ANNE LEONORA BLAAKILDE
LIVET SKAL LEVES
- forlæns, baglæns og sidelæns
12 samtaler om livsløb
Gyldendal, 2005
280 sider, 299 kr.



En bog om livsløb med 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91.

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os.

Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.

Sidst opdateret 23/11/09