Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Demenscenter i Viborg
Demenscenter i Viborg I Viborg Kommune anlægges et stort demenscenter, som forventes at stå klar ultimo 2008. Det består af 60 boliger med servicearealer og et videnscenter. Demenscentret indrettes med nøje afstemt lys og farvevalg, med wellness, et orangeri og et hugstrum, hvor der kan hugges i træ. Centret er budgetteret til 124 millioner kroner. I processen med at opbygge det nye center, har kommunens demenskonsulenter, ledelsen på området, ældrerådet, handicaprådet, politikere og eksterne specialister sammen fastsat fælles værdier. Blandt andet fremhæves, at der skal skabes ‘succesudfordringer’ og aktivitet og stimulation for demente borgere. Plejen baseres på metoden ‘Eden Alternative’. Se projektbeskrivelsen som pdf-fil her (16 sider) Yderligere oplysninger kan fås hos sundhedschef Jytte Therkildsen, telefon 8787 6050.
Dansk demensforskning om sociale kontakter Onsdag den 22. august 2007 kl. 14.00 forsvarer ergoterapeut MPH. Lisbeth Villemoes Sørensen sin ph.d. afhandling: ‘Everyday life and social relations in home-living patients with mild Alzheimer’s disease and their caregivers: quantitative and qualitative analyses.’ I Theilumbygningen ved Rigshospitalet, auditorium B. Se mere om ph.d. afhandlingen.
Demensforskning i Norge og Sverige Knut Engedal, professor dr.med. fra Nasjonalt kompetansesenter for aldring og helse har lavet en oversigt over de norske forskningsprojekter om demens, som han har kendskab til: I Stavanger forsker man i demens ved Parkinsons sygdom, og man følger 200 personer med mild demens for at undersøge og forklare udviklingen af demens. Endvidere undersøger man, i et såkaldt RCT-studie, effekten af personalevejledning i forhold til patientadfærd, brug af tvang og jobtilfredshed på plejehjem. På et plejehjem i Bergen og ved Højskolen i Oslo forsker man på forskellig måde i smerter hos patienter med demens, og i Trondhjem forsker man i arvelighed og demens. Ved Universitetssygehuset i Nordnorge, er der et interventionsstudie i gang, hvor man i ni kommuner sammenligner virkningen af medikamentet Donepezil og psykosocial stimulering. I Sykehuset Innlandet forskes i adfærdsmæssige og psykiatriske symptomer blandt plejehjemsbeboere med demens, og ved Institut for Sykepleje og helsevitenskab i Oslo er medbestemmelse hos personer med demens tema for et forskningsprojekt. I Ullevål er der forsket i angst hos geriatriske patienter, og i forekomst af demens efter hjerneblødning. Desuden forskes i hjælpeforanstaltninger til yngre personer med demens og i betydningen af støtte til pårørende. Endelig nævner Knut Engedal en række projekter som forsker i lægemidler, i vitaminmangel, i hormonbehandling samt i brug af avancerede metoder til diagnosticering af demens. Knut Engedal afslutter med at understrege, at oversigten kun har medtaget de større doktorgradsprojekter, mens de mange mindre forsøgs- og udviklingsprojekter, der foregår rundt i landet, ikke er med. I Sverige findes der er et forskernetværk ved navn ’Brainpower’. Forskernetværket, der fra forskellig side har fået bevilget 100 millioner kroner, skal initiere forskning på områder, hvor der er behov for bedre viden – for eksempel om årsager til demens, om man kan forhindre udvikling af demens, om bedre og sikrere måder at diagnosticere på samt forskning i bedre behandling og bedre omsorg for patienter med demens. Se http://www.swedishbrainpower.se/ Kilde: Demens & Alderspsykiatri, nr. 2 2007
Etiske koder ved formidling af diagnose Etikken bag at formidle en diagnose og at følge den op diskuteres i en kronik af psykologspesialist Aase-Marit Nygård, Nasjonalt kompetansesenter for aldring og helse i det norske tidsskrift ’Demens & Alderspsykiatri’. Mens familie til borgere med demens så godt som altid orienteres om diagnosen, sker det kun for cirka halvdelen af patienterne selv, viser undersøgelser. Det er en lægelig opgave at formidle demensdiagnosen, men mange andre, som er i nærkontakt med mennesker med demens, deler de dilemmaer, som lægerne står overfor. Der findes ikke mange undersøgelser af, hvad personer med demens selv mener, men Aase-Marit Nygård henviser til et engelsk studie fra 1997, hvor 20 kvinder og ti mænd indgik. Samtaler med disse viste, at mange ikke havde haft lejlighed til at snakke med andre om sygdommen. Dette til trods for, at de fleste – men ikke alle - nærede et ønske om at vide noget mere om deres situation, som de oplevede som vanskelig. Aase-Marit Nygård betoner, at retten for de få, som ikke ønsker at få sandheden at vide, skal respekteres. En demensdiagnose må ikke fortælles rutinemæssigt - men personalet må tage sig tid til at finde ud af borgerens ønsker. Aase-Marit Nygård fremhæver den Hippokratiske ed om, at patientens bedste er et godt overordnet princip. Det genfindes i Geneve-deklarationen (1947) som slår fast, at patientens sundhed skal være lægens første hensyn. Og i Lisboa-deklarationen (1891) slås det fast, at ‘En patient har ret til at acceptere eller afslå behandling efter at have fået adækvat information’. Der er ingen tvivl om, at det kan udløse angst, depression og katastrofereaktioner at få diagnosen formidlet, men Aase-Marit Nygård diskuterer, om det mere skyldes måden, diagnosen formidles på, end selve indholdet i budskabet. Kilde: Demens & Alderspsykiatri, nr. 2 2007
Årskursus for demenskoordinatorer Mandag den 10. til onsdag den 12. september indbyder Demenskoordinatorerne i Danmark (DKDK) til årskursus med titlen: ’Demenskoordinatoren i en hverdag mellem teknologi, faglighed og forandring’. Årskurset 2007 er det 14. i rækken, og det foregår sædvanen tro på Hotel Nyborg Strand. Se mere på videnscentrets hjemmeside Program kan fås ved henvendelse til sekretariatet ved Marianne Lundsgaard telefon 38 77 01 66 (Læg mærke til, at DKDK har fået nyt telefonnummer) eller info@aeldreraadssammenslutningen.dk
Konference om ældreliv CVU Sjælland holder den 24. oktober en tværfaglig gerontologi-konference omkring ældrelivet nu og i fremtiden. På konferencen fortæller Pia Tafdrup om familiens oplevelse af demensprocessen og Thyra Frank beretter om livsglæde og stjernestunder på plejehjem. Der er også en workshop om hjernegymnastik og oplevelse af demens i hverdagen. Konferencen, der afholdes i Roskilde koster 1.350 kr. Se mere på CVU Sjællands hjemmeside eller få yderligere oplysninger hos konferencekoordinator Lotte Fobian Ibsen tlf. 5944 4433.
Puljemidler til bedre ældrepleje Regeringen har, i samarbejde med Dansk Folkeparti, givet støtte til ældreprojekter for 100 millioner kroner. Nu er anden ansøgningsrunde med yderligere 100 millioner kroner udbudt – blandt andet til udvikling af bedre ældrepleje. Puljen kan fx bruges til at give fagligheden et uddannelsesskub, til initiativer rettet mod sygefraværet, og til projekter som kan få undervægtige til at genvinde appetitten. Men også til fx erindringsrum, festivaler eller udflugter. Der kan søges midler fra forskellige puljer: Pulje til lige muligheder for alle, pulje til frivilligt socialt arbejde, pulje til udvikling af bedre ældrepleje, pulje til uddannelse og kurser for frivillige, midler til landsdækkende ældreorganisationer. Læs om hvem der kan søge, og hvordan der ansøges om midlerne i ansøgningsmaterialet på social.dk Ansøgningsfrist 1. oktober 2007. Yderligere oplysninger: Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, tlf. 7242 3973 (faglige spørgsmål).
Klubber efter australsk program ‘livsgnist’ Glædesskabende aktiviteter, nærvær og værdige rammer er nøgleord i indsatsen for at få mennesker med demens til at åbne op og glædes. Den engelske socialpsykolog Tom Kitwoods teorier om positivt personarbejde er en del af tankegodset bag ergoterapeut Jane Veritys arbejde med udvikling af miljøer for mennesker med demens. Et af initiativerne, der kaldes ‘Livsgnist-programmet’ er taget i anvendelse af bostedet Kærvang på Nykøbing Mors. Et par gange om ugen inviterer de til klub-sammenkomster, hvor der gøres meget ud af, at hver og een der kommer inviteres personligt og modtages med tak for, at de er kommet. Derefter vises gæsterne til faste pladser, der er faste rutiner på programmet og aktiviteter, der kan give samvær og fælles oplevelser. Jane Verity har udgivet forskellige hæfter om programmet, og på forlaget Munksgaard Danmark kan man købe bogen: ’Genantænd livsgnisten hos mennesker med demens’ af Jane Verity. 2005. ISBN: 9788762806092. Omkring drift af plejehjem har Jane Verity været med til at udvikle konceptet: ‘The Eden Alternative’. Det handler om, gennem ændringer i miljø og pleje, at modvirke ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, der betragtes som såkaldte omsorgslidelser. På Social- og Sundhedsskolen Syd i Åbenrå har man besluttet, at alle elever introduceres til Eden-tanken, og ergoterapeut Åse Porsmose, som er leder af et dansk netværk inden for denne plejehjemstilgang oplyser, at der er sådanne initiativer i gang i Vejle, Herlev og Ny Assens kommuner. Kilde: Ergoterapeuten juli 2007
Forskning i samspil mellem plejegiver og plejetager Traditionelt opfattes pleje og omsorg ved demens som et forhold, hvor personale, familie og venner giver hjælp og støtte, og hvor personen med demens er modtageren, mens der er forsket mindre omkring interaktion og samspil i omsorgssituationen. I et canadisk, etnografisk studie har forskere fulgt mere end 100 mennesker med demens og deres hjælpere – som oftest både familie, venner, naboer og ansatte – over et år. De har i deres observationer og interviews været meget bevidste om ikke kun at fokusere på plejegiveres rolle, men på alle parters andel i samarbejdet. Undersøgelsen afdækker, at samspillet mellem plejegiver og -tager består af tætte relationer og en dynamisk given og tagen i rigt mål. Deltagerne med Alzheimers sygdom udtrykte høj grad af bevidsthed om situationen. Der foregik et indsigtsfuldt og åbent samarbejde i hverdagen, hvor man fra begge sider håndterede udfordringerne fra den progredierende sygdom. Hvis plejegivere opgiver samarbejdet og overtager styringen, hænger det ifølge forskerne ikke kun sammen med, at demenssygdommen udvikler sig til det værre, men også med, at plejegiveres forventningerne til normal adfærd ikke justeres. Man bliver så at sige ved med at forvente, at alt kan og skal fortsætte med at blive gjort som det plejer. Kan dette ikke lykkes, tager man selv – som hjælperen – over. I diskussionsafsnittet til undersøgelsen fremhæver forskerne, at omsorg på den ene side kan være igangsættende og energigivende, men også overmandende, svækkende for egenstyring og kontrollerende. Og at et samarbejde på een og samme tid kan være både lønsomt og svært, tilfredsstillende og ubehageligt. Kilde: Graham JE, Bassett R. ‘Reciprocal relations: The recognition and co-construction of caring with Alzheimer’s disease’, Journal of Aging Studies 20 (2006) 335-349.
KOMMENDE ARRANGEMENTER Videnscenter på Ældreområdet afholder en række arrangementer i løbet af efteråret.
Temaeftermiddage Om ældre med syns- og hørehandicap 6. og 13. september. København og Kolding I samarbejde med
Videnscentret
for Døvblindblevne.
Debatmøde Om kvalitetsreformen 27. september. København
DCM Dementia Care Mapping WORKSHOP 'From aspiration to perspiration' - making person-centred care and Dementia Care Mapping work in dementia institutions 28. september i København I samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.
INTERNATIONAL KONFERENCE Person-centred Dementia Care 4. oktober 2007 i København Konferencen foregår på engelsk. I samarbejde med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret