Kommentar:

MERE END EN TAND TIL

Af Inga Skjærris, bestyrelsesformand for Videnscenter på Ældreområdet

Mere end en tand til

Vi har gratis, offentlig tandpleje for børn og unge indtil det fyldte 18. år. Og det er godt, at de regelmæssigt undersøges, og der sørges for forebyggende behandling. Men denne aldersgruppe er, ifølge professor Poul Holm-Pedersen, Ældreforskningscenteret på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, oftest fri for tandsygdomme. Alvorlige tandproblemer opstår med alderen og jo ældre, jo flere problemer. Behandlingen bliver stadig mere kostbar for de ældre, idet mange behandlingsformer ikke er dækket af sygesikringen, og egenbetalingen ligger nu på over 80 pct. for hjemmeboende ellers raske pensionister.

Her er der tale om en fordobling af egenbetalingen siden begyndelsen af 1980’erne. Ældre Sagen har beregnet, at ældre betaler dobbelt så meget for at gå til tandlæge som gennemsnittet af den voksne del af befolkningen. Ifølge tal fra i fjor betaler ældre således i snit 4.000 kr. i tandlægeregning om året. Så det er en dyr fornøjelse for ældre, der i højere grad end tidligere ønsker at bevare deres tænder og måske livet igennem har ofret en mindre formue på dem.

Det har dog haft sin effekt. For ifølge skøn fra Tandlægeforeningen er procenten af 65-74-årige, der er tandløse, faldet fra 51 i 1987 til 13 i 2008. For de 75+-årige er der næsten tale en halvering fra 66 til 34 pct. Omvendt steg procenten af dem, der havde 20 eller flere tænder. For de 65-74-årige er der tale om en stigning fra 16 til 55 pct. For de 75+årige fra 7 til 27 pct. Alligevel mangler danskerne flere tænder end fattige afrikanere, hvilket til dels skyldes, at danskernes sukkerforbrug er fire-fem  gange højere end afrikanernes. Det er værd at betænke med det ’syrebad’ i form af juice og saft, der bydes vore ældre på plejehjemmene.

En god tandsundhed sikrer ikke blot et pænt udseende og spiller hermed en social rolle i omgangen med andre, men giver også øget sundhed, idet gode tænder sikrer, at pensionisten kan indtage en varieret kost. Ubehandlede tandskader går ud over tyggefunktionen og dermed er der færre ting, den ældre kan spise.

Men hvad er problemet?

• Færre i de store byer og flere på lande er tandløse, og tandløshed er socialt ulige fordelt og er især relateret til manglende eller lav uddannelse og indkomst
  
  
• 20 pct. af de svageste voksne, heriblandt mange pensionister, kommer ikke til regelmæssig tandpleje
  
• Blandt de fattigste 10 pct. var hver tredje ikke til tandlæge en eneste gang i perioden 2000-2004 – hos de 10 pct. rigeste var det kun en ud af 17. Størst fravær ses blandt de fattigste ældre over 69 år, hvor over halvdelen ikke havde besøgt en tandlæge i fem år
  
  
• Sygdommen paradentose rammer flere og flere ældre, fordi de bevarer deres tænder langt op i årene. Det drejede sig i 2005 om en femtedel i alderen 65-74 år, der havde svær paradentose, mens ca. 50 pct. havde moderat paradentose
  
  
• Mens samtlige danskere i snit i år 2000 havde halvandet ubehandlede huller i tænderne, var det for de 85-årige i Glostrup-undersøgelsen syv tandflader med ubehandlet caries
  
  
• Op mod en mio. danskere har en eller anden form for aftagelig tandprotese. De yngre årgange – 40-50-års alderen – får typisk protese, fordi det er for dyrt at gå til tandlæge, de har tandlægeskræk eller har ikke været omhyggelige nok med tandbørsten
  
  
• Med alderen og øget forbrug af medicin reduceres mundens naturlige renholdning via spyttet
  
  
• På mange plejehjem er der ikke tilstrækkelig viden om, hvordan man skal børste de ældres tænder – og i visse tilfælde gives der helt op med at hjælpe f.eks. demente med mundhygiejnen.

Yngre som ældre borgere kan få gratis lægehjælp hos deres praktiserende læge, lige som hospitalsbehandling er gratis. Hvorfor skal man ikke betale for at få behandlet en bullen finger eller få indsat en ny hofte, når man som ældre skal betale stort set hele udgiften til at få behandlet sine tænder? Det spørgsmål har flere politikere stillet sig.

I december 2006 arrangerede Det Radikale Venstre en høring om en bedre (fordeling af) brugerbetaling, og 29. maj i år førstebehandlede Folketinget et beslutningsforslag fremsat af Socialdemokraterne om indførelse af frihedsrettigheder for kommunerne. Som et sidste punkt hedder det: ”Kommunerne skal have frihed til - uden først at skulle søge om dispensation - at tilbyde f.eks. gratis tandpleje hos skoletandlægerne for de fattigste ældre medborgere”.

Så flere partier arbejder altså videre med spørgsmålet. Men sundhedsminister Jacob Aksel Nielsen (K) mener ifølge Politiken, at der i vidt omfang er taget højde for, at forskellige borgere har forskellige tandplejebehov, og at de økonomisk dårligst stillede er dækket ind med forskellige tilskud.

Ikke alle er enige heri. I Tandlægeforeningen ønsker man, at nogle grupper får større tilskud end andre – eksempelvis til dem med aggressiv paradentose. ”De ældre er den forsømte gruppe i dansk tandpleje. Ældre i egen bolig har en uacceptabel dårlig tandstatus, som der burde rettes op på med bedre tandplejetilbud og sundhedsprogrammer”, siger Poul Erik Petersen, der er professor i samfundsodontologi ved Tandlægeskolen på Københavns Universitet og øverste chef for Verdenssundhedsorganisationen WHO’s globale tandplejeprogram.

”Det drejer sig i høj grad også om, at de nuværende pensionister pr. automatik fik trukket deres tænder ud i deres unge dage, hvis det gjorde ondt. Mange lider nu af mundsygdomme, fordi de ikke mener, at de har råd til at gå til tandlæge bl.a. for at få justeret deres protese”.

Men vi har da omsorgstandpleje, vil en eller anden måske sige. Ja, for dem med funktionsnedsættelse, handicap mv. – hvilket for ældre typisk vil være plejehjemsbeboere – har kommunerne pligt til at oprette tilbud med forebyggelse og behandling, men dette beror på et skøn og har karakter af brandslukning eller ligger oftest på ”lavest effektive niveau”, som en embedsmand udtaler. Egenbetalingen hertil kan (men ikke altid skal) være på 415 kr. årligt. Ordningen omfattede i 2007 ifølge Danmarks Statistik 30.607 personer over 18 år, men hvor mange af disse der er pensionister er ikke opgjort. Den kommunale udgift til tandpleje for disse grupper var alene i 2002 på ca. 300 mio. kr.

På Tandlægeskolen i København har man undersøgt effekten af ret simpel forebyggende indsats. Alle forsøgspersonerne fik kontrolleret antallet af huller. En gruppe fik besøg af en tandplejer, der en gang om, måneden rengjorde tænderne, en anden gruppe fik stærk fluorholdig tandpasta og besøg af tandplejer, mens den sidste gruppe gjorde, som de plejede. Efter otte måneder var hullerne gået i sig selv for de første to grupper.

”Da tandsættets forfald starter, inden de ældre kommer på plejehjem, bør der sættes ind med forebyggende hjemmebesøg”, siger professor Poul Holm-Pedersen.

Forsøgsordninger i Herlev og Ballerup Kommuner, hvor det kommunale tilskud og brugerbetalingen er den samme – altså 50:50 og ikke 20:80 – har vist, at opsøgende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud til svage voksne får hovedparten af borgerne ind i regelmæssig tandpleje. Normalt er tilslutningsprocenten for disse grupper på 35. Den blev fordoblet i Herlev. I Ballerup, der på et tidspunkt var nødt til at hæve brugerbetalingen, faldt tilslutningsprocenten. I forsøgsordningerne kan de ældre vælge mellem at gå til egen tandlæge eller blive behandlet i den kommunale tandpleje.

Så det nytter altså. I år 2008 burde den billigste behandling ikke være tandudtrækning og alternativet til sunde egne tænder være tandprotese eller søbemad!

Inga Skjærris er formand for Videnscenter på Ældreområdets bestyrelse og forhenværende borgmester (V) i Ramsø Kommune.


Artiklen har været bragt i Dagbladet Sjælland, 25.7. 2008.

Til toppen