Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Kurser og arrangementer
Oplysning om demens
Sommerpause
I efteråret mødes kolleger fra hele verden, som arbejder med personcentreret demensomsorg i København: Den 28. september holdes en workshop, hvor erfaringer med personcentreret omsorg og brug af DCM (Dementia Care Mapping) tages op, og den 4. oktober holder vi demenskonference i København med internationale topnavne. Videnscenter på Ældreområdet samarbejder med Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og University of Bradford om arrangementerne. Husk også, at det er en god ide at holde øje med, hvad der udbydes af kurser, temadage og konferencer på vores hjemmeside
”Giv tid...” – et demensprojekt i hjemmeplejen I lokalområdet Brønshøj, Husum og Vanløse har familier med demens eller demenslignende problemer kunnet blive visiteret til sociale aktiviteter og ekstra hjemmehjælp af et særligt uddannet hjemmeplejekorps. Det er sket i forbindelse med et projekt ved navn ”Giv Tid”, der er støttet af Socialministeriet med 9 mio. kroner. 75 personer har i syv måneder nydt godt af den særlige indsats. Evalueringer af forsøget viser forbedret trivsel for såvel de berørte borgere med demens som for deres pårørende. Den almindelige hjemmehjælp blev afløst af et team af særligt uddannede, kyndige og engagerede medarbejdere, som blev koblet til familierne med demens og visiteret efter andre kriterier end de almindelige. Visitator Hanne Hein fra projektet udtaler: ”Nærvær hos den visiterende medarbejder er en vigtig forudsætning for en vellykket visitation hos borgere med demens – ellers når man ingen vegne. Det er også meget vigtigt at matche den rigtige hjælper med den rigtige borger. Vi lærte også, at vi skal kalde de ydelser, vi tildeler ved deres rette navn. Handler det om at skabe kontakt og at sikre at borgeren ikke er i fare, så er det dét, vi skal give tid til.. og ikke skrive hjælp til rengøring og personlig pleje. Gør vi ikke det, risikerer vi, at hjælperne bliver frustrerede over, at det ikke lykkes dem at give den hjælp, borgeren er blevet tildelt.” Den tid personalet har haft ekstra, er blevet brugt til at gennemføre de daglige gøremål fra ende til anden. For eksempel at være med til både indkøb, madlavning og spisning – eller at kontakte lægen og efterfølgende følge med til læge, hospital eller på apotek. Personalet har formået at etablere en personlig kontakt til de demenslidende og deres familiemedlemmer. Medarbejderne har kunnet motivere og aktivere de demenslidende til at deltage i huslige gøremål, foretage indkøb og for nogens vedkommende deltage i en madgruppe, hvilket har betydet vægtøgning, en genvindelse af tabte færdigheder og øget selvtillid. Det fremhæves i udtalelser fra de pårørende, at personalet har haft overblik og har været ansvarlige og handlekraftige, når det skønnedes nødvendigt. De tog ikke et ”nej for et nej” – og ”de vidste noget om demenshandikap!”. Projektet har betydet, at deltagere med demens fik styr på hverdagen (”orden i rodet”) og mere ro i sindet, hvilket har betydet overskud til at få en bedre kontakt til familien. Erfaringerne skal indgå i arbejdet med at udforme en strategi på demensområdet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune. Kilder: indblik 1/2007, Lederforum 09/07 og Ekstern Brugerundersøgelse
Frivillig hjælp ved demens: I demensomsorgen trækker man i kommunerne i stigende grad på hjælp og støtte fra frivillige. ”Lyspunkter i hverdagen” er et inspirationshæfte fra Ældre Sagen med historier fra forskellige typer hjælp, der ydes af cirka 400 frivillige fra Ældre Sagens 100 lokalkomiteer. I hæftet præsenteres en familie hvor besøgsvennens tilstedeværelse f.eks. gør det muligt, at den raske ægtefælle kan fortsætte på et madlavningskursus. I andre eksempler beskrives betydningen af besøgsvenner for enlige ældre med demens som bor enten i almindelig bolig eller på plejecenter. Desuden nævnes et eksempel på, hvorledes frivillige to gange ugentligt spiller bold og laver lette gymnastikøvelser for beboere på et demensafsnit. Fire ud af Ældre Sagens ti lokalkomiteer har aktiviteter for demensramte og deres pårørende og flere er på vej. Lokalkomiteer kan modtage støtte til frivillige sociale aktiviteter via Servicelovens § 18. Alle frivillige som arbejder i hjem med demens skal deltage i Ældre Sagens to dages kursus og være knyttet til en kontaktperson som matcher den enkelte frivillige med hjemmene. Kontaktpersonen koordinerer desuden samarbejdet mellem de frivillige, hjemmeplejen, dagcentret, de pårørende og sygehuset.
”ODA-projektet” der er omtalt i DemensNyheder 17/2006 http://www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e.demens/arkiv/demens17.pdf anbefaler, at kommunale myndigheder og frivillige sociale organisationer indgår skriftlige samspilsaftaler for at styrke samarbejdet omkring aflastning til familier med demens. Fra projektet kan man hente en række ideer til, hvorledes man skaber en indsats der er sammenhængende. ODA projektet har udviklet en ”Best practice” model for udvikling af et koordineret samspil. Modellen består af syv trin, som starter med, at parterne får kendskab til hinanden, kender hinandens målgrupper, kommunikerer regelmæssigt, definerer opgaver og ansvar, er enige om forståelse af behov hos borgeren man hjælper, indgår gensidige aftaler og slutteligt sikrer, at de indgåede aftaler følges op. Eksempler på skemaer til indgåelse af gensidige aftaler og erfaringer fra projektet kan ses på odas hjemmeside.
Også Alzheimerforeningen har oprettet støttegrupper for pårørende i de fleste af deres 16 lokalforeninger, og enkelte steder fungerer der også støttegrupper for mennesker med demens. Kilder: ”Lyspunkter i hverdagen – inspiration til frivillig-aktiviteter for demensramte og pårørende” Hæfte fra Ældre Sagen, 2007; ODA projektet: ”Introduktion” og ”Udvikling af et koordineret samspil”, Styrelsen for Social Service 2007; www.alzheimer.dk
Oplysning om demens Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), tidligere Socialforskningsinstituttet har for Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, nu Servicestyrelsen, udgivet et idékatalog med inspiration for de, som skal i gang med at arrangere oplysningsaktiviteter om demens. Som målgruppe peges på bl.a. kommunale myndigheder, demenskoordinatorer, frivilligforeninger og plejehjemsledere. Idékataloget, der er udarbejdet af SFI, samler og præsenterer en række erfaringer fra kommuner og andre, der har modtaget puljemidler til oplysningsaktiviteter på demensområdet. Af eksempler nævnes et oplysende møde, der blev arrangeret i forlængelse af fredagsbønnen i moskeen i Hvidovre for folk med tyrkisk baggrund, et undervisningsforløb for plejehjemspersonale der arrangeredes i Valby, København foråret 2006, en møderække for pårørende i Give, Nørre-Snede og Tørring-Uldum, undervisning af frisører og fodterapeuter om demens af en ergoterapeut og en sundhedsplejerske i Aabenraa samt teater ved åbne borgermøder i Odsherred og et informationsmøde arrangeret af frivillige i Århus. Flere oplysninger om de i alt 39 informationsprojekter kan ses i evalueringsrapporten på www.spesoc.dk/demens eller på www.sfi.dk. Kilde: ”At oplyse om demens. Idéer og inspiration” af cand.scient.adm. Dorte Boesby, SFI & Servicestyrelsen, februar 2007.
Tandsundhed og demens Tandlæge ph.d. Birita Sofia Ellefsen har skrevet en afhandling om nogle sammenhænge mellem demens og tandsundhed. Undersøgelsen, der er udført i perioden 2002-2004, bygger på follow-up undersøgelser af tandstatus på 106 personer, som blev henvist til hukommelsesklinikkerne på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Fælles for dem var, at de var henvist til undersøgelse for en demensdiagnose, og at de havde blivende tænder. 19 af de 106 fik ikke konstateret demens, 61 havde Alzheimers sygdom og 26 havde en anden demensdiagnose. Deltagere med demens havde signifikant flere huller (karierede rod- og kroneflader) og jo lavere MMSE jo værre stod det til med tandsundheden. Et år efter undersøgtes tandsundheden igen på 77 af de 106 personer – og her viste det sig, at alle havde fået endnu flere huller – men særligt de, som havde ”anden demensdiagnose” og de, som var over 80 år. Forskellen mellem grupperne mindskedes over tid, og konklusionen på undersøgelsen er, at det er vigtigt at holde øje med tandsundheden for alle over 80, men at borgere med kognitive problemer synes at være i særlig risiko for at udvikle huller i tænderne. Af mulige årsager til den øgede risiko ved demens nævnes glemsomhed med hensyn til at børste og renholde tænder, vanskeligheder med at udføre renligholdelse på grund af apraksi og manglende evne til at reagere ved tandsmerter på grund af agnosi. Kilde: Elelfsen BS. The impact of dementia on oral health. A longitudinal study on dental caries in elderly patients with and without dementia. PhD Thesis. Copenhagen Gerontological Oral Health Research Center; Institute of Odontology, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen 2007
Ergoterapi forbedrer ADL og kommunikation ved demens I et hollandsk casestudie demonstreres hvorledes hjemmeergoterapi virker i forhold til mild demens. Indsatsen bestod af en kombination af undervisning, sætten realistiske mål, ændring af omgivelser, træning af kompenserende færdigheder, træning af superviserende færdigheder og ændring af raske ægtefællers opfattelse af patientadfærd og egen hjælperrolle. Som resultat af ergoterapibehandlingen blev evnen til at udføre daglige færdigheder samt kommunikation, selvtillid og livskvalitet for en hjemmeboende borger med demens og hans samboende ægtefælle forbedret. I artiklen beskrives indsatsen i en familie, som var udtrukket fra en gruppe borgere med demens, som deltog i et kvantitativt studie med målinger før og efter ergoterapibehandling. Der gives eksempler på, hvorledes ergoterapeuten observerede ægteparrets samarbejde omkring udvalgte aktiviteter og derefter samarbejdede med dem om at ændre kommunikation omgivelser, arbejdsprocesser og mål. I forsøget benyttede man såvel kvalitative som kvantitative forskningsmetoder og resultaterne fra de to analyser pegede på de samme fremskridt: Efter ergoterapibehandlingen havde den demensramte borger opnået bedre evne til at nyde eller opleve fornøjelse, øget selvstændighed og tilfredshed med at udføre daglige gøremål og øget livskvalitet. For den raske ægtefælle var effekten forbedret kommunikation, bedre evne til overblik og en følelse af at kunne håndtere situationen bedre. I studiet fremhæves det, at flere lever mange år i eget hjem med en demensdiagnose og at ergoterapi kan have betydning for disse borgere, idet sygdommen byder på betydelige udfordringer for både demenslidende og for ægtefælle/familien i forhold til udførelsen af daglige færdigheder. Der er som resultat af undersøgelsen udarbejdet en model, som kombinerer diagnose og ergoterapibehandling. Kilde: Graff MJL et al. ”How can occupational therapy improve the daily performance and communication of an older patient with dementia and his primary caregiver. Dementia 2006; Vol5(4) 503-532
Marte Meo Metoden og Kitwood Marte meo metoden er baseret på observation og analyse af video-optagelser af samspil mellem mennesker. I Hadsund har Marte Meo terapeut Bente Weberskov afprøvet metoden i en demensboenhed som led i et projekt ved navn ”Praksisudvikling og dokumentation af omsorgen for personer med demens med brug af Marte Meo Metoden”. I projektet har man angiveligt lagt vægt på Tom Kitwoods positive interaktionsformer som anerkendelse, forhandling, samarbejde, afslapning, validering, leg, omfavnelse, timalering, facilitering og at feste. Det fremhæves i projektrapporten, at det at ”indfange virkeligheden” via videooptagelser giver en unik mulighed for at studere det relationelle møde mellem personen med demens og omsorgsgiveren. Det udvikler omsorgsgiverens kompetencer og øger livskvalitet, trivsel og integritet hos personerne med demens, at der tages udgangspunkt i deres initiativer og funktionsniveau. På www.demensportalen.dk kan man læse mere om Marte Meo metoden, man kan se video-klip hvor personale fortæller, hvad de har lært gennem projektet og downloade projektrapporten.Projektet er finansieret af Sygekassernes Helsefond. Yderligere oplysninger: Leder af Videnscenter for Demens Aase Marie Ottesen mailto:aamo@rn.dk eller Marte Meo terapeut Bente Weberskov mailto:bente@weberskov.dk Kilde: DemensDagene 2007
Pris uddeles for god artikel om demens Alzheimerforeningen har udskrevet en pris på 10.000 kr. for en artikel, der på ”fornyende måde formidler forståelse og indsigt i demenssygdom. Indholdet skal for eksempel give læserne et bedre billede af, hvad demens er, og hvordan demens påvirker de mennesker, der bliver ramt, og deres familier. Den skal samtidigt vise, at der i samfundet og i hverdagen skal gøres plads til mennesker med demens, og at de er fuldgyldige samfundsborgere og familiemedlemmer.” De nærmere krav og kriterier for konkurrencen der afgøres august 2007 kan ses på www.alzheimer.dk Kilde: Magasinet Demens nr. 1 2007; Alzheimerforeningen
Medicinautomat Firmaet IMUMA oplyser, at de har udviklet en medicinautomat, MD.2, som sikrer, at borgeren tager sin medicin på de rigtige tidspunkter. Automaten fungerer således, at der kan opsættes tale- og tekstbeskeder ved dispensering, og at plejepersonalet kontaktes, hvis medicinen ikke dispenseres rettidigt. Firmaet angiver, at konceptet har været afprøvet af hjemmesygeplejen. Se mere om produktet på www.imuma.dk Yderligere oplysninger: Bo Holden, telefon 2035 4005 eller mailto:boh@imuma.dk
Fra læserne: Foredrag om livet med en demensdiagnose Gerda Hansen, Fredensborg, som fik stillet en demensdiagnose for fem år siden, skriver i et brev til redaktionen, at hun ønsker mindre tabu omkring sygdommen demens og gerne kommer ud og fortæller om, hvordan hun håndterer livet som demenshandikappet. Naturen er blevet et sted, hvor Gerda henter kræfter og livsglæde, og det har hun skrevet digte om. Men Gerda Hansen oplever det også som en udfordring at tage ud i forsamlinger og på uddannelsessteder og fortælle om sit liv med en demensdiagnose. ”At fortælle om demens og bringe viden om den fra flere vinkler er en vigtig sag for mig - jeg er meget opsat på at være med til at vise en af mange måder at takle sin sygdom på”. Interesserede – også presse og medier - med ønsker om foredrag kan henvende sig pr. brev til Gerda Hansen, Dannevang 282c, 3480 Fredensborg
Demensdukker som hjælpemiddel ved uro Jeg har af vores ældrechef fået til opgave at indkøbe et par forskellige "hjælpemidler" til de mest urolige demente borgere. Der bruges mange penge på ekstra vagter, som måske kunne bruges bedre. Vi vil indkøbe 2 - 3 demensdukker. Men min ældrechef har hørt om en dukke, der gentog de sidste 3 ord, som personen sagde. Det skulle være "et nyt hit", men jeg har ikke hørt om det. Og hvad med "SÆLEN” – kender nogen til materiale om effekten og hvor man får fat i den? Jeg modtager gerne forslag og erfaringer fra kolleger med brugen af sådanne hjælpemidler. Demenskoordinator Mette Abrahamsen, Næstved Kommune, dir.tlf. 5588 1030 mailto:anabr@naestved.dk
Sommerpause DemensNyheder holder ferie frem til august og ønsker læserne en god sommer.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret