Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD
Konference og nye bøger om Dementia Care Mapping Se foredragene her på hjemmesiden.
Naomi Feil kommer til Danmark Fra invitationen citeres: ”Naomi Feils verbale og non-verbale kommunikationsmetoder tager udgangspunkt i den demensramtes sansning, oplevelse og erfaring. Metoderne er tilpasset demensforløbets forskellige stadier: let, middelsvær og svær demens, der af Naomi Feil beskrives som: malorientering (let demens), tidsforvirring (middelsvær demens) og gentagne bevægelser og lyde (svær demens). Når pleje- og omsorgspersonale ved hjælp af validering bestræber sig på at møde den gamle med demens lige præcis der, hvor han eller hun befinder sig, fremmes god kontakt og gensidig tillid samtidig med at konflikter og brug af magt forebygges.” Pris inkl. morgenkaffe, frokostbuffet og eftermiddagskaffe kr. 1.200 pr. person. Indtil 15. januar 2008 er det muligt at forhåndsreservere plads på denne workshop til en pris af 800,00 kr. pr. person alt inkl. Forhåndsreservering og yderligere oplysninger, skriv til: kirsten.amstrup@mail.dk
Robot sælen Paro afprøves i Projekt Tryg Demenscentret Pilehuset i Brønshøj, København har indkøbt sælen og er i gang med at vurdere dens virkning. Robotsælen bruges som et redskab på linie med fællessang og musik for at give stimulation til mennesker med demens. Umiddelbart er man glad for Paro, som er en del af det såkaldte projekt ”Vær Tryg” i Københavns Kommune. Projektet afprøver en lang række forskellige teknologiske hjælpemidler og ”intelligente” systemer, som har til formål at skabe tryghed, forebygge skader og ulykker. For eksempel automatisk tænding af lys eller slukning af udvalgte elapparater, medicinalarmer, vandalarmer, gasafbrydere, mini-mobiltelefoner, døralarmer m.v. I løbet af foråret færdiggøres evalueringen af de tryghedsskabende redskaber – herunder robotsælen Paro. Redaktionen vil følge projektet og omtale evalueringen, når den udkommer. Kilder: Demensnet.dk den 14. nov., B.T. den 15. november 2007 og folder om projektet fra Københavns Kommune.
Skumbad, musik, dufte og farver stimulerer plejebeboere I en artikel i Demens & Alderspsykiatri: “Øyer av lykke – et prosjekt for sansestimulering og velvære for personer med kognitivt svikt” beskriver tidligere afdelingssygeplejerske Wenche Giæver, hvorledes man med små midler kan give beboere i skærmede afdelinger velvære og personalet arbejdsglæde. Og anfører, at dette bør medtages i dagligdagens pleje. Wenche Giæver refererer til et forsøg på et norsk undervisnings-plejehjem, som fik projektmidler til at øge sansestimulering. Brugernes oplevelse af velvære ved at få varme skumbade, varme håndklæder, fin musik og gode dufte var så udtalte, at det blev en central komponent i hele projektet. Der indkøbtes et badekar, som var højderegulerbart og med lift og i perioden før opstart fik personalets intern undervisning i berøring, massage og sansetab i aldringen. Der blev indkøbt cd’er med musik til afspænding, duftlys, badeskum, neglelak og lignende. Desuden vin til maden og levende musik om søndagene. Et andet plejehjem i Oslo har også fået midler til at indrette et sanserum for at forebygge uro. De har anvendt varme pakninger, fodplejemaskine og musik til formålet. Også i Danmark - på plejehjemmet Solgården i Virum - har man indrettet et sanserum, hvor musik, dufte, farver og gamle ting skal vække sanserne hos beboere med demens. "Sanserummet kan være med til at hjælpe nedtrykthed, og formålet er, at de demente skal føle, at de gerne må være her i verden", uddyber leder af sanserummet Gabriëlle Beelen, som fik ideen fra Holland, hvor sådanne sanserum er et udbredt fænomen. Kilder: Demens & Alderspsykiatri 2007; (11) 3: 39-42
Hvordan samarbejde ligeværdigt med borgeren? De offentlige institutioner og deres ansatte skal samarbejde med borgerne og værne om borgernes værdighed – det lægges der vægt på i såvel Serviceloven, som i Folkeskoleloven og Sygehuslovgivningen. Men det finder ikke altid sted, idet omkring en tredjedel af de borgere, der er brugere af det offentlige system oplever krænkelser og disrespekt. Det fremgår af bogen ”Samarbejde og værdighed - om borgersamarbejdet i den offentlige sektor”, der for nyligt er udkommet på Munksgaards Forlag. Bogens formål er ”at sætte fokus på ligeværdighed og at skabe klarhed om, hvad ligeværdigt samarbejde i vort samfund vil sige, og hvad der skal til for at gennemføre det”. Der indgår tre centrale aspekter i et ligeværdigt samarbejde: Den menneskelige relation, organisationens rammer og processen med at gennemføre indsatsen og disse behandles indgående i bogen. Indledningsvis definerer redaktørerne en række relevante begreber - for eksempel magt, kvalitet, ligestilling, ligeværdighed, dokumentation, etik, funktionsevne, samarbejde og rehabilitering. Derefter afgrænses begrebet ligeværdighed og de værdier og pejlepunkter, der er væsentlige bestanddele af et ligeværdigt samarbejde – for eksempel at: ”samarbejde indebærer, at mennesker diskuterer, målsætter og handler sammen”. Der refereres blandt andet til den tyske filosof Axel Honneth og hans anerkendelsesteori: ”Mangel på anerkendelse på det individuelle plan kan føre til tab af tillid til omverdenen og social skam samt tab af selvværd og selvagtelse. Anerkendelse er tæt forbundet med ligeværd, og anerkendelse af borgeren som et værdifuldt menneske er grundlæggende for, at vedkommende kan udvikle sig og bør således indgå som et vigtigt element i alt socialt, sundheds- og pædagogisk arbejde. Dette gælder også for offentligt ansatte. Hvis de ikke af ledelse og politikere anerkendes for det værdifulde arbejde de udfører – ofte under vanskelige arbejdsvilkår – vil de have svært ved at kunne vise anerkendelse overfor andre samarbejdspartnere og overfor borgerne”. I kapitel 2 og 3 behandles magtforholdet mellem borger og professionelle. Et ulige forhold/asymmetri i mødet mellem borger og hjælper kan opstå på grund af fagspecifikke kundskaber, ressourcer samt placering af ansvar. Begrebet ”hjælpermagt” lanceres, ligesom der oplistes en række pejlepunkter for at fagpersoner kan se borgerne som kompetente og ligeværdige. Der er brug for faglig kompetence, social kompetence og forandringskompetence. Og hver af disse skal udøves på tre planer: et handle- og præstationsplan, et vidensplan og et meningsplan. Arbejdsrammerne har også indflydelse på, hvordan man kan gennemføre et ligeværdigt samarbejde. I bogen beskrives, hvorledes de offentlige institutioner de seneste år har været præget af teknisk/administrativ og økonomisk rationalitet og en lagdeling med hensyn til ansvar for mål og resultater. Derved omformes ifølge bogen moralsk ansvar til et administrativt og økonomisk ansvar: ”Laget med politikere og ledere fokuserer på økonomisk og teknisk målstyring og tilhørende ansvar. De lavere lag i hierakiet – frontmedarbejderne – kommer derfor til at stå alene med de etiske overvejelser, der opstår under udførelse af det praktiske arbejde med at støtte udsatte borgere og imødekomme deres konkrete individuelle behov for støtte.... Undertiden forsøger frontmedarbejdere at løse organisationens kapacitetsproblemer ved en forøget personlig indsats samtidigt med, at de af ledelsen anmodes om at skjule travlheden og være fleksible....Jo større afstand der er til praksis, jo lettere er det for ledelse og politikere at adskille sig fra de medarbejdere, der må bære konsekvenserne af den tekniske målstyring”. Et afsnit beskriver social kategorisering og diagnosticering der ofte indrettes efter, hvilke hjælpeforanstaltninger, det for tiden er muligt at sætte i værk. Det kan føre til, at ”systemet får tendens til kun at se problemer, som det har løsninger på og til at definere problemer på en sådan måde, at de kan modsvares af forhåndenværende løsninger”. En henvendelse behandles med en aftjekning af, om borgeren opfylder de i forvejen fastlagte kriterier, der passer ind i en bestemt ydelseskategori – eksempelvis: ”Hører denne borger til kategorien af kontanthjælpsmodtagere, der mener at have ret til de og de ydelser?” I kapitel 4 gives eksempler på ligeværdigt borgersamarbejde i rehabiliteringsforløb og i kommunernes ældrepleje. I rehabilitering er der fokus på, at borgeren oplever, at han /hun tager del i sin egen rehabiliteringsproces og i hjemmeplejen er det vigtigt, at borgeren er informeret om, hvilke rammer hjemmeplejen har for at yde hjælp og at hjemmeplejen har viden om borgerens situation og behov, så de har et fælles grundlag at møde hinanden på. BUM- modellen og visitation ud fra ”Fælles Sprog” beskrives som et felt, hvor magtforholdet mellem bruger og visitator som udgangspunkt er ulige, idet målet for samarbejdet er fastlagt alene af den ene part, som også styrer samarbejdsforløbet efter en fastlagt metode. Grundlæggende mødes bruger og visitator som to eksperter på hvert sit område. Brugeren er ekspert i sit eget liv og sine ønsker, behov, muligheder og drømme. Visitator er ekspert i lovgivning, serviceniveau og alle aspekter af en sagsbehandling. Men der står meget på spil for den enkelte - måske er vedkommende ikke god til at argumentere for sin sag, og han eller hun kan føle at man skal stå med hatten i hånden. I bogen fremsættes en række pejlemærker for at mindske uligheden i visitationsprocessen. Kapitel 5 giver ideer til implementering af metoder til ligeværdigt samarbejde mellem borgere og fagfolk. Rehabiliteringstankegangen fokuserer på et sådant ligeværdigt samarbejde og det samme gør sundhedsfremmetankegang. Disse to metoder fremhæves sammen med en række andre eksempler på metoder, der kan fremme ligeværdighed: Empowerment, kientcentrering, Appreciative Inquiry, Sokratisk dialog, Narrativ terapi, Familierådslagning, Marte Meo, Det kan nytte, Medieret læring (canadisk model og metode til aktivitet), funktionsevnemetoden og demokrati. I de følgende kapitler gives konkrete praktiske tip og ideer til inspiration, når offentlige institutioner og medarbejdere har fokus på at etablere et ligeværdigt samarbejde med borgerne. Med praktiske eksempler – fra genoptræning, hjemmeplejen, hjælpemiddelformidling, fra visitation og fra hjælp i en skærmet enhed for mennesker med demens - beskrives forløbet af godt samarbejde mellem borger og en offentligt ansat fagperson. Bogens sidste kapitel handler om kvalitetssikring og udvikling af ligeværdighedsaspektet i det daglige arbejde og præsenterer redskaber, der med fordel kan anvendes, blandt andet: introduktion af nye medarbejdere, refleksion og supervision, dokumentation, audit, benchmarking, lyttemøder, vidensbaseret arbejde, evaluering og kommunikation. I afslutningen skriver Lilly Jensen og Svend Erik Jensen: ”Ligeværdighed kommer ikke af sig selv – det er et ideal, som institutioner kan tilstræbe i indretningen af arbejdsrammer og udførelsen af det praktiske arbejde. Ligeværdigt samarbejde med borgerne forudsætter politisk og ledelsesmæssigt fokus på ligeværdighed samt anerkendelse og værdsættelse af medarbejdernes bestræbelser på at arbejde ligeværdigt sammen med borgerne.” Forfatterne angiver, at bogens målgruppe er de faggrupper, der arbejder med behandling, rehabilitering, eller social- og pædagogiske indsatser. Desuden vil bogen kunne bruges af brugerorganisationer. Den kan også (red.) bruges som opslagsværk og lærebog til brug for studerende, ansatte, ledere og projektmagere, da den definerer begreber, giver korte introduktioner til metoder, indeholder eksempler fra praksis, et fyldigt stikordsregister og omfattende referencer. ”Samarbejde og Værdighed – om borgersamarbejde i den offentlige sektor” Redaktion Lilly Jensen og Svend Erik Jensen, 312 sider; Munksgaard Danmark København 2007
En dag i mit liv... Forlaget Frydenlund har udgivet en antologi, hvor 20 forfattere har indvilliget i at fortælle om en dag i deres liv, som gjorde et særligt indtryk på dem. De har skullet skrive om en dag fra dengang, de var mellem 17 og 25. år. De fleste af forfatterne er i dag er over 70 år og fortællingerne foregår på vidt forskellige steder rundt om i landet. Hver historie, der er på mellem 3-5 sider, indledes med en kort præsentation af forfatterne, deres fødested, uddannelse og arbejdsområder og med et foto af forfatteren fra dengang og nu. I mange af fortællingerne er der flere fotos eller tegninger og flere skriver et efterskrift som sætter den omtalte begivenhed i perspektiv. Bogens forskellige kapitler kan sætte mange minder og diskussioner i gang og kan meget vel tænkes brugt i studiekredslignende grupper eller til undervisning på for eksempel social- og sundhedsskoler til en slags kulturforståelse. ”En dag i mit liv” er redigeret af Else Berenth. Bogen er på 128 sider og koster 199 kr.
Sangkor giver livsglæde i hverdagen Heimer-Koret, der tæller demensramte, pårørende og frivillige beskriver sig selv som indbegrebet af sangglæde, energi og et smittende livsmod. Koret viser med deres sang, at der er stjernestunder, også i livet med demens. CD med Heimer-koret koster 50 kr. Eventuelt overskud ved salg af cd’en går til oplysningsarbejdet med Heimer-Koret.
Demenskoordinatorernes årskursus 2007 på skrift Demenskoordinatorernes Årskursus 2007 er refereret i en konferencerapport, som nu kan hentes på nettet. Ferie- og kursusophold for ægtepar med demens 12 ægtepar kan komme med Alzheimerforeningen på kombineret ferie og kursusophold i Sønderjylland foråret 2008. Hostrups Hotel i Tønder – 7. – 12 april.
Lær om Tom Kitwood, om Grøn omsorg og om skader i frontallapperne Foråret byder på en række temadage og workshops om mødet med mennesker med demens. Vibeke Drewsen Bach, som arbejder i Pilehuset i København holder tværfaglige temadage om mødet med mennesker ud fra Tom Kitwoods tankesæt og om omsorg til og samvær med mennesker med hjerneskade, herunder demens. Temadagene afholdes flere steder i landet. Omsorgsorganisationernes samråd udbyder arrangementer om grøn omsorg og om skader i frontallapperne. Følg med i forårets konferencer og temadage her på hjemmesiden.
Europæisk Alzheimerkonference og NKG Den 22. -25. maj 2008 holdes den 18. Alzheimerkonference i Oslo med titlen: Breaking Barriers – bryt barriererne www.alzheimer-conference2008.org
Den 19. Nordiske Kongres i Gerontologi ”NKG”, afholdes ligeledes i Oslo. Det sker den 25. – 28. maj 2008 under kongres-overskriften: ”Ageing, Dignity and Diversity”. Sidste frist for at indsende abstracts er den 31. januar 2008. Se mere på www.19nkg.no
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret