Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: DEMENSDAGENE 2007 Konference om ensomhed blandt ældre Der er stadig pladser til konferencen om ensomhed blandt ældre, som videnscentret afholder den 12. juni på Hotel Byparken i Kolding. Konferencedeltagerne får udleveret bogen ”Portrætter af gamle ensomme – gør boligen en forskel?” af Merete Platz og Eva Bonde Nielsen. GPS-eftersøgningsudstyr – retningslinier efterlyses Hej. Jeg har brug for et godt råd. Vi har haft problemer med en person der går fra et af vores centre. Han har i en periode gået med en mobiltelefon og det er gået godt. Men nu har vi indkøbt en GPS - Safe Link og vil prøve det. Det er den første i kommunen og vi skal have evalueret den snart. Jeg har aldrig afprøvet den før, så vi skal forsøge ikke at "klokke" i det. Har nogle af jer erfaringer, som I vil dele ud af? Jeg tænker, at vi må have nogle retningslinier for hvem der må spore, hvor ofte og i det hele taget en sikkerhed for at det ikke bliver et "legetøj" for personalet. For mig at se er der mange tanker, som bør tages med i de samlede overvejelser: Hvilke kriterier skal der til for at en person kan bevilges en? Hvem bør betale? Er det at betragte som et hjælpemiddel, når personen selv siger ja? Når en person ikke siger ja og det skal gå via magtsystemet, hvilke kriterier skal vi lægge til grund? Hvilken faktisk sikkerhed får vi? - borgeren kan jo fortsat gå ud foran en bil, falde i "åen" m.m. Hvem og hvornår må vi søge? Det må ikke tangere en overvågning. Hvordan sikrer vi de korrekte etiske regler? Hvordan skal vi registrere søgninger og skal de indberettes? Skal vi søge hver 3. mdr eller 6. mdr. Hvad er succeskriteriet? Mange hilsner fra Mette Abrahamsen, anabr@naestved.dk Vejledning om brug af alarm- og pejlesysstemer Der er kommer en pjece fra Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service ved navn Guide til alarmsystemer og pejlesystemer for demente. Det er en publikation, som giver anvisninger på de overvejelser, man bør gøre sig forud for anskaffelse af et alarm- eller pejlesystem. Den omtaler de vigtigste paragraffer i lovgivningen, både Grundloven og Lov om Social Service, som man skal kende i forbindelse med anskaffelse af sådanne systemer. Man må ikke anvende et system, der kontinuerligt overvåger den demente i eller uden for boligen – for eksempel vidokameraer. Og man må ikke anvende kodelåse, hvis beboeren ikke er i stand til at indtaste koden. Dernæst gives gode råd inden anskaffelsen og en tjekliste over de overvejelser, man bør gøre sig i beslutningsprocessen. Dernæst følger kapitler med overblik over de mest anvendelige alarmsystemer. Der henvises til hjælpemiddelinstituttets hjemmeside, som har en base med beskrivelse af de aktuelle produkter, der findes. Se mere på www.hmi-basen.dk eller omtalen i DemensNyheder nr. 18. Pjecen (47 sider) kan downloades på social.dk. DEMENSDAGENE 2007 Demensdagene afholdtes i år den 14. – 15. maj i Bella Center København med temaet: ”Kvalitet og dokumentation”. Programmet indeholdt et fælles symposium, to fælles foredrag og tolv parallelle, tværfaglige symposier. På demensdagene var der også mulighed for, at deltagerne kunne præsentere resultater og erfaringer fra egne forsknings- eller udviklingsprojekter som frie foredrag ellerved posters. Videnscenter på Ældreområdet deltog med en stand og bringer her stikord fra nogle af dagenes aktiviteter. I et fælles symposium med overskriften ”Nyt fra forskningen” blev der holdt fire foredrag: Biomarkører til tidlig diagnostik Overlæge dr.med. Steen Hasselbalch, fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet talte om nye biomarkører til diagnostik af Alzheimer. Alzheimers forandringer i hjernen (Plagues og Tangles) starter flere år før sygdommen viser sig, og forskerne forsøger om det kan lade sig gøre at måle disse forandringer, før sygdommen er fremskreden. Det er i dag muligt at afgøre, om der findes såkaldte biomarkører Betamyloid (Plagues) og Total Tau (Tangles) i spinalvæsken ved rygmarvsprøve, og dette kan ved tvivl øge den diagnostiske sikkerhed. Desuden kan man ved at se på proteinstoffet i en PET-scanner opdage, om der er et nyt sporstof – såkaldt PIB – i hjernen. Dette ses i øget hyppighed hos mennesker med Alzheimer, men problemet er, at også raske mennesker (op til 20%) ses at have stoffet. Måske er der her tale om Alzheimer i et tidligt stadium, men det kræver længerevarende studier at få opklaret. Undersøgelsen kunne være en måde at finde Alzheimer i tidligt stadium. Steen Hasselbalch stillede i den forbindelse spørgsmål ved, om raske ældre, hvor der ikke er mistanke om demens, skal undersøges og konkluderede, at vi videnskabeligt er på vej ind i en tid med bedre diagnostik – men at vi skal blive bedre til at bruge biomarkører. Vacciner i forbindelse med demens Dernæst gav overlæge ph.d. Peter Johannsen, ligeledes fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet oplæg om brug af vacciner i forbindelse med demens. Håbet er at finde en vaccine der stopper sygdommen ved diagnosetidspunktet. Peter Johannsen fremhævede, at den behandling vi har i dag er symptombehandling, som ikke fjerner sygdomsprocessen inde i hjernen. Vi kan parallelforskyde forløbet, og de typer medicin vi har i dag holder op med at virke på et tidspunkt. Den meste forskning tyder på, at der kommer plaques først og tangles bagefter. Så det vil ifølge Peter Johannsen være en landvinding, hvis vi kan standse dannelse af proteiner, der klumper sig sammen til Beta-amyloid. Ved behandling med vaccine prøver man at lære organismens immunforsvar selv at standse den uheldige produktion.
Der har tidligere været gjort forsøg med vaccine, men forsøget blev stoppet, fordi nogle af forsøgspersonerne fik meningitis. De andre forsøgspersoner fik faktisk positivt udbytte. Psykofarmaka til demente – gør de skade eller gavn? Ledende overlæge Nils Chr. Gulmann, Århus pegede i sit foredrag på, at det er velkendt, at demens, udover hukommelsesbesvær, kan indeholde psykiatriske symptomer, såkaldt ”BPSD”. Forskellige undersøgelser peger på, at lidt henne i demensforløbet vil op til halvdelen have en adfærdsforstyrrelse, som de selv eller andre lider under. En nyligt udgivet undersøgelse (omtalt i DemensNyheder nr. 18) viser, at forbruget af antipsykotika på plejehjem har vist en stigende tendens. Forbruget af antidepressiva er næsten eksploderet, og det samme er angstdæmpende medicin, mens forbruget af sovemedicin har stabiliseret sig. Undersøgelser viser, at forbruget ikke er rationelt begrundet, men begrundet i traditioner, og at der er alvorlig risiko for bivirkninger, blandt andet medicinsk parkinsonisme. Antipsykotika fører til øget dødelighed ved demens. Medico-epidemiologiske undersøgelser viser, at dødeligheden er 2,75 gange højere. Man kan sige, at kuren er værre end sygdommen. Kun i to tilfælde kan forbrug af psykofarmaka ifølge Nils Chr. Gulmann forsvares: Ved svær aggressivitet, hvor man ikke kan gennemføre pleje og ved psykotiske symptomer, hvor patienten er tydeligt forpint. Medicinsk behandling kan betyde, at man læner sig tilbage og ikke ser kritisk på sin omsorg/pleje. Vi skal se på os selv, om plejen kan ændres, om der kan ændres på rammerne for plejen, eller vi skal gå til vores ledere. Læger tilkaldes ofte for at løse plejeproblemer, og rent etisk må man spørge sig, om man kan forsvare at påføre patienten nedsat livskvalitet, fordi adfærden er til gene for andre? Nils Chr. Gulmann anbefaler andre at arbejde efter Risskov modellen, som praktiseres ved gerontopsykiatrisk afdeling på Århus Universitetshospital, og som har betydet mindre forbrug af antipsykotika ved demens. Se også artikel om samme emne af Nils Chr. Gulmann i det nyeste nummer af tidsskriftet Gerontologi (nr. 3, 2007). DAISY projektet (Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse) Projektkoordinator Ane Eckermann fra Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet fortalte om tidlig indsats ved støtte og rådgivning til patienter og pårørende i DAISY projektet (Dansk Alzheimer Interventions Undersøgelse) forestået ved 5 danske centre. Daisy projektet tager udgangspunkt i, at det er vigtigt med en tidlig udredning, og at der er behov for at knytte tilbud om undervisning, træning og rådgivning sammen med de medicinske tilbud og behandling. DAISY projektet udgav i dagens anledning to internetbaserede manualer: Demensgudien og Model for rådgivning og undervisning. Demensguiden har tre indgange til materialet: for demente, for pårørende og for fagpersoner. Guiden indeholder bl.a. information om de forskellige demenssygdomme, juridiske forhold, sociale forhold samt hverdagen med demens, målrettet det tidlige demensforløb. Det er forskelligt, hvilken skriftlig information, den enkelte har behov for, og man kan i manualen selv sammensætte hvilke dele, man vil downloade. Se mere på www.hukommelsesklinikken.dk Symposium ’personalet omkring de demente’ Handicapvenlige ude- og indemiljøer Ergoterapeut Karen Tannebæk og sygeplejerske Gudrun Colding fra Ballerup Kommune fortalte om, hvordan mange års samarbejde med Stirling University i Skotland havde ført til, at man står for at åbne en sansestimulerende have ved Lindehaven, som er et plejecenter i Ballerup. Der ligger et stort planlægningsarbejde bag planen for haven i Ballerup, der er delt op i fire temaer: kolonihave, baggård, villahave og skov. I foredraget fortaltes om besøg på ”Silent Garden” og ”Iris Murdoch Building” med have i Skotland. Her bruges ledetråde i omgivelserne til at guide, så man ikke er afhængig af sin hukommelse for at finde rundt. I haven er det vigtigt at kunne orientere sig ved genkendelighed, og at haven vækker minder og sætter gang i aktiviteter. Man har valgt plantesorter, som er mere end fyrre år gamle, og som stimulerer sanserne, og som man får lyst til at dufte til eller til at smage på. Haven må også gerne invitere til at arbejde med opgaver som at luge. For at beboerne kan gå sikkert alene rundt i haven, sørger man for, at der ikke er så meget interessant at gøre henne ved havelågen. Løse småsten ved havelågen leder een tilbage hvor stien er rar at gå på. Stien, der er belagt med asfalt og grus ovenpå, er anlagt, så det er let at orientere sig, og så man altid vender tilbage. Muren er bred, og plankeværket er mindst 1,6 m højt og er camoufleret af planter og buske, der fortsætter med stigende højde i forskellige grønne nuancer. Der er slyngplanter, som giver skygge for solen, fordi mennesker med demens kan komme til at sidde for længe i solen uden at flytte sig. Inde i bygningen arbejdes også med stor synlighed, og der bruges piktogrammer, nogle med både billeder, tal og farver. Det kan også ske, at ting kan være gemt væk for ikke at distrahere. Kontrastfarver anvendes til for eksempel at fremhæve kontakter i væggen, man bruger kopper med farvede kanter, mens gulvbelægningen er i samme farver, men i let forskellige materialer for at angive forskellige funktioner. Også trappetrin har kontrastfarver, og kanten langs trappen er markeret med en ekstra farve på væggen. Selve rummenes funktion er gjort tydelige: Fra soveværelset og sengen kan man se toilettet, når døren står på klem. Toiletsædet og greb er røde mens toilettet er hvidt. Vandhaner er gammeldags med en varm og en kold hane. Desuden arbejder man bevidst med brug af lyset: mennesker søger imod lyset, og lys kan bruges til at understøtte den naturlige døgnrytme. I gangarealet er der bygget en ”memorywall” ind i muren med mange reminiscens-ting, der kan vække interesse for dem, som går forbi. Symposium ’dementes aktiviteter’ Demenskoordinator og ergoterapeut Vibeke Schønwandt fra Helsingør Kommune og ergoterapeuterne Anne Christoffersen og Camilla Kristensen fra Pilehuset i København gav oplæg. Vibeke Schønwandt fremlagde sine overvejelser med hensyn til valg af aktivitet ved demens og pegede på, at aktivitet og meningsfuld beskæftigelse hører til de grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens. For at kunne fortsætte sit liv med demens, er det vigtigt at erkende, hvad der er ens betydningsfulde aktiviteter: at spørge sig, hvad man har brugt sit liv på, hvad slags aktivitet man har valgt førhen og at finde den fællesnævner eller røde tråd, der har været i aktiviteterne. Er man glad for sociale aktiviteter, vedligeholdende, udviklende eller andet? Dernæst gælder det om at opretholde aktivitet, måske prioritere hvilke ting, man skal blive ved med at fastholde. Hvis det ikke kan lade sig gøre i helt samme omfang som før, kan man måske justere i forhold til udførelsen, i forhold til formålet eller man kan finde nye aktiviteter. Ergoterapeuterne fra Pilehuset fortalte ligeledes om, hvorledes man støtter aktiviteter for hjemmeboende borgere i København. I Pilehuset tages udgangspunkt i Tom Kitwoods blomst, og den brugte de to oplægsholdere som metafor i foredraget: Personalet sammenlignedes med gartnere, der arbejder på at få blomsterne (de demenslidende) til at blomstre. Nogle blomster foretrækker skygge og andre sol, men ingen blomster kan tåle tørke og mørke, og alle skal have næring. En dygtig gartner blev beskrevet som tålmodig, iscenesættende og også som detektiv: iagttagende, nysgerrig, udforskende og i stand til at samle enkelte dele til en helhed. I Pilehuset inviterer personalet de demenslidende til aktivitet, enten direkte ved brug af sig selv eller ved brug af genstande. Man tilpasser omgivelserne ved at guide, forenkle og bruge hjælpemidler (bordkort, brillesnor, rollator). Også planlagte aktiviteter i såkaldte ”kontakt-øer” bruges, fordi man har erfaring for, at fem minutter eller et kvarter med skræddersyet een-til-een kontakt, kan få hele resten af dagen til at gå godt. Slutteligt fremhævedes det som overordentligt vigtigt, at man som personale har mulighed for at få supervision. Knap 1000 mennesker deltog i demensdagene. Se mere om DemensDagene her: www.demensdagene.dk Demensferie på Nyborg Strand I ugerne 29, 30 og 31 arrangerer Demenskoordinatorerne i Danmark demensferie i samarbejde med Best Western Hotel Nyborg Strand. Det at kunne holde ferie giver overskud til at klare hverdagen, og derfor er ferie et ønske hos mange både familier og personale. I en invitationsfolder fremhæves det, demensferierne kan være en hjælp, både når familier og personale oplever det som uoverskueligt at arrangere ferie. Ved deltagelse i demensferie behøver man ikke tænke på at skulle planlægge og stå for det praktiske. I hver uge er der to demenskoordinatorer med som ferieguider. Ud over at hygge om feriegæsterne og arrangere underholdning, festaften og dans den sidste aften, vil de være behjælpelige, hvis der opstår problemer under ferien. Tilmelding senest den 15. juni til Kirsten Sejrøe, tlf. 7578 2174 eller mobil 2331 4948. Ved spørgsmål kontakt ligeledes Kirsten Sejrøe på ovenstående numre. Skriv plejetestamente – eller omsorgsbog Kolding Kommune opfordrer ældre til at skrive plejetestamente – især hvis de har en demensdiagnose. Når først man er blevet syg, er der ikke nogen, der kan give de helt almindelige dagligdags informationer. Spiser man f.eks. brød eller havregrød til morgenmad, og hvor tit får man vasket hår? Skriv det ned, opfordrer kommunen derfor. Jan Anthonisen og Palle Rasmussen som begge er demensramte og Margit Søe, som er pårørende har arbejdet i flere år med udvikling af plejetestamenter, og de foretrækker at kalde det ”min omsorgsbog”. Gruppen har givet oplæg på ’Erfaringsforum Demens’ i Svendborg, hvor de pointerede, at man som menneske vil have forskellige måder at skrive sine vaner og ønsker ned på. Nogle holder af lange beretninger, andre er til skemaer og atter andre til enkle illustrationer. Hovedsagen er, at sådanne personlige ønsker skrives, så de er nemme at overskue for andre og så de er mulige at justere og ændre. Kilder: Aktuelle Noter nr. 4, 2007 + oplæg den 26. april i ’Erfaringsforum Demens’, Svendborg. Ny bog om demens for social- og sundhedsuddannet personale ”Demens efteruddannelse” er en ny bog til brug for efteruddannelse og temaundervisning på social- og sundhedsskolerne og i praktikken. Den er skrevet af en række erfarne fagfolk inden for demensomsorg: Rolf Bang Olsen, Inge Carlskov, Dorthe Vennemose-Buss, Mette Søndergaard, Susanne Kaagaard og Bettina Skovgaard. Efter indledende kapitler om den normale hjerne og demenssygdomme følger afsnit om livshistorien og om demensomsorg med fokus på oprethold af dementes færdigheder. Dette følges af kapitler om pårørende, om tværfagligt samarbejde og om love og regler i forhold til demens. Bogen er bygget meget pædagogisk op med enkle illustrationer, cases, eksempler fra hverdagen, refleksionsøvelser og henvisninger til hjemmesider og litteratur i alle afsnit. Livshistorie er et gennemgående tema, og der gives stikord til indsamling af livshistorie og til aktivitet og samarbejde med pårørende. Læserne kan også få hjælp til at lave de obligatoriske handleplaner, der skal udarbejdes for beboere på pleje- og ældrecentre. For eksempel er der vist et skema til vurdering af funktionsniveau og til døgnrytmeplan og faste aftaler. I det sidste kapitel gives overblik over lovgivningen, som social- og sundhedspersonalet er omfattet af, og som indeholder en afvejning af på den ene side at sikre borgerens ret til selvbestemmelse og på den anden side at tilgodese den svage borgers behov for omsorg og hjælp. Forfatterpanelet har besluttet at bruge omtaleformen ”den demente” som gennemgående udtryk i bogen og har udeladt andre betegnelser som ”den demenslidende” eller ”den demensramte”. Det beskrives i forordet, at man har haft til intention, at ordet ”demens” skal rumme den respekt for det enkelte menneske, som er væsentligt i samarbejdet. ”Demens efteruddannelse – til social- og sundhedspersonale” af Rolf bang Olsen m.fl. er udgivet på Munksgaard Danmark. Den er på 176 sider og koster 188 kr. (vejl.pris). Se evt. mere på Gyldendals hjemmeside. 'Gerontopsykologi' – ny bog Det fremhæves i omtalen, at selvom mange ældre mennesker er tilfredse med tilværelsen, får en del alligevel brug for hjælp fra psykologer, når de bliver gamle. ”Det er ikke let at blive syg, at føle livets afslutning nært forestående, at have svært ved at opretholde et godt sexliv, at blive glemsom, at være socialt isoleret.” Bogen om gerontopsykologi rummer en række artikler, der på forskellig vis kredser om aldringens psykologi. Den er bygget over tre hovedtemaer: Gerontopsykologiens genstandsområde, den normale aldring og patologisk aldring. Den henvender sig især til psykologistuderende og færdiguddannede psykologer, men også til andre faggrupper med interesse for det aldrende menneske. 'Gerontopsykologi' af Lars Larsen (red.) udgives på Aarhus Universitetsforlag. Den er på 320 sider og koster 268 kr. + forsendelse 45 kr. Se mere hos Århus Universitetsforlag. Kursusforløb i socialpædagogik Anvendelse af magt i pleje af demente kan mindskes betydeligt ved hjælp af socialpædagogiske metoder. Det er et resultat, som fremhæves i evalueringsrapporten "Dokumentation af socialpædagogik som metode til at forebygge magtanvendelse", som Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service har fået udarbejdet. Derfor er der udviklet kurser i disse metoder for medarbejdere i ældreomsorgen. Udgifter til undervisere og konsulenter afholdes af Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. Kurserne er udviklet i samarbejde med Jydsk Pædagog-Seminarium. Alle kommuner kan søge om at få arrangeret disse kursusforløb. Undersøgelsen er omtalt i DemensNyheder nr. 14 – se videnscentrets database over ældre numre af DemensNyheder. Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Knud Damgaard Andersen Tlf. 72 42 39 72 eller www.spido.dk Demens og dyr Demenskoordinatorerne sætter i deres seneste nyhedsbrev fokus på, hvorledes dyr kan være til glæde for mennesker med demens. Fra Grønlykkeparkens bofællesskab i Greve Kommune, fortælles om projekt ”Besøgshunde”, hvor bofællesskabet hver tirsdag fra kl. 5-16 fik besøg af to hunde og deres hundeførere. Personalet observerede, at beboerne livede op på flere måder, og at hundene blev et fast samlingspunkt. Een beboer, som havde vanskeligt ved at komme ud af sin bolig, kom af sig selv ud i fællesrummet, en anden fik bedre mobilitet og smidighed, en tredje kunne holde koncentrationen længere. Yderligere information om projektet kan fås hos gruppeleder Christina Giarbini på telefon 4895 9000. Fra et andet plejecenter berettes om, hvorledes en hund forbedrede kontakten mellem tre gamle veninder, hvoraf den ene boede på et demensafsnit. Ved deres første møde på plejecentret havde de to raske veninder oplevet det svært og sorgfuldt at kommunikere med deres gamle veninde med demens. Ved det næste besøg inviterede de hende med på en hunde-lufte tur. Det var vinter med stærk frost, sol og sne. Under gåturen gik samtalen let: om sneen, om flaget ved kirken og om hunden. De to veninder udtrykte lettelse over, at de nu med gåturen havde fået ændret noget sørgmodigt til en god oplevelse. Historien stammer fra bogen ”Grøn Omsorg” af Gerd Johnsen. Omsorgsorganisationers Samråd, 2006. www.os-samraad.dk Endelig henvises der i nyhedsbrevet til artiklen ”Lammeterapi” af Anne Vesterdal, Sygeplejersken 1992; 28:4-8 og til et nyåbnet zoologisk museum ved navn ”Naturama” i Svendborg. Naturama er bygget op efter ”hands-on” princippet: man kan løfte, mærke og røre dyrene, og desuden lægges vægt på lydoplevelser. Museet er indrettet i samarbejde med Dansk Center for Tilgængelighed, så man kan komme frem overalt i kørestol. Se mere på www.naturama.dk Se også DemensNyheder nr. 14 og 17 om grøn omsorg: Se databasen over ældre numre af DemensNyheder. Kilde: DemensKoordinatorer i Danmark, Nyhedsbrev nr. 1. ISSN:1603-3086. Det giver færrest problemer, hvis du selv modtager nyhedsbrevet fra vores server i stedet for at få det videresendt fra andre. Det er let og hurtigt at tilmelde sig nyhedsbrevet: Send en tom mail til demenslist-on@aeldreviden.dk og du får nyhedsbrevet sendt direkte næste gang. Ved problemer – kontakt svendsen@aeldreviden.dk Framelding: demenslist-off@aeldreviden.dk DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside – hvor man også kan søge på e-nyhedsbreve, der tidligere har været bragt. Videnscenter på Ældreområdet udsender fire forskellige elektroniske nyhedsbreve. Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for de ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke de ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret