Videnscentret – VpÆ
|
Kilde: Ritzaus bureau 12.11.2010 Der var en række spændende plenumindlæg. Bente Meunier talte om ’Faglige udfordringer i den nationale demensindsats’ og hvordan Servicestyrelsen ser på de aktuelle udfordringer og muligheder i demensindsatsen. Bente Meunier fokuserede særligt på to spørgsmål:
Udgangspunktet er, at demensindsatsen i dag har et rigtigt godt fundament, og det er meget vigtigt at bygge videre på dette. Til det gode fundament hører demenskoordinatorerne. Men Danmark står over for en demografisk udvikling med flere og flere demente borgere. Hvordan håndteres denne demografiske udfordring, med de samme eller færre midler til området? Bente Meuniers opfordring til demenskoordinatorerne var:
Så vil der fortsat ske udvikling – også når ressourcerne er sparsomme.
Derimod findes et bredt udsnit af betegnelser for ældre- og plejeboliger afhængig af kommune: alderdomshjem, plejehjem, beskyttet bolig og seniorbolig er nogle af de betegnelser for boliger til ældre. Kommunerne har således forskellige typer og betegnelser, og mangfoldigheden medfører, at der er 98 forskellige måder at anskue boliger til ældre på. Dette udgør i sig selv en stor udfordring, i forhold til at tale et fælles sprog om boliger inden for dette område. KL’s holdning til boliger inden for ældreområdet er, at det først og fremmest er vigtigt, at boliger bliver bygget, så de matcher ældres borgeres behov. Der skal komme et mere nuanceret udbud af boliger til ældre. Det vil være oplagt at lade private leverandører udbyde ældreboliger. Endvidere kunne det tænkes, at de gamle alderdomshjem får en renæssance. Når der fokuseres på den konkrete bolig, skal der være plads til mangfoldighed, og til at de enkelte boliger matcher borgernes behov. Et behov, hvor velfærdsteknologi med fordel kan indtænkes. Teknologi og den mangfoldige bolig vil være en hjælp for både borgere og omsorgs- og plejepersonale. Sidst men ikke mindst slog Tina Jørgensen fast, at det er KL’s holdning, at plejeboliger bør være det primære tilbud til borgere med omfattende behov
Processen med den nye organisering i Århus Kommune startede i 2006. Omorganiseringen blev igangsat af et ganske uskyldigt spørgsmål fra socialdirektøren om antallet af demente i kommunen. Ingen kendte dette tal, og det blev derfor besluttet at gennemføre en undersøgelse af demensområdet i kommunen. Beslutningen medførte, at der blev foretaget væsentlige ændringer af den eksisterende normering. Endvidere blev der ansat en demenschef, som fik det faglige ansvar for drift og udvikling inden for demensområdet. Sidst men ikke mindst blev der ansat to gademedarbejdere og etableret et demenshus, som skulle fungere som et videns-, være-, og læringshus. Et væsentligt punkt i omorganiseringen var en præcisering af ansvarsområder og snitflader. Der blev udarbejdet nye job- og personprofiler for alle stillinger i demensstaben og udpeget demensnøglespersoner i alle 13 lokalområder i Århus Kommune. Alex Kørner, overlæge, ph.d., Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød, holdt oplæg om dobbeltdiagnoser og tilfælde, hvor demens ikke er den eneste psykiatriske lidelse. Den anden lidelse vil oftest være en svær psykisk sygdom. Alex Kørner fortalte, at demenstilstande og andre svære psykiske lidelser hver for sig forekommer så hyppigt, at et sammenfald med demens er uundgåeligt. Dette skyldes bl.a. at flere psykiatriske sygdomme medfører en øget risiko for senere demens. Flere ældre borgere, der i dag kommer ind på plejecentrene eller andre sociale tilbud, har således en palet af psykiatriske lidelser. Fokus på forekomsten af psykiske lidelser hos ældre borgere viser, at omkring 80.000 svarende til 7% har demens. Tallene for andre forekommende psykiske sygdomme er hhv. skizofreni 0,5%, depression 10%, misbrug 4% og personlighedsforstyrrelser 10-15%. Alex Kørner ser følgende som værende problematisk for ældre borgere med dobbeltdiagnoser:
Læs mere om de mange andre spændende oplæg i workshops. Resultater 1. Sammenhæng gennem samarbejde
2. Tilbud om fysisk aktivitet for borgere med demens Denne sommer har Sundhedsstyrelsen kortlagt evidens omkring forskellige behandlingsformers effekt i forhold til demens. Der er dokumentation for, at fysisk aktivitet kan forebygge demens hos raske ældre og kan forbedre fysisk funktion hos mennesker med demens og muligvis hæmme symptomerne. På spørgsmålet om kommunerne har tilbud om fysisk aktivitet målrettet borgere med demens, svarer 50 pct. ja og 50 pct. nej.
Ved de kommunale dagtilbud - daghjem og dagcentre - tilbydes der en række individuelle tilbud som biblioteksbesøg, udflugter og pasning af kolonihave. På daghjemmene prioriteres motion og bevægelse højt, og der foregår en række aktiviteter i gymnastikredskaberne eller som stolegymnastik, der spilles petanque eller bob, og der gås jævnligt tur eller arrangeres såkaldte kulturture. I demenscafeerne er der ugentlige gåture. Også i leve- bomiljøer og på plejehjem foregår der en række aktiviteter som giver fysisk træning, blandt andet havearbejde og indkøbsture.
Modelprogram for plejeboliger Programmet inddrager også de særlige behov hos demente beboere – og vil kunne anvendes også i forbindelse med projekteringen af egentlige demensboliger. Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside. Filmen lægger ikke skjul på det, som er svært, og den bidrager på denne måde fint til at sætte tanker og debat i gang med hensyn til at gøre tilværelsen og indflytning i plejebolig så god som mulig. Der er 16 forfattere strækkende sig fra læger (geriater, neurolog, gerontopsykiater) til ældreforsker, sygeplejerske, jurist, præst og en pårørende. Bogen beskriver, hvorledes der, selv om mange er åndsfriske og fysisk vitale til langt op i pensionsalderen, alligevel er udfordringer i ældretilværelsen. Mange oplever tab af arbejdsidentitet, ensomhed, ægtefællens dødsfald og tab af venner – og samtidig en større modtagelighed for psykisk og fysisk sygdom. Der er også særlige problemer forbundet med psykisk sygdom hos ældre: Symptomer og årsager adskiller sig fra yngres, og ældre har ofte kropslige og psykiske sygdomme på samme tid. Desuden får ældre ofte mange forskellige slags medicin og er særligt følsomme over for bivirkninger. Det kræver særlig viden og færdigheder at omgås og hjælpe ældre med psykiske problemer og sygdomme. Bogen handler bl.a. om eksistentielle forhold, herunder den biologiske aldring, ældres psykiske sygdomme og problemer og de organisatoriske og praktiske forhold knyttet til livet som ældre. Bogen handler også om ældres netværk, primært pårørende, der ofte står med store omsorgsopgaver. Bogen bygger på den nyeste viden på feltet og er skrevet i et lettilgængeligt sprog af førende specialister. Ældre og psykisk sygdom. Af Poul Riis og Jes Gerlach. ÆldreForum, PsykiatriFonden, 2009. 221 sider.
Ved problemer med til- og afmelding - kontakt Charlotte Svendsen chsv@phmetropol.dk
Vi modtager gerne relevant materiale til brug for DemensNyheder - også fra forskere. Tidligere udsendte numre af DemensNyheder kan læses på hjemmesiden. Professionshøjskolen Metropol Tlf. 72 48 94 46 OM VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET – GERONTOLOGISK INSTITUT Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut er en del af Professionshøjskolen Metropol og er placeret i afdelingen Forskning og Udvikling inden for Sundhed, Pleje og Rehabiliteringsområdet. Centret har som sit primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation. Centerets mål er således ligestilling, ligebehandling og ligeværd for alle ældre. Videnscenteret udsender tre nyhedsbreve, Aktuelle Noter, DemensNyheder og ForebyggelsesNyt, samt et-to årlige temanumre af tidsskriftet 'Alderens nye sider', afholder konferencer og møder samt udgiver fagbøger. Videnscenter på Ældreområdet - Gerontologisk Institut
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret