Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD:
Videnscenter på Ældreområdet og Videnscentret for Døvblindblevne inviterer til temadage: Ældre med både høre- og synshandicap – hvordan finder vi dem og hvordan hjælper vi dem? 5 pct. af alle ældre over 80 år har en kombineret høre- og synsnedsættelse, men kun de færreste af dem er opdaget af systemet, og langt de fleste får derfor ikke den hjælp og støtte de har brug for. De kombinerede handicap medfører store problemer i forbindelse med kommunikation, adgang til nyheder og anden information og mulighed for at færdes selvstændigt. Videnscenter på Ældreområdet og Videnscentret for Døvblindblevne inviterer til temadag, hvor problematikken bliver præsenteret. Desuden offentliggøres en spørgeguide, som hurtigt og enkelt kan hjælpe den forebyggende medarbejder og øvrige medarbejdere i hjemmeplejen til at afklare, om der er tale om en kombineret høre- og synsnedsættelse. Temadagen retter sig især til medarbejderne i den kommunale ældrepleje, men også andre med interesse for disse problemer, vil kunne have glæde af den. Temadagen afholdes både i Kolding og i København. 6. september på Hotel Byparken i Kolding og 13. september i Ingeniørforeningens Mødecenter i København. Begge dage kl. 12.45 til 16.00. Deltagelse er gratis. Tilmelding på mail@aeldreviden.dk Blandt oplægsholderne er praktiserende læge Mikkel Vass, forebyggende medarbejder Vibeke Reiter, Lejre Kommune, døvblindekonsulenter Else-Marie Jensen og Hanne Jepsen samt Bettina Møller og Ole Mortensen fra Videnscentret for Døvblindblevne. Læs endeligt program på hjemmesiden om kort tid.
Nye materialer i Værktøjskassen: I Værktøjskassen ”Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg” er der kommet nyt materiale. Det drejer sig om: Årsrapport fra forebyggende besøg i Fredensborg Kommune Rapporten fra 2006, der er indsendt af forebyggelseskoordinator Heidi Niemeier fra hih@fredensborg.dk ligger under punkt 5 - ”Den årlige status” i Værktøjskassen.
Rapport om livsstilscafeer med sundhedstemaer og opfølgende møder Forebyggelseskonsulent Ingeborg Byskov fra Pension og Omsorg i Vanløse/Brønshøj/Husum, mailto:r067@suf.kk.dk, har indsendt den afsluttende rapport om livsstilscafeerne, hvor forårets tema var ”Hold balancen og forebyg fald” og efterårets var ”At leve med skavanker”.
Gruppe-samtaler og -aktivitet hjælper ældre ud af sorg og isolation I ForskningsNyt nr. 14 præsenteres et igangværende studie ”Livet efter tab” i Salt Lake City og San Francisco, hvor man har testet en relativt ny interventionsstilgang ved navn DPM (dual process model) og sammenlignet med traditionelle sorg- og gruppestrategier. 132 deltagere udvalgtes tilfældigt til enten at deltage i et 14 ugers gruppe-interventionsprogram efter den nye eller efter den traditionelle metode. Begge metoder viste sig gavnlige i forhold til mål som sorg, mestring, depression, aktive coping-færdigheder og evnen til at klare husholdningssager. Der var størst nedgang i sorg for dem, som rapporterede, at tabet af deres ægtefælle var forventet. Se mere på i ForskningsNyt nr. 14. I en forskningsoversigt, hvor 30 studier af såkaldt høj kvalitet er analyseret, viser det sig tydeligt, at gruppeaktiviteter medvirker effektivt til både at modvirke ensomhed og social isolation. De gruppebaserede behandlingsmetoder er primært undervisning, hvor ældre for eksempel diskuterer sundhed eller dyrker fysiske aktiviteter med fastlagte ugentlige træningsprogrammer. Sociale støtteprogrammer er for eksempel terapeutiske diskussionsgrupper for ældre med mentale problemer, støttegrupper for nylige enker eller sociale aktiveringsprojekter. Fælles for de succesfulde gruppebaserede behandlingstilbud er, at de ældre har medindflydelse på planlægningen og udviklingen af aktiviteterne. Souschef i Ældre Sagen, Ia Brix Ohmann, oplever, at ældre foretrækker gruppeaktiviteter, bl.a. fordi det socialt set er knapt så stigmatiserende. Kilder: ForskningsNyt nr. 14; Videnscenter på Ældreområdet og Nyhedsbrev fra Nordisk Campbell Center, 18. juni
Forebyggelse af ensomhed hos enlige mænd Socialministeriet har uddelt 4,5 mio. kroner til projekter, der i løbet af 2007 og 2008 vil gøre en indsats for at forebygge, at især enlige ældre mænd isoleres unødigt. I en pressemeddelelse udtaler Socialminister Eva Kjer Hansen: ”De tilbud, der er for øjeblikket, til ensomme ældre tiltrækker tilsyneladende flest kvinder, og jeg mener, at der er brug for en ekstra indsats for at hjælpe de ældre mænd, der føler sig isolerede. Derfor er der blandt de støttede projekter nogle, der fokuserer på at udvikle nye metoder til at få fat i de ældre mænd og motivere dem til at tage del i aktiviteter og fællesskaber”. Bevillinger og overskrifter på projekterne kan ses på www.social.dk ”Portrætter af ensomme gamle – gør boligen en forskel? Eva Bonde Nielsen og Merete Platz fra Videnscenter på Ældreområdet har beskrevet, hvorledes ensomhed for gamle ikke rammer i flæng, men er størst blandt personer, som bor i etageejendom, bor til leje, på plejehjem, bor alene, har hjemmehjælp og er socialt svage. Ensomheden er endvidere størst blandt personer, som har mistet ægtefællen indenfor de seneste fem år og blandt de, som ikke har nogen at tale med om personlige problemer. Følelsen af ensomhed veksler, men opleves frysende og massiv når den står på. Flere ensomme er desuden generet af, at de er bekymrede, nedtrykte, bange for bestemte ting, at de selv synes, de har et dårligt helbred og sjældent eller aldrig føler sig oplagte. Resultaterne beror på statistiske analyser af en stor spørgeskemaundersøgelse, som er suppleret med uddybende interview med et mindre antal ældre i forskellige boligtyper. Yderligere oplysning og bestilling af bogen. Kilder: Nyheder@social.dk 2. juli 2007 og www.aeldreviden.dk
Akutte indlæggelser kan forhindres Forskeren Sidsel Vinge fra DSI Institut for Sundhedsvæsen kalder det hverdagsindikatorer, når potteplanterne hænger, når den propre Fru Nielsen har pletter ned ad den uldne trøje, når maden står og bliver gammel i hendes køleskab. Sådanne små tegn skal en opmærksom hjemmehjælper kunne give videre og få fulgt op på. ”Kommunerne skal simpelthen få øjnene op for, hvor stor en viden der ligger hos hjemmehjælperne” siger Sidsel Vinge, som sammen med Martin Sandberg Buch har skrevet rapporten:” Uhensigtsmæssige indlæggelser – kommunale muligheder og perspektiver”. Den er blevet til som et led i et kvalitets- og udviklingssamarbejde, hvor kommuner, regioner og organisationer medvirker. I rapporten fremlægges seks konkrete interventioner og en guide til forebyggelse af indlæggelser. Rapporten kan hentes på www.fokus-net.dk I Lyngby-Taarbæk Kommune har et andet forebyggelsesprojekt ved navn ”Tværsektorielt team” vist, at unødige, akutte indlæggelser af ældre har kunnet minimeres til fordel for planlagte indlæggelser, direkte på geriatrisk afdeling. Det tværsektorielle team har bestået af en geriater fra Gentofte Hospital og visitatorer fra Lyngby-Taarbæk Kommune. Artikel om dette projekt kan læses i Sygeplejersken. Kilde: Sygeplejersken nr. 12 2007
Hjemmetræning til danske apopleksipatienter i top ”Genoptræningspulje 2006” på 20 millioner kr. fra Sundhedsstyrelsen/ Sundhedsministeriet har afstedkommet mange forsøgsprojekter med hjemmetræning af apopleksipatienter. Det gælder forsøg på Ringe Sygehus, Lemvig-projektet, MTV af hjemmetræning på Glostrup Sygehus, Hillerød Sygehus og et Vestdansk multicenter-projekt hvor afdelingerne i Brønderslev, Hammel og Ringe er gået sammen. Sundhedsøkonomisk konsulent Torben Larsen fra CAST (Center for Evaluering af Medicinsk Teknologivurdering) vurderer, at Danmark, via de mange højt kvalificerede forskningsprojekter, er ved at indtage en international førerstilling med hensyn til at give apopleksipatienter hjemmetræningstilbud. Kilde: FOKUS nr. 2, juni 2007; Videnscenter for Hjerneskade
Kommunal genoptræning: Lange ventetider I alt for mange kommuner er ventetiden for lang for mennesker, der venter på at komme i gang med et genoptræningsforløb. En rundspørge foretaget af Vilstrup Synovate for Ældre Sagen viser, at i en tredjedel af kommunerne er ventetiden længere end to uger. Genoptræningsplaner lever ikke op til lovens krav Ifølge en rundspørge, foretaget af Ergoterapeutforeningen, får borgerne sjældent genoptræningsplaner, der er så gennemarbejdede, at de lever op til lovens krav. Genoptræningsplanerne skal ifølge loven indeholde en lang række informationer om indsatsen på sygehuset og en faglig udredning om den enkelte patients funktionsevne før og efter sygehusindlæggelse, samt af hvad genoptræningen specifikt skal rette sig imod. Genoptræningsplanen er et slags garantibevis for borgeren og et redskab for kommunen til at tilrettelægge den rette genoptræning. Men når genoptræningsplanerne er sparsomt udfyldt, betyder det, at de kommunale terapeuter selv må lave den faglige udredning og bruge tid på for eksempel at rekvirere de nødvendige operationsbeskrivelser og journaluddrag fra sygehuset. ”Det stjæler kostbar tid for alle parter og udstiller sundhedsvæsenet som alt andet end sammenhængende for borgerne”, udtaler ledende terapeut i Faaborg-Midtfyn Kommune, Elsebeth Elsted. Se undersøgelsen på www.etf.dk Genoptræning er blevet en rettighed Når kommunerne i region Midtjylland og regionen er uenige om fordelingen af pengene til genoptræning, så undrer det ikke Professor Kjeld Møller Pedersen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet: ”Det var forudsigeligt, men heller ikke uopretteligt. Tallene skal bare rettes til, og det er jeg sikker på, at KL nok skal sørge for, at de bliver”. Kjeld Møller Pedersen hæfter sig ved, at hvor det før var meget svingende, hvem der fik en genoptræningsplan efter behandling på sygehuset, er det i dag er blevet en rettighed.
300 millioner kroner mere til kommunal genoptræning 2008 Selvom Ergoterapeutforeningen gerne havde set flere ressourcer tilført til den kommunale genoptræning allerede nu, så glæder det landsformand Gunner Gamborg, at regeringen den 10. juni har indgået aftale med KL om kommunernes økonomi 2008. ”Det gælder nu om, at de 300 millioner kroner anvendes rigtigt, og at der ansættes det fagligt kvalificerede personale, der kan sikre, at genoptræningen får den kvalitet, som lovgivningen kræver”, udtaler Gunner Gamborg. Kilder: Ergoterapeuten maj 2007; Jyllands-Posten 14. maj 2007, LederForum 06/07; Ergoterapeuten juni 2007
Aktiverende og trænende pleje i borgerens hjem Et pilotprojekt med aktiverende og trænende pleje på Langeland har været en stor succes. Syv af øens hjemmehjælpere og ”deres” borgere har deltaget og har fået ændret gamle vaner og rutiner til det bedre. Resultatet er større arbejdsglæde hos hjemmehjælperne og øget livsglæde hos borgerne. I en artikel om projektet i Fyns Amts Avis beskriver Elly Pedersen, hvordan hun nu igen selv laver mad, og atvægten atter er krøbet opad. Og hjemmehjælper Nina Schrøder indrømmer, at det har været svært at holde hænderne på ryggen, men at hun virkelig har kunnet se en fremgang hos de ældre. Projektet, der er finansieret med midler fra Socialministeriets pulje ”Mere og bedre hjemmehjælp”, udvides nu til at dække hele Langeland. I løbet af 2007 vil alle hjemmehjælpere deltage i kurser blandt andet om ”Den motiverende samtale” og modtage supervision af projekt-terapeut Solveig Harritslev. Kilde: Fyns Amts Avis 22. februar 2007
Glem ikke hukommelsen på de forebyggende besøg Med baggrund i projekt ”Glem Ikke”, fra den tidligere Ikast Kommune, har de forebyggende medarbejdere været med i et projekt om opsporing af tegn på demens. De har blandt andet haft et spørgeskema, som de ældre skulle udfylde sammen med den forebyggende medarbejder på hjemmebesøget. Skemaet, der var udarbejdet i samarbejde med Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, indeholdt 10 spørgsmål, og medarbejderen gav udtryk for, at de ældre generelt havde let ved at tale om hukommelsen og især gerne ville drøfte det med en person med tavshedspligt. De oplevede også, at de fik et kompetenceløft ved at sætte øget fokus på demens i en periode, og at de var blevet betydeligt bedre til at skelne mellem hukommelsessvækkelse som et tidligt demenstegn og generelle klager om svækket hukommelse. Deltagelse i projektet gav dem også øget fokus på støtte- og henvisningsmuligheder inden for demensområdet. Artiklen om forsøget kan ses i Sygeplejersken.
Råd om mad og motion Fødevarestyrelsen, Ældre Sagen, Mejeriforeningen og Fødevareinstituttet har udsendt en pjece, som landets forebyggende medarbejdere opfordres til at udlevere ved deres besøg. Pjecen indeholder råd om, ”hvordan ældre bevarer helbred, velvære og livsglæde længst muligt”. Blandt andet gennem at spise rigtigt – mindre fedt og mere grønt - og at udskyde aldersbetinget svækkelse ved at få motion ind i hverdagen. Der bringes endvidere tips til småtspisende ældre. Pjecen (17 sider) er gratis.
Må jeg køre bil efter en hjerneskade? Videnscenter for Hjerneskade har udarbejdet pjecen ”Må jeg køre bil efter en hjerneskade?”, der fortæller om lovgrundlaget: Hvad vil det sige at få et kørselsforbud, hvordan de skjulte følger af skaden kan være årsag til, at man ikke længere er trafiksikker, hvor man skal henvende sig, hvis man ikke er enig i afgørelsen om kørselsforbud, hvordan man bliver testet, hvis man gerne vil køre igen efter en kørepause og andre nyttige oplysninger. Pjecen, der er gratis, henvender sig til den skadede og de pårørende og kan rekvireres på mailto:info@vfhj.dk, tlf. 7589 7877 eller downloades på videnscentrets hjemmeside.
Fra læserne Kursus for medarbejdere i forebyggende teams m.m.: Kursusafdelingen på Social- og Sundhedsskolen i Greve gør opmærksom på, at de stadig har ledige pladser på et efteruddannelsesforløb, der starter i uge 37 for personer, som udfører forebyggende hjemmebesøg. Der er tale om syv ugers efteruddannelse, udviklet af EPOS - Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske område og for Social- og Sundhedsområdet. For yderligere information, kontakt konsulent Jorit Tellervo, telefon 26 37 65 76, ssjt@sosugreve.dk
Videnscenter på Ældreområdet
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret