Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Gode plejehjem
Gode plejehjem Videnscenter på Ældreområdet har gennemført et projekt om god plejehjemsledelse. I undersøgelsen deltog de fem finalister i konkurrencen om at være Danmarks bedste plejehjem. De fem institutioner er meget forskellige, både hvad angår bygningsmæssige rammer, organisation og personalemæssige ressourcer. Det, de har tilfælles, er, at deres ledere brænder for opgaven og har formået at overføre deres engagement til medarbejderne. De har som hovedregel ingen rekrutterings- eller fastholdelsesproblemer i forhold til medarbejdere, og sygefraværet er lavt. Et gennemgående træk er også, at både ledere og medarbejdere beklager sig over de krav, der stilles af de mange tilsyn. Det tager ressourcer fra andre opgaver og måler kun i få tilfælde det, man fra institutionens side mener er væsentligst, nemlig: Hvordan beboerne har det? Kommentar, som en deltager på temadagen har bedt os bringe: ”Demens er en folkesygdom, men fokus på diagnosen har i den grad ødelagt fokus på ”mennesket”. Der er ikke to ”demente” der er ens, men vi placerer ”demente” sammen med andre ”demente”, så de dårlige kan spejle sig i andre dårlige. Vi kan fagligt blive bedre så vi kan afspejle samfundet på plejecentrene, altså lade alle være sammen - uanset diagnose!!” Læs mere om undersøgelsen og temadagen her. At flytte på plejehjem – forsvar af ph.d.studie. Antropolog Jens Kofoed forsvarer sin afhandling om ældre mennesker der flytter på plejehjem, den 30. oktober kl. 14 i Øster Farimagsgade 5, opg. E. i København. Afhandlingen følger ældre mennesker i Danmark, der er visiteret til plejehjem. De ældre følges i ventetiden og i deres første 6 måneder på plejehjem. Denne periode analyseres i et ”fænomenologisk og intersubjektivt perspektiv”. Det konkluderes, at denne første tid er en overvejende smertefuld erfaring, da håbet om en positiv effekt af genoptræning af deres svækkede kroppe udebliver, ligesom håbet om at møde andre ældre, de kan tale med på plejehjemmet, ikke indfries. Et væsentligt pointe i afhandlingen er, at de ældre søger at etablere relationer med hjemmehjælpere og plejepersonale på plejehjemmet. Over 90-årige kvinder rammes hyppigt af demens. Næsten halvdelen af alle kvinder i 90’erne lider af demens, hvilket er flere end for mændenes vedkommende, fastslår forskere fra University of California, der har undersøgt 900 mennesker over 90 år. Tidligere undersøgelser har påvist, at forekomsten af demens for begge køn stiger i alderen 65-85 år. I den nye undersøgelse vises yderligere, at sandsynligheden for at kvinder får demens fordobles for hver femte år efter de 90 år i modsætning til mænd. 45 pct. af kvinderne havde demens, mens det kun gjaldt 28 pct. af mændene. Undersøgelsen antyder også, at for kvinder med en højere uddannelse var risikoen for at få demens mindre end for dem med lavere uddannelse. Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Neurology. I samme tidsskrift omtales en undersøgelse fra University of Kansas, School of Medicine, der viser, at motion kan bremse mere fremtrædende stadier af Alzheimer’s. I undersøgelsen indgik 121 personer over 60 år, hvoraf halvdelen var i et tidligt stadium af sygdommen. Det viste sig, at de Alzheimerpatienter, der var i dårligst form, fire gange oftere havde tegn på, at hjernens volumen svandt – hvilket er eet af sygdomstegnene - end hos dem som var i god form. Regelmæssig kontrol af blodtryk fra man er midaldrende vil dramatisk sænke risikoen for at udvikle demens, viser bl.a. en undersøgelse fra Imperial College, London, trykt i Lancet Neurology. Blodtryksdæmpende medicin kunne således reducere udviklingen af demens med 13 pct. Det har betydning, fordi hvert fjerde menneske har for højt blodtryk, uden at det er blevet diagnosticeret og behandlet. Endelig antyder rotteforsøg, der er gennemført på King’s College, London, at indtagelse af nikotin kan forsinke det tidspunkt, hvor en dement person skal på plejehjem. Nikotin har ikke alene en toksisk effekt og kan skabe stor risiko for afhængighed, men stoffet kan også fremme indlæring, hukommelse og agtpågivenhed. Effekten er lille, men kan i princippet betyde udskydelse af plejehjemsindflytning med op til et halvt år. Kilder: BBC News 2., 8., 13. og 14.7. 2008 & Aktuelle Noter nr. 14
Ældre mænd og aktiviteter Servicestyrelsen finansierede i 2005 det to-årige udviklingsprojekt ”Aktiverende og forebyggende indsats målrettet ældre mænd”. I et idékatalog med titlen ”Brug tiden sjovere, mand!” fremlægges 36 mulige aktiviteter til ældre mænd over 60 år. De foreslåede aktiviteter stammer fra undersøgelser af ældre mænds ønsker til organiserede aktiviteter og fra interviews med eksperter og kommunale medarbejdere på ældreområdet. Det beskrives i forordet, at baggrunden har været ”at imødegå negative omskiftninger i ældre mænds tilværelse som følge af pensionering, tab af ægtefælle eller varig fysisk funktionsnedsættelse”. Der henvises til, at ældre mænd på 75 år og derover er den befolkningsgruppe, som har den største selvmordsrate. I kataloget beskrives, hvorledes såvel private som visiterede kommunale aktiviteter kan organiseres i et samarbejde mellem kommunale og frivillige aktører. I kataloget peges på en række barrierer, som tilsyneladende holder ældre mænd tilbage fra at deltage i organiserede aktiviteter. Der nævnes transportproblemer, problemer med fysikken, og at ældre mænd vægrer sig imod at prøve noget nyt. Desuden vises, at en del ældre mænd synes, at de organiserede aktiviteter generelt er på for lavt et niveau og andre, at de er på for højt et niveau eller ikke passer til dem. En del foretrækker at arrangere ting sammen med bekendte - og uden for foreningslivet. I et afsnit om rekruttering anbefales, at indsatsen starter tidligere end de lovpligtige tilbud om forebyggende hjemmebesøg – måske allerede fra pensioneringens start. Personlige henvendelser anbefales, ligesom det understreges, at det kræver tid at rekruttere mænd til nye aktiviteter. Der er også ideer til, hvorledes man bedst kommunikerer/motiverer mænd til deltagelse. For eksempel bør man appellere til mænds maskulinitet og forstå, at mænd ikke bryder sig om at blive behandlet som stakler men hellere optræder som hjælpere eller rådgivere. Aktiviteternes navn har også betydning – mænd foretrækker træningscentre eller aktivitetshuse frem for dagcentre. Idékataloget kan rekvireres hos Servicestyrelsen. Mail: bestilling@servicestyrelsen.dk Det er udviklet i samarbejde med Epinion Capacent samt Frederikshavn, Holstebro, Århus og Lyngby-Taarbæk Kommuner.
Hjernen som livslangt byggeprojekt Nok bliver vi alle langsommere med alderen, til gengæld bliver vi bedre til at udnytte den viden og erfaring, vi har. Henning Kirk har skrevet en ny, meget vigtig bog om det aldrende menneske og hjernens kompensatoriske funktion. Bogen, der har den positive titel ’Med hjernen i behold’, tager grundigt fat på de kognitive ændringer, der sker med alderen. Disse kan i kort form formuleres i et paradoks, nemlig »alderdommens skrumpende hjerne med den voksende viden«. Nok bliver vi langsommere, men til gengæld bliver vi bedre til at udvide og bruge den viden og erfaring, som vi har opbygget i løbet af årene. Vores kognitive mekanik forringes, men vi formår langt hen ad vejen at kompensere med det, Henning Kirk kalder for kognitiv pragmatik, som handler om at anvende og dermed også vedligeholde en gang indlærte færdigheder. Forfatteren er meget optaget af disse tidligere indlærte færdigheder, der er forudsætningen for det, han kalder for seniorkompetencer, d.v.s. den viden og ekspertise, individet har udviklet gennem livslang uddannelse og arbejdserfaring. Kirk opfatter hjernen som et livslangt byggeprojekt, der formes og udvikles, alt efter hvordan den bruges, og mental og fysisk træning er forudsætningen for dens fortsatte udvikling oppe i alderen. Ældre scorer højere end yngre, når man tester sprog og viden. Måske fordi sprog i sidste ende handler om at genkende betydningsmæssige (semantiske) og grammatiske mønstre. Og netop mønstergenkendelse er en af de vigtige egenskaber ved en velfungerende, ældre hjerne. Ja, man kan faktisk sætte lighed mellem mønstergenkendelse og erfaring, skriver Kirk. Ved udvidelse af viden bygges der oven på gammelkendte mønstre. Netop denne evne til mønsterudvidelse og hjernemæssig reserve i form af et stort ‘bibliotek’ af mønstre spiller en vigtig rolle i forbindelse med Alzheimer’s. Folk med længerevarende uddannelse kan tilsyneladende bedre modstå sygdommen, forklarer professor i neurologi på Københavns Universitet, Gitte Moos Knudsen. Fysisk aktivitet reducerer risiko for demens, og løbeturen, eller hvad man nu vælger for at holde sig i gang, har en dokumenteret positiv indflydelse på vores mentale funktioner: Blodforsyningen til hjernen bliver bedre, nydannelse af neuroner og styrkelse af netværk i dele af hjernen, forbedring af evnen til at håndtere stress og forbedring af selvbillede, selvtillid og selvværd, der mindsker risiko for depression. Bogen rummer mange gode råd om, hvordan man kan vedligeholde og udvikle sin hjerne, men der er ikke tale om en egentlig selvhjælpsbog. ’Med hjernen i behold’ er en fagbog for fagfolk, der vil vide noget om hjernen og baggrunden for kognitive forandringer hos ældre. Henning Kirk: Med hjernen i behold. Kognition, træning og seniorkompetencer. Akademisk Forlag, 232 sider, 249 kroner. Kilde: Politikens netavis søndag den 14. september & Aktuelle Noter nr. 16
Ny bog om leve-bo miljøer Ergoterapeut Tania Hansen fra Social- og Sundhedsskolen i Greve har produceret en lærebog for social- og sundhedsuddannet personale. Bogen er inddelt i ni afsnit, som tilsammen dækker målene for AMU-kurset ”Omsorgsarbejdet med ældre i leve-bo miljøer”. Bogens kapitler kommer ind på grundprincipperne for leve-bomiljøer, den historiske udvikling på pleje- og omsorgsområdet og forskellen i dagligdagen på det traditionelle plejehjem og leve-bo miljøer. Der er i bogen mange ideer, som personalet kan bruge til at se på rutiner og holdninger og få synliggjort uskrevne regler. Der gives også konkrete anbefalinger til at få udviklet samarbejdet i teams, på møder og ved supervision. Omkring samarbejdet med beboere og pårørende lægges vægt på at man gør sine forventninger tydelige og er bevidst om rollerne som hhv. ”over”, ”lige” og ”under”. De socialpædagogiske redskaber som at vise anerkendelse og opmærksomhed og at bruge aktiviteter i det daglige til at skabe ”et fælles tredje” gennemgås med konkrete eksempler og øvelser. Alle afsnit er bygget op med konkrete eksempler og efterfølgende øvelser til kursisterne, og bogen er velegnet til undervisere, praktikvejledere og andre, som har brug for at kunne sætte refleksion og debat i gang om emner som holdninger og arbejdspladskultur, definitionsmagt, borgerens selvbestemmelse og om institutionen som et hjem. ”Leve- og bomiljøer” af Tania Hansen er udgivet på forlaget Munksgaard, 2008. Den koster 188 kr. og er på 176 sider.
Diplomuddannelse i demens Servicestyrelsen udbyder diplomuddannelse med fokus på demens. Uddannelsen består af tre moduler på diplom-niveau, som kan indgå som valgmoduler i Den sociale Diplomuddannelse. Formålet med uddannelsen er at kvalificere personale og ledelse yderligere på demensområdet ved at fremme de studerendes personlige og professionelle kompetencer. Se mere her www.servicestyrelsen.dk/wm139737 I en artikel af chefkonsulenterne Henrietta Haukrogh og Steen Kabel, Inquiry Partners, fremgår det, at den faglige og personlige rygsæk bliver fyldt op med teori, metoder og faglig viden, når man tager diplomuddannelsen på demensområdet, og at det giver både fagpersoner og ledere en god ballast i den daglige praksis. Der bringes udtalelser fra et par deltagere på diplomkurset i demens. Den ene er Jette Kallehauge, demenskonsulent i Roskilde Kommune og den anden Bettina Hardt-Madsen, udførerchef i hjemmeplejen i Hvidovre Kommune. Artiklen med titlen ”Rygsækken bliver fyldt op” kan ses her: http://www.google.com/search?client=safari&rls=da-dk&q=Rygsækken+bliver+fyldt+op&ie=UTF-8&oe=UTF-8 Der er stadig ledige pladser på det modul, som starter i København i december og som slutter i februar 2009 med følgende datoer:
Yderligere oplysninger hos Danmarks Forvaltningshøjskole (nu en del af Den flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden) telefon 38 14 52 00.
På vores hjemmeside kan man løbende holde sig orienteret om, hvad der foregår af arrangementer af interesse for Ældreområdet. Temadag om magtanvendelse Dansk Sygeplejeråd og FOA holder 24. november et møde om magtanvendelse på ældreområdet. Se nærmere: www.fokus-net.dk/composite-2404.htm
Kursus om Ældres psykiske sygdomme Herlev Hospital den 3. november 2008. Tilmelding til Alice Hansen, ÆldreForums sekretariat Telefon 72 42 39 95, e-mail: aha@aeldreforum.dk
Åbent VEGA-seminar Seminaret hedder: ’Hvordan skaber man udvikling, der giver mere liv i gamles hverdag’ og finder sted tirsdag den 18. november 2008 på Social- og Sundhedsskolen, Herning. Det handler om de første erfaringer med at anvende "De små skridts vej", der kan gøre hverdagen bedre for gamle, der er afhængige af andre. Yderligere oplysninger og tilmelding: www.geroinst.dk
OM DEMENSNYHEDER
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret