Videnscentret – VpÆ
|
Ny udsendelsesprocedure for e-nyhedsbreve Videnscenter på Ældreområdet har oplevet, at mange e-mailadresser forsvandt fra vort system, bl.a. på grund af mere effektive spamfiltre hos læserne og fordi mange offentligt ansatte skiftede mailadresser i forbindelse med kommunalreformen. Alt i alt har det betydet, at vi har måttet indhente mange adresser på ny. Disse er i første omgang lagt i en fælles database for samtlige vore e-nyhedsbreve. Det er grunden til, at dette nummer af DemensNyheder også sendes til modtagere af Aktuelle Noter, ForebyggelsesNyt og ForskningsNyt. Såfremt man ikke ønsker at modtage DemensNyheder fremover, kan det afmeldes her.
Teknik og demens i Norden Hjælpemiddelinstituttet har netop udgivet rapporten ”Teknik og demens i Norden”. I rapporten bringes 29 cases der beskriver, hvordan hjælpemidler bruges af mennesker med demens i de nordiske lande. Desuden bringes en guide til effektiv hjælpemiddelformidling. De 29 cases er udarbejdet ud fra interviews med borgere, deres nærmeste pårørende samt involverede fagpersoner. Tekniske hjælpemidler kan bidrage til selvstændighed, sikkerhed og tryghed og dermed til øget livskvalitet og mindre belastning for de pårørende. De kognitive hjælpemidler kan også medvirke til at udsætte indflytning på plejehjem. Kognitive hjælpemidler spænder lige fra GPS, elektronisk kalender, talende ur, huskeklokke, digitale ure, komfurvagt, nødkald, elektronisk medicin-dispenser, dag- og døgnskemaer, multimedieprogrammer, robotsæler, ledelys og sengevagt. Men undersøgelsen viste, at disse hjælpemidler ikke er almindeligt kendt, hverken blandt professionelle inden for demensområdet eller i familierne. Der mangler både viden om hjælpemidlerne, og metoder til at afdække behov for disse. De, der formidler hjælpemidler, skal have et godt kendskab til familierne, god tid og hyppig og regelmæssig kontakt for at indføre og støtte brugen af hjælpemidlerne. Rapporten, der er på 149 sider, kan købes for 250 kr. eller downloades gratis fra Hjælpemiddelinstituttets hjemmeside: http://www.hmi.dk, hvor den for tiden er på forsiden som en nyhed. Yderligere oplysninger: Konsulent i forskningsafdelingen, Lilly Jensen lje@hmi.dk
Kortlægning af demens For første gang nogensinde har man forsøgt at få et nøjagtigt overblik over, hvor mange demente danskere, der er i kontakt med det kommunale system, og som er blevet bevilget en eller flere ydelser efter serviceloven. Tallet er 42.427, fremgår det af en kortlægning foretaget af KL. Det anslås, at der er ca. 70.000 borgere med demens, og dem, kommunerne har kontakt med, udgør mere end 20 pct. af alle modtagere af hjemmepleje i eget hjem eller plejebolig. Blandt beboere på plejecentre vurderes, at mere end 60 pct. har en demenssygdom. Notatet fra KL viser, at 70 pct. af de danske kommuner har en decideret demenspolitik. Hertil kommer, at 97 pct. af kommunerne har organiseret den faglige indsats omkring nøglepersoner i form af demenskoordinatorer og demenskonsulenter. Men formanden for KL’s social- og sundhedsudvalg, Tove Larsen, efterlyser mere uddannet personale, men også flere aflastningspladser og mere afløsning i eget hjem, hvilket tilbydes af 72 pct. af kommunerne. “Papir er jo taknemmeligt, og der er desværre stadig mange problemer”, siger formanden for Alzheimerforeningen, Anne Arndal. “Vi hører f.eks. om hjemmeboende demente, der alt for ofte får besøg af social- og sundhedsassistenter, som ikke er uddannet til at håndtere de demente. Desværre oplever mange demente også, at de konstant skal se nye ansigter blandt personalet, og det belaster disse svage mennesker meget”, siger hun og efterlyser også langt flere døgnaflastningspladser specielt for demente. Det kan kun 55 pct. af kommunerne tilbyde. Kilde: Politiken 23.11.2008 og Aktuelle Noter nr. 23
Alkoholvaner i plejeboligen – et vanskeligt og tabubelagt emne I artiklen ”Lær at håndtere problematiske alkoholvaner på plejehjem” beskriver Marianne Peters, hvorledes fastlåste problematikker omkring en beboers alkoholvaner kan ændres ved hjælp af få og enkle midler. Marianne Peters er sygeplejerske og alkoholkonsulent på Fyn. Marianne Peters fremhæver, at problematiske alkoholvaner blandt beboere påvirker følelser og holdninger hos personalet. Så når Marianne Peters tilkaldes for at hjælpe, sørger hun som det første for, at personalet får talt sammen om, hvilke holdninger der ligger til grund for deres handlinger og frustrationer. Dernæst skal det besluttes, hvordan og hvem der skal tale med beboeren om den adfærd, som skaber problemer. Marianne Peters er trænet i at undervise i ”Motivationssamtalen”, og hun beskriver i artiklen, hvorledes samtalen med beboeren på en respektfuld, klar og direkte måde skal problematisere og samtidig anerkende alkoholforbruget. Dernæst lader Marianne Peters personalet drøfte vigtigheden af, at beboerens alkoholvaner ændres, og inden første møde afsluttes, opfordrer hun personalet til at komme med konkrete forslag til, hvilke forandringer der skal ske inden næste møde. ”Alkoholbehandlingen på Fyn” er et offentligt tilbud til alle, hvis forbrug af alkohol på den ene eller anden måde giver anledning til problemer. Læs mere på www.alkoholbehandlingen.dk Kilde: Sygeplejersken 22/2008.
Landsdækkende initiativ for bedre jobs og bedre pleje i USA Et fireårigt projekt ved navn ”Better Job, Better Care (BJBC)” er løbet af stablen i flere stater i USA. Baggrunden for projektet er dels den store bekymring for, hvorledes det i fremtiden skal lykkes at rekruttere og fastholde medarbejdere i plejen og på ældreområdet. Og dels at en række studier har vist en klar sammenhæng mellem kvalitet af plejen og arbejdsglæden blandt personalet. Således ses, at når der er mindre udskiftning af personale, måles samtidigt fald i graden af inkontinens, forstoppelse, elektrolyt-ubalance, urinvejsinfektioner, nedsat funktionsevne og mavesår blandt beboere. I BJBC-projektet er der, med denne viden som baggrund, igangsat en række initiativer i forskellige stater for at finde frem til, hvorledes arbejdet i langtidsplejen gøres mere attraktivt. De medarbejdere i langstidsplejen, som udfører ”hånd-på”-plejen kaldes i projektet ”plejesystemets øjne og ører”. I et af studierne er 3.468 medarbejdere blevet bedt om at nævne det, de anså for det vigtigste, deres arbejdsgiver kunne gøre for at forbedre deres arbejde. Svarene kunne grundlæggende grupperes i to kategorier: En, hvis ønsker drejede sig om mere i løn, og en anden, hvis ønsker var fokuseret omkring bedre arbejdsbetingelser, øget kommunikation, supervision, anerkendelse og om at blive behandlet med respekt. På plejehjemmene ønskede man sig først og fremmest flere kolleger og dernæst mere indflydelse, teamsamarbejde og supervision. Ønsket om højere løn kom først ind herefter. I hjemmeplejen var ønskerne mere spredte, men de handlede om bedre mulighed for at være fuldtidsbeskæftiget, om bedre tidsplaner og om træning/uddannelse. I et randomiseret og kontrolleret forsøg udnævnte man i interventionsgruppen en erfaren fagperson til at være fastholdelses-specialist. Hun/han fik et tre dages kursus i rollen som leder af fastholdelsesinitiativer og -programmer. Der indsamledes data tre gange over et år på 30 plejehjem, og det viste sig, at omfanget af personaleudskiftningen faldt signifikant i interventionsgruppen, og at kvaliteten af plejen steg. Et vist antal medarbejdere er vigtig for kvalitet i plejen, men antallet alene er ikke den eneste faktor. Kvaliteten af plejen afhænger i vid udstrækning af færdighederne/udførelsen hos den plejegivende medarbejder, og den er også afhængig af gode arbejdsomgivelser. Det