Kommentar:

NU IGEN...

Af Inga Skjærris, bestyrelsesformand for Videnscenter på Ældreområdet

Man tror det vel ikke, men håber desto mere, at det er sidste gang, man kan læse om plejehjemsskandaler, omsorgssvigt af ældre, manglende overholdelse af lovgivningen og bureaukratisk koks på ældreområdet. Men hver gang skuffes man. Seneste eksempel er Politikens omtale 16. januar i år af de rædsler en ældre ben-amputeret kvinde fra Dragør Kommune har været igennem.

Som Politiken fremstiller sagen, er den på én og samme tid grotesk, men også meget sigende. I korthed drejer den sig om den 82-årige Ursula Lundqvist, der pga. årelang sukkersyge har fået begge ben amputeret – først det ene i februar, så det andet i august i fjor. Imellem de to operationer fik hendes søn brev fra kommunen, om at hun var død, og at kommunen gerne ville have de udlånte hjælpemidler tilbage! Siden marts i fjor har Ursula Lundqvist ventet på en kommunal el-scooter. Hun venter endnu. Som et ’plaster på såret’ bevilligede kommunen hende i december forlænget fodpleje! I øvrigt bor fru Lundqvist i en såkaldt handicapvenlig bolig på 1. sal uden indvendige dørtrin og med elevator. Imidlertid kan hun fra sin kørestol ikke nå vasken i køkkenet og må bruge kummen i badeværelset til at vaske op i. Hun har fået bevilget en - og kun én - sliske til at forcere dørtrinnet ud af lejligheden eller ud på altanen, men så kan hun ikke komme ind igen. En gang har hun fået kommunal hjælp til rengøring.

Hvad er der gået galt? Hvad er kommunens forklaring/undskyldning? Ja, for det første beklager kommunen brevet til sønnen med, at det er en ”menneskelig fejl” - men altså en af den slags fejl, der ikke må ske.

For det andet skulle fru Lundqvist selv have selv meddelt kommunen, at hun var ben-amputeret. Hvorfor nu det? Når man ved, hvor mange oplysninger, der farer rundt mellem offentlige myndigheder, må det være på linje med, at et hospital i forbindelse med udskrivning af en ældre patient oplyser kommunen om, at den ældre efter at være kommet hjem har brug for hjemmehjælp. At det også kan gå galt, viste en sag fra Helsingør for nyligt, hvor kommunen ikke fik denne oplysning fra sygehuset, og en ældre mand blev fundet død i sin lejlighed. Hvis persondataloven forhindrer informationer om ben-amputation o. lign. fra sygehuset til kommunen, må loven laves om!

Og den manglende el-scooter skyldes, at Dragør Kommune i forbindelse med kommunalreformen indgik et samarbejde på hjælpemiddelområdet med nabokommunen Tårnby. Dette samarbejde har ikke fungeret tilfredsstillende, hvorfor Dragør Kommune har hjemtaget området. Alligevel skal fru Lundqvist vente yderligere halvanden måned, før hun får sin el-scooter. Så er der helt præcist gået et år. Sagens koks taget i betragtning, må Dragør Kommune kunne afkorte ventetiden i denne og tilsvarende sager yderligere. Samt i øvrigt overveje om den ældre kvinde ikke har behov for hjælp til rengøring.

Desværre er dette eksempel på omsorgssvigt fra Dragør ikke enestående. Lyngby-Taarbæk Kommune, der er den af hovedstadsområdets kommuner, der senest hjemtager færdigbehandlede ældre fra sygehuset, har for nylig været i mediernes søgelys. Her tilbydes de ældre små værelser på 10-15 kvadratmeter uden bad og toilet – nogle af dem har tidligere været brugt som pulterrum. Ved hjemtagelse af de såkaldte ’ventepatienter’ fra sygehusene vil kommunen nu stuve de ældre sammen to og to i de små værelser. Efter kritikken har kommunen nu besluttet at bygge 100-120 nye og langt større plejeboliger. Men – det kommer unægtelig sent. Ikke færre end 28 kommuner har stadig boliger på 20 kvadratmeter eller derunder.

Ifølge loven skal en tidssvarende plejebolig have eget bad, toilet og køkken, men der er hverken lovkrav om eller tidsfrist for, hvornår utidssvarende boliger skal nedlægges og omdannes til anstændige og tidssvarende hjem for de ældre. En plejeboligreform fra 1996 lagde op til, at det skulle ske inden for en ”kortere årrække”. Men som det er fremgået, er der lang vej igen.

Som om det ikke skulle være nok, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, at praktisk hjælp til rengøring hos borgere over 67 år er blevet halveret siden år 2000. Dertil kommer, at kun ganske få af landets 98 kommuner gennemfører de såkaldte forebyggende hjemmebesøg hos alle ældre over 75 år. Det fremgår af en optælling foretaget af Ankestyrelsen.

Alt dette kan vi ikke være bekendt, og vi må som samfund kunne gøre det langt, langt bedre for den ældre del af befolkningen. Så vi ikke igen og igen skal være vidende til de mange sager om omsorgssvigt. Ikke for vores skyld. Men for de ældres.

Inga Skjærris er formand for Videnscenter på Ældreområdets bestyrelse og forhenværende borgmester (V) i Ramsø Kommune.

Til toppen