Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg til ældre Loven om forebyggende hjemmebesøg blev ændret med virkning fra 1. maj 2005. Ændringen betød blandt andet, at de ældre, der modtager både personlig og praktisk hjælp, kan undtages fra de forebyggende hjemmebesøg. Socialministeriet har anmodet Ankestyrelsen om at gennemføre en undersøgelse, der skal afdække kommunernes erfaringer med ordningen om forebyggende hjemmebesøg og herunder belyse i hvilket omfang, kommunerne benytter sig af lovændringen fra 2005, jf. lov nr. 299 af april 2005. Da der skal fremsættes forslag om revision af ordningen i folketingsåret 2007/08, vil resultatet af undersøgelsen indgå i regeringens arbejde vedrørende revision af lov om forebyggende hjemmebesøg. Kommunerne anmodes om at besvare spørgeskemaet via Internettet senest den 10. juni 2007 på adressen www.ast.dk under punktet Analyser og statistikker/Indberetning. Se skemaet som pdf-fil her. Kilde: Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Årskursus om forebyggende hjemmebesøg Årskursus 2007 for medarbejdere i de forebyggende hjemmebesøg blev afholdt i marts måned i Torvehallerne i Vejle. Temaet var dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg og programmet bød dels på foredrag om dokumentation ud fra en juridisk, en økonomisk og en sygeplejefilosofisk vinkel, og dels på værksteder med god tid til at gå i dybden med særlige emner som: Dokumentation med fokus på dialog, den motiverende samtale, depression hos ældre, netværk, trivsel og tryghed, borgere med KOL, diabetes type 2, og gigtsygdomme. Årskurset havde desuden et projektmarked, hvor deltagerne kunne medbringe rapporter og andet til fælles inspiration. Videnscenter på Ældreområdet deltog med en stand og præsenterede Værktøjskassen med dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Årskurset afsluttedes med foredrag om musikaliteten i de forebyggende hjemmebesøg. Se rapport fra årskursus som pdf-fil på Omsorgsorganisationernes Samråds hjemmeside. Danmarks bedste plejehjem Socialministeriet og B.T. udskrev i marts en konkurrence om at finde det bedste plejehjem i Danmark. I tre uger har pårørende og andre kunnet sende gode historier fra hverdagen ind, og derefter har en dommerkomité udpeget vinderen. ”Jeg ser konkurrencen som en måde at få alle de gode hverdagshistorier frem - beretningerne om god ledelse, engagerede ansatte, aktive pårørende og ældre mennesker med et liv, der stadig er udbytterigt”, siger socialministeren. “Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også håber, at konkurrencen kan bidrage til at sikre flere hænder på ældreområdet. Det får vi brug for i de kommende år. Jeg vil gerne vise, at et plejehjem er et godt sted at arbejde”, siger Eva Kjer Hansen. Sjørup Ældrecenter ved Viborg blev vinderen, blandt andet på grund af sin ledelse, der har formået at samle et personale med faglige kompetencer og stor empati, krydret med humor og overskud til at støtte og hjælpe på tværs. En medarbejder siger: ”Nu kan det måske lyde som om, vi har uendelige ressourcer - det har vi ikke - men det er indstillingen til arbejdet, der betyder noget. Bevidstheden om, at der kommer nogen efter dig, det, at du ikke behøver være færdig, når du går hjem, gør, at du har mange flere minutter til rådighed.” De øvrige fire finalister i konkurrencen var Margrethe Hjemmet i Roskilde, Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, Boller Slot Plejehjem i Horsens og Provstegårdshjemmet i Odense. Klik her for at gå til artiklen om alle fem finalister. Samvær og fællesskab for ældre i Greve To forebyggelseskonsulenter i Greve Kommune, Lis Hyllested og Anette Olausson, tilbyder ugentligt samvær for mennesker, som ved de forebyggende hjemmebesøg har vist sig at være blevet isolerede. Det kan være efter ægtefællens død eller andre begivenheder. Forebyggelseskonsulenterne inviterer disse ældre til at mødes en gang ugentligt på et aktivitetshus, og det har indtil videre været en succes. ”Hvis man har været ude i en vanskelig situation eller svær tid i sit liv, så kan det være svært at komme ud og møde nye mennesker. Og derfor er det dejligt, at vi kan mødes en gang om ugen. Man kan se en forskel. Langt de fleste er blevet mere åbne igen, og har fundet energi til at knytte nye bekendtskaber og derigennem få bedre livskvalitet.” Uro i benene Mere end 100.000 danskere menes at lide af uro i benene – også kaldet RLS (Restless Legs Syndrome), skriver hjemmesiden uroibenene.dk. Antallet af tilfælde øges med stigende alder, men forekommer ofte også under graviditet. RLS giver en uimodståelig trang til at bevæge benene - hyppigst om aftenen, når man sidder eller ligger stille. Årsagen er sandsynligvis forstyrrelser eller ubalance i den del af hjernen, der er involveret i transport af dopamin og jern. Mange har alvorlige søvnproblemer på grund af sygdommen, men de færreste ved, at der er noget at gøre ved det. Læs mere på hjemmesiden www.uroibenene.dk Kilder: DialogPosten 20 2007 og www.fysio.dk maj 2007 Telefonservice vikarierer for familien I Sverige har en tidligere ambulance-hjælper startet en virksomhed, der tilbyder at ringe til kundernes ældre familiemedlemmer og småsnakke lidt med dem. Det har til formål at udfylde et tomrum, som ældre føler, hvis en fortravlet hverdag hos børnene gør det svært for dem at holde kontakt med indtryk fra verden udenfor. Samtidig sikrer servicen også, om den ældre person har det godt – hvis telefonen ikke bliver taget, bliver myndighederne kontaktet. Servicen koster 750 kroner om måneden, og et opkald kan vare fra fem til ti minutter. Kilde: Dialogposten nr 21 2007 En lur er godt for hjertet En 30 minutters lur midt på dagen mindst tre gange om ugen reducerer hjerterelateret død med 37 pct., viser en græsk undersøgelse, der har strakt sig over seks år. I undersøgelsen indgår 23.681 personer i alderen mellem 20 og 86. Ingen af deltagerne havde en forhistorie med hjertesygdomme eller andre alvorlige lidelser. Bedste resultater fik mænd i arbejde, der reducerede deres risiko for at dø af en hjertelidelse med 64 mod kun 36 pct. for mænd, der ikke var i arbejde. Der deltog ikke nok kvinder i undersøgelsen til at foretage en tilsvarende sammenligning for dem. Lederen af undersøgelsen, dr. Dimitrios Trichopoulos fra Harvard School of Public Health, siger, at i lande, hvor dødeligheden af hjertelidelser er lav, er det at holde siesta almindeligt. I undersøgelsen tog forskerne højde for dårligt helbred, alder, og hvorvidt deltagerne var fysisk aktive. Kilde: BBC News 13.2.2007 Aktuelle Noter nr. 4 2007 EFTERLYSNING 1: Gode råd om at arbejde med sundhedsprofiler I en del år har jeg arbejdet med de forebyggende hjemmebesøg i Faaborg Kommune. I den nye struktur arbejder jeg i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhedschefen, som er vores daglige leder, har på en konference hørt om brug af sundhedsprofiler ved de forebyggende besøg og vil gerne have, at vi arbejder med det. Så jeg modtager gerne ideer og erfaringer fra kolleger, der har arbejdet med det! Venlig hilsen Birthe Lykke Jensen, Sundhedskonsulent for ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune E-mail bije@faaborgmidtfyn.dk Redaktionen har i Nyhedsbrevene 44 og 46 omtalt sundhedsprofiler og manualer. Søg efter ”sundhedsprofil” i basen og få artiklerne at se. EFTERLYSNING 2: Erfaringer med god social praksis på ældreområdet Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service bringer har etableret en hjemmeside med eksempler på god social praksis www.godsocialpraksis.dk og opfordrer til, at der indsendes flere eksempler på god social praksis, blandt andet inden for forebyggende hjemmebesøg: God Social Praksis – slip din viden løs. Hjemmesiden God Social Praksis er en vidensbank og en værktøjskasse, hvor man kan hente kvalificeret inspiration og nytænkning, når man skal i gang med en kommunal opgave. Ved et par klik kan man hente erfaringer fra andres arbejde, ofte udviklet over lang tid og med betydelig arbejdsindsats. Eksemplerne vil være nøgternt, systematisk og konkret beskrevet med angivelse af redskaber og metoder, så de umiddelbart er til at anvende. Det kan være eksempler om god sagsbehandling, ledelsesinformation, tværsektorielt samarbejde, borgerinddragelse, politikudvikling, faglig udvikling, attraktive arbejdspladser og dokumentation. Hjemmesiden skal ses som hjælp til forandring og udvikling. Forandring og udvikling vil præge det sociale område i de kommende år. God Social Praksis bidrager til processen med brugbar viden og værktøjer til innovation og svarer på spørgsmål om, hvorfor en ny social praksis kan være nødvendig, hvad denne praksis går ud på, om den virker, hvad den koster, og hvordan den kan implementeres. Via databasen gøres tavs viden i kommunerne til fælles og anvendt viden, der har den styrke, at det er udviklet og afprøvet i praksis. På ældreområdet søger vi bl.a. eksempler på god praksis i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg, hvor det overordnede mål er at borgeren bevarer sin funktionsevne længst muligt. I databasen har vi to eksempler fra Odense kommune om forebyggende hjemmebesøg. Det ene eksempel handler om, at der er sket et kvalitetsløft på baggrund af en undersøgelse om forebyggende hjemmebesøg i kommunen. Der er lavet en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor alle ældrekonsulenterne i projektperioden på et halvt år har haft fokus på træthed ved mobilitet, fald og vandladningsproblemer samt udbyttet af de forebyggende besøg. Undersøgelsen munder ud i en række anbefalinger om øget fokus på risikosituationer og risiko personer, og dermed en ændring af målgruppen for besøgene. I rapporten anbefales kvalitetssikring i form af en samtaleguide, og at der tillige sættes fokus på social isolation og netværksdannelse. De ændringer, der i Odense Kommune er indført i forhold til, hvem der får tilbudt forebyggende hjemmebesøg, er lavet på baggrund af en rapport, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2.541 borgere i kommunen og deres holdninger til besøgene. I databasen kan eksemplet læses i sin fulde længde. Der er også angivet kontaktoplysninger til kommunens indberetter, hvis man vil vide yderligere om praksis. Det andet eksempel handler om forebyggende besøg hos ældre over 65 år med anden etnisk baggrund end dansk. Forsøget i kommunen har givet forvaltning og medarbejdere helt ny indsigt i ældre ikke-danskeres behov. De 2-sprogede ældrekonsulenter har fået et kompetenceløft via vejledning og uddannelse. Forsøgets resultater har medført, at ordningen pr. 1.1.2007 udbredes til ældre med anden etnisk baggrund end dansk i hele kommunen. Det øgede kendskab til de ældres ønsker og behov og til deres manglende forståelse af det danske samfunds tilbud giver mulighed for mere målrettet at tilrettelægge tilbuddene. At medarbejderne taler de ældres eget sprog, opfattes uhyre positivt. Dette eksempel er også tilgængeligt i sin fulde længde på www.godsocialpraksis.dk Vi efterlyser altså løbende eksempler på god social praksis på ældreområdet, og opfordrer til at man gør brug af databasen. Det er kommunerne, som indberetter deres eksempler på god praksis. Det foregår helt enkelt ved, at man benytter en skabelon på www.godsocialpraksis.dk Kontaktperson vedrørende God Social Praksis er Projektleder Niels Aagaard, Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, tlf. nr. 72 42 37 60, E-mail: naa@spesoc.dk
Videnscenter på Ældreområdet |
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om ForebyggelsesNyt. |
Søg i arkivet over ForebyggelsesNyt Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. Se tidligere numre Se alle tidligere numre af ForebyggelsesNyt. |
Sidst opdateret