Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Invitation til konference "Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?" den 6. november kl. 10-15.45 Eigtveds Pakhus, København Demenskoordinatorernes årskursus: Åbning af Videnscenter for Demens
Invitation til konference "Styring og kontrol = kvalitet i ældreomsorgen?" den 6. november kl. 10-15.45, Eigtveds Pakhus i København. For fem år siden afholdt Videnscenter på Ældreområdet konferencen "Ældreomsorg, management eller menneskelighed?" Med dette perspektiv ønsker videnscentret igen at bevæge sig ind på feltet og se, hvordan udviklingen har været.
Pædagogisk indsats halverer brugen af antipsykotiske lægemidler Bivirkningerne ved et stort forbrug af antipsykotiske lægemidler til ældre med demens er et kendt og ofte diskuteret problem. En netop publiceret engelsk undersøgelse viser, at behovet for antipsykotiske lægemidler til plejehjemsbeboere med demens kan halveres ved en pædagogisk indsats over for personalet: Beboere på 12 plejehjem blev delt i to sammenlignelige grupper. Den ene gruppes personale (interventionsgruppen) modtog undervisning og instruktion to dage om ugen i ti måneder omkring personcentreret omsorg og færdighedstræning. Personalet modtog supervision og der samarbejdedes på institutionerne omkring fælles holdninger til beboerne. I den anden gruppe (kontrolgruppen) fortsatte man den hidtidige behandlingspolitik og ordinationspraksis. Der foretoges statusmålinger hver tredje måned igennem et år. Målingerne drejede sig dels om medicinforbrug og dels om beboernes adfærd i form af uro, livskvalitet, negative hændelser og irritabilitet overfor personale og andre beboere. Resultatet viste, at i interventionsgruppen var 23 pct. af deltagerne efter et år i antipsykotisk behandling imod 42 pct. i kontrolgruppen. Hvis man tillige trak de beboere ud, som havde lægelig begrundelse for psykiatrisk behandling, var tallene 17 pct. i interventionsgruppen imod 39 pct. i kontrolgruppen. Det nedsatte forbrug af medicin resulterede ikke i større uro, og beboernes livskvalitet var lige god i de to grupper. Undersøgelsen kommenteres i tidsskriftets leder, som peger på vigtigheden af, at personale i plejeboliger for demenslidende lærer at afkode beboernes adfærd som et udtryk for det, deres sprog ikke magter at udtrykke. Og at personalet benytter de samme omsorgsværdier og aktiviteter for demenslidende beboere som er gældende for andre patientgrupper. Det anbefales at ansætte ”vidensoversættere”: særligt uddannede personale, som kan bane vej for ny omsorgspsykologi. Hvilket både vil bedre beboernes livskvalitet og også personalets arbejdsglæde. Kilde: Årsberetning 2006, ÆldreForum; www.aeldreforum.dk
Demens og sociale kontakter i hverdagen Ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen har den 22. august forsvaret en ph.d. afhandling om hverdagsliv og sociale relationer hos hjemmeboende patienter med Alzheimers sygdom (AD) og deres pårørende. Hovedformålet med studiet var at undersøge, hvorledes patienter med AD i en tidlig fase oplevede virkningen af sygdommen på deres mestring af hverdagslivet og sociale relationer samt undersøge hvorledes patienter og pårørende oplevede virkningen af at deltage i det psykosociale interventionsprogram i DAISY undersøgelsen. Tre undersøgelser blev gennemført for at opfylde formålet:
I den første undersøgelse blev social deltagelse målt kvantitativt hos 330 patienter. Lav social deltagelse blev fundet hos 54,2 % af patienterne og det viste sig, at nedsat ADL funktion og neuropsykiatriske symptomer var signifikant forbundet med lav social deltagelse. Anden undersøgelse var en såkaldt ’grounded theory´-analyse af interviews med 11 patienter før deres deltagelse i interventionsprogrammet. Analysen viste, at det basale psykologiske problem patienterne havde, var deres bevidsthed om reduktion af personlig værdighed og værdi. Den primære mestringsstrategi var tilpasning til den ændrede situation for at bevare en følelse af velbefindende. Tredje undersøgelse omfattede interviews med 10 samlevende par, før og efter interventionsprogrammet. Patienterne og de pårørende oplevede, at programmet gav dem god støtte til mestring af hverdagslivet og de sociale relationer. Undersøgelserne tyder på, at nedsat social deltagelse er et vigtigt aspekt af patienters svækkelse allerede i tidlige fase af AD, at patienternes oplevelse bør medinddrages, når hverdagsliv, psykosociale interventioner og omsorg planlægges, samt at tidlig psykosocial intervention kan give betydningsfuld støtte. Afhandlingen med titlen: ”Everyday life and social relations in home-living patients with mild Alzheimer's disease (AD) and their caregivers: Quantitative and qualitative analyses” er udarbejdet i perioden fra april 2004 til marts 2007 på Hukommelsesklinikken, Neurologisk afdeling, Neuro-Centeret, Rigshospitalet. Afhandlingen kan rekvireres gratis, så længe oplag haves ved henvendelse til: lisbeth.villemoes@mail.dk Afhandlingen er bygget over tre undersøgelser og der er anvendt både kvantitative og kvalitative analyser.
Familiens situation ved demens Det er ikke alene hårdt i sig selv at være pårørende til en person med demens – ens psykiske helbredstilstand bliver dårligere end den generelle befolknings. Det er en af konklusionerne af to forskningsprojekter om samboende og pårørendes situation, som er foretaget af Center for Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) v./ Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. I en af undersøgelserne er otte pårørende blevet interviewet om rollefordeling i samlivet, om isolation og ensomhed, om udmattelse og om tid og aflastning. Dertil kommer en spørgeskemaundersøgelse, hvor 91 pårørende, som er udvalgt via kommunens demenskoordinator, har svaret på spørgsmål om helbred og behov, om deres arbejds- og fritidsliv, om samliv herunder konflikter og trusler samt belastningsgrad. Endelig er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt 153 pårørende tilknyttet geriatrisk daghospital. Heraf var 60 samlevende ægtefæller, mens 93 var pårørende, som ikke boede sammen med deres demenslidende familiemedlem. Dette spørgeskema indeholdt spørgsmål om helbred og livskvalitet, følelser og sociale netværk og om kendskab til og interesse for støtte og rådgivning. Undersøgelserne demonstrerer, at mange pårørende ikke har kendskab til de tilbud som findes for dem og deres ægtefælle med demens. Det viser sig også, at mens ægtefæller især gør brug af pårørendegrupper og sociale arrangementer, giver børn af mennesker med demens udtryk for at have behov for sociale arrangementer, 1-dags kurser og telefonrådgivning. Begge forskningsprojekter viser, at pårørende har brug for
Servicestyrelsen har udgivet pjecen: ”De pårørendes behov – Når demensen flytter ind”, som i kort form videregiver resultaterne af undersøgelserne. Hele materialet kan downloades på Servicestyrelsens hjemmeside.
Rygere har øget risiko for at udvikle demens Rygere har op til 50 pct. større risiko for at udvikle demens end ikke-rygere. Årsagen er blandt andet øget risiko for hjerneblødninger. Det viser et nyt amerikansk studie, hvor knapt 7.000 personer på 55 år og derover er blevet fulgt i en periode på gennemsnitligt syv år. Af de 7.000, som deltog i undersøgelsen, udviklede 706 personer demens, og konklusionen på undersøgelsen er, at der blandt rygere er 50 pct. flere tilfælde af demens end blandt ikke-rygere og eks-rygere, skriver Dagens Medicin d. 4. sept. 07 Forklaringerne på denne tendens er blandt andet, at rygere oftere lider af cerebrovaskulære sygdomme som hjerneblødninger og blodpropper. Det skyldes, ifølge rapportens forfatter, at rygere har forhøjet niveau af frie radikaler, der blandt andet påvirker karrene i hjernen. Dagens Medicin har bedt professor på Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Gunhild Waldemar om en kommentar. Hun påpeger, at rygning kun er en af de livsstilsfaktorer, der påvirker karrene i hjernen og dermed øger risikoen for demens. ”Der er flere risikofaktorer, der øger risikoen for at påvirke blodkarrene i hjernen, for eksempel usund mad og mangel på motion. Og det øger altså også risikoen for demens” siger Gunhild Waldemar og tilføjer et andet aspekt: Eks-rygere havde i undersøgelsen ikke samme forhøjede risiko som rygere, og det understreger vigtigheden af at holde op med at ryge. Oprindelig artikel: C. Reitz, T. den Heijer, C. van Duijn, A. Hofman, and M.M.B. Breteler. ”Relation between smoking and risk of dementia and Alzheimer disease: The Rotterdam Study”. Neurology ; 69: 998. Se abstract på tidsskriftets hjemmeside. Kilde: Dagens Medicin 4. September 2007 DEMENSKOORDINATORERNES ÅRSKURSUS: 10.-12. september mødtes knap 200 demenskoordinatorer til årskursus i Nyborg, hvor fokus var ”Demenskoordinatorens rolle i en kommune med omlægninger”. Dette nyhedsbrevs redaktør deltog og bringer herunder stikord fra dagene: Videnledelse i en ny, offentlig dagsorden Ole Fogh Kirkeby, professor, dr.phil., institut for ledelse, politik og filosofi, CBS, talte om ledelse i sit foredrag: ”Videnledelse i en ny, offentlig dagsorden” og fremhævede, at demenskoordinatorer leder dem, der ikke kan lede sig selv. Her kan man sige, at det gælder om at skabe et ledelsesmiljø gennem værdier, og udfordringen er at få andre til at tro på det, man selv tror på. ”Hvis vi ikke selv tror på vores option, kan vi ikke forandre verden”. Ole Fogh Kirkeby citerede Søren Kirkegård : ”Det dejligste i verden er at leve og dø for en idé”. At være leder er at tage sig selv alvorligt, at stå 100 pct. inde for det, man gør. ”Vi skal tro på, at ånd betyder noget for mennesker, for det er krævende at arbejde med handikappede mennesker. Og man må arbejde ud fra det humanistiske perspektiv: at tage os af dem, der lider i verden.” Det etiske blik I sit foredrag ”Det etiske blik – hvordan fastholder vi det i en tid med fokus på økonomi, teknik og medicin?” Den politiske prioritering besluttes i samspil med befolkningen og med fagfolk, der ved hvor skoen trykker. Det, du gør ved nogen, skal være noget, der gavner - det må ikke skade og skal gøres i samtykke. Og så skal du fordele ressourcer, så det sker så retfærdigt som muligt. Der er god etik i at vedkende sig, at der er et valg. Man er nødt til at vælge – sætte det ene foran det andet. Vi bør udvikle tankeværktøjer og redskaber, som bygger på en forståelse for, hvad det gode liv er. Aktuelt er autonomi den store artikel på hylderne, for vi vil gerne bestemme selv. Det, der er helt autonomt, kan meget sjældent danne basis for noget, der er fælles, sagde Tiedemann. Vi handler på fællesskabets vegne for de, der ikke kan bestemme selv. I (DKDK) skal have nogle faglige fyrtårne – f. eks. skal også mennesker med demens så vidt muligt kunne bestemme selv, men i balance med nogle professionelle. Selvbestemmelsesretten må gavne - ikke skade. ”I må fastholde nogle overordnede principper – også selvom man ikke helt kan nå dem”, sagde han. Mange omstruktureringer kan have skabt opgaveusikkerhed og afstand til ledelsen. Samtidigt medfører mediernes eksempler på svigt en stigende mistro til ansatte, mere kontrol, ankenævn, overankenævn, smiley-ordninger etc. Vi er i vores vestlige kultur ved at skifte fra en pligtkultur til en rettighedskultur - men når vi snakker etik, kunne det da tænkes, at jeg bør have noget, som jeg ikke har ret til? Erling Tiedemann gav et eksempel på, at ”bør-spørgsmålet” må stilles før ”retsspørgsmålet”: Man er passager i en bus, der skrumpler: ”Kan en dårligt gående dame hævde at have ret til, at kræve at jeg rejser mig op for hende? Eller kan man sige, at jeg bør rejse mig op for at forebygge, at hun falder?” diskuterede Erling Tiedemann, forhenværende formand for Etisk Råd og forhenværende amtsborgmester i Vejle Amt, dilemmaet mellem de faglige muligheder og de samfundsmæssige ressourcer, der er stillet til rådighed. Etik har også at gøre med dilemmaer – det er brug for det hele men kun penge til det halve! ”Midt i en reformtid...” Birgitte Vølund, sygeplejerske, master i gerontologi fremhævede i sit foredrag ”Midt i en reformtid...” at mange af de nye kommuner mangler at få rodfæstet den viden, der er bragt med udefra. Birgitte Vølund brugte billedet, at ”sammenrendskommunerne” kan betragtes som lidende af demens – de har ingen fælles hukommelse og de har apraksi - det er svært at finde praksis frem. Med en ny kultur i en ny kommune er der også risiko for, at man kommer til at lide af afasi og agnosi, hvor man ikke kan følge den gode vej via sansning, og tænkning til handling. Hvilken rolle er det, man skal udføre overfor borgeren? Demenskoordinatorernes usikre faglighed afspejles også af titlerne – er man konsulent? koordinator? specialist? Birgitte Vølund opfordrede til, at demenskoordinatorer deler ud af deres faglighed, for der har været meget fokus på demensområdet i årevis; det har haft politisk og ledelsesmæssig fokus - for eksempel kan visitatorerne ikke undvære demenskoordinatorerne. Birgitte Vølund efterlyste mere samvær og mere kommunikation i de nye organisationer: ”Skrækscenariet er de encellede specialist-amøber, hvor vi kommer til at mangle koordinering af opgaverne. Udviklingen peger i retning af kvalitetsudvikling i form af ressourcestyring, dokumentation, mere kontrol. Der er tendens til at spørge: Hvad får vi ud af det? Ikke, hvordan har hun det?” Birgitte pegede på behovet for kvalitative vurderinger og sluttede med at opfordre til at sætte ind med reminiscensarbejde - med fortællinger om, hvordan den gode organisation kan være. At der sættes ord på hensigtsmæssige arbejdsgange. Der er brug for koordinering af opgaver og for at gøre systemet synligt. Socialchefernes visioner. Formand for Foreningen af socialchefer i Danmark, Ole Pass, præsenterede socialchefernes visioner for en god kommunal indsats på demensområdet. Ole Pass pegede på vigtigheden af at skabe en sammenhængende indsats for de demenslidende og deres pårørende og på, at missioner og visioner skal skabes lokalt. Med de større kommuner vil der blive flere fagspecialer og Ole Pass mener, at demenskoordinatorer er en ”hestemule” foran de andre kolleger. KL’s undersøgelser viser, at 90 pct. af alle kommuner har demenskoordinatorer – med relativt flest i de store kommuner. Ole Pass understregede, at harmoniseringerne i sammenlægningskommunerne har været en helt enestående, stor øvelse: ”Vi var dem, der var med til at skabe danmarkshistoriens største reform på kortest mulig tid og uden store brølere”. Men der er gråzoner – for eksempel når borgere har flere lidelser og forskellige behov samtidigt – og når flere bliver lovet de samme ydelser. Eet af målene med reformen var at få udviklet nye metoder, men vi hører mere om, at der er gået ressourcer tabt. Den store landvinding er ifølge Ole Pass den kommunale medfinansiering af sundhedsområdet, for når det er kommunerne, der er med til at betale, kan de også være med til at bestemme. For eksempel er det en udfordring at udvikle et tættere samarbejde med praktiserende læger, idet kommunerne betaler 20 pct. af praksisudgifterne. Der er fokus på forebyggelse og på indsats overfor gruppen af borgere med kroniske lidelser, og her kunne demensindsatsen ifølge Ole Pass tænkes med. Kommunerne har ikke været så vant til forskning og evidens, men her må kommunerne trække med i ”slipstrømmen” på det, regionerne har i gang. Men ikke kun sygehusrelateret forskning, kommunerne ønsker mere klinisk forskning og vil gerne gøre forskningsresultaterne anvendelige i praksis. Ole Pass diskuterede herefter, hvordan demenskoordinatorerne skal gøre sig synlige i de forskellige fora i kommunerne og komme i dialog med andre sundhedsarbejdere. Hvis sundhed betragtes som ”at mestre sit liv” er der meget at udveksle med handikapområdet – og også metoder at hente fra socialpædagogikken og arbejdet med psykisk udviklingshæmmede. For eksempel har de udviklet en metode kaldet KUBI-evalueringer, hvor brugere inddrages, selvom de ikke har det talte sprog. Også i det boligsociale arbejde er der behov for demenskoordinatorerne – et eksempel er undervisning af gårdmænd og lignende omkring demens. Hvad er det, I skal holde øje med, hvor kan I henvende jer, osv. Også på frivillighedsområdet har demenskoordinatorerne en rolle at spille, for hvordan takler vi de ekstra hænder, hvordan gives der faglig ballast og hvordan samarbejdes der bedst? Endelig er samarbejdet med pårørende en stor udfordring. Ole Pass sluttede med at pege på, at hovedproblemerne bliver de færre hænder og at få de unge til at blive i uddannelserne. Det bliver nødvendigt at investere i flere koordinatorer og i efter- og videreuddannelse på jobbet. Demensbegrebet - et modsigelsesfyldt begreb Ane Eckerman gav som ordstyrer på debatten om demensbegrebet, først ordet til ”tre tenorer”: Ole Nørgaard Jensen, geriater og overlæge ved akut medicinsk modtagelse, Steen Hasselbalch, overlæge dr. med. og Rolf Bang Olsen, speciallæge i gerontopsykiatri. Hver især gav de et oplæg om demensbegrebet set fra de tre specialer, herefter var der diskussion med plenum. Rolf Bang Olsen talte om demensdiagnosens tyranni og talte for en nedtoning af betydningen af diagnosen: "måske kan diagnosen give adgang til nogle rettigheder eller ydelser, men når man har fået den, så mister man også tilbud, som for eksempel træning". Selvom demens har været på programmet i mange år, giver demensdiagnosen alligevel en oplevelse af at være blevet en andenrangs borger. Der er stadig et misforhold i, at alle de værste symptomer og scenarier bygges op, så snart diagnosen er stillet. Et andet problem er ifølge Rolf Bang Olsen det faktum, at diagnosen ikke kan stilles med 100 pct. sikkerhed i levende live. Rolf Bang Olsen har mødt fire demenspatienter, som han efter nogle år kunne frikende fra lidelsen og plæderer for ærlighed i forholdet til patienterne: ”Hvis jeg skal se mine patienter i øjnene, må jeg sørge for at sige, at diagnosen demens er overvejende sandsynligt. Kun hvis vi kan lægge væv under mikroskopien, hvis vi napper i hjernen, kan vi være sikre.” Steen Hasselbalch er enig: "vi skal være ydmyge, flere og flere stiller diagnosen og folk kommer tidligere og tidligere." Ifølge samarbejdsmodellen er det praktiserende læger, som skal stå for udredningen. Steen Hasselbalch mener, at diagnosen Alzheimers skal stilles af eksperter i mindst 50% af tilfældene. Særlige demensdiagnoser i tidlige forløb er praktiserende læger ikke i stand til at stille. Diskussionen drejede sig derefter om, hvordan vi skal samarbejde og gøre bedre. På Herning Sygehus har man lavet et geriatrisk team. Man vil ikke demensteste under indlæggelse, men udskriver de gamle patienter med nogle hypoteser. ”Vi undrer os og sender patienten hjem til kommunen til videre undersøgelser. ”Man må også sikre kommunikation fra kommunen ind til sygehuset" udtaler Ole Nørgaard Jensen og forsætter: ”Vi, på sygehuset, er ikke altid så gode til at ringe ud i kommunen og høre til, hvordan fru Hansens funktionsniveau er i det daglige”. Rolf Bang Olsen udtalte, at vi ”skal være detektiver, gøre en rejse igennem det liv, som mennesket lever i, se på omgivelserne og ikke lade demensbegrebet presse sig igennem som det, der isoleret set er det alt afgørende. Vi må spørge: ”Hvorfor er der kommet adfærdsforstyrrelser?” - og ikke kun fokusere på demens-symptomer”. Dorte Kusk fra Servicestyrelsen oplyste, at der i efteråret vil blive udmeldt midler på området til opkvalificering, dels af sygehusenes og dels af regionernes personale. Midlerne vil kunne søges af kommuner i samarbejde med regionerne. Ane Eckerman afrundede diskussionen med at pege på vigtigheden af såvel opsporing som afsporing i forhold til demensdiagnosen og fremhævede demenskoordinatorernes forpligtelse til at bakke op om udredning og også til være opmærksomme på ”afredning”.
Udstillingsmateriale På årskurset afslørede foreningen af demenskoordinatorer et nyt udstillingsmateriale med fakta om demens og om demenskoordinator-funktionen. Materialet kan lejes af medlemmerne til brug på lokale stande. Det består af tre opretstående banner, som nemt kan sendes rundt i landet. Kontakt landsforeningen DKDK her: www.demens-dk.dk
Årets demenskoordinator kom fra Demenscafeen i Århus I år var der tale om hele to prismodtagere: Hanna Frühstück og Jana Due fra Demens Cafeen i Århus Kommune. Cafeen er et anonymt oplysnings-, rådgivnings- samværs- og støttecenter for mennesker med demens i tidligt stadie og deres pårørende. I gennem deres arbejde har de to prisvindere ikke blot ydet en stor indsats over for cafeens brugere, men også medvirket til at nedbryde det tabuiserede billede af, at mennesker med demens er gamle, som bor på plejehjem og ingenting kan. Kilde: Aktuelle Noter nr. 15 & Pressemeddelelse fra DemensKoordinatorer i Danmark 11.9.2007.
Præsentation af Demenscafeen i Århus Hanna Frühstück, daglig leder af Demenscafeen og Jana Due Nielsen, som er ergoterapeut, præsenterede demenscafeen på et seminar med titlen ”Hvordan bygger man et støttecenter op for yngre mennesker med demens og deres netværk, så målgruppens behov og ønsker tilgodeses?” Demenscafeen er et tilbud til de nydiagnosticerede og de yngre, og dermed har man i Århus tilbud til folk i alle stadier af demens og i alle aldre: Der er demenskoordinatorer i alle lokalcentre, et daghjemstilbud og et specialplejehjem ”Caritas”. Hanna og Jana, der begge er uddannede demenskoordinatorer, ser deres rolle som værende katalysatorer for stedets brugere og deres opgave at skræddersy et sted der opfylder brugernes behov. Brugere af cafeen skal være forholdsvis selvhjulpne og derfor arbejdes der også med, hvornår og hvordan man sluses ud igen. I starten gav brugerne mest udtryk for, at de ønskede sig et sted, hvor man kom væk fra hverdagens problemer; de ønskede underholdning, musik, foredrag og en god kage! Men de fleste havde også brug for at yde noget selv, og flere er nu blevet frivillige i huset. Således har en tidligere skolelærer og idrætslærer på 54 år igangsat et idrætshold i cafeen. En anden, som var journalist, bekymrede sig for, hvordan hans børn skulle vide, hvem han var, efterhånden som han ville blive mere syg. Det gav ideen til, at han kunne skrive sin livshistorie ned. Han blev brugt som vejleder og sparringspartner til en projektansøgning til Socialministeriet, hvilket gav bonus og resulterede i etableringen af et kombineret værkstedsprojekt og forskningsprojekt med titlen: ”Hvad betyder det for yngre med Alzheimers at skrive livshistorie?”. De fleste ville gerne skrive en bog, og nogle lavede også lyd indspilninger, for at få stemme og dialekt med. Projektet forløb over et år og livshistorieværkstedet er nu blevet et permanent tilbud. Rapport om projektet kan downloades fra cafeens hjemmeside, hvor man også kan hente inspiration om stedets andre tilbud: www.aarhuskommune.dk/demenscafe Hanna Frühstück og Jana Due Nielsen understregede, at det har været udfordrende og lærerigt at lægge ekspert-kasketten fra sig og virkeligt lytte til brugernes ønsker. Hanna og Jana betragter sig selv som eksperter på hverdagens gang, men da de fik mange spørgsmål af juridisk karakter (omkring hussalg, generalfuldmagter osv.), ansatte de en jurist til juridisk vejledning to timer om ugen. Og de har nu også tilknyttet en psykolog til stedet "for det drejer sig om mennesker i en svær situation", udtaler de. Der er nu psykologisk rådgivning to timer om måneden, og også supervision til personalet. Demenscafeens budget er på 1,5 mio. kroner og der søges eksterne midler ved nye ideer og projekter.
Åbning af Videnscenter for Demens 21. september, på den Internationale Alzheimerdag, var Region Hovedstaden vært for indvielsen af et nyt Nationalt Videnscenter for Demens, på Rigshospitalet. Videnscentret skal dække hele landet og understøtte sundhedsfaglig udvikling indenfor demensområdet. Derfor skal centret drive diagnostik og behandling, forskning og udvikling samt vidensformidling og uddannelse på højt, internationalt niveau. Etableringen af Nationalt Videnscenter for Demens sker med støtte fra puljemidler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og projektmidler fra Sygekassernes Helsefond. Se mere på centrets hjemmeside.
Hjemmeside om demens har to år på bagen Årets internationale Alzheimerdag, den 21. september 2007 markerede også to-års dagen for Lundbeckfondens hjemmeside om demens: www.demensnet.dk I den anledning skriver Christine Swane, direktør i EGV, kultursociolog, ph.d., om demens som et kommunikations-handicap og at det er lykkedes DemensNet at skabe kontakt mellem mennesker, ”så livet bliver lidt lettere at bære og håndtere, når det er sværest”. Kilde: DemensNet Nyt den 27. september 2007
Demens og depression Forskning i demens og depression: Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til specialiserede hjerneskanninger af ældre personer, som har lidt af en eller flere depressioner. Forskerne vil undersøge, om depression giver øger risiko for at udvikle Alzheimers sygdom. Forskningsprojektet gennemføres på Rigshospitalet, som et samarbejde mellem Neurobiologisk Forskningsenhed, psykiatrisk afdeling og PET- og Cyklon-enheden. Kilde: Magasinet Demens nr. 3, 2007. Alzheimerforeningen
Tjek din kommunes retssikkerhed DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer – har lavet en temaliste med forslag omkring sikring af retssikkerheden på det sociale område. Listen indeholder en række forskrifter til at sikre en ordentlig og gennemskuelig sagsbehandling, for eksempel omkring rådgivning om adgang til bisidder, om kommunens notat- og journalpolitik, om inddragelse og medvirken, om udlevering af sagsakter, om helhed og koordinering i sagsbehandlingen, om sagsbehandlingsfrister, om anvendelse af praksisundersøgelser og om uafhængig borgerrådgivning i kommunen. DSI beskriver, at retssikkerhed både handler om, at borgerne får de ydelser, de har krav på efter lovgivningen og om sagernes konkrete behandling. Det centrale i retssikkerhedsbegrebet er relationen mellem borger og myndighed. Reglerne om retssikkerhed skal sikre borgeren en værdig behandling af myndighederne, med respekt for individuelle behov og begrænsninger i borgerens udfoldelsesmuligheder.
Konference om hjælpemidler og demens Det svenske hjælpemiddelinstitut inviterer til en national konference om teknik og demens den 22. november 2007 i Stockholm. Konferencen markerer afslutningen af et projekt i hjemmeplejen, hvor man har forsøgt at udvikle metoder og redskaber til at udvælge hjælpemidler til mennesker med demens og deres nærtstående. Tilmelding til konferencen senest 15. oktober.
|
|
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret