Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Støttehjul til seniorer?
Støttehjul til seniorer? I Danmark er også Dansk Cyklist Forbund opmærksom på, at de ældre cyklister er udsatte, og pressemedarbejder Lotte Ruby siger: ”Dilemmaet er jo, at de (ældre red.) har rigtig godt af at komme ud at cykle. Men samtidig har de svært ved at holde balancen” Lotte Ruby mener, at man heller skulle promovere trehjulede cykler over for ældre cyklister end støttehjul, som dem man kender fra børnecykler. (Berlingske Tidende 23. juli 2007). NB: I forbindelse med en tilsvarende debat om ældre som bilister skrev praktiserende læge Mikkel Vass i 2001 en artikel i Ugeskrift for læger med overskriften: ”Længst mulig i egen bil”. Mikkel Vass har blandt andet talt for, at lægerne tester ældres kognitive færdigheder ved fornyelse af kørekort. Nu gælder spørgsmålet så ”ældre som cyklister”. Redaktionen hører gerne meninger og erfaringer fra læserne om emnet.
Særlig farligt for ældre at være fysisk inaktive Disse og andre fakta præsenteres i en rapport, udarbejdet af Motions- og Ernæringsrådet, hvor inaktive ældre fremhæves som en særlig sårbar målgruppe. I rapporten præsenteres forskellige definitioner på fysisk aktivitet og man når frem til, at fysisk inaktivitet kan defineres som: ”mindre end to en halv times fysisk aktivitet af moderat intensitet om ugen”. Indledningsvis gennemgås, hvad fysisk inaktivitet - for eksempel som følge af sengeleje eller immobilisering - gør ved kredsløb, muskler, knogler og stofskifte. Dernæst præsenteres anerkendte studier, som er koblet til hver enkelt af de store folkesygdomme som type 2-diabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomheds-sygdomme, psykiske lidelser samt KOL. På det generelle plan tegner undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet og AKF et positivt billede af danskernes idræts- og motionsdeltagelse siden 1964. Fra at være et ungdoms- og mandefænomen, udøves idræt og motion, herunder også såkaldt hverdagsmotion, af markant flere borgere. Mænd og kvinder deltager mere ligeligt og der ses en større mangfoldighed i typer af fysisk aktivitet. Men undersøgelserne viser også, at nogle grupper af befolkningen – heriblandt ældre - er mindre aktive end andre. Et særskilt kapitel beskriver, hvorledes de negative konsekvenser af en fysisk inaktiv livsstil synes at være større for ældre end for yngre mennesker: Ældre lever i højere grad end yngre med kroniske sygdomme og er i særligt grad udsatte for at tabe funktionsevne ved at ophøre med at være fysisk aktive. Det tager ældre længere tid at genvinde kræfterne efter en periode med immobilisering for eksempel i forbindelse med indlæggelser eller kirurgiske indgreb. Der findes, ifølge rapporten, kun begrænset viden om, hvorledes man mest effektivt får fysisk inaktive og moderat fysisk aktive til at blive mere fysisk aktive. Men en gennemgang af amerikanske tiltag viser, at indsatser, som opfordrer til gå-ture og som ikke kræver brug af faciliteter, har størst sandsynlighed for at føre til en øgning af fysisk aktivitet. Endvidere vil hyppige (fire eller flere) personlige kontakter mellem forebyggelsesmedarbejder og borger øge sandsynligheden for effekt. Nærheden til det sted, hvor man dyrker idræt/motion betyder meget og særligt, hvis der er mindre end 300 m til grønne områder og mulighed for at bruge naturen. Det fremhæves endvidere, at man bør kunne fortsætte i grupper og i etablerede netværk, for at fastholde og forankre nye motionsvaner. Læs rapporten: Fysisk inaktivitet – konsekvenser og sammenhænge. Publ. Nr. 3 fra Motions- og Ernæringsrådet 2007 på rådets hjemmeside. Rapporten, som er på 150 sider kan købes for 85,- kr. Kilde: Folkesundhed.dk den 26. juni.
Angst for smerter blokerer for ændring af livsstil Mange havde fra starten forbehold ved tanken om fysisk aktivitet, da de associerede det med flere smerter. Alligevel svarede 80% efter træningen, at de var blevet bedre til at motionere, selvom de havde smerter – og det konkluderes, at slidgigtpatienterne lærte ikke at være angst for smerterne, så smerter ikke bliver en barriere for udfoldelse i hverdagen. Projektet viste, at tre måneders intervention med stor fokusering på udslusningsfasen medfører positive effekter både på det fysiologiske, det psykiske og sociale plan. Men det understreges, at opbakning med social og faglig støtte er afgørende for, at den aktive livsstil bibeholdes. For at reducere angsten for smerter, bør der satses på en tværfaglig indgangsvinkel, som kombinerer behandling og træning med patienternes ønske om omsorg og sociale træningsnetværk. Roessler KK, Rasmussen PV. Slidgigt og fysisk aktivitet – nye erfaringer i at leve med smerte. Månedsskrift for praktisk lægegerning, maj 2007.
Model for godt samarbejde om medicin til ældre mennesker Praktiserende læge og videnskabelig medarbejder Mikkel Vass, Københavns Universitet og lektor dr.med. Carsten Hendriksen Københavns Universitet skriver i artiklen ”Ældre og medicin”, at medicin har medvirket til, at flere ældre er velfungerende, men at bagsiden ved de nye potente medicinformer er risiko for medicinbivirkninger. 60% af ældre over 75 år indtager mere end tre medikamenter dagligt. De ældres praktiserende læge burde have overblikket, men det viser sig ifølge artiklen langt fra at være tilfældet. En undersøgelse fra 2001 viste, at knap 55% af de praktiserende læger havde overblik over, hvad deres patienter fik af ordineret medicin. Mange involverede instanser udskriver og håndterer medicin: praktiserende læger, skadestuer, ambulatorier, praktiserende speciallæger, apoteker, hjemmeplejen, medicinbrugeren og dennes pårørende. I artiklen skelnes mellem ordination = den lægefaglige vurdering af, om der skal gives medicin og i givet fald hvilken, og medicinering = logistikken omkring indtagelsen af medicinen. Uspecifikke symptomer hos ældre – blandt andet uforklaret træthed, forvirring, depression, svimmelhed, fald og parkinsonlignende symptomer – er ifølge forfatterne ofte forårsaget af lægemidler. For at skelne sygdom fra medicinbivirkning foreslås redskaber, som kan bruges til en løbende vurdering af kognitiv funktion og funktionsevne i hverdagen: De fem D’er (droger, demens, delirium, depression, druk), Avlund Mobilitets-træthedsskala, Timed Up and Go-testen og Senior fitness-testen. Et godt og dynamisk samarbejde mellem praktiserende læge og borgeren selv, de pårørende og hjemmeplejen fremhæves som nøglen til forbedring af såvel den farmakologiske som non-farmakologiske behandling. Der foreslås løbende kontrol af ordineret medicin og undervisning og efteruddannelse på området, og her nævnes de nye samarbejdsrutiner i forbindelse med kommunalreformen, som en anledning til at fokusere på områder, hvor der hyppigt er brug for lægelige kompetencer. Kilde: Månedsskrift for praktisk lægegerning, juni/juli 2007.
Sygehus-sygeplejersker besøger ældre i hjemmene Forskningschef, dr.med. Erik Juhl, tidligere direktør for Københavns Sundhedsvæsen og nu statsministerens personlige repræsentant i forbindelse med kvalitetsreformen, vurderer, at projektet fortjener national opmærksomhed: ”Det er et initiativ, hvor man sikrer en enkel og elegant overgang fra én sektor til en anden”. De udgående sygeplejersker behandler sygdomme som blærebetændelse, lungebetændelse og dehydrering i hjemmet. Derudover har de indlæggelsesret, så man kan handle på en akut situation uden at indhente tilsagn fra den praktiserende læge. Projektet omtales i rapporten Uhensigtsmæssige indlæggelser – muligheder og perspektiver for kommuner udgivet af Institut for Sundhedsvæsen. En af medforfatterne til rapporten, cand.scient.adm. Martin Sandberg udtaler, at der bestemt er menneskelige fordele ved at undgå unødige indlæggelser af ældre, men siger samtidig: ”Lidt groft sagt er den udgående AMA-sygeplejerske en lappeløsning for det hul, som den praktiserende læge og hjemmeplejen burde udfylde sammen. Men når det er sagt, så handler det jo dybest set om at give den ældre borger kvalitet og kontinuitet i plejen.” Kilde: Berlingske 13. juli 2007 - Læs artiklen på Berlingskes hjemmeside. Kønsforskelle i sundhed og sygelighed I en statusartikel Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder – et paradoks beskriver professor Kaare Christensen og seniorforsker Knud Juul, begge fra Syddansk Universitet, at selvom mænd generelt er stærkere og rapporterer om færre sygdomme og begrænsninger i deres daglige aktiviteter end kvinder, så er deres dødelighedsrater i alle aldre langt højere end kvinders. Middellevetiden for danske kvinder er næsten fem år længere end for mænd, mens antallet af leveår uden funktionsindskrænkning er næsten den samme for mænd og kvinder. De seneste 25 år er mand-kvinde-forskellene i dødelighed indsnævret i de fleste europæiske lande, mens kønsforskellene i Japan i samme periode blev endnu større. Kvinder har generelt højere forekomst af sygdomme, der er forbundet med lav dødelighed: autoimmune sygdomme, bevægeapparat-sygdomme og migræne, mens mænd har højere forekomst af cardiovaskulære sygdomme og cancer. Blandt de biologiske forklaringer nævner forskerne genetiske, autoimmune og hormonelle forskelle. Omkring forskelle i adfærd og sociale roller diskuteres, hvorvidt sundhedsvaner, rapporteringsadfærd, sygdomsadfærd, lægens adfærd og forskelle i brug af sundhedsvæsenet kan bidrage til forklaringer. Således tyder analyser af danske registerdata på, at danske mænd oftere end kvinder ignorerer tidlige sygdomstegn og udsætter besøg hos lægen i de tidlige faser af sygdommens udvikling til et tidspunkt, hvor den kræver mere komplekse interventioner, som er mindre effektive i henseende til overlevelse samt er mere omkostningskrævende. Om kønsforskelle og stressrelaterede sygdomme skriver Birgit H. Petersson fra Københavns Universitet blandt andet, at stress synes at medvirke til en påvirkning af kognition, træthed og udbrændthed, men at stress også er en risikofaktor for udvikling af depressioner, og at kvinder har en overhyppighed af depression. Kvinder har øget risiko for at få stofskiftelidelser som følge af dårlige sociale forhold og kronisk stress, og de har langt flere lidelser i bevægeapparatet end mænd. Kvinder er særligt udsat for stress på grund af dobbeltarbejde og af arbejdsopgaver, som i særlig grad er følelsesmæssigt belastende, for eksempel arbejdet med mennesker - raske såvel som syge - og handikappede. I den forbindelse peges der på, at emotionelt stress synes at give øgede muskelspændinger, hvilket kan være medvirkende til degenerative processer i muskulaturen. Ifølge Birgit H Petersson står forskerne ”...kun ved begyndelsen af forskningen i kønsforskellenes betydning både biologisk og psykosocialt. Men det er vigtigt, at denne forskning udbygges, og at den foreliggende viden medinddrages i forebyggelsen af de stressrelaterede lidelser.” I lederen af læge Christian Graugaard konkluderes det: ”Kønnet er en medicinsk nøglevariabel, men dets placering i videnskab og klinik lader meget tilbage at ønske. Der er brug for langt mere offensive forskningstiltag, og selv om vi ikke skal lade os fange af forældede eller reduktive kønsstereotypier, er det nødvendigt, at vi rutinemæssigt medtænker det kønslige aspekt i vores kapacitet som forskere, kommunikatorer, behandlere og sundhedsfremmere. Lige så farligt det kan være at overdrive betydningen af et menneskes køn, lige så naivt er det at se bort fra kønnets mulige indflydelse på sygdom og sundhed.” Læs originalartiklerne på Ugeskrift for Lægers hjemmeside. Kilde: Folkesundhed.dk 26. juni & Ugeskr Læger 2007;169(25):2393.
Puljemidler til bedre ældrepleje Der kan søges midler fra forskellige puljer: Pulje til lige muligheder for alle, pulje til frivilligt socialt arbejde, pulje til udvikling af bedre ældrepleje, pulje til uddannelse og kurser for frivillige og midler til landsdækkende ældreorganisationer. Læs om hvem, der kan søge, og hvordan der skal ansøges om midlerne i ansøgningsmaterialet på social.dk. Ansøgningsfrist 1. oktober 2007. Yderligere oplysninger: Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, tlf. 7242 3973 (faglige spørgsmål).
Koordinatorer skal guide kræftramte Kilde: Dagens Medicin 1. august 2007.
Ny hjemmeside om KOL VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDETS KOMMENDE ARRANGEMENTER: Tema- eftermiddage om ældre med syns- og hørehandicap den 6. og 13. september i København og Kolding
Debatmøde om kvalitetsreformen den 27. september i København
DCM Dementia Care Mapping WORKSHOP den 28. september i København International konference: Person-centred Dementia Care den 4. oktober 2007 I København Husk at holde øje med arrangementer på vores hjemmeside. For eksempel holder Videnscenter for Bevægelseshandicap en faglig temadag den 11. oktober i Hammel uden for Århus. Overskriften for dagen er ”De skjulte sider” af handicap.
Videnscenter på Ældreområdet
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret