Videnscentret – VpÆ
|
Gratis koncert i Tivolis Koncertsal for demente, deres pårørende og andre interesserede Forfald skaber udvikling - aldringens paradoks? Hvordan opleves det at bo i plejebolig, når man har demens? Advarsel mod brug af antipsykotisk medicin til ældre med demens Socialpædagogisk tilgang har gavnlig effekt i arbejdet med demens Krænkelse af mennesker med demens Yngre mennesker med demens svigtes Aktiviteter efterlyses igennem facebook Indvandreres sundhed truet Tag den med ro og hold kontakten med andre vedlige
Den 1. marts kl. 15 uropfører DR pigekoret korværket ”Et blad falder til himlen” af Bent Sørensen med tekst af Knud Romer. Begge har erfaring med demens i familien, og værket sætter både toner og ord på demenssygdom. Korværket er skrevet til demente og deres pårørende. Musikken har små glimt fra barndommens og ungdommens musik, og udtrykker samtidig aspekter af tilværelsen, som normalt ikke får meget opmærksomhed: tab og sorg, forgængelighed, fravær, tomhed og afmagt. Koncerten, der vil have en varighed på 45-60 min., slutter med fællessang, som for mange demente er udtryk for tryghed og vækker genkendelighed. Koncerten er arrangeret i et samarbejde mellem Wilhelm Hansen Musikforlag, Alzheimerforeningen, Knud Romer og Bent Sørensen. Der er gratis adgang til koncerten, men tilmelding med navns nævnelse er påkrævet. Tilmelding sker efter først til mølle-princippet. Ved tilmelding af mindst 10 personer, er der mulighed for at blive hentet i bus. For tilmelding og flere oplysninger om transport m.m. kontakt Eva Ohrt på Wilhelm Hansens Musikforlag: Tlf. 3370 1502 eller mailto:eo@ewh.dk
Forfald skaber udvikling - aldringens paradoks? Med ovennævnte tema holder Dansk Gerontologisk Selskab årsmøde d. 24.-25. april på Klarskovgård ved Korsør. Svækkelse, sygdom og aldringens forandringer kan give anledning til nyorientering af tilværelsens hidtidige livsprioriteringer - og forfald kan dermed skabe udvikling. Forfald kan inspirere til udvikling af alternative metoder, der gør den enkelte i stand til at opretholde eller udvikle tidligere færdigheder. Se program og yderligere oplysninger på www.gerodan.dk Hvordan opleves det at bo i plejebolig, når man har demens? Analyser af 304 samtaler med 80 beboere med middelsvær til svær demens viser, at de oplever det frustrerende og svært at at bo i plejebolig. De indsamlede udtalelser vidner om følelser som tab, isolation, usikkerhed, frygt og følelse af at være uden værdi. Beboerne udtalte ofte, at de nok skulle klare situationen, og at de stadig var ”nogen”, men de kunne også udtrykke, at de var ved at blive drevet til vanvid blandt andet ved at kede sig, føle sig irriteret, frustreret eller føle sig indespærret. Bag studiet står personale fra psykologistudiet ved Bangor Universitet i Storbritannien og Demensgruppen ved Bradford Universitet, ligeledes Storbritannien. Studiet beskrives som enestående i og med, at det fremlægger beboernes personlige oplevelser ved at bo i plejebolig gennem samtaler ført mellem forskere og beboere med middelsvær til svær demens. Og vel at mærke gennem samtaler, hvor udtalelserne er kommet spontant fra deltagerne, idet forskerne har styret minimalt og blot givet plads til, at deltagerne kunne udtrykke deres tanker og følelser. 71 af de 80 involverede beboere kom i løbet af samtalerne ind på, hvorledes de følte sig tilpas, og sådanne udsagn kunne grupperes i fire hovedtemaer:
Dernæst gennemgås de enkelte temaer med illustrerende citater fra deltagerne. Udsagnene indikerer ifølge forskerne
Kilde: Clare L et al. ”The Experience of Living With Dementia in Residential Care: An interpretative Phenomenological Analysis”. The Gerontologist, Vol 48, No 6, 2008:711-720 I forlængelse af ovenstående kan det nævnes, at en undersøgelse sidste sommer afslørede stor mangel på demensboliger i Danmark. På landsbasis kunne der kun tælles knap 6.000 demensboliger, og det skønnedes, at 19.000 af landets 25.000 mest demente borgere boede på almindelige plejehjem frem for i demensboliger, der tager hensyn til deres særlige behov. Det kan medføre, at de demente er urolige og angste, at der opstår konflikter, og at de bliver mobbet af de andre. På de almindelige plejehjem, hvor personalet ikke har den tilstrækkelige uddannelse til at tage sig af demente, er man også mere tilbøjelige til at bruge antipsykotisk medicin, der gør de demente ældre sløve og ganghæmmede, og som over tid kan føre til blodpropper og dødsfald. Kun Albertslund og Samsø Kommuner lever op til kravet om en dækningsgrad for demensboliger på 10-15 pct., mens flertallet af landets øvrige kommuner blot kan tilbyde en dækningsgrad på 1-5 pct. Kilde: Politiken 13.7.2008 & Aktuelle Noter nr. 14.
Advarsel mod brug af antipsykotisk medicin til ældre med demens Institut for Rationel Farmakoterapi har netop anmeldt et studie, der viser, ”at længerevarende behandling med antipsykotika hos ældre med Alzheimers demens, resulterer i en markant øget risiko for død.” Det understreges fra instituttet, at det er vanskeligt at finde belæg for den udbredte anvendelse, når man samtidig ved, at det er tvivlsomt om medikamentet har nogen effekt hos ældre med demens. Faktisk er der set ikke set bedring i kognitive funktioner eller på adfærdsforstyrrelser, hvorimod seponeringssstudier nærmere har vist bedring ved behandlingsophør. I studiet indgik 165 patienter, som i gennemsnit var 85 år, og som havde fået behandling med antipsykotika i mindst 3 måneder ved forsøgets start. Deltagerne blev delt i to grupper, hvoraf den ene fik fortsat behandling med antipsykotika i et år, og den anden fik et placebopræparat. Studiet viste, at risikoen for dødelighed er væsentligt større, end det tidligere er set ved korttidsstudier. Institut for Rationel Farmakoterapi understreger, at det som udgangspunkt bør undgås af bruge antipsykotika til ældre med demens. Læs anmeldelsen og referencer på instituttets hjemmeside.
Socialpædagogisk tilgang har gavnlig effekt i arbejdet med demens Et udviklingsprojekt ved navn SPIDO, hvor medarbejdere fik viden om socialpædagogisk praksis, jura og etik, har resulteret i, at medarbejderne bruger mindre magt i deres omsorg og pleje af mennesker med demens. Desuden er antallet af sager om vold over for personalet faldet. Erfaringerne fra projektet og præsentation af den undervisningsmæssige vinkel i projektet vil blive formidlet i foråret og sommeren 2009, blandt andet ved en workshop på DemensDagene i Bella Centret. På Servicestyrelsens hjemmeside kan man læse om projektet og evalueringen. Man kan også downloade bogen ”Socialpædagogik og demens” og hente skemaer til indberetning af magtanvendelse.
Krænkelse af mennesker med demens En britisk undersøgelse offentliggjort i British Medical Journal viser, at mange demente, der passes af pårørende i hjemmet, bliver udsat for krænkelser. Undersøgelsen stammer fra University College London, og i den har en tredjedel af de pårørende erkendt "alvorlig mishandling". Verbale overgreb og trusler var almindelige, mens kun tre af de 220 adspurgte erkendte fysisk mishandling. Alt i alt oplyste 115, der tog sig af demente slægtninge, en eller anden form for overgreb, og 74 mere alvorlige former for mishandling. Mere end en fjerdedel indrømmede, at de havde skreget og råbt ad deres pårørende, mens under en femtedel havde brugt hård tone eller bandet. Andre igen oplyste, at de havde truet med at sende deres pårørende på plejehjem eller at holde op med at tage sig af dem. En endnu mindre del tilstod at have slået, rystet eller på anden vis udvist hård behandling af den demente. Dr. Claudia Cooper, der var leder af undersøgelsen, siger, at professionelt plejepersonale undgår at tage disse problemer op med pårørende. De regeringstiltag, der er sket for at sikre 'sårbare voksne' tager så godt som udelukkende sigte på at undgå overgreb fra de professionelle og ikke fra de pårørende, og forskerne henleder opmærksomheden på, at også den sidstnævnte gruppe må indgå i tiltagene. Kilde: BBC News 23.1.2009 & Dagens Medicin d. 30. januar 2009 En undersøgelse af forholdene for yngre borgere med demens i fire af landets største kommuner viser, at tilbuddene og det opsøgende arbejde halter efter det, der gøres for ældre med demens. Der er omkring 5.000 yngre mennesker med demens i Danmark, og målrettede tilbud kan være med til at bremse sygdommen, men alligevel er de fleste ladt i stikken. I Københavns Kommune findes der omkring 136 yngre personer med demens, men kun 8 er indskrevet på værestedet Huset på Frederiksberg. "Et tilbud fra kommunen kan give de yngre demente selvværd og værktøjer, de kan bruge. Det er vigtigt både for dem selv og deres familier, at de har en meningsfuld hverdag", udtaler Birgitte Bo Andersen, overlæge og leder af den kliniske afdeling på Nationalt Videnscenter for Demens. Aalborg Kommune er den kommune, der tager bedst hånd om de yngre demente gennem opsøgende arbejde og tilpasning af aktiviteterne til den enkelte. Kilde: Information den 7. januar 2009 Den yngre generation kommer nu på banen for at hjælpe ældre i Viborg. En Facebook-gruppe, der kalder sig »Vi vil ha aktiviteter for de ældre tilbage i Viborg Kommune« har i løbet af kort tid fået tilslutning fra 80 personer, og tilslutningen til de ældre er ikke til at tage fejl af, når man læser beskederne på gruppens væg. Ophavskvinden til gruppen Anette Kjær Andersen fra Viborg har oprettet gruppen i protest mod de nedskæringer, hun selv blev berørt af, da alle aktiviteter stoppede for hendes 83-årige mor, der bor på plejecenter. Kilde: Ældre Sagens Nyheder 15. januar 2009 Indvandreres sundhed truet Tyrkiske indvandrere rammes langt oftere af demens, viser en ny undersøgelse. Samtidig er diabetes og hjerte-kar-sygdomme udbredt blandt indvandrerkvinderne. Knap 100 mænd og kvinder over 60 år, der har tyrkisk baggrund, er blevet undersøgt på Psykiatrisk Center i Glostrup. Her konstaterede lægerne, at mens 7 pct. af danskerne lider af demens, gælder det for godt 13 pct. af tyrkerne. Demens er ikke mere udbredt i Tyrkiet end her, men det store tal skyldes deres livsstil.
Tag den med ro og hold kontakten med andre vedligeFolk, der tager tingene afslappet og lever et socialt liv med mange kontakter, er mindre disponerede for at udvikle demens end ensomme og bekymrede mennesker. Det viser en undersøgelse fra Karolinska Institut, som har fulgt en gruppe på 506 personer gennem seks år. Undersøgelsens resultater er publiceret i det amerikanske fagblad Neurology. Kilde: Politiken, den 22. januar 2009
OM DEMENSNYHEDER Til- og framelding Ved problemer – kontakt Charlotte Svendsen svendsen@aeldreviden.dk DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside DemensNyheder har fokus på nyheder omkring demens i forhold til ældre, og vi modtager gerne relevant materiale. Kommentarer og spørgsmål kan lægges ud til debat i 'DemensNyheder’ ved at sende mail til: johannesen@aeldreviden.dk Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og evt. primærkilde, der er anført under oplysningen. Videnscenter på Ældreområdet udsender fire forskellige elektroniske nyhedsbreve. Husk også vores direkte telefonlinje 3940 5847. Redaktion: tlf. +45 3940 1010 fax +45 3940 4045
VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret