sundhedsfremme – herunder patientrettet forebyggelse er et af sundhedsaftalernes obligatoriske områder. Der er tale om et udviklingsområde, som har stort potentiale i forhold til at gøre danskerne sundere og til at begrænse brugen af de dyreste sundhedsydelser”, skriver man i forordet til en publikation, Sundhedsstyrelsen har udarbejdet ved navn ”Forebyggelse og sundhedsfremme i sundhedsaftalerne: eksempler til inspiration”.

Publikationen, der er på 28 sider kan hentes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Alle kommuner indsendte første gang sundhedsaftaler i foråret 2007. Nu skal aftalerne revideres og senest 1. oktober skal der igen indsendes aftaler til fornyet godkendelse. Eksemplerne i den nye publikation skal tjene som inspiration i dette arbejde.

De 98 første, godkendte sundhedsaftaler kan også læses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Psykologi, sygdom og sundhed

Sundhedspsykologer beskæftiger sig med, hvordan  man kan udnytte psykologisk viden og praksis i relation til sygdom og sundhed. Thomas Nielsen, lektor i psykologi ved Psykologisk institut ved Århus Universitet, er forfatter til bogen ”Sundhedspsykologi – introduktion”. Flere forskere peger uafhængigt af hinanden på, at mindst halvdelen af alle årsager til sygdom og død i den vestlige verden er direkte forbundet med vores adfærd. Derfor er det ifølge forfatteren vigtigt at udvikle sundhedspsykologi, hvor man indsamler viden om psykologiske mekanismer, der kan øge risiko for sygdomme, forskellige psykiske virkninger af sygdomme og forståelse af sygdomsadfærd.

Thomas Nielsen gennemgår i bogen studier, hypoteser og modeller, der kan bruges som argumenter, henvisninger og som grundlag for sundhedsfremmende indsats.

Efter et indledende afsnit om sundhedspykologi som fagspeciale gennemgås hvordan psykisk stress og adfærd - som belastende arbejde, rygning, utilstrækkelig motion eller dårlige kostvaner - kan være medvirkende årsager til sygdom. Derefter præsenteres en række studier om sammenhænge mellem personlighed og sygdomsrisiko.

I kapitlet om motion, fedme og uhensigtsmæssig livsstil behandles flere overvejelser og studier om sundhedsadfærd. Sociale faktorer, følelsesmæssige faktorer og tanker om sundhed og sygdom påvirker vores sygdomsadfærd. I en indre sundhedsmodel peges på fem tankemæssige områder der kan påvirke sundhedsfremmende adfærd:

• tanker om sandsynligheden for at blive syg
• tanker om faren ved at blive syg
• tanker om besværet ved en sundhedsfremmende adfærd
• tanker om fordelene ved en sundhedsadfærd
• oplevet anledning til sundhedsadfærd

Nogle forskere mener, at modellen kan forudsige, om en person vil kunne omlægge sin adfærd.

I bogen beskrives de psykologiske aspekter af motionsproblemet. Når det gælder bestræbelser på at få flere mennesker til at øge deres egen sundhedstilstand ved øget motionering, er det, ifølge forfatteren, ikke tilstrækkeligt med almindelig oplysning. ”Man bør øge adgangen til fornøjelige former for motion og give psykologisk hjælp til de mennesker, der på forhånd mangler selvtillid”.

Bogen beskæftiger sig også med, hvorledes mennesker reagerer forskelligt ved følelsen af at være syg, og hvorledes man reagerer på behandling. I den forbindelse omtales læge-patient relationen, krisereaktion og komplians. I et kapitel om kronisk sygdom behandles coping, angst og depression. Flere sygdomme som kræft, hjerte-karsygdomme og diabetes behandles særskilt med fokus på særlige belastninger og psykologisk hjælp. Interpersonel terapi og kognitiv adfærdsterapi beskrives kort, og sidst i bogen gives der anbefalinger om sundhedspsykologisk intervention ved smerter, hovedpine og søvnløshed.

Thomas Nielsen ”Sundhedspsykologi - introduktion”. 176 s. Frydenlunds Forlag, 2006, 199 kr.

”Varme hænder – køligt overblik” er titlen på et temanummer om velfærd i kommunerne fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Professor dr.med. ph.d. Kaare Christensen har skrevet kapitlet ”Aldring er påvirkelig – hvad betyder det for ældreservicen?”. Kaare Christensen fremlægger nyeste viden om aldring og peger på, at aldringsprocesserne også hos de allerældste kan påvirkes af indsatsen her og nu, hvilket er vigtig viden for kommunerne. Den nuværende gruppe af gamle borgere tegner et billede af langvarige, kroniske sygdomme, men alligevel med længere restlevetid og færre funktionsbegrænsninger. Det er ifølge Kaare Christensen tegn på resultatet af tidlig diagnostik og behandling – for eksempel genoptræning, øjen- og ledoperationer, bedre medicin og bedre indretning og funktionsmuligheder i eget hjem.

Som et andet tema peges på kønsforskelle, hvor gamle mænd tilsyneladende er dårligere end gamle kvinder til at håndtere tab af for eksempel job, ægtefælle eller af funktionsevne. Mænds dødelighedsrater er betydeligt højere end kvinders i alle aldre, og årsagerne skal ifølge Kaare Christensen snarere findes i psykologiske og sociale forhold end i biologiske og livsstilsmæssige forklaringer. Blandt andet tyder de høje selvmordsrater blandt mænd og lavere rapportering af depression for mænd end for kvinder på, at depressioner er underdiagnosticeret hos gamle mænd.

Mænd deltager sjældnere end kvinder i sociale aktivitetstilbud, og Kaare Christensen peger på betydningen af såvel opsøgende geriatri, forebyggende hjemmebesøg og på kommunale aktivitetstilbud, der gerne må være målrettet forskelligt til kvinder og mænd.

I temahæftets sidste kapitel gives fem bud på kvalitet i ældreplejen af seniorforsker Tine Rostgaard. SFI har undersøgt meninger om kvalitet i fire kommuner - dels ved at spørge borgere der modtager hjemmehjælp og som bor i plejeboliger, dels gennem interviews med personale i hjemmeplejen og i plejeboliger samt med visitatorer. Undersøgelsen, der er en spørgeskemaundersøgelse med 1380 telefon- og besøgsinterview, er en del af grundlaget for Socialministeriets projekt ”Kvalitet i ældreplejen”.

De fem kvalitetsbegreber benævnes:

• autonomi
• differentiering
• normalisering
• lige ret
• facilitering

Undersøgelsen kan ses og downloades på SFIs hjemmeside.

Temanummeret ”Varme hænder – køligt overblik” kan også downloades på SFIs hjemmeside.