konstateres, at empowerment af medarbejderne gennem deltagelse i plejeplanlægning bevirker, at der bliver mindre udskiftning af personalet. Studierne pegede endvidere på vigtigheden af at give information til nyansatte og af fortløbende uddannelse af fastansatte. Det anbefales desuden at udvikle selvstyrende arbejdsteams, at sikre større grad af udveksling af information og at sørge for uddelegering af ansvar. På trods af den vigtige rolle medarbejderne har, hører de stadigt til gruppen af lavest lønnede, og de oplever sig stigmatiseret – set ned på som faggruppe. Det konkluderes, at der er et moralsk behov for offentlige politikker, der støtter et løft i anseelse og sikrer velansete og skattede jobs. Projektet er det største, enkeltstående initiativ, der har haft til formål at reducere graden af ledige stillinger og stor udskiftning af medarbejdere på ældreområdet. Det er blevet til i et samarbejde mellem arbejdsgiverforbund og fagforbund og med støtte fra en række fonde. Yderligere oplysninger: American Association of Homes and Services for the Aging, Washington DC, rstone@aahsa.org Kilde: ”Better Job - Better Care”, The Gerontologist Special Issue nr 48 /2008
Info om demens på Facebook Der er nu oprettet en gruppe om demens på Facebook. Siden kan ses af alle, som har en profil på facebook netværket. De, som ønsker at markere sig aktivt, kan melde sig ind i gruppen siger Ole Rafn, der er administrator af gruppen. Gruppens formål med at være på Facebook er at guide interesserede hen til de sider, som har med demens at gøre og at sprede information fra disse sider til flest muligt.
Frivillige sætter gang i plejehjem På plejehjemmet Birkebo i Horsens har en massiv indsats for at skaffe frivillige hjælpere givet gode resultater: Antallet af frivillige er steget fra 20 til 40 på et år. Aktivitetsmedarbejder Birgit Brønnum og social- og sundhedsassistent Marianne Gregersen påpeger, at stemningen på plejecenteret nu er mærkbart anderledes: “De ældre ønsker at være længere oppe om aftenen, når der er arrangementer, og humøret er i det hele taget steget hos både beboere og personale”, siger de. De frivilliges aktiviteter med beboerne spænder fra en god snak, fremvisning af gamle, danske film, udflugter i naturen eller rundt i byen til kagebagning, håndarbejde og meget mere. En af de frivillige hjælpere, 74-årige Jørgen Herskind, mærker også mere liv og nærvær på Birkebo: ”I starten meldte jeg mig som frivillig til at køre ture med beboerne. I dag er jeg involveret i Datastuen - et tilbud om computerlære - som er blevet en stor succes med 16 frivillige tilknyttet og 68 aktive brugere.” Horsens Kommune har fået støtte til projektet ved navn ”Lad frivilligheden blomstre” af Velfærdsministeriet. Kilde: Nyhedsmagasinet Danske Kommuner 20. oktober 2008 og Horsens Kommunes hjemmeside
Sansehave indviet i Gladsaxe Onsdag den 2. december blev en terapeutisk sansehave for demente indviet på Omsorgscentret Bakkegården i Gladsaxe Kommune. Ergoterapeut Aase Lysbeck Nissen, som har været primus motor for projektet, takkede ved indvielsen for de mange donationer, som har gjort projektet muligt. Ifølge Aase Lysbeck Nissen viser undersøgelser, at demensramte, som kommer ud i natur eller have, fungerer bedre, både i forhold til psyke, fysik og hukommelse. Eksempler på såkaldt grøn omsorg, natur og friluftsliv i forhold til demens er tidligere omtalt i blandt andet DemensNyhederne. Kilde: DemensNet 5. december 2008
Debatmøde om ældre og vold Den 27. november 2008 holdt videnscentret debatmøde om ældre og vold. Det foregik i Nationalmuseets biografsal. Medvirkende var fhv. embedslæge og nuværende byrådsmedlem Kate Runge, overlæge, dr. med. Jette Ingerslev, Glostrup Sygehus, forskningschef i Justitsministeriets Forskningsenhed Britta Kyvsgaard og faglig konsulent i FOA, Jens Folkersen.
Rødvin og sund kost mod Alzheimers Forskere på University of California har i samarbejde med Mt. Sinai School of Medicine i New York afsløret mekanismerne bag en af rødvinens positive egenskaber – nemlig at rødvin reducerer risikoen for Alzheimers. Rødvin indeholder antioxidanter, der opløser proteinaflejringer i hjernen, som forårsager Alzheimers. Ifølge professor Morten Grønbæk fra Statens Seruminstitut er der dog ingen planer om at anbefale danskerne at drikke mere rødvin. ”Vi drikker rigeligt i forvejen. Langt de fleste drikker masser af vin, så jeg vil ikke anbefale folk at sætte forbruget op. Men omvendt kan man godt sige, at man heller ikke kan anbefale total afholdenhed,” siger han. Den norske overlæge Morten Mové, Geriatrisk Seksjon på Aker Universitetssygehus anbefaler ligeledes et moderat alkoholindtag i artiklen ”Kan ernæring forebygge eller dæmpe udviklingen af Alzheimers sygdom?”. Desuden argumenteres for indtag af fisk og umættede fedtsyrer, da højt indtag af n-3-fedtsyer i nogle studier ses som associeret med god kognitiv funktion. Højt indtag af vitamin C; vitamin E, folat, B6 og B12 kan også være relateret til reduceret risiko for Alzheimers sygdom. Morten Mové skriver, at selv om der ikke findes studier, som har vist, at man kan genvinde kognitive tab hos patienter med demens ved at give specifik ernæringsbehandling, vil det være af stor betydning, hvis man kan udsætte sygdommens debut eller reducere dens udvikling. Kilde: Jyllands Posten 26. november 2008 og Demens & Alderspsykiatri vol 12, nr 3; 2008
DKDK Årskursus 2008 Temaet for Demenskoordinatorernes årskursus var ”Sundhed, forebyggelse og rehabilitering for alle – også for mennesker med demenssygdomme”. Professor og overlæge dr.med. Gunhild Waldemar gjorde indledningsvis status over den viden der findes om forebyggelse af demens: Blandt de mange bud på, hvad der kan hjælpe, ses den største evidens omkring middelhavskost, motion og social aktivitet. Derimod ses der ikke stor evidens omkring de positive virkninger af Omega 3-fedtsyrer og grøn te. Gunhild Waldemar fremhævede tillige, at der er stor samfundsøkonomisk gevinst at hente i at udskyde debutalderen for demenssygdommens udbrud. Konferencerapporten fra demenskoordinatorernes årskursus 2008 indeholder korte referater fra plenumforelæsninger og workshops. Kilde: DKDK, Nyhedsbrev 3, november 2008
Ældre med anden etnisk baggrund Dansk Flygtningehjælp formidler i samarbejde med COK, erfaringer fra et ældreprojekt. Det sker i januar på to temadage i Odense og København.
OM DEMENSNYHEDER Til- og framelding Ved problemer – kontakt Charlotte Svendsen svendsen@aeldreviden.dk DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside DemensNyheder har fokus på nyheder omkring demens i forhold til ældre, og vi modtager gerne relevant materiale. Kommentarer og spørgsmål kan lægges ud til debat i 'DemensNyheder’ ved at sende mail til: johannesen@aeldreviden.dk Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk dog at kreditere Videnscenter på Ældreområdet og evt. primærkilde, der er anført under oplysningen. Videnscenter på Ældreområdet udsender fire forskellige elektroniske nyhedsbreve. Husk også vores direkte telefonlinje 3940 5847. Redaktion: tlf. +45 3940 1010 fax +45 3940 4045
VIDENSCENTER PÅ ÆLDREOMRÅDET er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret