Kommentar:

SATSPULJEN SKABER EN SKÆVVRIDNING

Af Inga Skjærris, bestyrelsesformand for Videnscenter på Ældreområdet

Skal de ældre atter snydes? Det spørgsmål må man stille sig, efter at finanslovsforslaget for 2010 er fremlagt, og de politiske forhandlinger om den såkaldte satspulje så småt er gået i gang. For de ældre er end ikke nævnt i regeringens oplæg - skønt folkepensionisterne bidrager som langt den største gruppe til puljens midler.

Satspuljeordningen blev indført i 1990 og er siden blevet reguleret flere gange. Senest i 2003, da Dansk Folkeparti blev indlemmet i forligskredsen. Eneste parti uden for puljen er Enhedslisten.

Som noget nyt er indført et ”armslængdeprincip”, hvor folketingspolitikerne bag forliget ikke i samme grad som tidligere vil være direkte involveret i tildelingerne, men i højere grad lægger ansvaret for udvælgelse af støtteberettigede over i ministeriet.

Overførselsindkomsterne reguleres årligt med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag af lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Men ikke hele beløbet udbetales til modtagerne af overførselsindkomster, der bl.a. er førtids- og folkepensionister. 0,3 pct. ender i satspuljen.

Modtagerne af overførselsindkomster har derfor konstant et efterslæb i forhold til den almindelige lønudvikling.

Fra kattelem til ladeport
I Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning hedder det, at formålet med puljen er »at forbedre vilkårene for overførselsindkomstmodtagere« - og så kommer kattelemmen - »og til forebyggende foranstaltninger m.v. for svage grupper«. Kattelemmen er med tiden blevet så stor som en ladeport. Stadig flere midler går til de sidstnævnte grupper og dermed færre til de ældre.

Satspuljen for 2010 er på 936 mio. kr., men kun 767 mio. er ”frie” midler. En række projekter overføres fra år til år. Her kan nævnes til psykiatri, styrket indsats for personer, der har forsøgt selvmord, dag- og døgnbehandling af alkoholikere, indsats for voldtægtsofre, misbrugte børn mv.

I sig selv er det smukke initiativer, men de fleste har intet med modtagere af overførselsindkomster at gøre.

Især de yngre årgange vejer tungt. Regeringen har således foreslået ikke færre end to reformer for børn og unge finansieret af satspuljemidlerne. Det er Barnets reform og senest ungdomspakken Ny Start. Den sidste på 700 mio. kr. over de næste fire år er bl.a. den med styrket indsats mod ungdomskriminalitet, nedsættelse af den kriminelle lavalder til 14 år og fodlænker til børn fra 12 år.

Men Socialdemokratiet, der er forligspart i satspuljeforliget, truer med at nedlægge veto og smække den sociale kasse i, hvis nedsættelsen af den kriminelle lavalder bliver en del af pakken.

Så spørgsmålet er, hvor meget der bliver tilbage af de ”frie” midler til modtagerne af overførselsindkomsterne - og ikke mindst til de ældre. Den 1. januar 2008 modtog 867.200 folkepension. Og de er ikke blevet færre siden. Hvilken del får de ældre og de organisationer, der arbejder til fordel for de ældre, i satspuljemidlerne?

Måske skulle de ældre med evangelistens ord blive som børn igen for overhovedet at have en chance?

Inga Skjærris er formand for Videnscenter på Ældreområdets bestyrelse og forhenværende borgmester (V) i Ramsø Kommune.

Artiklen har været bragt i Jyllands-Posten den 19. oktober 2009.

Til toppen