Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: FRA LÆSERNE
Hjemmebesøg skabte historiebog fra Herlev Ældre borgeres beretninger ved de forebyggende hjemmebesøg om livet i Herlev i 20’erne og 30’erne og senere, blev starten på et større fælles historieskrivningsarbejde, med forebyggende sygeplejerske Anne Grethe Aagaard som initiativtager. Anne Grethe Aagaard har indsamlet fotos og beretninger, som nu bruges til at give et historisk rids over udviklingen i Danmark og specielt i Herlev i de forskellige årtier. Man kan også se materiale og læse beretninger om hverdagslivet i de forskellige årtier. Det hele er trykt i et hæfte og et undervisningsprogram med powerpoint slides, der bruges til introduktion af nyansatte i kommunen og til elever for at give kulturforståelse og viden om baggrund for de borgere, som man skal tage sig af. Desuden bruges materialet som inspiration til samtaler i kommunens demensgrupper. Efterfølgende er man gået i gang med at høre borgernes mening og forventninger til fremtiden, hjulpet i gang af et hold ergoterapeutstuderende. Anne Grethe Aagaard beretter, at processen har været rigtig god og lærerig – både for hende selv og for de ældre fra hjemmebesøgene. Ideen videregives hermed til andre. Yderligere oplysninger: Forebyggende sygeplejerske Anne Grethe Aagaard, Sundhedsafdelingen, Herlev. Telefon: 4452 6271 Århus Kommune omlægger sundhedsbesøg Det er nu besluttet i forbindelse med besparelser, at de lovbefalede sundhedsbesøg (forebyggende hjemmebesøg) skal lægges ind under visitationen, som er centralt placeret og langt fra borgernes hverdag og lokalmiljø. Sundhedsvejlederne skal fremover bære to kasketter og både være visitator og sundhedsvejleder. Ingen af de nuværende ansatte fortsætter i denne nye funktion. Yderligere oplysninger Inga Klode, sundhedskonsulent Århus Kommune. Telefon 8940 6923 Træningsredskaber i det fri Peder Lykke Centret på Amager har etableret en såkaldt folkesundhedsplads efter kinesisk model. Et sted med motionsredskaber, der står ude i al slags vejr. Nord for Vedbæk Havn er der også opstillet udendørs træningsredskaber, som publikum frit kan gå hen og hive, strække og balancere i. Og det forlyder, at der er lignende pladser på vej i Brøndby og i Århus. Redaktionen modtager gerne ideer fra læsere, som kender til andre lignende initiativer – johannesen@aeldreviden.dk Folkesundhedspladsen ved Peder Lykke Centret er bygget op i et samarbejde med den lokale daghøjskole og firmaet Rudeco og Truelsen. Takster og betalinger på genoptræningsområdet I forbindelse med den nye arbejdsdeling på genoptræningsområdet, hvor kommunerne fra 1. januar 2007 får ansvaret for genoptræning af kommunens borgere, er der nu udarbejdet en række takster – såkaldte DRG-takster – som kan anvendes til køb og salg af genoptræningsydelser. Taksterne er udarbejdet af en arbejdsgruppe, hvori Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske regioner, en række regionsrepræsentanter, KL og Københavns Kommune har medvirket. Taksterne er blandt andet fastsat ud fra en række studier på fem udvalgte sygehuse i 2005. Takstkataloget præsenterer fem forskellige takster for genoptræning under indlæggelse og tre for genoptræning efter udskrivelse. Desuden gives en række modeller for genoptræningsafregning – eksempelvis faste priser på genoptræningsforløb, timepriser for genoptræningsterapeuter, standardforløb og ydelsespakker. Genoptræning efter sygehusindlæggelse kaldes ambulant genoptræning – og her skal kommunerne selv finansiere alle udgifter. Som noget nyt skal kommunerne også medfinansiere 70% af udgifterne til den specialiserede genoptræning, der foregår under indlæggelse, hvilket kaldes stationær genoptræning. Det er tanken, at hovedparten af genoptræningen skal løses i kommunalt regi, og det fremhæves i vejledningen, at sygehusterapeuterne kun yderst sjældent bør foretage hjemmebesøg, der udløser den dyreste af alle takster nemlig 10.861 kr. Taksterne for genoptræning på sygehus er generelt dyrere end i kommunen, men det skyldes ifølge vejledningen, at ydelserne kan være mere komplicerede, der kan trækkes på sygehusenes specialudstyr som røntgen, laboratorier og at sygehusene har forpligtelser i forhold til forskning og til uddannelse af studerende. Kommunerne skal fra januar også indberette genoptræningsaktivitet til landspatientregistret, hvilket man regner med vil give et overblik over de samlede aktiviteter. Kilde: KL nyheder 6. december 2006 Ældretræning – hvorfor og hvordan? Lis Puggaard fra Center for Anvendt og Klinisk Trænings-Videnskab på Syddansk Universitet har udgivet en lille, handy bog med titlen Ældretræning – hvorfor og hvordan? I den formidles viden om aldring, ældre, om ændringer i funktionsevne og om effekt af træning på en let tilgængelig måde. Som hjælp til at motivere ældre for træning, gives der argumenter for sammenhæng mellem træning og evnen til at udføre hverdagsaktiviteter selv. Bogens formål er at give ideer til, at flere ældre skal blive mere aktive, og den indeholder en blanding af faktuel viden, gode råd og praktiske øvelser, og den er rig på illustrationer. Bogen er tænkt til studerende og lærere ved sundhedsfaglige uddannelser og til medarbejdere, som til dagligt arbejder med ældre i kommunalt eller frivilligt regi. Den er indbundet med en plastforside og samlet med spiral i ryggen, så den fremstår som en brugbar håndbog, hvor der også er gjort plads til egne notater. Ældretræning – hvorfor og hvordan? Af Lis Puggaard er på 55 sider. Den har ISBN 87-7674-091-9 og kan købes via telefon 6615 7999, gennem lokal boghandel eller på nettet. Inspiration til fysisk aktivitet Med kampagnen ”Gang i Danmark” har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Trygfonden ønsket at sætte fokus på fysisk aktivitet i 2007. Der udbydes blandt andet en pulje, hvor kommunerne kan søge op til 40.000 kr. til projekter, som kan høre ind under kampagnens tema. Kriterier for at søge er, at kommunen medfinansierer med et beløb svarende til det ansøgte, og at der udpeges en tovholder, som kan fungere som bindeled mellem kommunen og Gang i Danmark sekretariatet. På en konference i Århus fik kommuner, arbejdspladser og skoler inspiration til forebyggelsesarbejdet, især i forhold til fysisk aktivitet. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen pointerede i sin tale, at der i stedet for løftede pegefingre skal sættes fokus på de positive udfordringer. Endvidere, at kommunerne er den myndighed, der er tættest på borgerne og dermed nemmere kan gøre en forskel i forhold til den enkeltes hverdag. Sundhedsstyrelsen tilbyder rådgivning til kommunerne om den borgerrettede forebyggelse. Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Professor Bente Klarlund Pedersen, formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed holdt oplæg om fysisk aktivitet og sundhed og præsenterede en palet af argumenter, der dokumenterede effekten af fysisk aktivitet. Centerleder Jakob Sander fra Vejen Idrætscenter videregav i sit oplæg ideen om at bruge idrætshallen som center for trivsel og velvære og opfordrede til at lade idrætshallen fungere som kommunens nye sundhedscenter. Direktør fra Lokale- og Anlægsfonden gav illustrative eksempler på, hvad der sker med mulighederne for bevægelse, hvis den fysiske planlægning ikke tænkes med. Oplæg fra konferencen kan downloades på adressen www.gangidanmark.dk Er sundhed et personligt valg? Ugebrevet Mandag Morgen har sammen med TrygFonden udarbejdet et debatoplæg om den danske indsats for at forebygge livsstilssygdomme. Indsatsen kaldes uambitiøs og utilstrækkelig. Der peges på, at mange års lave prioritering af forebyggelse har betydet, at titusindvis af danskere må leve med stærke smerter eller dø unødvendigt tidligt, som følge af rygning, alkohol, overvægt eller for lidt motion. Debatoplægget kan downloades på Mandag Morgens hjemmeside. Kilde: Nyt fra Mandag Morgen – november 2006 Det frivillige Danmark I september udkom den anden af tre rapporter om den frivillige sektor i Danmark. Det er opgjort, at en tredjedel af befolkningen udfører frivilligt arbejde, og at den frivillige sektor har en større beskæftigelsesmæssig betydning og professionaliseringsgrad end i det øvrige Skandinavien. Det lønnede arbejde i sektoren svarede i 2004 til 140.620 heltidsansatte, og det ulønnede arbejde svarede til 110.041 heltidsansatte. Sektoren er i vækst, og samtidig er antallet af medlemmer og deltagere i foreninger og selvejende institutioner voksende. Thomas P. Boje, Torben Fridberg og Bjarne Ibsen: Den frivillige sektor i Danmark – omfang og betydning. Socialforskningsinstituttet 06:19. 170 sider / kr. 160,- inkl. moms. Rapporten kan bestilles eller downloades på SFIs hjemmeside. Se også Center for Frivilligt Socialt Arbejdes hjemmeside. Årskursus 2007 Årskursus for medarbejdere i de forebyggende besøg holdes næste år i Vejle, den 5.- 6. marts. Temaet er dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Foruden foredrag og værksteder med øvelser og diskussion, vil der være et projektmarked, hvor deltagerne opfordres til at medbringe projektmateriale, dokumentationsrapporter og lignende til indbyrdes inspiration. Se mere på OS' hjemmeside. Det er en god ide at holde øje med, hvad der udbydes af kurser med relevans for ældreområdet på vores hjemmeside. Visitationsamtalen i hjemmet Visitation (eller ”care management”) er en metode til at regulere samfundets fordeling af ydelser i hjemmeplejen, og et svensk forskningsprojekt har set på, hvorledes mødet i hjemmet og vurderingen af behovet for hjælp foregår. Undersøgelsens fokus er analyser af interaktionen mellem ansøger, som søger om hjælp for første gang og visitator. Der er indsamlet data over et år fra 13 visitatorer i tre forskellige svenske kommuner, optaget tyve visitationssamtaler på bånd og efterfølgende lavet interviews med parterne af, hvorledes de hver især vurderede mødet. Forskerne fandt tre forskellige mønstre for interaktion: a) ”Argumenteren for pleje” b) ”Argumenteren imod pleje” og c) ”Opnåelse af operationel enighed”. I artiklen gives eksempler på typer af kommunikation og vendinger, som går på at acceptere klager, at afvise eller overhøre klager eller at forhandle. Den sidstnævnte metode fremhæves som den, der bedst styrker den ældre ansøgers selvværd. Man fandt yderligere, at mødernes struktur havde en institutionel karakter, hvor de gamle ansøgere, som havde individuelle behov, behandledes efter faste kategorier. Det fremhæves, at i sådanne samtaler, der er styrede af institutionelle rammer, kan der være en asymmetri i magtbalancen, så ansøgers præsentation af sig selv bliver forhandlet og oversat til behov. Det bliver svært for de gamle ansøgere at fastholde en beskrivelse af sig selv som person, og i stedet fremmer samtalerne de ældre ansøgeres opfattelse af sig selv som ”hjemmehjælpsmodtagere”. Vurderingssamtalen mobiliserer samtidig en bevidsthed om, hvad der er passende adfærd i sådanne situationer. Olaison A, Cedersund E. ”Assessment for home care: Negotiating solutions for individuals needs” i: Journal of Aging Studies 20 (2006):367-380. FOREBYGGELSE lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside – hvor man også kan søge på e-nyhedsbreve, der tidligere har været bragt Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for de ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke de ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. |
||
| Søg i arkivet over FOREBYGGELSESNYT Her kan man søge i alle udkomne numre af det elektroniske nyhedsbrev |
| Data lægges ind løbende, og man kan søge på alle ord i teksten, f.eks. emner, personer, datoer. |
Sidst opdateret