Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Nyt om Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut
Den 1. oktober fusionerer Videnscenter på Ældreområdet – Gerontologisk Institut med Professionshøjskolen Metropol i København, der er en uddannelses- og efteruddannelsesinstitution inden for primært social- og sundhedsområdet. Fusionen er et led i Metropols strategi om at styrke og synliggøre forsknings- og udviklingsområdet, hvor Videnscenter på Ældreområdet og Gerontologisk Institut kan bidrage med formidling og forskning inden for ældreområdet. Videnscenter på Ældreområdet/Gerontologisk Institut vil fremover være forankret i området Forskning og Udvikling på Sundhed, Pleje og Rehabiliteringsområdet, som et af tre videnscentre med fælles ledelse og administration. De to øvrige centre er Center for Urban Sundhed og Center for Sammenhængende Forløb. Ældre mennesker vil være slutmålgruppen for flertallet af opgaver i alle tre centre. Læs mere på Metropols hjemmeside.
Fremtidens bolig til borgere med demens Furesø Kommune har ønsket at sætte fokus på, hvordan man kan forbedre demente borgeres trivsel og selvhjulpenhed, og har i den forbindelse indledt et samarbejde med Center for Sammenhængende Forløb under Professionshøjskolen Metropol og Techna Science for at afdække, hvilke behov, ønsker og forventninger, borgere med demens har til teknologiske hjælpemidler på plejehjem og i egen bolig. Der skal indsamles viden om borgernes hverdagsliv og identificeres områder, hvor borgerne har brug for assistance i dagligdagen. Det er blandt andet målet at optimere eksisterende plejehjems og private hjems brug af hjælpemidler og ny teknologi samt at udvikle kommunens servicetilbud og arbejdsgange, så de tager udgangspunkt i borgernes behov. Læs mere på Metropols hjemmeside.
Årskursus for demenskoordinatorer For 17. år i træk indbyder DKDK (Demenskoordinatorer i Danmark) til årskursus på Hotel Nyborg Strand den 8. - 10. september 2010.
Under titlen ”At være visionær i sparetider” sættes fokus på de faglige udfordringer omkring kvalitetsudvikling af demensindsatsen, hvor der især ses på boligaspektet, på den kommunale indsats, på patientcentreret forskning og på konsekvenserne af lovgivningen om magtanvendelse. Hent programmet på DKDK's hjemmeside.
DemensDagene 2010 Demensdagene 2010, hvor knapt et tusind deltagere var samlet i Bella Centret, havde hjælpemidler og velfærdsteknologi som tema. Socialminister Benedikte Kiær indledte demensdagene med at pointere, at der er sket meget på demensområdet de seneste ti år, og at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal se på hele området og lave en national strategi for demensområdet. Socialministeren kom herefter ind på, at velfærdsteknologi til demente er et stort og voksende marked, at mennesker med demens, ligesom andre, gerne vil være herre i eget hus, og at teknologi kan udskyde behov for hjælp eller tidspunktet, hvor man må flytte i plejebolig. Socialministeren nævnte, at der findes mange teknologier på markedet - GPS, talende ure, lystænding, som kan forebygge faldulykker, robotsælen Paro som kan give tryghed og mange andre forskellige teknologier, der kan matche dementes behov. Endelig kan teknologi også forbedre arbejdsmiljøet og for eksempel forebygge løfteskader. Socialministeren fremhævede, at robotter og hjælpemidler nok kan bidrage til tryghed, men at de aldrig kan stå alene. Afslutningsvis pointerede socialministeren, at de eksisterende teknologiske hjælpemidler kan blive forbedrede, og at den fortsatte udvikling af teknologier kræver samarbejde Fra kvalitetsreformen på 3 mia. kr. er der givet 9 mio. kr. til projektet ”Demens i hjemmet” - et projekt om teknologiske hjælpemidler, som skal udvikles sammen med demente og deres familier med det formål, at man kan blive længere i eget hjem. Efter socialministerens indledningstale fortsatte dagene med stribevis af foredrag og andre aktiviteter. Flere af foredragene kan ses på demensdagenes hjemmeside.
Arbejdsfællesskab i haven Demensdagenes posterpris blev givet til et projekt i Københavns Kommune, hvor man har sat fokus på at anvende udearealerne året rundt. Projektet har fungeret som et konkret samarbejde mellem plejehjemmet Norgesminde (nu Ryholtgård) og Træningscenter Østerbro, som har genoptræningsopgaven på plejehjemmet. Man har haft som ambition at bruge haven dagligt og at lade beboernes ressourcer komme i spil. Det er lykkedes, og beboere og daghjemsgæster har udført alle former for havearbejde hver dag året rundt - lige fra at måle solsikker til at skovle sne. I argumentet for at vinde posterprisen hedder det blandt andet: Projektet bruger de omkringliggende arealer på en kreativ måde, der kan være med til at øge velvære og give mulighed for aktiviteter i fri luft året rundt. Projektet er en del af VEGA-netværkets merlivsprojekter som drives af blandt andet Gerontologisk Institut.
GPS-regler lempet Folketinget har vedtaget, at en GPS kan bruges, når den findes egnet, og den syge ikke direkte protesterer. Det vil sige, at man ikke længere er afhængig af, at den demente skal kunne give det, man kalder et informeret samtykke. En af foreningens mærkesager – mere liberal adgang til at lade mennesker med demens få en GPS – er nu kronet med held skriver landsformand Anne Arndal, i sin leder i Alzheimerforeningens blad, Livet med Demens. De nye regler om GPS var da også det første, socialminister Benedikte Kiær omtalte, da hun åbnede DemensDagene i Bella Centret i maj i år: - GPS teknologi kan øge demente borgeres bevægelsesfrihed, det kan give ægtefæller mere ro og kan betyde, at mennesker med demens kan blive længere i eget hjem. Videre sagde socialministeren at teknologiske hjælpemidler fungerer bedst, hvis de gives tidligt i demensforløbet. Syv kommuner har fået bevilget 2,5 mio. kroner til et pilotprojekt, hvor 300 mennesker med demens, der alle er hjemmeboende, udstyres med en GPS-enhed. Via en nødknap kan man tilkalde hjælp, hvis man er faldet eller lignende, og GPS’en kan også videresende informationer om, hvor personen med GPS befinder sig geografisk. Kilde: Livet med demens nr. 2; 2010 og Noter fra DemensDagene. Teknologibibliotek Hos Rådgivnings- og Kontaktcentret for demensramte og pårørende i Odense, kan man afprøve teknologiske hjælpemidler og få gode råd. Formålet med teknologibiblioteket er at udstille og udlåne den teknologi, som personer med en demenssygdom oplever, de har hjælp og glæde af, og som demenskoordinatorer og terapeuter ser, at der er brug for. Biblioteket har både tilknyttet en teknologibibliotekar, frivillige med demens, en terapeut og en demenskoordinator fra Odense Kommune samt frivillige teknologiguider, der skal hjælpe lånerne med tilpasning og indlæring. Teknologibiblioteket, der blev indviet medio juni i år, har åbent et par gange om ugen. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Ulla Thomsen, tlf. 6619 4091. Kilde: Livet med demens, nr. 2, 2010.
Fysisk træning mod demens Sundhedsstyrelsen har udgivet en såkaldt kommenteret udenlandsk medicinsk teknologivurdering (KUMTV) for at finde evidens for, om ikke-medicinske metoder kan forebygge demens eller gavne mennesker med demens. Ikke-farmakologisk intervention anvendes som fællesbetegnelse for en lang række behandlinger og tiltag inden for sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, musikterapi, neuropsykologi m.v., som ikke inkluderer medicinsk behandling. Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen, som har stået for den kritiske vurdering af såvel en canadisk og en svensk MTV-rapport og af nyere litteratur, skriver som konklusion for dansk praksis: Der synes at være belæg for at anvende fysisk træning til primær og sekundær forebyggelse af demens. Endvidere kan kognitiv træning af specifikke funktioner forbedre disse funktioner for personer uden demens. Der er utilstrækkelig dokumentation af effekten af andre non-farmakologiske interventioner. Dette betyder ikke, at non-farmakologiske interventioner ikke kan have effekt, men at der fortsat mangler viden herom. Fysisk aktivitet har altså som den eneste behandling vist sig ikke alene at kunne forebygge demens hos raske ældre, men også kunne forbedre fysisk funktion hos mennesker med demens og muligvis hæmme symptomerne. For at skabe viden om, hvilke interventioner, der virker og hvordan kommende indsatser skal tilrettelægges, efterlyses generelt en mere sammenhængende og koordineret, systematisk evaluering og vidensproduktion på området. Ældrekonsulent i Kommunernes Landsforening (KL), Tina Jørgensen, er glad for undersøgelsens konklusioner, som giver kommunerne grund til at prioritere fitnesstilbud, dans og andre fysiske aktiviteter til ældre borgere. Tina Jørgensen understreger samtidig, at det er vigtigt at finde aktiviteter, som de ældre oplever som sjove og spændende. Se undersøgelsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Kilder: Folkesundhed.dk 23. juni, DemensNet.dk 24. juni og Nationalt Videnscenter for Demens 29. juni 2010.
Gode øjeblikke i norske demensmiljøer I et norsk omsorgscenter ved navn Klukstuen i Hamar er det målsætningen, at patienterne skal opleve individuel omsorg, nærhed, ro og forudsigelighed og en meningsfuld hverdag. Individuel omsorg indebærer, at aktiviteter lægges tilrette for den enkelte, baseret på vedkommendes interesser og behov. Der har været reminiscensgruppe, fitness, sang, musik og daglige ture i en nærliggende skov. Senest har man tilbudt deltagelse i et malerværksted. Til værkstedet har man knyttet en kunstterapeut og en plejer. Deltagerne blev stimuleret og vejledt af kunstterapeuten. De blev vældigt engagerede og havde tydeligvis gode øjeblikke. De var også tilfredse med resultatet, da billederne blev hængt præsentabelt op til ferniseringen. Projektet blev kaldt: Lad mig vise dig, hvad jeg sanser og det sluttede med en salgsudstilling af de færdige billeder. På et andet norsk demens-/ældrecenter har man haft succes med at drive skrivegrupper. Ideen er en udløber af en samtalegruppe, man har haft i længere tid. - Jeg tænkte, det ville være værdifuldt at få noget skriftligt ud af det, beboerne fortalte, siger Janneke Eide, som er leder af stedet. Det foregår således, at de ansatte samler grupperne og vælger temaer for samtalerne. Mens beboerne fortæller, tager personalet notater, som de bruger til den tekst, som udfærdiges. Deltagerne får teksten læst op ved næste samling. Janneke Eide beskriver, at alle som har kontakt med mennesker med demens har oplevet, at der er historier, som fortælles igen og igen. Det er historier, som er vigtige for vedkommende. Det virker som om, ”skriftliggørelsen” giver disse historier helt ny betydning. De ansatte har erfaret, at deltagerne ranker ryggen, når deres historie læses op og virker stolte over, at deres historie er blevet nedfældet og er interessant for andre. Læs mere om aktiviteterne på http://www.slettebakken.no Et tredje sted i Norge har man via fondsmidler fået etableret et netværkssamarbejde om forskning i musik, musikterapi og ældre. Foruden kursustilbud har man fået produceret en dokumentarfilm med titlen ”Lyden af liv”. Kilde: Demens & Alderspsykiatri vol 14, nr. 2 – 2010.
Ægtefæller i risiko for at få demens En amerikansk undersøgelse, som fulgte 1.221 ægtepar i op til 12 år, viser en tydelig sammenhæng mellem at leve med en dement ægtefælle og risiko for selv at udvikle demens. Ved undersøgelsens start var ingen diagnosticeret med demens, men i løbet af undersøgelsen udviklede 255 personer demens. Forskerne fandt en risiko på 50 pct. for, at den raske ægtefælle også udviklede demens. Jo længere man levede med en dement ægtefælle, jo mere steg risikoen for selv at udvikle demens. Pleje af en ægtefælle med demens medfører en betydelig psykosocial belastning, som står på i årevis. Også andre undersøgelser har vist, at ægtefæller til demens har højere forekomst af depressioner, flere somatiske sygdomme, kortere levetid og et dårligere kognitivt funktionsniveau end ægtefæller til ikke-demente personer. Læs mere her på hjemmesiden for Nationalt Videnscenter for Demens. Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens, Nyhedsbrev 30. juni 2010.
Ny roman om Alzheimers En ung, amerikansk forfatter, Stefan Merrill Block, har debuteret med en roman om to familiers liv med Alzheimers: En fortælling om at glemme på forlaget Tiderne Skifter. Sygdommen huserer i hans erindring om bedstemoderen, som udviklede Alzheimers, og som en periode blev hans ’bedste kammerat’. Han oplevede det paradoksale i, at mens han blev ældre, blev hans bedstemoder på en måde yngre. Først havde hun taget sig af ham, nu måtte han tage sig af hende. Før Stefan Merrill Block sprang ud som forfatter, har han studeret kognitiv neurovidenskab, og hans roman er af anmeldere blevet fremhævet som en vellykket syntese af skønlitteratur og videnskabsformidling. Han fortæller, at han har tilbragt megen tid sammen med mennesker med demens og er optaget af spørgsmålet, om sygdommen på trods af de kognitive svigt lader noget basalt menneskeligt tilbage. I bogen sker det, at jo mere personerne glemmer sig selv, jo mere bliver de sig selv. For Stefan Merrild Block er det ikke nogen naturlov, at vi mister vores personlighed, når vi mister vores hukommelse. Hvis min bog kan skabe større åbenhed om Alzheimers, vil det bare være dejligt, siger han om sygdommen og fortsætter: Mange ældre som er ramt af sygdommen har lidt forfærdelige tab, men har oplevet, at de ikke er blevet taget særligt alvorligt. Det vil ændre sig radikalt, når babyboom-generationen kommer op i 70-erne og 80-erne, og Alzheimers for alvor får epidemisk omfang. Kilder: Dagbladet Information og Politiken 14. maj 2010.
OM DEMENSNYHEDER Til- og framelding Ved problemer – kontakt Charlotte Svendsen svendsen@aeldreviden.dk DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside DemensNyheder har fokus på nyheder omkring demens i forhold til ældre, og vi modtager gerne relevant materiale. Kommentarer og spørgsmål kan lægges ud til debat i 'DemensNyheder’ ved at sende mail til: johannesen@aeldreviden.dk Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og evt. primærkilde, der er anført under oplysningen. Videnscenter på Ældreområdet udsender tre forskellige elektroniske nyhedsbreve. Husk også vores direkte telefonlinje 3940 5847. Redaktion: tlf. +45 3940 1010 fax +45 3940 4045
VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret