Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD Blid massage og bløde stræk Fra læserne: Blid massage og bløde stræk Massør Lis Bisgaard har i en periode tilbudt blid massage og bløde stræk i arme og ben for mennesker med demens, og har gode erfaringer med det: ”Jeg hævder ikke, at det er en mirakelkur, der kan helbrede demens, og det er ikke alle, som har glæde af det. Men jeg har erfaret, at massagen og kontakten kan gøre muskler og led blødere, så tiden kan blive mere kvalitetsfyldt.” Lis benytter sig af rolig tale og massagen ledsages af dæmpet musik. To gange om ugen giver hun massage i eget hjem for to, som har demens. Den ene borger lå i starten med knyttede hænder og var uden sprog. Nu åbner hun hænderne og tager imod massagen, når Lis beder hende om det. Lis Bisgaard videregiver gerne sine erfaringer til interesserede og fremhæver, at basis for at massagen kan lykkes er, at der opbygges tillid og social kontakt. Yderligere oplysninger: Lis Bisgaard telefon 9849 1085 eller lis.bisgaard@paradis.dk
Miljøindsats og detektivarbejde Den prisbelønnede amerikanske psykolog, professor Jiska Cohen-Mansfield, som har skrevet en mængde artikler om miljøarbejde i demensomsorgen har gæstet konferencen ”Eldre og aldring” i Stavanger sidste år. Jiska Cohen-Mansfield talte om demens og udfordrende adfærd og sagde, at omsorg for personer med demens er et job for detektiver. ”Vi må forsøge at forstå, hvad den enkelte føler, hvad der får personen til at nyde livet, og hvad der bekymrer vedkommende. Fordi personer med demens ikke altid er i stand til at fortælle os dette med rene ord, må vi være detektiver. Mange kan finde ud af at nyde livet, selvom de har demens, men vi må finde ud af hvordan og hvilke barrierer, som findes. Måden, på hvilken vi møder dem, kan være afgørende for deres livskvalitet. Det er en fantastisk mulighed”. Personalet har ikke nødvendigvis træning i dette detektivarbejde og derfor anbefaler Jiska Cohen-Mansfield, at der i uddannelserne indlægges øvelse i observation og i vejledning. Alle, som arbejder i plejen må vide, at de kan udgøre en vigtig forskel i patienternes liv – og at ledelsen ønsker, at de udgør en sådan forskel! Ordet fleksibilitet understreges ved talen om organisering af indsatsen, fordi behovene ændrer sig fra dag til dag og fra time til time. Jiska Cohen-Mansfield fremhæver samtidig, at ikke alle egner sig til at arbejde i demensomsorgen. Hun fortæller, hvorledes hun med undren har erfaret, i hvilken udstrækning behov hos mennesker med demens overses. ”Mennesker kan sidde og græde og bede om hjælp uden at nogen reagerer på det”. Årsagen kan være, at personalet er blevet vant til gråd og råb om hjælp og ikke længere lytter. Men det kan også skyldes, at man føler sig hjælpeløs og ikke ved, hvad man skal gøre”. Jiska Cohen-Mansfield ønsker at få udviklet modeller for, hvordan personer med udadreagerende adfærd kan hjælpes gennem miljømæssige tiltag i stedet for med medicin. I hendes forskning har det vist sig, at udadreagerende adfærd kan forebygges med små midler - som at komme ud og nyde solen eller ved at give et knus til de, som bryder sig om det. En del af Jiska Cohen-Mansfields forskning kan findes via nettet – se for eksempel på forlaget Sages hjemmeside. Kilde: Demens & Alderspsykiatri, nr. 4 - 2007
Temamøder om magtanvendelse Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget ansvaret for sagsbehandling i forbindelse med magtanvendelsesreglerne på handikap- og socialpsykiatriområdet. En evaluering i 2006 viste stor forskel på, hvorledes kommunerne havde implementeret reglerne, og Servicestyrelsen inviterer i april måned til dialogmøder fem steder i landet for at sætte fokus på håndtering af magtanvendelsesreglerne. Dialogmøderne, der er gratis, er særligt målrettet ledere fra bo-tilbud samt sagsbehandlere, som behandler indberetningerne. Se mere om dialogmøderne på Servicestyrelsens hjemmeside. Læs også om en uddannelse, der sætter fokus på at undgå magtanvendelse gennem brug af socialpædagogiske tilgange til arbejdet med mennesker med demens www.spido.dk Kilde: Nyhedsbrev Servicestyrelsen, 12 .februar 2008
Kommentarer til TV-serien Sommer TV-serien "Sommer" sætter fokus på Alzheimer, og det vil helt sikkert betyde, at flere går til læge, hvis de har mistanke om, at de har sygdommen, siger Rolf Bang Olsen, overlæge på Middelfart Sygehus. Overlæge Lene Wermuth, Odense Universitetshospital, understreger i lighed med Rolf Bang Olsen, at man ikke skal slå sig til tåls med, at det bare er alder, hvis man begynder at få symptomer på Alzheimer. Med den rette behandling kan man nemlig opnå et bedre og længere livsforløb med sygdommen. Jesper Langberg, der spiller den Alzheimer-ramte Christian Sommer i serien, har også mærket interessen for sygdommen. Han får mange henvendelser fra kvinder, som skriver, at de selv har oplevet det, de ser i serien. Også Alzheimerforeningen mærker, at "Sommer" skaber opmærksomhed om sygdommen. Her gløder telefonerne på demenslinjen, fortæller fungerende formand Anne Arndal. Læs Videnscenter for demens' faglige kommentarer til TV serien. Lisbeth Villemoes Sørensen, som er ergoterapeut og har skrevet en ph.d.-afhandling om hverdagslivet for personer med milde former for Alzheimer udtaler: ”Det er ikke kun demente, der glemmer. Også de pårørende og de ansatte i det danske sundhedsvæsen har en tendens til ikke at huske det hele. Eksempelvis at man tager den demente med på råd. Så snart en dement person får stillet diagnosen, taler lægerne med de pårørende om, hvad det nu betyder. Men man glemmer ofte den demente!” Kilde: www.videnscenterfordemens.dk
Pris for sin indsats for demens Gunhild Waldemar fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet har modtaget Dagens Medicins Initiativpris ”Den Gyldne Skalpel”. I den forbindelse udtaler Gunhild Waldemar: ”For et årti siden var den viden, der fandtes om demens, herunder Alzheimers sygdom, som er den hyppigste årsag til demens, meget begrænset. I dag findes der viden om næsten alle trin i sygdommens udvikling og forandringen af hjernen. Desuden arbejder en række forskningsinstitutioner på at finde en måde at behandle og kurere demens. I dag forstår man, at demente har samme ret til vurdering og behandling som alle andre, og oven i købet bør vi være ekstra opmærksomme på at sikre dem den rette behandling, fordi de ikke selv forstår at efterspørge de sundhedsydelser, de har brug for. De forstår ikke at vurdere kvaliteten af de ydelser, de får, og på grund af deres sygdom kan de ikke selv klage, hvis de får forkerte ydelser. Derfor er det en svag gruppe, som vi har et ekstra ansvar for at passe på.” Kilde: Dagens Medicin, 29. november 2007.
Officiel norsk demensplan I Norge har politikerne, som en del af ”Omsorgsplan 2015”, vedtaget en offentlig demenspolitik ved navn ”Den gode dagen”. Det fremhæves, at man, trods sygdom og funktionssvigt, må tilrettelægge meningsfulde hverdage med gode øjeblikke for det enkelte menneske. Antallet af mennesker med en demenslidelse forudses at blive fordoblet i løbet af de næste 35 år og med denne erkendelse indser man, at dagens omsorgstilbud ikke er tilstrækkelige. Demensomsorg skal ifølge planen ikke være særomsorg, idet god demensomsorg samtidig vil være god omsorg for alle. Åbenhed og inklusion er stikord for at forebygge stigmatisering. Man lægger vægt på samarbejde mellem alle involverede, også frivillige og lokalsamfundet, ligesom vigtigheden af at sætte tidligt ind og at skabe en indsatskæde med mulighed for individuel tilrettelægning undervejs, fremhæves. I planen angives tre hovedindsatsområder:
Som grundlag for beslutningen om planen har politikerne taget udgangspunkt i en rapport ved navn ”Glemsk – men ikke glemt! – om dagens situation og fremtidige udfordringer for at styrke tilbud for personer med demens”. Denne rapport blev udarbejdet af det norske Social- og Helsedirektorat og indeholder baggrund og begrundelser for forslagene i regeringens plan. I en ledende artikel i det norske tidsskrift ”Demens & Alderspsykiatri” konkluderer Allan Øvereng, som er leder af Alderspsykiatrisk poliklinik på Stavanger universitetssygehus, at ”lanceringen af disse to dokumenter markerer et gennembrud for norsk demensomsorg. Vigtige realiteter og principper er blevet nedfældet og der er beskrevet en plan for forbedringer. På www.aldringoghelse.no kan man følge udvikling af demensplanen. Kilde: Demens & Alderspsykiatri, nr. 4 - 2007 Demensomsorg i Danmark I Danmark har politikerne gennem de seneste år udbudt flere forskellige pulje-midler som kommuner og andre har kunnet søge for at forbedre indsatsen for borgere med demens. Servicestyrelsen administrerer de forskellige puljer og har desuden til opgave at støtte op om metodeudvikling og samarbejde mellem aktørerne på demensområdet. På Servicestyrelsens hjemmeside kan man orientere sig om de forskellige erfaringer og udgivelser. Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet retningslinjer for tilrettelæggelse af sundhedsvæsenets indsats vedrørende diagnostik og behandling. I perioden 2004-2007 er der blandt andet givet midler til, at kommuner, praktiserende læger og de tidligere amter kunne indgå aftaler om demensindsatsen efter den såkaldte ”samarbejdsmodel” - se Servicestyrelsens hjemmeside.
Analyse af kommunerne indsats Foreningen DKDK - DemensKoordinatorerne i Danmark - har kortlagt kommunernes indsats på demensområdet i en rapport ved navn ”Kommunernes indsats på demensområdet – en kortlægning.” I rapporten fremhæves, at der er en klar sammenhæng mellem kommunestørrelse og graden af målrettet demensindsats: Kun 32% af de små kommuner (under 10.000 indbyggere) har en politisk vedtaget demenspolitik, mens over 70% af de mellemstore kommuner (25.000-40.000 indbyggere) og 69% af de store kommuner (over 40.000 indbyggere) har en politisk vedtaget demenspolitik. Samme tendens gælder ifølge analysen for andelen af kommuner, der har ansat demenskoordinatorer: 93% af de store kommuner har demenskoordinatorer ansat, mens det tilsvarende tal for små kommuner er 77%. Også antallet af demenstilbud varierer med kommunestørrelsen: Jo større kommune, jo flere forskellige typer af tilbud. De mest almindelige demenstilbud er:
Omkring ventelister ses, at alle store kommuner har ventelister til deres demenstilbud, mens kun 47% af de små kommuner har ventelister. Der findes især ventelister til bo-tilbud og dagforanstaltninger. DemensKoordinatorer i DanmarK (DKDK) har erfaring for, at de eksisterende amtslige demensnetværk er med til at bringe ideer fra kommune til kommune, samt at demenskoordinatorerne har en stor indflydelse på, hvordan bevilligede timer bruges og prioriteres. Det konkluderes at “der er ingen tvivl om, at demenskoordinatorerne udfylder en væsentlig funktion i kommunerne, men samtidig heller ingen tvivl om, at demenskoordinatorernes kvalifikationer kan udnyttes bedre i flere kommuner.” Rapporten kan bestilles eller downloades på foreningens hjemmeside. Kilde: www.demens-dk.dk
Demenspolitik og kvalitetsstandarder i Danmark Alzheimerforeningen skriver om demenspolitik og kvalitetsstandarder: “Der er ikke krav i lovgivningen om, at kommunerne skal vedtage en demenspolitik. I nogle kommuner indgår demensområdet i ældrepolitikken, andre steder har man ikke specifikt taget stilling til særlige tilbud til demente, men flere og flere kommuner udarbejder nu en egentlig demenspolitik. Det giver først og fremmest større synlighed, både for brugerne/borgerne og for de politisk ansvarlige, som gennem demenspolitikken får et styringsredskab, så man bedre kan tilpasse sig den udvikling, der sker på området i disse år. Derimod er det et krav i lovgivningen, at kommunerne udarbejder kvalitetsstandarder for bl.a. plejetilbud. Måske vil kommunerne i stigende grad udbygge kvalitetsstandarderne med information om tilbuddene til mennesker med demens og deres pårørende, og måske kommer der med tiden krav i lovgivningen herom. Hvis man som borger forgæves søger information om sin bopælskommunes demenspolitik, vil det i hvert fald være oplagt, at man beder om at få udleveret kommunens kvalitetsstandard, da den ønskede information meget vel kan tænkes at være omtalt her.”
Eksempler på kommunale demenspolitikker En søgning på nettet giver følgende eksempler på demenspolitikker i kommunerne:
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret