Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Konference og temanummer om styring og kontrol
Videnscenter på Ældreområdet har afholdt konference med titlen: “Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?” den 6. november i København. Samtidig udgav videnscentret et temanummer af bladet Alderens Nye Sider. Hent bladet som pdf-fil og se foredragsholdernes indlæg her.
5 procent af alle ældre over 80 år har en kombineret høre- og synsnedsættelse, men kun de færreste af dem er opdaget af systemet, og langt de fleste får derfor ikke den hjælp og støtte, de har brug for. De kombinerede handicap medfører store problemer i forbindelse med kommunikation, adgang til nyheder og anden information og mulighed for at færdes selvstændigt. Har man i tillæg kognitive problemer, stiger omfanget af ens handikap dramatisk. Videnscenter på Ældreområdet har holdt temaeftermiddage i København og i Kolding om emnet. På temadagene blev der offentliggjort en spørgeguide, som forebyggende medarbejdere med fordel kan bruge ved mistanke om dobbelthandikap og behov for særlig støtte - for eksempel fra døvblinde konsulenter. Læs indlæggene fra temadagene og se arbejdsredskabet m.v. her.
Når ældre, svækkede patienter udskrives fra sygehus er risikoen for genindlæggelse stor. Men besøg i hjemmet af deres praktiserende læge og hjemmesygeplejerske kan reducere forekomsten af genindlæggelser. Det viser et samarbejdsprojekt mellem praktiserende læger, kommuner og hospital, som Sundhedsstyrelsens Enhed for Medicinsk Teknologivurdering netop har offentliggjort. Undersøgelsen omfatter 331 ældre på 78 år eller mere, som fra 2003 til 2005 blev udskrevet fra Glostrup Hospital. De patienter, som fik besøg af deres egen læge eller en hjemmesygeplejerske én gang og derefter to gange af lægen i løbet af de første to måneder i hjemmet, undgik i højere grad at blive genindlagt. De praktiserende læger fik samtidig et større overblik over patienternes brug af medicin og kunne bedre følge op på anbefalingerne om kontrolbesøg fra sygehuset. En økonomisk analyse viser, at modellen med tre hjemmebesøg ikke koster ekstra, men måske endda rummer en samfundsøkonomisk besparelse. Den nye rapport er udarbejdet af en ekspertgruppe fra forskellige dele af sundhedsvæsenet og er udgivet af Sundhedsstyrelsens Enhed for Medicinsk Teknologivurdering. Kontakt for yderligere oplysninger: MTV-konsulent Birgitte M. Bonnevie, Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, dir. tlf. 72 22 77 40 Kilde: Enhed for Medicinsk Teknologivurdering, Nyheder 1. oktober 2007 Glem ikke hukommelsen ved forebyggende besøg De forebyggende besøg er ofte den ældre borgers første kontakt til det kommunale hjælpesystem og en chance for at opdage sundhedsrisici på et tidligt tidspunkt, herunder demens. På baggrund af demensprojektet ”Glem ikke” i den tidligere Ikast kommune, er der skrevet en artikel, hvor forebyggende medarbejdere og andre som har med ældre at gøre, opfordres til at tale med dem om hukommelsesproblemer. Artiklen, der er skrevet sygeplejerskerne Lena Baungård, Else Marie Jensen, Bente Poulsen, Dorthe Jepsen og Susanne Rishøj, kan læses på Sygeplejerskens hjemmeside. Kilde: www.videnscenterfordemens.dk Forskningsprojekt om livsstilsintervention Befolkningsundersøgelsen Inter99 er et ti-årigt projekt omfattende 61.301 borgere fra det tidligere Københavns Amt, hvor det undersøges, om gentagne, individuelle interventioner overfor livsstil kan nedsætte befolkningens risiko for at udvikle hjertekarsygdomme og diabetes. De første resultater af forskningsprojektet er nu offentliggjort og viser klar effekt af gruppebaseret rygeintervention. Ændringerne indenfor kost og fysisk aktivitet ser, ifølge centerchef Torben Jørgensen, mere beskedne ud, men først i 2011 vil effekten på udviklingen af kroniske sygdomme kunne vurderes. Blandt undersøgelsens andre resultater beskrives, hvorledes en individuel livsstilssamtale og et teoretisk kursus om motion kan få mænd til at bevæge sig mere, mens det samme ikke virker for kvinder. Lisa von Huth Smith, cand.scient.san.publ., ph.d., har forskellige hypoteser om årsagen til dette: Kvinderne har ikke tid til at øge deres fysiske aktivitetsniveau på grund af arbejde, børn og husligt arbejde. Kurserne har ikke drejet sig om at udføre fysisk aktivitet, men kun om rådgivning. Det kan også være, at tanken om sved på panden appellerer mere til mænd end kvinder. Til gengæld viser det sig i de undersøgelser af kostvaner, som ph.d.-studerende Ulla Toft har foretaget, at kvinderne i undersøgelsen ser ud til at være bedre til at ændre kostvaner end mænd. Sammenligninger af de kvinder og mænd, som har deltaget på kost- og motionshold i forbindelse med Inter99 viser, at kvinderne i løbet af de fem år har fået et større fald i forbruget af smør på brødet end mændene og en større stigning i indtaget af frugt og grønt. Yderligere oplysninger: Centerchef Torben Jørgensen, tojo@glo.regionh.dk Kilde: Nyt om Forebyggelse, Forskningscenter for forebyggelse og sundhed, Oktober/november 2007/13 Danskernes forebyggelsespolitiske holdninger Mandag Morgen og Trygfonden arbejder på en undersøgelse af danskernes grundlæggende holdninger og værdier på forebyggelsesområdet. Arbejdet skal afdække et centralt "blankt felt" på området og skabe grundlaget for en mere aktiv og fremadrettet forebyggelsesindsats ved bl.a. at undersøge, hvordan danskerne forholder sig til konkrete forebyggelsespolitiske muligheder og tiltag. Kontakt projektleder Lene Bjørn Serpa, lbs@mm.dk eller 3393 9323 for mere information om projektet. Kilde: Ugebrevet Mandag morgen 17. september 2007 Studie af praksis på et livsstilscenter Tove Tranæs Voss, sygeplejerske og cand.pæd. i pædagogisk antropologi, har som sit speciale studeret indsatsen på Livsstilscentret ved Regionshospitalet i Brædstrup. Feltarbejdet strakte sig over tre måneder, hvor otte patienthold (i alt 103 deltagere) blev fulgt med deltagerobservationer og semistrukturerede interviews; desuden analyseredes skriftligt materiale fra stedet. Patienterne henvises til livsstilscentret af egen læge eller hospitalsafdeling til forløb på hold med op til 18 personer, der strækker sig over seks måneder og består af tre internatophold af fire dage. Der er forløb for patienter med hjerte-kar sygdomme, med kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes type 2, adipositas og osteoporose. Patienterne opfordres til at tage en pårørende med som deltager i forløbene. Underviserne udgør et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, en diætist, en fysioterapeut og en lægefaglig konsulent. Holdforløbene rummer ifølge Tove Tranæs Voss træk dels fra en traditionel skolekontekst og dels fra en højskoletradition: Der er teoretisk undervisning, fysisk aktivitet af forskellige slags, praktiske opgaver som at lave mad i små hold, gruppesamlinger, hvor patienterne udveksler erfaringer og tanker samt morgensamling med fællessang og oplæsning af et digt eller en anden kort tekst. Det beskrives i artiklen, at: ”patienterne bevæger sig og bevæges på forskellige niveauer og måder i forløbet på livsstilscentret... og dette udmønter sig for de fleste i en øget motivation – forstået som vilje til, tro på og parathed til at forandre livsstil”. Tove Tranæs Voss peger på fem temaer, som synes af særlig betydning for patienternes forløb på centret: Det kropslige og praktiske indhold i forløbene, de sociale relationer mellem patienterne, personalets bemyndigende tilgang til patienterne og personalets respektfulde interesse i patienterne som unikke og ansvarlige, selvstændige mennesker. I artiklen beskrives, hvorledes livsstilscentrets sundhedspædagogisk praksis formår at gøre spændingsfeltet mellem forebyggelse og sundhedsfremme produktivt frem for negativt. ”Forebyggelsesdimensionen er direkte knyttet til den konkrete undervisning i patofysiologi og sygdomslære og i den autoritet der følger med, at livsstilscentret er en del af et sygehus og at personalet er sundhedsprofessionelle. Det samme gælder blodprøvetagning, blodryksmåling m.v. og de mange plakater med kostråd og anatomiske illustrationer.... Modsat relaterer livsstilscentrets sundhedsfremme-dimension sig til den forståelse af sundhedsbegrebet man eksplicit har som udgangspunkt på centret. Heri forstås sundhed primært som et subjektivt fænomen, der fungerer som middel i forhold til at nå de mål, den enkelte har for et godt liv... og til den vægt man lægger på respekten for den enkeltes frihed og ret til selv at definere sin forståelse af det gode liv og livskvalitet”. Livsstilscentrets praksis synes at fungere ud fra en såkaldt ”sanselig, libertinær sundhedspædagogik” hvor læreren som mester formidler sit fag med autoritet (ikke autoritær) og giver de lærende mulighed for at sanse det samme – alle sammen. Dette samme, erkender læreren imidlertid, bliver til noget forskelligt og individuelt for den enkelte. Kilde: ”Sundhedspædagogik – i bevægelse mod livsstilsforandringer” af Tove Tranæs Voss. Klinisk Sygepleje 2007/4: 56-64 Fysisk træning skal gøre ældre i Århus mere selvhjulpne Århus Kommune lægger op til at der bruges 10 mio. kr. på træning, guidet af fysio- og ergoterapeuter på byens lokalcentre. Sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen (SF) udtaler ”Det er vigtigt, at de ældre borgere får lov til at træne så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre, så de kan klare sig længe selv. Vi tror også på, at det er med til at give dem en større livskvalitet, og at man først senere vil efterspørge hjælp. På den måde er pengene godt givet ud på mange forskellige leder.” Kilde: Jyllands Posten/ PresseNet 27.8.07 Aktivitet er nøgleordet i Københavns kommende ældrepolitik Prognoser viser, at der i årene fremover især bliver flere 65-79-årige i København, mens gruppen af over 80-årige falder. Det har man taget højde for ved at sikre den store gruppe af aktive ældre en bred vifte af tilbud. Det fremgår af et forslag til en ny ældrepolitik i Københavns Kommune, som borgere og medarbejdere har været med til at give input til. Den ny ældrepolitik er sendt til høring og forventes at få sin endelige udformning i løbet af de næste måneder. Aktivitet er et nøgleord, som går igen og for medarbejderne betyder det, at der bliver flere opgaver som handler om at gøre brug af ældres virketrang, ligesom man vil gøre mere ud af forebyggelse og genoptræning. ”Det handler om at fastholde ældres egne ressourcer, for at de så længe som muligt kan føre et aktivt liv med oplevelser sammen med andre mennesker” skriver adm. direktør Lene Silladsen i en leder i Indblik, Københavns Kommunes Personaleblad. Se mere på Københavns Kommunes hjemmeside. Kilde: Personalebladet Indblik, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune oktober 2007/3 Hvordan samarbejde ligeværdigt med borgeren? De offentlige institutioner og deres ansatte skal samarbejde med borgerne og værne om borgernes værdighed – det lægges der vægt på i såvel Serviceloven, som i Folkeskoleloven og Sygehuslovgivningen. Men det finder ikke altid sted, idet omkring en tredjedel af de borgere, der er brugere af det offentlige system oplever krænkelser og disrespekt. Det fremgår af bogen ”Samarbejde og værdighed - om borgersamarbejdet i den offentlige sektor”, der for nyligt er udkommet på Munksgaards Forlag. Bogens formål er ”at sætte fokus på ligeværdighed og at skabe klarhed om, hvad ligeværdigt samarbejde i vort samfund vil sige, og hvad der skal til for at gennemføre det”. Der indgår tre centrale aspekter i et ligeværdigt samarbejde: Den menneskelige relation, organisationens rammer og processen med at gennemføre indsatsen og disse behandles indgående i bogen. Indledningsvis definerer redaktørerne en række relevante begreber - for eksempel magt, kvalitet, ligestilling, ligeværdighed, dokumentation, etik, funktionsevne, samarbejde og rehabilitering. Derefter afgrænses begrebet ligeværdighed og de værdier og pejlepunkter, der er væsentlige bestanddele af et ligeværdigt samarbejde – for eksempel at: ”samarbejde indebærer, at mennesker diskuterer, målsætter og handler sammen”. Der refereres blandt andet til den tyske filosof Axel Honneth og hans anerkendelsesteori: ”Mangel på anerkendelse på det individuelle plan kan føre til tab af tillid til omverdenen og social skam samt tab af selvværd og selvagtelse. Anerkendelse er tæt forbundet med ligeværd, og anerkendelse af borgeren som et værdifuldt menneske er grundlæggende for, at vedkommende kan udvikle sig og bør således indgå som et vigtigt element i alt socialt, sundheds- og pædagogisk arbejde. Dette gælder også for offentligt ansatte. Hvis de ikke af ledelse og politikere anerkendes for det værdifulde arbejde de udfører – ofte under vanskelige arbejdsvilkår – vil de have svært ved at kunne vise anerkendelse overfor andre samarbejdspartnere og overfor borgerne”. I kapitel 2 og 3 behandles magtforholdet mellem borger og professionelle. Et ulige forhold/asymmetri i mødet mellem borger og hjælper kan opstå på grund af fagspecifikke kundskaber, ressourcer samt placering af ansvar. Begrebet ”hjælpermagt” lanceres, ligesom der oplistes en række pejlepunkter for at fagpersoner kan se borgerne som kompetente og ligeværdige. Der er brug for faglig kompetence, social kompetence og forandringskompetence. Og hver af disse skal udøves på tre planer: et handle- og præstationsplan, et vidensplan og et meningsplan. Arbejdsrammerne har også indflydelse på, hvordan man kan gennemføre et ligeværdigt samarbejde. I bogen beskrives, hvorledes de offentlige institutioner de seneste år har været præget af teknisk/administrativ og økonomisk rationalitet og en lagdeling med hensyn til ansvar for mål og resultater. Derved omformes ifølge bogen moralsk ansvar til et administrativt og økonomisk ansvar: ”Laget med politikere og ledere fokuserer på økonomisk og teknisk målstyring og tilhørende ansvar. De lavere lag i hierarkiet – frontmedarbejderne – kommer derfor til at stå alene med de etiske overvejelser, der opstår under udførelse af det praktiske arbejde med at støtte udsatte borgere og imødekomme deres konkrete individuelle behov for støtte.... Undertiden forsøger frontmedarbejdere at løse organisationens kapacitetsproblemer ved en forøget personlig indsats samtidigt med, at de af ledelsen anmodes om at skjule travlheden og være fleksible....Jo større afstand der er til praksis, jo lettere er det for ledelse og politikere at adskille sig fra de medarbejdere, der må bære konsekvenserne af den tekniske målstyring”. Et afsnit beskriver social kategorisering og diagnosticering der ofte indrettes efter, hvilke hjælpeforanstaltninger, det for tiden er muligt at sætte i værk. Det kan føre til, at ”systemet får tendens til kun at se problemer, som det har løsninger på og til at definere problemer på en sådan måde, at de kan modsvares af forhåndenværende løsninger”. En henvendelse behandles med en aftjekning af, om borgeren opfylder de i forvejen fastlagte kriterier, der passer ind i en bestemt ydelseskategori – eksempelvis: ”Hører denne borger til kategorien af kontanthjælpsmodtagere, der mener at have ret til de og de ydelser?” I kapitel 4 gives eksempler på ligeværdigt borgersamarbejde i rehabiliteringsforløb og i kommunernes ældrepleje. I rehabilitering er der fokus på, at borgeren oplever, at han /hun tager del i sin egen rehabiliteringsproces og i hjemmeplejen er det vigtigt, at borgeren er informeret om, hvilke rammer hjemmeplejen har for at yde hjælp og at hjemmeplejen har viden om borgerens situation og behov, så de har et fælles grundlag at møde hinanden på. BUM- modellen og visitation ud fra ”Fælles Sprog” beskrives som et felt, hvor magtforholdet mellem bruger og visitator som udgangspunkt er ulige, idet målet for samarbejdet er fastlagt alene af den ene part, som også styrer samarbejdsforløbet efter en fastlagt metode. Grundlæggende mødes bruger og visitator som to eksperter på hvert sit område. Brugeren er ekspert i sit eget liv og sine ønsker, behov, muligheder og drømme. Visitator er ekspert i lovgivning, serviceniveau og alle aspekter af en sagsbehandling. Men der står meget på spil for den enkelte - måske er vedkommende ikke god til at argumentere for sin sag, og han eller hun kan føle at man skal stå med hatten i hånden. I bogen fremsættes en række pejlemærker for at mindske uligheden i visitationsprocessen. Kapitel fem giver ideer til implementering af metoder til ligeværdigt samarbejde mellem borgere og fagfolk. Rehabiliteringstankegangen fokuserer på et sådant ligeværdigt samarbejde og det samme gør sundhedsfremmetankegang. Disse to metoder fremhæves sammen med en række andre eksempler på metoder, der kan fremme ligeværdighed: Empowerment, kientcentrering, Appreciative Inquiry, Sokratisk dialog, Narrativ terapi, Familierådslagning, Marte Meo, Det kan nytte, Medieret læring (canadisk model og metode til aktivitet), funktionsevnemetoden og demokrati. I de følgende kapitler gives konkrete praktiske tip og ideer til inspiration, når offentlige institutioner og medarbejdere har fokus på at etablere et ligeværdigt samarbejde med borgerne. Med praktiske eksempler – fra genoptræning, hjemmeplejen, hjælpemiddelformidling, fra visitation og fra hjælp i en skærmet enhed for mennesker med demens - beskrives forløbet af godt samarbejde mellem borger og en offentligt ansat fagperson. Bogens sidste kapitel handler om kvalitetssikring og udvikling af ligeværdighedsaspektet i det daglige arbejde og præsenterer redskaber, der med fordel kan anvendes, blandt andet: introduktion af nye medarbejdere, refleksion og supervision, dokumentation, audit, benchmarking, lyttemøder, vidensbaseret arbejde, evaluering og kommunikation. I afslutningen skriver Lilly Jensen og Svend Erik Jensen: ”Ligeværdighed kommer ikke af sig selv – det er et ideal, som institutioner kan tilstræbe i indretningen af arbejdsrammer og udførelsen af det praktiske arbejde. Ligeværdigt samarbejde med borgerne forudsætter politisk og ledelsesmæssigt fokus på ligeværdighed samt anerkendelse og værdsættelse af medarbejdernes bestræbelser på at arbejde ligeværdigt sammen med borgerne.” Forfatterne angiver, at bogens målgruppe er de faggrupper, der arbejder med behandling, rehabilitering, eller social- og pædagogiske indsatser. Desuden vil bogen kunne bruges af brugerorganisationer. Den kan også (red.) bruges som opslagsværk og lærebog til brug for studerende, ansatte, ledere og projektmagere, da den definerer begreber, giver korte introduktioner til metoder, indeholder eksempler fra praksis, et fyldigt stikordsregister og omfattende referencer. ”Samarbejde og Værdighed – om borgersamarbejde i den offentlige sektor” Redaktion Lilly Jensen og Svend Erik Jensen, 312 sider; Munksgaard Danmark København 2007 Farmaceuter peger på problemer i ældres medicinering Apotekerne i Lyngby-Taarbæk Kommune har som et forsøg gennemgået medicin på ni af kommunens plejehjem og kom med forslag til ændringer. Farmaceuterne fandt hele 52 kritiske problemer med over- eller underdosering af sovemedicin, antidepressionsmedicin, mavesårsmedicin og blodfortyndende medicin og lavede 172 konkrete forbedringer af beboernes medicinering. Derved sparede de beboerne for fejl- og overmedicinering og kommunen for en masse penge, skriver apotekerforeningen.dk. Rambøll Management har evalueret projektet og konkluderer i en rapport, at projektet i Lyngby-Taarbæk Kommune anbefales udbredt til alle landets plejehjem. En rapport fra Lægemiddelstyrelsen viser, at der er mange penge at spare på den type medicingennemgang. Rapporten skyder på en nettobesparelse på 2.338 kr. pr. ældre, der får en medicingennemgang, og det betyder et besparelsespotentiale på 328 mio. kr. årligt på landsplan, skriver apotekerforeningen. En anden løsning på medicineringsfejlene er at give beboerne dosispakket medicin. Det indebærer, at apoteket pakker medicinen i små plastposer til den enkelte patient til en periode på to uger ad gangen. Se mere på Dagens Medicins hjemmeside. Kilde: Dagens Medicin 27. august 2007 Nordisk kongres i gerontologi Den 28. – 28. maj 2008 holdes der for 19. gang nordisk kongres i gerontologi. Kongressen afholdes i Oslo og har overskriften ”Ageing, Dignity and Diversity” 31. januar 2008 er sidste frist for at indsende abstracts.
Se mere på www.19nkg.no eller www.aeldreviden.dk/aktuelt/arrangementer.udland
Videnscenter på Ældreområdet
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret