Årsberetning


2005

Videnscenter på Ældreområdet

Hop direkte til:
Bestyrelse
Medarbejdere
Konferencer
Debatmøder
Gå hjem møde
Publikationer
DCM-kurser
Tidsskriftet Alderens nye sider
E-nyhedsbreve
Hjemmeside
Fagpanel
Evaluering af VpÆs produkter
Udredning om ensomhed
PR
Forespørgsler

Videnscenter på Ældreområdet har som sin primære opgave at indsamle, bearbejde og ikke mindst formidle viden om forskning, forsøg og udvikling på ældreområdet. 

Videnscentret er en selvejende institution, der dækker ældreområdet i bredeste forstand. Vi beskæftiger os med mange forskellige spørgsmål i forbindelse med aldringsprocesser, alderdom og ældre mennesker. 

Året 2005 har for Videnscenter på Ældreområdet været præget af, at der var arbejdsro.  Bevillingen i disse år rækker for en gangs skyld over en årrække, hvoraf der i de første par år oven i købet er tale om en bevilling svarende til det ansøgte. 2005 har derfor indebåret endnu flere aktiviteter end de foregående år. 

Videnscentret har således afholdt 3 konferencer, 2 debatmøder, 1 gå-hjem-møde, udgivet 5 publikationer, startet endnu et e-nyhedsbrev (ud over de 3 eksisterende), udgivet sit trykte nyhedsbrev ’Alderens Nye Sider’ i 4 temanumre, vedligeholdt den omfattende hjemmeside og besvaret forespørgsler i stigende omfang. 

BESTYRELSE
Videnscentret har en bestyrelse på 13 antal medlemmer, der repræsenterer mange forskellige dele af samfundet og ældreverdenen.
Se bestyrelsen. 

MEDARBEJDERE
I 2005 har Videnscentret haft 9 medarbejdere, heraf ca. halvdelen på deltid.
Se medarbejderne.

KONFERENCER

Der har i 2005 været afholdt tre konferencer:

• ’Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale' i København
• ’Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale' i Kolding
• ’Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg?’ i København
  
  

Samarbejdet mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale


Foto: Nina Lemvigh-Müller

Forårets konference blev afholdt den 14. april i Eigtveds Pakhus under titlen ’Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale. En treklang med mislyde?’ Konferencen havde 210 deltagere.

Befolket med gode viljer
“Plejehjemsområdet er befolket af gode viljer, men alligevel går det igen og igen galt og kan endog ende i retssager. Det er et problem, at det danske system ikke er indrettet på de pårørende. Deres rolle er meget usikker”, sagde lederen af Videnscenter på Ældreområdet, cand.psych. Dorte Høeg, i sin historiske gennemgang på videnscentrets konference.

Cand.psych. Eva Bonde Nielsen, ligeledes fra videnscentret, har gennemført et litteraturstudie, der omfatter 136 undersøgelser fra 1980 til 2004. Ingen litteratur omhandler alle tre elementer samtidig, og de færreste vedrører beboerne på plejehjem.

Det fremgik af studiet, at 60 pct. af beboerne ikke selv har taget beslutningen om at flytte ind på plejehjem. 46 pct. af beboerne på 19 danske plejehjem fik besøg af familie og venner mere end en gang ugentligt, mens 85 pct. fik det mindst en gang hver 14. dag. Men med demens og øget svækkelse falder besøgshyppigheden, lige som denne er meget forskellig fra plejehjem til plejehjem. Og når det handler om trekants-samarbejdet, er det ikke noget, der sker fra toppen, men ofte foregår på femte eller sjette niveau i plejehjemshierakiet.

Læs omtale af konferencen.

Konferencen om ’Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale’ blev gentaget  den 8. november på Koldinghus.

Se omtale, fotos og powerpointshow fra konferencen.
 

’Hvordan udvikler og dokumenterer man de forebyggende hjemmebesøg?’

Konferencen afholdt den 2. november 2005 i Eigtved Pakhus markerede offentliggørelsen af projektet ’Dokumentationsværktøj til forebyggende hjemmebesøg’, som Konsulent- og formidlingsenheden Udvikling og Dokumentation har stået for sammen med Videnscenter på Ældreområdet.

Fokus for konferencen var tosidig: Dels handlede den om ’det gode hjemmebesøg’ og dels om, hvorledes de forebyggende hjemmebesøg dokumenteres.

Otte kommuner – Birkerød, Hvalsø, Hvidovre, Nakskov, København, Roskilde, Rødovre og Stenløse – har deltaget i metodeudvikling og har produceret en række konkrete eksempler på dokumentationsredskaber, som kan findes og hentes fra videnscentrets hjemmeside.

Materialet kaldes en værktøjskasse og består af forskellige redskaber til synliggørelse og dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen, der har været leder af udviklingsprojektet, fremhævede på konferencen, at det er tanken, at værktøjskassen stadig skal udvikles. Bolden er så at sige givet op til at udvikle arbejdet med at dokumentere og synliggøre de forebyggende hjemmebesøg. Knud Erik Jensen og projektergoterapeut Eva Jepsen gennemgik materialet, som kan ses her: Værktøjskassen. Lave link til værktøjskassen?

På konferencen blev det forebyggende hjemmebesøgs særlige karakter fremhævet af flere. Besøget og samtalen i hjemmet er et åbent møde mellem en borger og en kommunal medarbejder. Mødet er uden fastlagt dagsorden, og det er medarbejderens opgave at lytte godt og skabe refleksion, handlekraft og øget selvværd. Formålet er at skabe tryghed og trivsel, yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder samt at hjælpe til, at borgeren bedre udnytter egne ressourcer og bevarer funktionsniveauet længst muligt.

De forebyggende medarbejdere er oftest de første kommunale repræsentanter i hjemmet, og de er mange gange også borgerens eneste kontakt med kommunen. Deres viden om borgerens sundhed og eventuelle vanskeligheder kan bruges i den kommunale planlægning. Men det kræver, at de forebyggende medarbejdere synliggør deres erfaringer. Flere af indlæggene pegede på vigtigheden af ledelsesmæssig opbakning for at få udviklet dokumentationsredskaber og prioriteret det forebyggende arbejde.

Se referatet fra konferencen.

DEBATMØDER

Der har i 2005 været afholdt 2 debatmøder

• Gamle, nye danskere
• Ældres velfærd

’Gamle nye Danskere’

Debatmødet om ældre fra de etniske minoriteter ’ Gamle nye Danskere’ blev afholdt den 12. maj i Eigtved Pakhus og havde 66 tilmeldte deltagere i alt, på trods af et godt panel, (fint placeret) annoncering i dagspressen og udsendelse ad de sædvanlige elektroniske kanaler - og at debatmødet som sædvanligt var gratis for deltagerne. Det afspejler desværre nok en manglende interesse for emnet, som også andre arrangører har erfaret om netop dette emne. Men debatmødet forløb fint. Der var god debat med deltagerne i salen, som var meget aktive og tydeligt meget engagerede og vidende om feltet.

Debatmødet indledtes med et oplæg af konsulent, mag.art. Susanne Posborg. Oplægget var en opsummering af det skriftlige materiale, hun forud for mødet havde udarbejdet for videnscentret. Det bringes i sin helhed i et temanummer af videnscentrets blad, Alderens nye sider, som også rummer pluk fra debatten.

I panelet sad 

• konsulent Lars Holmboe, Interkulturel Rådgivning, Århus
• projektkoordinator Malik Hussain, Etniske Ældre I Fokus, København
• forsknings- og undervisningsassistent Charlotte Egeblad, Aalborg Universitet
• konsulent Lis Vidkjær Hjorth, Ældre Sagen, København.

Betegnelsen 'minoriteternes minoritet' er Susanne Posborgs og går på, at blandt den minoritet, som 'nydanskerne' eller danskere med anden etnisk baggrund udgør i det danske samfund, er de ældre også en minoritet. I 2005 er der således 9.627 gamle, nye danskere i alderen 65-80+ år. I 2021 vil denne aldersgruppe udgøre 25.966 eller 3,1 pct. af befolkningen. Ser man på den lidt yngre aldersgruppe er der i 2005 ca. 20.000 i alderen 50-59 år. De vil i 2021 udgøre 55.000.

Men ét er de talmæssige størrelser. Noget ganske andet om den 'kommende generation' af ældre med anden etnisk baggrund vil være så forskellig fra os 'gamle, gamle danskere'. Flere plæderede på mødet for, at 'nydanskerne' har aftjent deres værnepligt som netop 'nydanskere' og ønsker at blive betragtet som - danske (stats)borgere. På dette møde drejede det sig først og fremmest om de etniske ældre, der er gamle nu - og måske bliver tidligere ældre end det tidspunkt, vi normalt mener, at alderdommen indtræder. Men i øvrigt er de etniske ældre lige så forskellige som alle andre ældre på dette som på andre punkter.

Se fotos og omtale af debatmødet.

'Ældres Velfærd’

Foto: Nina Lemvig-Müller

Den 1. september blev efterårets debatmøde 'Ældres Velfærd ' afholdt i Eigtveds Pakhus i København. Der var ca. 130 tilmeldte deltagere til debatmødet. Det handlede om  Velfærdskommissions tanker om revisioner på ældreområdet. Få måneder før den regeringsnedsatte Velfærdskommission kom med sine afsluttende konklusioner - det skete den 20. december - satte Videnscenter på Ældreområdet en række økonomer stævne, der hver for sig repræsenterede relevante organer. De skulle veje de mange bud for og imod, der har været på det fremtidige ældreområde. At der kommer flere ældre, og at forsørgelsen af dem ikke bliver et uoverstigeligt problem, var panelet enige om. Også at hele diskussionen ikke alene måtte fokusere på efterlønnen.

I panelet sad 

• professor Jørn Henrik Petersen, Syddansk Universitet, som repræsentant for Velfærdskommissionen,
• professor Jesper Jespersen, RUC, som repræsentant for den alternative velfærdskommission,
• professor Hans Zeuthen, som repræsentant for Ældre Sagens Velfærdstænketank,
• professor Jørgen Goul Andersen, Aalborg Universitet, som repræsentant for Videnscentrets fagpanel,
• direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
• professor og overvismand, Peter Birch Sørensen, Københavns Universitet.

Debatten var temaet for oktobernummeret af ’Alderens Nye Sider’.

Se omtalen af debatmødet.

GÅ-HJEM-MØDE

'Kan ældre mænd holde hus - og gør de det?'

Den 14. juni udgav Videnscenter på Ældreområdet Merete Platz’ publikation: 'Kan ældre mænd holde hus? Og gør de det? - en undersøgelse af midaldrende og ældre kvinders og mænds huslige gøremål'.

I den anledning blev der indbudt til et ’gå-hjem-møde’. Ved ’gå-hjem-mødet’ medvirkede Merete Platz, Karen Sjørup fra Center for Ligestilling (og VpÆs fagpanel) og professor Hans Bonde, der især har forsket i mandlige kønsroller.

Hans Bonde: "Måske gør kvinderne mændene hjælpeløse. For dør kvinden, er manden virkelig på Herrens mark". Han henstillede til tålmodighed med kønsrolleskiftet, og mente, at reparations- og havearbejdet, der typisk er mandeområder, også burde tælle med. Nej, svarede Merete Platz, det er ikke nødvendigt at få gjort i alle familier. Gror haven én over hovedet, kan man sælge huset.

Hans Bonde kom igen: Ligger det ikke i et mere ligestillet samfund, at kønnene er uligestillede? Opfatter kvinderne husarbejdet som rutinearbejde. "Kan de da ikke li' det? Og er det ikke sådan, at den, der giver mig - velsmagende - mad, også har magten?", spurgte han. "For mænd eksisterer nullermænd, der ikke kan ses, ikke. Selvfølgelig er det irriterende at skulle betale hjemmehjælp til de mænd, der godt kan selv. Men på den anden side dør mænd fem år tidligere end kvinderne, og så sparer vi jo en del!".

Karen Sjørup mente, at mange mænd oplever det som en funktionel arbejdsdeling, at kvinderne tager sig af husarbejdet. Mange, ældre mænd kan føle det som et angreb på deres maskulinitet at kaste sig over 'kvindeopgaver'. "Kvinderne er bedre forberedte på at blive ældre. Næsten alle kvinder bliver gamle alene og langt de fleste 80+-årige, der modtager hjemmehjælp, er kvinder". Det moderne husarbejde har også ændret sig. Nu skal vaskemaskinen blot sættes i gang og foliebakken i mikroovnen. "Det er jo heller ikke forbudt at have det smånusset. Problemerne opstår, hvis vi sætter normer for eksempelvis rengøringen".

Merete Platz medgav, at kvindernes rengøringstærskel også er (for) høj, og at kvinderne måske har været med til at jage mændene ud af køkkenet. Eller det Karen Sjørup kaldte "den søde magt", som kvinder skamrider indsyltet i kærlighed og omsorg.

"De virkelige tabermænd, er dem, der har tabt gnisten. De kan hverken leve op til noget maskulint eller noget feminint. De bliver sociale og kulturelle analfabeter til sidst. De bliver sure og gnavne - eller det, der er blevet kaldt 'tungt affald' ", sagde Hans Bonde.

Se omtalen af gå hjem mødet.

DCM-KURSER - DEMENTIA CARE MAPPING
- i samarbejde mellem Daniæ og videnscentret

 
Videnscenter på Ældreområdet startede i 2005 med i samarbejde med Daniæ at tilbyde kurser i Dementia Care Mapping.

DCM er en relativt ny metode (udviklet på University of Bradford af den nu afdøde psykolog Tom Kitwood), der sætter fokus på kvaliteten af den omsorgsrelation, der er mellem borger og personale. Metoden omfatter detaljerede og  systematiske observationer af, hvad der foregår eller ikke foregår mellem borgere og personale i fællesrum på for eksempel plejehjem, i demensenheder og dagcentre.
 
Observationsresultaterne kortlægger blandt  andet:

• Omsorgskvaliteten i forhold til hver enkelt borger;
• Fordelingen af omsorgen blandt borgerne;
• Karakteristika ved omsorgskulturen;
• Omsorgskvaliteten generelt.

Uddannelsesforløbet består af en række selvstændige moduler, som hver især kvalificerer kursisterne til at bruge DCM-metoden på forskellige niveauer, fx som basisbruger, supervisor, evaluator eller underviser.

Det samlede uddannelsesforløb er på cirka 400 timer. Alle moduler følger nøje de retningslinjer, som er lagt fra University of Bradford. Det er muligt at gennemføre hele uddannelsesforløbet i Danmark. Det er Daniæ, der er godkendt af University of Bradford, som er den officielle strategiske DCM-partner i Danmark og dermed har rettighederne til at undervise fagfolk i metoden. Man kan også som kursist vælge at tage dele af uddannelsen i de andre lande, som er godkendt som officielle DCM-partnere (Australien, Tyskland, USA og selvfølgelig England). Kursets indhold er ens i alle lande.  

I 2005 har været afholdt følgende DCM-kurser:

Basiskurser:

17.-19. januar
26.-28. april
6.-8. september.

29.-31. august

Hvad er Dementia Care Mapping? (artikel i Alderens nye sider nr. 1, 2005).

NYE PUBLIKATIONER

I 2005 blev der udgivet 5 nye publikationer.

I april udkom:

Samarbejde mellem plejehjemsbeboere, pårørende og personale
- en treklang med mislyde? Bind 1-3.

Videnscenter på Ældreområdet har set nærmere på den komplekse dynamik, der opstår i samspillet mellem et ældre menneske med behov for pleje, dennes pårørende og det professionelle plejepersonale, som går ind i plejeopgaven.

Emnet belyses i tre forskellige publikationer:

Bog nr. 1
er et litteraturstudie, der omfatter en gennemgang af nationale og internationale undersøgelser, der er lavet omkring dette samarbejde. Den giver anledning til meget inspiration og mange refleksioner for alle, der arbejder inden for ældresektoren. Bogen indeholder en omfattende litteraturliste. Bogens forfatter er Eva Bonde Nielsen.
Pris: 75 kr. inkl. moms + 35 kr. eksp.

Bog nr. 2
er en antologi, der belyser problematikken ud fra mange forskellige synsvinkler. Bogens forfattere og interviewede er: Anne Brockenhuus-Schack, Lars Bo Bülow, Henrik Brogaard, Mads Haaning, Dorte Høeg, Annelia Jensen, Marie Lilja Jensen, Hanne Knudsen, Myra Lewinter, Jørn Lund, Jesper Maarbjerg, Eva Bonde Nielsen, Christine E. Swane og Alice Wulff.
Pris: 150 kr. inkl. moms + 35 kr. eksp.

Bog nr. 3
er et interviewstudie, der fokuserer på at belyse, hvad der sker i mødet mellem de tre parter. Ønsket med denne bog er at gå ind til kerneområdet, nemlig i det 'rum', hvor de tre parter mødes. Her får alle mulighed for at tilkendegive deres synspunkter. Bogen omfatter tre forskelligartede eksempler på samarbejder. Bogens forfatter er Eva Bonde Nielsen.
Pris: 80 kr. inkl. moms + 35 kr. eksp.

I juni udkom:

Kan ældre mænd holde hus – og gør de det?
Midaldrende og ældre kvinders og mænds huslige gøremål.
Merete Platz. Videnscenter på Ældreområdet, 2005

Lige som i mange andre vestlige lande vil antallet af gamle mennesker stige de næste 20-30 år. Man kan derfor frygte, at der vil komme et stigende behov for hjemmehjælp til gamle mænd, fordi de ikke selv kan klare de huslige gøremål af den simple grund, at det ikke er noget, de har praktiseret.

Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvorvidt den gammelkendte kønsfordeling i familierne med hensyn til de huslige gøremål er generations-specifik. Vil de mænd, der i dag er midaldrende, være så meget mere vant til husarbejde end de nuværende gamle mænd, at de selv vil være i stand til at klare de nødvendige huslige gøremål? Således at de/familien vil være selvhjulpne i tilfælde af, at de bliver alene, eller at deres ægtefælle af helbredsmæssige grunde ikke længere er i stand til at klare opgaverne.

De analyser, der foretages her, vil først vise, hvorvidt mænd i seks fødselskohorter har samme huslige færdigheder som kvinder. Det belyses bl.a. ved et spørgsmål om, hvad kan man gøre. Hvis man ikke kan udføre de huslige gøremål eller eventuelt ikke ved, om man kan udføre dem, betyder det dog ikke nødvendigvis, at man aldrig har lært det. Ved at inddrage et spørgsmål om, hvad man tidligere har gjort, bliver det belyst, om manglende evne skyldes, at det er noget, man aldrig har gjort og derfor ikke har færdighederne, eller om man ikke længere har færdighederne, fordi man har undladt at praktisere opgaverne eller er holdt op af helbredsmæssige grunde. Fokus er således i første omgang, om socialiseringen til husarbejde er kønsspecifik eller om både mænd og kvinder er opdraget til at klare det huslige. Dernæst bliver det undersøgt, hvad man rent faktisk gør. Hvilke huslige gøremål bliver udført af mænd og hvilke af kvinder, og hvem af de to der har hovedansvaret for deres udførelse? Selv om begge har samme færdigheder, er der måske i praksis en skæv kønsrollefordeling i familien?

Bogen er på 61 sider og koster 65 kr. + 35 kr. i ekspedition. 

I november udkom:

Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg
Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer
for de forebyggende hjemmebesøg. Af Knud Erik Jensen og Eva Jepsen.
Videnscenter på Ældreområdet, 2005.
Pris: 50 kr. (inkl. moms) + 35 kr. porto + eksp. I alt 85 kr.

Denne pjece er en introduktion til relevante dokumentationsværktøjer til inspiration for en styrket indsats i forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg. Strukturreformen betyder yderligere, at kommuner i forbindelse med sammenlægning med nabokommuner skal vurdere relevansen af allerede anvendte dokumentationsredskaber.

Med værktøjskassen her på Videnscenter på Ældreområdets hjemmeside er det hensigten at lette denne proces. Hjemmesidens værktøjskasse giver mulighed for, at der udveksles erfaringer og værktøjer på tværs af kommunerne. Kommuner og organisationer opfordres derfor til at sende udviklings- og dokumentationsværktøjer til videnscentret som inspiration for de medarbejdere, ledere og politikere, der interesserer sig for udvikling af de forebyggende hjemmebesøg.

Send eksempler til Annette Johannesen på johannesen@aeldreviden.dk.

Udgangspunktet for publikationen har været et projekt, hvis delmål var:

*          at få kortlagt hvordan forebyggende hjemmebesøg dokumenteres i otte udvalgte kommuner

*          at analysere krav og indhold til en værkstøjskasse til selvevaluering og dokumentation

*          at udvikle og afprøve relevant dokumentationsværktøj. 

Gå videre til Værktøjskassen her på hjemmesiden.

ALDERENS NYE SIDER 

er videnscentrets tidsskrift, som udkommer fire gange om året og koster 175 kr. for et årsabonnement. I 2005 udkom 4 temanumre:

ALDERENS NYE SIDER NR. 1, 2005
TEMA: Demens

Indholdet i dette nummer er: 

*          Hvad er Dementia Care Mapping?
*          Forebyggelse i forbindelse med demens
*          Flere skytsengle - tak
*          Liv og livshistorie
*          Modtag nyheder om demens hver måned
*          Treklang med mislyde

Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 2, 2005 
TEMA: Gamle, nye ældre

Det er et udvidet temanummer og er skrevet af Anne Brockenhuus-Schack og Susanne Posborg og handler om ældre med anden etnisk baggrund end dansk.

Bladet indeholder følgende artikler: Minoriteternes minoritet, Et skred er på vej Unge hjælper ældre, Rejsen tilbage? - drøm eller virkelighed, Hverdagsliv - indenfor og udenfor , "Gæstearbejdernes tid er slut" , Ghetto, En smertefuld proces, Familien - tradition og brud, "Man må begynde tidligere", Medborgerskab - information og inddragelse, Pluk fra debatten.

Dette temanummer er trykt i større oplag end sædvanligt og er sendt bl.a. med tilbud om, at det kan købes som klassesæt til Amtscentralerne for undervisningsmidler.

Temanummeret tager udgangspunkt i videnscentrets debatmøde den 12. maj 2005 i Eigtveds Pakhus.

Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 3, 2005
TEMA: 'Ældres Velfærd’

Temanummeret indeholder et referat af efterårets debatmøde afholdt i Eigtveds Pakhus den 1. september. Det handlede om Velfærdskommissions tanker om revisioner på ældreområdet og de mange bud for og imod, der har været på det fremtidige ældreområde.

Se tidsskriftet som pdf-fil

ALDERENS NYE SIDER NR. 4, 2005
TEMA: FAGPANELET SKRIVER

Der var artikler af:
Roger Buch, Merete Platz, Jørgen Goul Andersen, Karen Sjørup, Steffen Hougaard, Charlotte Egeblad, Marianne Schroll, Christine E. Swane og Jesper Wégens

om:
Kommunalvalg 2005 og fremtiden
Længe leve omsorgspersonalet
Velfærdskommissionen peger på de forkerte farer
Hvornår er man for gammel til at arbejde?
144.000 tager mod forebyggende hjemmebesøg
Etniske ældre og ensomhed
Faldet i hjemmet - og hvad så?
Rehabilitering af funktionssvækkede ældre
Begynd med 'førseniorerne'.

Se tidsskriftet som pdf-fil

ELEKTRONISKE NYHEDSBREVE

Videnscenter på Ældreområdet ønsker at viderebringe nyheder så hurtigt og målrettet som muligt, og vi udgiver derfor fire elektroniske nyhedsbreve. Alle e-mail nyhedsbreve er gratis.

Indholdet af nyhedsbrevene bringes endvidere på Videnscentrets hjemmeside.

Det nyeste nummer kan læses i sin helhed fra forsiden af hjemmesiden, mens de ældre nyheder ligger i en database.

• AKTUELLE NOTER - udkommer hver 14. dag
  
  Her bringes nyheder og oplysninger om, hvad der foregår, forskes i og besluttes i ind- og udland på områder, der har interesse for ældreområdet.
  
  De redigeres af journalist (DJ), kommunikations-medarbejder Anne Brockenhuus-Schack
  
  Antal modtagere: Ca. 1400

• DEMENS - udkommer månedligt
  
  E-nyhedsbrevet Demens bringer nyheder om demens i forhold til ældre, men også dialog og debat blandt læserne. Vi henvender os først og fremmest til læsere, som i det daglige har demens inde på livet – enten gennem deres arbejde, som frivillige eller som privatpersoner.
  
  Redigeres af ergoterapeut, MSc Annette Johannesen
  
  Antal modtagere: Ca. 750
  
  

• FOREBYGGELSE - udkommer månedligt
  
  E-nyhedsbrevet Forebyggelse har specielt fokus på forebyggelse på ældreområdet. Det giver også mulighed for erfaringsudveksling/faglig dialog, særligt for de medarbejdere, som foretager de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg hos kommunens borgere over 75 år.
  
  Redigeres af ergoterapeut, MSc Annette Johannesen
  
  Antal modtagere: Ca. 500
  
  

• FORSKNING - udkommer månedligt
  
  ForskningsNyt dækker ældreforskningen i bred forstand, og det bringer resultater fra både danske og internationale undersøgelser.
  
  Nyhedsbrevet redigeres af cand.psych. Eva Bonde Nielsen
  
  Antal modtagere: Ca. 400
  
  

HJEMMESIDE

Videnscentret har gennem årene opbygget en meget omfattende hjemmeside, der rummer oplysninger om en række ældrefaglige temaområder. Erfaringen er, at en række af de oplysninger, der tidligere blev søgt via en direkte henvendelse til videnscentret, nu kan besvares ved en søgning på hjemmesiden.

Der er omfattende litteraturlister inden for en række undertemaer. Desuden en omfattende liste over arrangementer, kurser m.v., herunder henvisning til udbyderne. Under ’Viden andre steder’ kan man finde oplysninger om relevante institutioner, organisationer og hjemmesider på ældreområdet og tilgrænsende områder. Hjemmesiden udvikles og vedligeholdes løbende.

Via hjemmesiden er der endvidere adgang til samtlige artikler fra e-nyhedsbrevene og fra Alderens Nye Sider. Der er desuden mulighed for downloadning af nogle af videnscentrets publikationer og de senere årgange af Alderens Nye Sider.

I 2005 blev den nye publikation Dokumentation af de forebyggende hjemmebesøg. Værktøjskasse med vidensproducerende arbejdsformer for de forebyggende hjemmebesøg lagt ud som pdf-fil.

Samtidig blev hele ’Værktøjskassen’ med en række eksempler på dokumentationsredskaber lagt ud på hjemmesiden med opfordring til at indsende yderligere eksempler.

Send materiale til forebyggelse@aeldreviden.dk

Videnscentret udsendte i de sidste måneder af 2004 evalueringsskemaer til brugerne af debatmøder, konferencer, Alderens Nye Sider og de elektroniske nyhedsbreve.

Resultaterne fra evalueringen er løbende lagt på hjemmesiden, efterhånden som de blev bearbejdet og beskrevet. De viser tilfredse brugere, idet f.eks. mellem 93,7 og 98,1 pct. af brugerne er ‘tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med henholdsvis e-nyhedsbrevet Aktuelle Noter og tidsskriftet Alderens nye sider.

Læs om spørgeskemaundersøgelserne:

Alderens nye sider
Aktuelle Noter
Konferencer og møder

I 2004 havde VpÆ imidlertid lagt opgørelsen af skemaerne i hænderne på et konsulentfirma. Det har ikke tilsvarende været tilfældet for 2005. Evalueringsskemaerne for 2005 (vedlagt på konferencer og debatmøder) er således ikke på tilsvarende måde blevet gjort op, men bliver alene brugt til intern feed-back.

FAGPANELMØDE

I september 2005 blev der afholdt fagpanelmøde, hvor panelmedlemmerne gav input fra deres fagfelter. Det blev drøftet, hvilke konkrete bidrag panelmedlemmerne har til Alderens Nye Sider og andre af videnscentrets formidlingskanaler samt drøftet nye aktuelle indsatsområder for videnscentret, hvor ikke mindst følgerne af strukturreformen, bedre sammenhæng i rehabiliteringen, samt ’videnshuller’ i dansk ældreforskning fyldte meget. 

Læs mere:

Fagpanelet
Alderens nye sider nr. 4, 2005 - Fagpanelet skriver

Eva Bonde Nielsen har i 2005 været i gang med et projekt om ’Ensomhed i boligen’, som VpÆ har fået finansieret fra Helsefonden, og Merete Platz har foretaget en bearbejdning af tal fra forløbsdatabasen vedrørende ældres ensomhed. De to projekter kombineres. Publikationen udkommer dog først i løbet af eftersommeren 2006, hvor der ligeledes planlægges en konference om temaet.

Videnscentret har deltaget med stande ved henholdsvis Dansk Gerontologisk Selskabs årsmøde, årsmøde for Foreningen af Forebyggende medarbejdere, årsmøde for Foreningen af Demenskoordinatorer, Demensdagene og KLs ældrekonference.

VpÆ var repræsenteret ved ’Demensdagene’ (stort arrangement med over 1000 deltagere arrangeret af Socialministeriet (Styrelsen f. Social Service m.fl.). Standen var meget velbesøgt.

I perioden september til december har videnscentret haft kontrakt med Ritzau om udsendelse af én pressemeddelse hver måned.

VpÆ var repræsenteret med et indlæg på Campbell-seminaret ’What Works? - 2005 Seminar on evidence and practice in social work’ den 10. november. Annette Johannesen indledte en workshop og fremlagde materiale.
Seminaret havde tiltrukket repræsentanter for en række vigtige interessenter.

Videnscentret er desuden repræsenteret i en række baggrundsgrupper, styregrupper m.v.

SPØRGSMÅL TIL VIDENSCENTRET / FORESPØRGSLER

Antallet af forespørgsler faldt efter den midlertidige lukning af VpÆ i 2002. Tallet er igen stigende, men det er mærkbart, at en række oplysninger nu nemt kan søges via internettet (bl.a. VpÆ’s egen hjemmeside), og det er derfor oftest kun komplekse forespørgsler, der kræver en lidt længerevarende research, der kommer via telefon og e-mail.

Til toppen