Videnscentret – VpÆ
|
INDHOLD: Pia Tafdrups digte
I bogen "Tarkovskijs heste" maler digteren Pia Tafdrup med stærke farver ordbilleder af sine oplevelser og følelser i forbindelse med sin fars demenssygdom, indflytning på plejehjem og død. Samlingens 50 digte følger den udvikling forfatteren går igennem – fra sorg og erindringer og til erkendelse af sin egen ændrede rolle, som vist i dette udpluk fra et digt: Digtene sætter stærke følelser i gang og giver indsigt i den usikkerhed, der bliver familiens lod på sidelinien. Et eksempel er familiens følelse af svigt ved at have medvirket til, at faderen er flyttet på plejehjem og ofte søger hjem igen: Digtene beskriver tæt og stærkt episoder i hjemmet, besøg på plejehjemmet og følelser ved faderens død og til han efter døden indtager en plads i forfatterens hjerte ”som en ny autoritet efter døden”. ’Tarkovskijs heste’ af Pia Tafdrup, 2006. 75 sider, pris 150 kr. Gyldendals Forlag. Kan bestilles hos forlaget.
Ressourcer hos gamle med svær demens Kirsten Amstrup, sygeplejerske og MA i social forskning og gerontologi, har skrevet bogen: ”Husker du, så glemmer jeg... Ressourcer hos gamle med svær demens”. I bogen præsenteres Kirsten Amstrups undersøgelse af de stærke sider og menneskelige ressourcer, som svært demente mennesker på plejehjem tager i brug i deres dagligdag. Igennem et halvt år har Kirsten Amstrup foretaget etnografiske studier (deltagerobservationer) på to plejehjem for svært demente beboere. Alle de stærke sider, som beboerne udviste, grupperes i ni overordnede kategorier, der findes hos mindst halvdelen af beboerne – for eksempel situationsindsigt, kulturel kompetence, vedholdenhed, fællesfølelse. De fundne ressourcer er til stede uden nødvendig sammenhæng med det kognitive funktionsniveau som måles i MMSE-testen. Kirsten Amstrup observerede, at de gamle menneskers ressourcer først og fremmest kom til udtryk i samværet med andre mennesker – men at de selv yderst sjældent tog initiativ til at bryde den isolerede position, som de ofte blev observeret i. Kirsten Amstrup konkluderer, at ”mennesker med demens har brug for andre menneskers støtte for at kunne forblive i livets strøm”, og hendes undersøgelse er en kraftig opfordring til personalet om at være sig deres ansvar for at fremme samvær og velvære bevidst. Kirsten Amstrups observationer er et vigtigt, nyt evidensbaseret og humanistisk bidrag til forståelse af livet med demens og et tiltrængt supplement til det medicinske billede af demens, som fokuserer på sygdomssymptomer og svækkelse. ”Husker du, så glemmer jeg... Ressourcer hos gamle med svær demens” af Kirsten Amstrup, 2006. 128 sider, pris 179 kr. ISBN: 8741224299. Hans Reitzels Forlag.
Bud efter demenshjælpere Ældreplejen i Ærø Kommune er ved at oparbejde et korps af frivillige, der skal lette livet for øens demensramte og deres pårørende. De sidste måneder har ældreplejen kørt et forsøg med en ”besøgsven-model” med frivillige til at aflaste familien. Forsøget har været en kvalitativ succes, og nu søger udviklingskoordinator Ulla Kronborg efter flere frivillige, som kunne indgå i et netværk på en seks til syv stykker. De frivillige er ifølge Ulla Kronborg ikke en erstatning for personalet men et tilbud om samvær og hjælp på en måde, som personalet slet ikke kan dække. Det kan for eksempel dreje sig om at sidde og snakke, at gå ud og købe nyt tøj eller andet. De frivillige har, inden de bliver sendt ud i ”aktiv tjeneste” gennemgået nøjagtig samme kurser i håndtering af de demente som det fastansatte plejepersonale. Jobbet som frivillig besøgsven er ulønnet. Kilde: Fyns Ams Avis, 8. januar 2007
Måling af social kognition Med det for øje at kunne støtte mennesker med demens til bedre social funktion, har et hold forskere afprøvet en række måder at måle social kognition på. I et pilotstudie blandt plejehjemsbeboere med og uden demens, har man testet en række forskellige sociale evner såsom: at kunne skelne mellem forskellige ansigter, at aflæse stemning/følelser i ansigtsudtryk eller på stemmer, at beskrive opfattelser af velkendte mennesker, at genkende sociale situationer og procedurer, at beskrive andres adfærd og mellemmenneskelige problemer. I studiet deltog 40 plejehjemsbeboere i alderen 73 – 94 år: 15 deltagere med kognitive handikap og 25 uden. De, som havde nedsat kognitiv funktion, klarede markant dårligere at skelne ansigter, at beskrive opfattelser af velkendte mennesker og at beskrive andres adfærd eller mellemmenneskelige problemer, men de var ikke dårligere til at aflæse stemninger eller opfatte sociale situationer end de, som ikke havde kognitive problemer. Undersøgelsen viser, at de gængse tests for hukommelse og kognitive vanskeligheder - som for eksempel MMSE – generelt ikke siger noget om vedkommendes evne til at fungere socialt. Flere faktorer, såsom medicinsk tilstand, humør, det sociale miljø og sociale vaner vil indvirke på de gamle menneskers sociale kompetencer, og jo bedre man kan pege på de vanskeligheder det enkelte menneske med demens har i forhold til at forstå andre, jo bedre vil man kunne forebygge den isolation, som de og deres familier ellers risikerer. Forskerne plæderer for, at opmærksomheden skærpes over for at blive bedre til at forstå og undersøge gamle menneskers sociale færdigheder for herved at blive bedre til at støtte mennesker i at fungere bedst muligt socialt. Washburn A M, Sands L P. Social Cognition in Nursing Home Residentes With and Without Cognitive Impairment. I: Journal of Gerontology, Psychological Sciences 2006, Vol 61 B, No 3. 174-179
Test af tryghedsalarmer med GPS Mennesker, som har svært ved at finde rundt, kan få mere bevægelsesfrihed, uden at familie eller personale skal bekymre sig om, at personen bliver væk. Tryghedsalarmen har pejlemulighed, så alarmen via GPS eller andet lignende system kan give oplysninger om, hvor præcis brugeren befinder sig på et givet tidspunkt. En del logger også på en server med faste mellemrum, så den sidst kendte position gemmes og kan hentes på internettet eller via SMS til tryghedsalarmen. Udover at tryghedsalarmen med GPS kan spore personen og sende en SMS-besked med positionsbeskrivelse, kan brugeren også tilkalde hjælp, hvis han/hun er faldet eller har svært ved at orientere sig. Hjælpemiddelinstituttet har testet og sammenlignet de forskellige tryghedsalarmer, som findes på det danske marked. Der er blandt andet set på kvaliteter som pris, vægt, kommunikationsmuligheder, vandtæthed, aktiveringsknapper og batteridriftstid. Se og download beskrivelser af produkterne hos Hjælpemiddelinstituttet. Kilde: Hjælpemidlet 2006, nr. 4
Neuropilot som personlig hjælper ”En PDA med GPS-funktion – en såkaldt neuropilot – skal kunne hjælpe mennesker med kognitive vanskeligheder med at finde vej, at huske dagligdags aktiviteter, give instrukser i hvad man skal kunne i givne situationer og berolige sin bruger om, at han er på rette vej.” Således præsenteres et udviklingsarbejde, der er i gang i en lille dansk virksomhed i samarbejde med Center for Hjerneskade. Det er tanken, at neuropiloten skal være et modellerbart og dynamisk redskab, som man løbende kan tilpasse til den enkelte bruger. For eksempel til at guide vedkommende rundt i byen, erindre om at det er tiden at tage til et aftalt sted, eller den kan indeholde en tjekliste der popper op, inden man går ud af døren: husk at gøre de og de ting... Kilde: Hjælpemidlet 2006, nr. 4
Gode historier fra Nordjylland ”Demensnetværket i Nordjylland” er et fagligt netværk bestående af demenskoordinatorerne fra kommunerne, en repræsentant fra gerontopsykiatrisk afdeling i amtet, en repræsentant fra Alzheimerforeningen, en repræsentant fra Styrelsen for Social Service og en fra Videnscenter for Demens. Netværket har kunnet sprede erfaringer og ideer, det har betydet bedre samarbejder og koordinering – og har samtidig også givet motivation og energi. Et af netværkets projekter har været at samle gode historier og at fortælle dem dels til hinanden og eksternt. Ni historier fra forskellige af netværkets kommuner er udgivet i en pjece, hvor netværket også præsenteres yderligere. Interesserede, som vil starte et netværk, er velkomne til at kontakte leder af Videnscenter for Demens, Aase Marie Ottesen på telefon 9635 4792, aot@psyk.nja.dk Kilde: Nyhedsbrev nr. 4, DemensKoordinatorer i Danmark. December 2006
Højskolekursus for familier med demens Seniorhøjskolen i Nørre Nissum holder kursus om demens den 7. – 13. februar 2007. Formålet er ”at tilbyde personer med tidlig demens og deres pårørende et højskoleophold med spændende undervisnng og debat om aktuelle emner, udflugter, uforpligtende samvær med andre, seniordans, vandmotion m.v. Psykofarmaka – en ”kemisk tåge” 28 procent af de ældre på danske plejehjem får antipsykotisk medicin, deriblandt mange demente. Og forbruget har været stigende: for ti år siden lå forbruget på ti procent. En undersøgelse foretaget af Lægemiddelstyrelsen viser, at 14 procent af demente plejehjemsbeboere og 8 procent af demente, der bor i eget hjem, er i behandling med både antipsykotisk medicin og benzodiazepiner. Det er alt for mange ifølge gerontopsykiater Nils Gulmann. Kliniske undersøgelser viser, at effekten af antipsykotisk medicin er begrænset, og at de bivirkninger, medicinen har: træthed, muskelstivhed, nedsat mimik i ansigtet og problemer med finmotorik, kan medføre øget risiko for faldulykker. Mange steder bruges det til beboere, som er rastløse eller søger væk fra institutionen. Nils Gulman kalder effekten en slags kemisk tåge, hvor det, man har fjernet, er evnen til at gå, ikke lysten. Medicinen kan for eksempel bruges, når en dement person er uforudsigeligt aggressiv og uden varsel er voldelig over for de andre beboere eller personalet, men ”det er aldrig medicin, som bør anvendes til et dement menneske, fordi han eller hun modsætter sig pleje”, slår Nils Gulmann fast. Det varierer, hvor meget antipsykotisk medicin, der anvendes på landets plejehjem. Men på plejehjemmet Elmevang i Solbjerg ved Århus får kun fire procent af beboerne antipsykotisk medicin. De har været gennem en proces, hvor der blev sat fokus på forbruget af medicin. Der har været holdt møder for både praktiserende læger og plejehjemmets personale og kurser om psykofarmaka, som har betydet, at alle ser mere kritisk på beboernes medicinskema. Samtidig har de ansatte været på kurser i demenspleje. Kilde: Fag og arbejde, januar 2007 Det giver færrest problemer, hvis du selv modtager nyhedsbrevet fra vores server i stedet for at få det videresendt fra andre. Det er let og hurtigt at tilmelde sig nyhedsbrevet: Send en tom mail til demenslist-on@aeldreviden.dk og du får nyhedsbrevet sendt direkte næste gang. Ved problemer – kontakt svendsen@aeldreviden.dk Framelding: demenslist-off@aeldreviden.dk DemensNyheder lægges efter udsendelsen på vor hjemmeside – hvor man også kan søge på e-nyhedsbreve, der tidligere har været bragt. Videnscenter på Ældreområdet udsender fire forskellige elektroniske nyhedsbreve. Du er velkommen til frit at bruge og citere DemensNyheder. Husk også vor hjemmeside og vor direkte telefonlinje 39 40 58 47. Redaktion: Videnscenter på Ældreområdet er en uafhængig og selvejende institution, hvis primære formål er at indsamle, bearbejde og formidle uvildig viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. Centret arbejder for de ældres ligestilling, ligebehandling og ligeværd samt for at styrke de ældres muligheder for aktivitet, deltagelse, synlighed og indflydelse i samfundet - og samtidig forebygge negative konsekvenser af sygdom, svækkelse og isolation.
|
||
| Mere om nyhedsbrevet Læs mere om DemensNyheder |
Søg i arkivet over DemensNyheder Her kan man søge på alle emner i de udkomne numre af nyhedsbrevet. |
Sidst opdateret