Videnscenter på Ældreområdet
DemensNyheder nr. 31
Elektronisk Nyhedsbrev
Juni 2009
 


INDHOLD:
Korrektion
Fortsat plads på demensferie
Ensomhed kan give demens
Tidsforbrug i plejeboliger undersøgt
Mangel på demensboliger i Danmark
Lidt flere tal: Hver syvende har ikke demens
Tidlig indsats ved demens i Furesø Kommune
Demenskoordinatorer i Danmark - Årskursus 2009
Demenskoordinatoruddannelse på diplomniveau
Betaniahjemmet udbyder kurser om demens  
Film om frontotemporal demens (FTP)
Bog om forebyggelse af aggressiv adfærd
Udgivelser fra projekt til forebyggelse af magtanvendelse
Ny bog om ældre og psykisk sygdom

Korrektion: I sidste Nyhedsbrev omtalte vi en undersøgelse af stress blandt offentlige ansatte. En læser har gjort opmærksom på en fejl: Det var ikke Kurt Klaudi Klausen, der lavede undersøgelsen for FTF. FTF lavede undersøgelsen og Kurt Klaudi Klausen kommenterede den. Vi beklager.

 
Fortsat plads på demensferie
DKDK demensferie gennemfører 2 ferier sidst i juli (uge 30 og uge 31) og der er fortsat pladser. Ferieopholdet sker på Hotel Nyborg Strand og gælder mennesker med demens samt pårørende og/eller hjælpepersonale. Tilbuddet gælder uanset om man bor i eget hjem eller på plejehjem.
Se pjece om ferietilbuddet og hent ansøgningsskema på DKDSs hjemmeside.
For yderligere oplysninger kontakt DKDK’s ferieguider v/ Dorte Dyre, telefon 46 73 36 07, e-mail dyreousted@4040.dk

 
Ensomhed kan give demens
Hvis man er over 50 år og lever alene, er man langt mere udsat for at få demens, end hvis man bor sammen med et andet menneske. Faktisk har aleneboende mennesker syv gange så stor risiko for at udvikle demens. Det gælder især, hvis ensomheden opstår pludseligt, f.eks. i forbindelse med dødsfald eller skilsmisse, viser en stor finsk/svensk undersøgelse. I undersøgelsen fulgte forskerne 1.449 personer, fra de var midaldrende og ca. 20 år frem for at finde faktorer, der påvirkede risikoen for at udvikle demens.
 
Muligvis hænger det sammen med, at det stimulerer og udfordrer hjernen at være sammen med andre mennesker, og at man dermed mindsker risikoen for at blive dement, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, Miia Kivipelto, som er lektor på Karolinska Instituttet i Stockholm.
 
Kilde: Kristeligt Dagblad 12.5.2009 & Aktuelle Noter nr. 8, 2009

 
 
Tidsforbrug i plejeboliger undersøgt
Knap 450 medarbejdere fra 23 plejeboligbebyggelser i ni kommuner har deltaget i en undersøgelse af, hvorledes medarbejderne bruger tiden. Tidsmålingerne blev suppleret med en måling af medarbejdernes oplevelse af opgaverne. Rapporten præsenteres på KL’s hjemmeside med overskriften: ”De kommunale medarbejdere bruger tiden fornuftigt”.

Målingerne viser, at en social- og sundhedshjælper bruger i gennemsnit 27 timer ugentlig på direkte kontakt med brugeren. En social- og sundhedsassistent bruger 21 timer på en direkte kontakt og en sygeplejerske 16 timer. Den direkte kontakt er for SSH og SSA fortrinsvist helliget personlig pleje og spisning.
 
Begge grupper bruger i gennemsnit kun 4 timer ugentligt på socialt samvær med beboerne.
 
Undersøgelserne, der er gennemført i samarbejde med KL, er et led i regeringens afbureaukratiseringsprogram.
 
En lignende undersøgelse af hjemmeplejen er pt. i gang.
 
Titlen på undersøgelsen er 'Kortlægning og måling af administrative opgaver i plejeboliger m.v.' - undersøgelsen kan downloades på KLs hjemmeside.
 
Kilde: Lederposten 26, 28. juni 2009 & www.kl.dk
 
 

Mangel på demensboliger i Danmark
Hvert år indberetter alle landets kommuner deres antal af pleje- og ældreboliger og friplejeboliger. Der spørges særskilt til, hvor mange boliger der er indrettet til demente, herunder skærmet enhed, og hvor mange boliger man har ud over boliger til demente samt hvor mange boliger, der findes til midlertidigt ophold/aflastning.

Ifølge Danmarks Statistik råder kommunerne tilsammen over 5.445 boliger, som er særligt indrettet til ældre over 80 år, der lider af en demenssygdom.

En fremskrivning fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der om ti år vil være 31.000 moderat eller svært demente ældre danskere, hvilket er en stigning på over 20 procent. I 2040 vil antallet af plejekrævende demente ældre over 80 år være næsten 63.000. Men der er kun bygget 674 nye demensboliger i hele landet siden 2001.
 
Leder af Nationalt Videnscenter for Demens, professor, dr.med., Gunhild Waldemar fra Københavns Universitet, mener, at alle nye plejeboliger fremover bør bygges, så de egner sig til demente: ”Man bør først og fremmest finde en kur mod demens. Men samtidig er det nødvendigt at etablere forskellige tilbud til de ældre, og der er et stort og stigende behov for, at man bygger boligerne, så de egner sig til demente”, siger hun.
 
”Der mangler 19.000 boliger, og det går alarmerende langsomt med at få dem etableret, samtidig med at det bliver mere og mere akut”, siger ældrepolitisk konsulent Margrethe Kähler fra Ældre Sagen og fortsætter: ”Når de ældre flytter ind i en demensbolig med uddannet personale, der kan hjælpe dem, får de det langt bedre, og forbruget af antipsykotisk medicin falder”.
 
Kilder: Politiken torsdag den 28. maj 2009 & Danske Kommuner 28. maj 2009
 
  
Lidt flere tal: Hver syvende har ikke demens
En ph.d.-afhandling ved læge Kieu Phung fra Nationalt Videnscenter for Demens har fulgt 200 tilfældigt valgte med mennesker, som fik stillet diagnosen demens i 2003. Deres journaler blev studeret, og tre år senere kontrollerede man deres situation. Blandt andet lykkedes det at komme i kontakt med 51 af dem, som stadig levede i 2006.

Resultaterne viste, at 14% af de 200 patienter havde fået en forkert diagnose.

Formanden for Dansk Selskab for Geriatri, Hanne Elkjær Andersen, mener, at alle har ret til en korrekt diagnose og kalder dette for et eksempel på dårlig registrering: ”Patienterne, der viste sig ikke at være demente, er formentlig aldrig blevet udredt, men har blot fået en demensdiagnose. Måske fordi den gamle har været konfus i forbindelse med en akut sygdom”, siger Hanne Elkjær Andersen. Og selv om det ikke er tilfredsstillende, mener hun ikke, at der mangler udredningsværktøjer.

”Vi har gode udredningsmuligheder, og der er et formaliseret samarbejde mellem de involverede specialer: Almen praksis, neurologi, geriatri og gerontopsykiatri. Det handler om at være opmærksom på sengeafsnittene, og hvis man har en mistanke om kognitiv dysfunktion, må man sikre, at patienten vurderes med henblik på behov for demensudredning i en rolig fase efter udskrivelsen. En sådan vurdering vil kunne foretages af egen læge eller geriatrisk team.

Viser vurderingen, at der er mistanke om en demenstilstand, skal patienten tilbydes en regelret demensudredning, der oftest vil foregå i et demensambulatorium på et hospital”, siger Hanne Elkjær Andersen.

Ph.d.-afhandlingens titel er 'A nationwide register-based study on epidemiological aspects of dementia'.
Læs mere hos Videnscenter for Demens.

Kilde: Dagens Medicin 15. maj 2009
 
  
Tidlig indsats ved demens i Furesø Kommune
Furesø Kommune forventer en stigning i antallet af borgere med demens på 73 procent over de næste otte år. En ny demenspolitik skal sikre de sygdomsramte og deres netværk den støtte, de har brug for.

I en pjece om kommunens demenspolitik 2009 skriver man: ”Antallet af personer, som rammes af demens, er stigende, og eksperter verden over forsker intensivt i medicin, som kan standse sygdomsudviklingen. Medicin gør det bare ikke alene. Det forebyggende arbejde og den tidlige indsats har stor betydning for, hvordan det enkelte menneske og de pårørende bliver påvirket af sygdommen, og det er lige præcis her, vi som kommune gerne vil sætte ind med en struktureret og kvalificeret indsats.”
 
Arbejdet med demenspolitikken er sket i en arbejdsgruppe, hvor medarbejdere fra alle kommunens institutioner på ældreområdet har været involveret. Borgerne har været inddraget ved, at demenskonsulenten har interviewet personer med demens om deres behov og ønsker for fremtiden. Der er desuden indsamlet viden fra eksisterende pårørende grupper og afholdt fokusgruppeinterviews med deltagelse af pårørende, repræsentanter fra Ældre Sagen, Ældrerådet og bruger-pårørenderåd på plejehjemmene.
 
Materiale om Furesø Kommunes demenspolitik kan hentes her: http://www.furesoe.dk/Aeldre/Demens/Demenspolitik.aspx

Kilder: Frederiksborg Amts Avis, 18. maj 2009 & www.furesoe.dk
 
 
Demenskoordinatorer i Danmark - Årskursus 2009
For 16. år i træk inviterer foreningen af demenskoordinatorer i Danmark til årskursus. Denne gang med titlen ”Helhedsorienteret demensindsats – et samspil mellem økonomi, strukturer, forskningsresultater og god omsorg”.
Årskurset finder sted den 9. – 11. september 2009 på Hotel Nyborg Strand.
Tilmeldingsfrist: 26. august 2009
 
Se mere på DKDKs hjemmeside.

 
Demenskoordinatoruddannelse på diplomniveau
Demenskoordinatoruddannelsen udbydes på diplomniveau under overskriften ”Udvikling og kreativitet i omsorgen for mennesker med demens”.
Kurset gennemføres over tre internatmoduler, der foregår i Svendborg. Næste kursus starter 31. august 2009 og har tilmelding senest den 3. august. Pris 26.100 kr.
 
Læs mere på www.bvoelund.dk eller kontakt kursusudbyder og kursusleder: Birgitte Vølund, sygeplejerske, demenskoordinator, master i gerontologi, birgitte.voelund@gmail.com 

 
Betaniahjemmet udbyder kurser om demens
Betaniahjemmet, der er et selvejende plejehjem på Frederiksberg, har oprettet en kursusafdeling, hvis mål det er at udbrede kendskabet til demensplejen og udvikle ny viden på området.

I en pressemeddelelse skrives: Vi mener, det er vores opgave som plejepersonale bl.a. at styrke den dementes identitet og selvfølelse, bevare og støtte op om den dementes ressourcer, samt give mulighed for udvikling og livsglæde. Det er dog vores erfaring, at plejepersonale generelt mangler redskaberne til at løfte denne opgave.

For yderligere information kontakt Forstander Laust Sørensen, ls@betaniahjemmet.dk eller på tlf.nr. 40 87 08 08

  
Film om frontotemporal demens (FTP)
En hollandsk dokumentarfilm ved navn ”Ude af takt” er blevet forsynet med danske tekster. Den viser, hvorledes tre personer med FTP og deres familier får hverdagen til at fungere.  Alle tre personer, som er under 60 år, bor hjemme med deres ægtefæller. I filmen ses, hvordan de på forskellig måde har brug for særlige strukturer i hjemmet eller har fået udviklet specielle dagbehandlingsprogrammer. Det, som i særlig grad gør indtryk, er dog ægtefællernes beretninger.
 
Portrætterne af de tre familier varer hhv. 19 min., 24 min. og 31 minutter. Dvd’en koster 250 kr.
Den kan bestilles hos Nationalt Videnscenter for Demens

 
Bog om forebyggelse af aggressiv adfærd
Konsulent og sygeplejerske Kirsten Gotfredsen er forfatter til bogen ”Forebyggelse af aggressiv adfærd – hos ældre i plejebolig”.
 
Bogen, der er på 152 sider, rummer en omfattende gennemgang af den form for aggressiv adfærd, der kan være en følge af demens, depression, eller delirium. Hele bogen igennem gives case-eksempler, som alle indeholder en række konkrete forslag til, hvordan man som plejepersonale kan observere den ældre og forebygge aggressiv adfærd.
 
I det indledende afsnit behandles aggressiv adfærd, og hvad det betyder, når mennesker mister mentale funktioner og ikke bare får svært ved at klare praktiske situationer, men også får svært ved at overskue og finde mening i mange almindelige dagligdags situationer, får vanskeligt ved at udtrykke sig eller svært ved at tilpasse følelser og adfærd til situationen. Dernæst følger gennemgang af, hvorledes man vurderer helbredsforhold og funktionsevne hos beboere med aggressiv adfærd samt hvorledes man, trin for trin, kredser sig ind på formodninger og kvalificerede gæt på, hvad årsagerne kan være til den aggressive adfærd, og dernæst hvordan man kan ændre på krav fra omgivelserne og sætte ind med tilpasset hjælp.
 
Sidste kapitel gennemgår, hvorledes man håndterer situationer, hvor aggressiv adfærd ikke har kunnet forebygges, og hvor man eventuelt må ty til fastholdelse og magtanvendelse efter reglerne i Serviceloven. I dette kapitel behandles også, hvorledes aggressiv adfærd og situationer hvor fastholdelse er nødvendig, påvirker medarbejderne, og hvorledes de bedst håndteres for at forebygge vold og udbrændthed.
 
Bogens hovedbudskab er, at livet kan gøres meget lettere for denne gruppe beboere, hvis man forstår at indrette og tilpasse omgivelserne, så de i højere grad bliver meningsfulde og overskuelige for den ældre, og den vidner om Kirsten Gotfredsens mange års arbejde med de svære udfordringer, som særligt medarbejdere og beboere på institution kan komme ud for.  
 
Kirsten Gotfredsen. ”Forebyggelse af aggressiv adfærd – hos ældre i plejebolig”; Munksgaard Danmark 2009. Vejl. pris 148 kr. ISBN 97887628080

 
Udgivelser fra projekt til forebyggelse af magtanvendelse
Servicestyrelsens projekt SPIDO, hvor 2000 medarbejdere fra 35 kommuner i 2007 og 2008 blev uddannet til at bruge socialpædagogisk praksis i demensomsorg, er afsluttet. Det har kunnet dokumenteres som effekt af kurserne, at medarbejderne bruger mindre magt i deres omsorg og pleje af mennesker med demens. En anden vigtig gevinst er, at medarbejderne bliver mere tilfredse med deres arbejde, fordi tilgangen skaber bedre forståelse og indsigt i det enkelte menneskes livssituation.
 
Erfaringerne fra projektet er formidlet i en evalueringsrapport og i en serie på fire udgivelser:

• En pjece om forebyggelse af magtanvendelse i demensomsorg til beslutningstagere
• En pjece om socialpædagogik som mulighed i demensomsorg for at reducere magtanvendelse til fagpersonale
• En pjece om udvikling af socialpædagogik i demensomsorg til undervisere
• En pjece indeholdende casefortællinger fra kurserne rundt i landet, som kan bruges i undervisning og til refleksion.

På Servicestyrelsens hjemmeside kan man læse om evalueringen og downloade pjecerne. Man kan også hente bogen ”Socialpædagogik og demens” og skemaer til indberetning af magtanvendelse.
 

Ny bog om ældre og psykisk sygdom
Ældreforum og PsykiatriFonden har i samarbejde udgivet bogen ”Ældre og psykisk sygdom – forebyggelse, behandling og omsorg”.

I forordet beskrives, hvorledes det kræver særlig viden og kunnen at omgås og hjælpe ældre med psykiske problemer og sygdomme: Symptomerne er anderledes, årsagerne forskellige, og der er ofte samtidig kropslige og psykiske sygdomme. Ældre får ofte mange forskellige former for medicin og de har en udtalt følsomhed for bivirkninger. Det kræver ekstra viden og kunnen at omgås og hjælpe ældre med psykiske problemer og sygdomme. Derfor er der brug for opprioritering af både respekten for disse ældre og af fagligheden hos de fagfolk, der er beskæftiget med psykisk sygdom hos ældre.
 
Bogen, der er skrevet af en tværfaglig forfattergruppe, er inddelt i tre overordnede temaer: Eksistentielle forhold, psykiske sygdomme og organisatoriske forhold.

Se mere om forfattere og indhold på ÆldreForums hjemmeside.

Bogen kan bestilles hos PsykiatriFonden eller købes i boghandelen. Pris 190 kr., 220 sider
 

OM DEMENSNYHEDER

Til- og framelding
Det er let og hurtigt at tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet her.

Ved problemer – kontakt Charlotte Svendsen svendsen@aeldreviden.dk

DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside
hvor man også kan søge på e-nyhedsbreve, der tidligere har været bragt.

DemensNyheder har fokus på nyheder omkring demens i forhold til ældre, og vi modtager gerne relevant materiale. Kommentarer og spørgsmål kan lægges ud til debat i 'DemensNyheder’ ved at sende mail til: johannesen@aeldreviden.dk

Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og evt. primærkilde, der er anført under oplysningen.

Videnscenter på Ældreområdet udsender tre forskellige elektroniske nyhedsbreve.

Husk også vores direkte telefonlinje 3940 5847.

Redaktion:
Annette Johannesen, faglig medarbejder
Videnscenter på Ældreområdet
Tornebuskegade 7, 1. - 1131 København K

tlf. +45 3940 1010 fax +45 3940 4045
mail johannesen@aeldreviden.dk

VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET

er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for  ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.

til toppen