Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Erfaringer med livshistorie, handleplaner og aktivitet Erfaringer med livshistorie, handleplaner og aktivitet Jeg er en erfaren ergoterapeut, ansat i en nyoprettet stilling som aktivitetskonsulent på plejecentrene i Holbæk Kommune. Min opgave er bl.a. at igangsætte/vejlede/støtte plejepersonalet i at få aktivitet ind i hverdagen for beboerne - som for en stor dels vedkommende lider af demens - samt at dokumentere indsatsen i aktivitetsplaner/handleplaner i det elektroniske journalsystem (Care). Jeg efterlyser følgende:
Kontakt: Jette Ryelund tlf. 72 36 50 82, jer@holb.dk
Dans, erindring og demens Sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj har taget initiativ til projekt ”Erindringsdans”, som netop er afprøvet med succes på plejehjemmet Kredsens Hus på Frederiksberg. De fleste ældre borgere har livet igennem været vant til at danse enten på særlige dansesteder eller ved private fester, og for at udnytte at den kropslig hukommelse ved de fleste demenssygdomme bevares i lang tid, er dans derfor en velegnet aktivitet, målrettet moderat til svært demente. Projekt Erindringsdans er gennemført i samarbejde med Danseskolen Alletidersdans. Der blev danset otte gange og afsluttet med et afdansningsbal. Danseskolen har ud fra et historisk perspektiv valgt traditionelle og populære danse og genkendelige melodier fra 1930-40’erne med det mål at få minderne frem og at give beboere og personale lyst til at komme på gulvet eller blot nynne med. For at sikre det demensfaglige niveau i danseaktiviteten, blev alt personale inden projektet undervist i demens og kommunikation af Susanne Rishøj. Pilotprojektet blev gennemført med økonomisk støtte af Velfærdsministeriet. Der kan ses klip fra tv-udsendelse på tv2's hjemmeside. Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos: Sygeplejerske og demenskonsulent Susanne Rishøj, www.demenskonsulenten.dk
DemensDagene 2008 DemensDagene afholdes i Bella Centret lige efter pinse den 13. og 14. maj. Programmet 2008 har temaet ”Udfordringer i fremtidens demensindsats”, og det er Nationalt Videnscenter for Demens, som er arrangør af dagene. Med i deltagergebyret følger invitation til jubilæumsreception på Statens Museum for Kunst, da det er 10. gang, at demensdagene holdes. Det faglige program er tilrettelagt i samarbejde med Alzheimerforeningen og Servicestyrelsen, Velfærdsministeriet.
MTV om udredning og behandling af demens I forlængelse af DemensDagene i Bella Centret holder Sundhedsstyrelsen en minikonference om rapporten "Udredning og behandling af demens - en medicinsk teknologivurdering" onsdag den 14. maj 2008 kl. 16-18 i Bella Center, København. Til minikonferencen vil medlemmer af projektgruppen præsentere rapporten, og der vil være mulighed for diskussion af rapportens resultater og anvendelse i praksis. Kilde: Sundhedsstyrelsens MTV 24.04.2008
Demenskurser for forebyggende medarbejdere I 2006 og 2007 har Danmarks Forvaltningshøjskole gennemført 36 kurser om demens, specielt målrettet forebyggende medarbejdere. I alt 516 deltagere fra 119 kommuner har deltaget. Formålet med efteruddannelsen har været at give de forebyggende medarbejdere et kompetenceløft, så de kunne opdage symptomer på demens. Fokusområder for udannelsen var den vanskelige samtale, opsporing af symptomer på demens og tidlig indsats i form af diagnosticering og henvisning til rette foranstaltninger. Undervisningen forløb over fire undervisningsdage spredt over tre uger. En evaluering foretaget af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - vurderer, at efteruddannelsen har oprustet kursusdeltagerne med viden om demens, som kan bruges til at opspore demenssymptomer i de forebyggende besøg. Desuden vurderer især de mindst erfarne blandt kursusdeltagerne og de, der arbejder i kombinationsstillinger, at de har fået ny, generel viden om kommunikation og viden om anvendelse af samtaleguider. Fra fokusgruppeinterview med deltagerne fremhæves, at forebyggende medarbejdere ofte står alene i deres arbejde, at de ikke har megen adgang til supervision, oplæring eller anden kollegial sparring. Evalueringen, der er bestilt af Servicestyrelsen, bygger på to spørgeskemaundersøgelser blandt 192 tilmeldte kursister samt to fokusgruppeinterview med et repræsentativt udsnit af kursisterne. Rapporten ”Fokus på demens – en evaluering af en efteruddannelse i forebyggende hjemmebesøg” af Camilla H. Thorgaard og Iben Berg Hougaard, SFI 08:04 kan downloades på SFIs hjemmeside.
Langtidseffekt af rådgivning undersøges Projektkoordinator Ane Eckermann oplyser, at DAISY undersøgelsen (Danish Alzheimer Intervention StudY) har fået mulighed for at kigge på langtidseffekten af den intensive rådgivning og støtte, der blev givet til nydiagnosticerede demente i tidlig fase og deres pårørende. Undersøgelsen påbegyndtes i juni 2007 og slutter med udgangen af juni 2008. Herefter går man i gang med at behandle alle de mange data, som er indsamlet, og det forventes, at de første resultater kan gives omkring årsskiftet 2008-2009. Fra DAISY projektet er der foreløbig udgivet to delrapporter samt evalueringen af selve rådgivningsprogrammet. Evalueringen havde form af en spørgeskemaundersøgelse blandt de 165 demente borgere og deres 165 pårørende, som deltog i selve støtteprogrammet. Og dels blev der løbende udarbejdet evalueringer i de fem undersøgelsesområder i forbindelse med kurserne for de demente og de pårørende (ca. 20 kurser af fem sessioner pr. kursusmodel i hvert område). Ane Eckermann fortæller i den anledning, at Lyngby - Taarbæk Kommune er i gang med et projekt, hvor man afprøver rådgivningsmodellen. Yderligere oplysninger: Projektkoordinator Ane Eckermann
Kaffe mod Demens Amerikansk forskning viser, at kaffe muligvis beskytter hjernen mod at blive dement, fordi den blokerer for den skadelige effekt, kolesterol kan have på kroppen. En høj mængde kolesterol i blodet kan gøre centralnervesystemet sårbart over for kemikalier, der bliver transporteret rundt i kroppen gennem blodet. I eksperimentet gav videnskabsmændene kaniner, som var på en fedtholdig kost, det der for mennesker svarer til en enkelt kop kaffe dagligt. Efter 12 uger på den kolesterolholdige mad var hjernens forsvar hos de kaniner, der fik kaffe, bedre end hos de kaniner, der ikke fik koffein. Undersøgelsen, der netop er blevet offentliggjort i Journal of Neuroinflammation, kan ses på tidsskriftets hjemmeside. Kilde: Berlingske Tidende 29. april 2008
Robotsælen Paro afprøvet på Amager Mens den japanske opfinder af robotsælen Paro mener, at sælen kan stimulere hjernen hos mennesker med demens, er en dansk hjerneforsker mere skeptisk. Albert Gjedde, der er professor i medicinsk neurobiologi og hjerneforsker ved Århus Universitet, betvivler ikke, at Paro aktiverer hjernen: ”Alt, hvad der stimulerer hjernen, sætter sig spor, så derfor kan der også i det japanske forsøg være sket en ombygning af forsøgspersonernes hjerneceller. Men kun, hvis de pågældende hjerner har bevaret deres plastiske evne. Spørgsmålet er så bagefter, om det også har varig effekt, og det er jeg så mere i tvivl om. Men det må videre forskning jo vise”. Albert Gjedde udtrykker samtidig dyb skepsis over for, at vi nu skal have maskiner til at passe på hinanden. Som omtalt i DemensNyheder december 2007 har Københavns Kommune afprøvet sælen på et demenscenter på Amager hele sidste år i forbindelse med en bevilling fra Socialministeriet. Erfaringerne fra forsøget er netop blevet evalueret gennem video-optagelser og interview med personalet og de pårørende. Generelt var både de ældre - og her primært kvinderne – samt personalet og de pårørende glade for Paro eller Luffe som de kaldte den. Men der var også enkelte, som ikke magtede den og interviewene understregede, at robotsælen hverken kan eller må erstatte personalet. ”Ældre borgere kan være meget ængstelige, føle indre uro, have svært ved at holde fokus og være triste til mode – her er det vores erfaring, at sælen kan virke terapeutisk. Sælen kan være et redskab til det såkaldte ”fælles tredje”, der åbner for en dialog og understøtter den demenspædagogik og omsorg, der får samarbejdet og samværet til at fungere”, siger Lone Gaedt, der er projektansvarlig for forsøget. ”Sælen glæder nogle af de ældre, som er vant til at modtage meget hjælp hele tiden. Når de får sælen i favnen kan de – selvom de ikke magter så meget – pludselig give noget tilbage. Måske er det eksistentielt vigtigt at give og ikke kun modtage”, uddyber Lone Gaedt. Kilde: Politiken 23. marts 2008
Hukommelse, opmærksomhed og deltagelse En kvalitativ undersøgelse af hukommelse og aktivitet blandt mennesker med mild til moderat demens af Alzheimers type fremhæver, at man ofte overser faktorer som opmærksomhed, bevidsthed og forventninger, når man undersøger evne til daglige gøremål ved demens. 58 par bestående af patient og plejer - som oftest ægtefæller - blev fulgt igennem et år ved besøg i hjemmet. Der sås en gennemgående tendens til, at deltagerne så tilbage på tidligere formåen, og at de ofte havde en klar bevidsthed om, hvad de ikke længere kunne. For eksempel at de ikke længere var så fokuserede, som de før havde været, og at de ikke så nemt kunne foregribe, hvad der skulle ske, fordi de ikke kunne stole på deres erindring eller så nemt kunne ty til at rekonstruere eller genkalde erindringer fra tidligere. Forskerne fremhæver, at hukommelse interagerer med, hvad der har mening for den enkelte og hvad der forventes socialt og kulturelt. Disse fund afviger fra sædvanlige målinger af hukommelse, hvor man udelukkende ser på den individuelle præstation uden at medtage betydning af miljø og erfaringer fra tidligere: ”Et forskningsmæssigt fokus på udelukkende neuroner, synapser og hjerneaktivitet har bevæget sig hen, hvor betydningen af sociale erfaringer og følelsesmæssige aspekter for evne til at huske kommer ud af syne.” Forskerne minder om, at hukommelse kan være interaktiv, og at minder kan bekræftes og stimuleres i mødet med andre mennesker eller genstande. Det sociale miljø spiller en stor rolle i forhold til, hvad man husker. Hvis en syg ægtefælle er gået i stå midt i et gøremål eller ikke tager initiativ og sidder passivt hen, er der en tendens til, at den raske ægtefælle opfatter det som manglende lyst til at lave noget. I stedet forslår forskerne at fokusere på inaktivitet som resultat af tabt hukommelse for, hvordan tingene udføres. Og på den betydningsfulde rolle omgivelserne har i forhold til at stimulere og guide. Kilde: Bassett R, Graham JE. Memorabilities: enduring relationships memories and abilities in dementia. Ageing & Society 27, 2007: 533-554
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret